Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Kladder

Under menupunktet "Kladder" er det muligt at anvende en eksisterende anmeldelse som kladde eller at anvende en af de kladder, som Datatilsynet har udarbejdet.

Datatilsynets kladder

Datatilsynet har lavet kladder til udvalgte typer af behandlinger af oplysninger, som du kan bruge, hvis du skal anmelde én af følgende behandlinger af oplysninger:

  • Klientjournal hos alternative behandler,
  • kontaktbureau,
  • offentlige myndigheders personaleadministration eller
  • private virksomheders personaleadministration.

Foretages anmeldelsen elektronisk, kan kladden overføres til din egen anmeldelse, så du kun skal tilrette de felter, hvor tilsynet har skrevet "Udfyldes individuelt", og/eller hvor du synes, at din egen anmeldelse skal have et andet indhold end kladden.

Du skal selv sørge for, at anmeldelsen svarer til de behandlinger af personoplysninger, som du foretager.

Det er den dataansvarliges ansvar, at anmeldelsen svarer til de behandlinger, som foretages.

Brug eksisterende anmeldelse som kladde

Det er muligt at bruge en eksisterende anmeldelse som kladde.

Via menupunktet "Brug eksisterende anmeldelse som kladde" er det muligt at anvende en bestemt anmeldelse som kladde.

Man skal kende anmeldelsens journalnummer for at benytte funktionen "Brug eksiterende anmeldelse som kladde".

Søg efter kladde

Kender man ikke journalnummeret på den anmeldelse man ønsker at anvende eller vil man gerne søge efter en anmeldelse man kan anvende som kladde, kan man søge via menupunktet "Søg efter kladde".

Herefter er det muligt at vælge den anmeldelsestypen man øsnker at søge på, f.eks. "Stillingsbesættende virksomhed" eller at søge på alle anmeldelsestyper. Søgningen kan så ske ud fra et søgeord eller en del af et journalnummer.