Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Erhverv: Personaleadministration

I forbindelse med personaleadministration kan der ske behandling af følsomme oplysninger.

Det kan eksempelvis være, hvis der ved ansættelse, i løbet af ansættelsesperioden eller ved ophør behandles oplysninger om strafbare forhold, helbredsforhold eller andre rent private forhold - eksempelvis resultater af personlighedstests eller oplysninger om, at en medarbejder er bortvist.

Når der behandles følsomme oplysninger, skal der ske anmeldelse til Datatilsynet.

Kladde til anmeldelse af personaleadministration

For at gøre arbejdet lettere for virksomhederne har Datatilsynet udarbejdet en standard, som kan bruges som kladde for anmeldelse af personaleadministration.

Hvis man anmelder elektronisk, kan kladden overføres til virksomhedens anmeldelse, så man blot skal tilrette de felter, hvor tilsynet har skrevet "feltet udfyldes individuelt" og/eller hvor anmeldelsen skal have et andet indhold end kladden. Det er virksomhedens ansvar, at anmeldelsen svarer til de behandlinger, som foretages.

Gå til Datatilsynets kladde til anmeldelse af private virksomheders personaleadministration.

Når kladden er kaldt frem, er det nemmest at vælge Genbrug hele blanketten som kladde.

Manglende anmeldelse

Datatilsynet skal i øvrigt opfordre til, at virksomheder overvejer, om der i øvrigt foretages anmeldelsespligtige behandlinger.

Det er generelt en god idé at få anmeldelserne til Datatilsynet på plads.

Manglende anmeldelse, som bliver afsløret f.eks. ved en klagesag, kan i yderste konsekvens medføre strafansvar.