Registertilsynets årsberetning 1997

Kolofon

Titel: Registertilsynets årsberetning 1997
Udgiver/forlægger: Registertilsynet
Ansvarlig institution: Registertilsynet
Copyright: Registertilsynet
Emneord: Lovgivning, afgørelser, udtalelser, indberetninger, praksis, registre, sikkerhed, privat, offentlig
Resumé: Beretningen indeholder en beskrivelse Registertilsynets virksomhed og omtaler bl.a. en række pricipielle sager inden for den offentlige og den private sektor. Den indeholder desuden en oversigt over nye registre inden for den offentlige sektor, hvor Registertilsynet har fået forelagt udkast til forskrifter. Som bilag til årsberetningen er der en oversigt over edb-registre i den offentlige sektor, som tilsynet har afgivet udtalelse om i 1997.
Sprog: dan
ISBN: 87-601-7561-3
ISSN: 1398-0297
Version: 1.0
Versiondato: 19980805
Format: html; gif
Inventarliste: index.htm; kolofon.htm; ren.htm; indhold.htm; 01.htm; 02.htm; 02_1.htm; 02_2.htm; 02_3.htm; 03.htm; 03_1.htm; 03_2.htm; 03_3.htm; 03_4.htm; 04.htm; 04_1.htm; 04_2.htm; 04_3.htm; 05.htm; 06.htm; bilag1a.htm; bilag1a_1.htm; bilag1a_2.htm; bilag1b.htm; bilag1b_1.htm; bilag1c.htm; bilag1c_1.htm; bilag1c_2.htm; bilag1c_3.htm; bilag1c_4.htm; bilag2.htm; bilag3.htm; bilag4.htm; bilag5.htm; bilag6.htm; bilag7.htm; bilag7_01.htm; bilag7_02.htm; bilag7_03.htm; bilag7_04.htm; bilag7_05.htm; bilag7_06.htm; bilag7_07.htm; bilag7_08.htm; bilag8.htm; bilag8_01.htm; bilag9.htm; bilag9_01.htm; bilag9_02.htm; bilag9_03.htm; bilag9_04.htm; bilag9_05.htm; bilag9_06.htm; bilag9_07.htm; bilag9_08.htm; bilag9_09.htm; bilag9_10.htm; bilag9_11.htm; bilag10.htm; bilag10_01.htm; bilag10_02.htm; bilag10_03.htm; bilag10_04.htm; bilag10_05.htm; bilag10_06.htm; bilag10_07.htm; bilag11.htm; bilag11_01.htm; bilag11_02.htm; bilag11_03.htm; bilag11_04.htm; bilag11_05.htm; bilag11_06.htm; bilag11_07.htm; forside.gif; s189.gif; s189.gif; s190.gif; s191.gif; s192.gif; s193.gif; s194.gif; s195.gif; s196.gif; s197.gif; s199.gif; s200.gif; s201.gif; s202.gif; s203.gif; s204.gif; s205.gif; s206.gif; s207.gif; s208.gif; s209.gif; s210.gif; s211.gif; s212.gif; s213.gif; s214.gif; s215.gif; s216.gif; s217.gif; s218.gif; s219.gif; s220.gif; s221.gif; s222.gif; s223.gif; s224.gif; s225.gif; s226.gif; s227.gif; s228.gif;
Den trykte udgaves ISBN: 87-601-7494-3
Den trykte udgaves ISSN: 0106-8865

Resumé:

Beretningen indeholder en beskrivelse Registertilsynets virksomhed og omtaler bl.a. en række pricipielle sager inden for den offentlige og den private sektor. Den indeholder desuden en oversigt over nye registre inden for den offentlige sektor, hvor Registertilsynet har fået forelagt udkast til forskrifter. Som bilag til årsberetningen er der en oversigt over edb-registre i den offentlige sektor, som tilsynet har afgivet udtalelse om i 1997.

Indhold

Kolofon
Publikationen med billeder.
Komplet indholdsfortegnelse

Registertilsynet
Christians Brygge 28, 4.
1559 København V
Tlf.: 33 14 38 44
Fax: 33 13 38 43
E-post: sekretariatet@registertilsynet.dk

Indholdsfortegnelse

Bilag

Til Folketinget

I henhold til § 28, stk. 1, i lov om offentlige myndigheders registre afgiver Registertilsynet hermed beretning om året 1997.

Afsnit 2 indeholder en oversigt over sagsbehandlingen i 1997. I afsnit 2.1. omtales den hjemmeside på Internet, som Registertilsynet nu har etableret (www.registertilsynet.dk). I afsnit 3.1. om offentlige myndigheders registre er redegjort for de tilfælde, hvor der er sket overtrædelse af loven eller registerforskrifterne og foretaget indberetning til den registeransvarlige myndighed herom. Afsnit 3.2. og 4 indeholder en gennemgang af en række principielle afgørelser vedrørende henholdsvis offentlige myndigheders registre og private registre. I afsnit 5 omtales nogle sager vedrørende de sikkerhedsmæssige forhold omkring registre. I afsnit 6 omtales tilsynsvirksomheden i beretningsåret.

Som bilag til årsberetningen er bl.a. optaget en oversigt over edb-registre i den offentlige sektor, som tilsynet har afgivet udtalelser om i 1997.

København, maj 1998

Hugo Wendler Pedersen
formand for Registerrådet

Henrik Waaben
direktør

1. Registertilsynets almindelige forhold

1.1. Registerrådet

Registerrådet havde pr. 31. december 1997 følgende sammensætning:

Formand, højesteretsdommer Hugo Wendler Pedersen
Næstformand, professor, dr. jur. Mogens Koktvedgaard
Professor, dr. polit. Ellen Andersen
Overlæge, dr. med. Knut Borch-Johnsen
Formand for Forbrugerrådet Kirsten Nielsen
Civilingeniør Christian Rovsing
Borgmester Jonna Stavnsbjerg

Højesteretsdommer Jørgen Nørgaard er beskikket som stedfortræder for Rådets formand.

1.2. Sekretariatet

Pr. 31. december 1997 bestod personalet af følgende:

Direktør, cand. jur. Henrik Waaben
Konsulent, cand. jur. Lotte Nyløkke Jørgensen
Konsulent, cand. jur. Lena Andersen
Akademiingeniør Robert Hartmann Pedersen
Akademiingeniør Flemming Boysen, H.D.
Mag.art. Camilla Daasnes
Fuldmægtig, cand. jur. Malene Schjøtz Ehrenskjöld
Fuldmægtig, cand. jur. Birgitte Arent Eiriksson
Fuldmægtig, cand. jur. Cristina Angela Gulisano
Fuldmægtig, cand. jur. Morten Haugaard Jensen
Fuldmægtig, cand. jur. Marjun à Lad
Fuldmægtig, cand. jur. Torben Borregaard Larsen
Fuldmægtig, cand. jur. Elisabeth Pierini Lüders
Fuldmægtig, cand. jur. Anja Bergman Pedersen
Fuldmægtig, cand. jur. Grith K. S. Rosleff
Fuldmægtig, cand. jur. Malene Stampe
Fuldmægtig, cand. jur. Christian Vigh
Kontorfuldmægtig Kirsten Markussen
Kontorfuldmægtig Suzanne Stenkvist
Overassistent Pernille Jensen
Overassistent Mette Maj Leilund
Overassistent Anne-Marie Müller
Overassistent Marianne Hostrup Nørregaard
Overassistent Berit Pedersen
Kontorlærling Bettina Krarup Poulsen

"2.Oversigt over sagsbehandlingen i 1997

2.1. Almindelig beskrivelse

Lovgivningen
De to registerlove – lov om offentlige myndigheders registre og lov om private registre – er grundlaget for de fleste af Registertilsynets opgaver.

Som bilag 10 og 11 er optrykt sammenskrivninger af lovene. Lovene findes også på Registertilsynets hjemmeside: www.registertilsynet.dk.

De to love har forskellige anvendelsesområder. Den offentlige registerlov gælder for edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som indeholder personoplysninger. Den private lov gælder for både edb-registre og manuelle registre med oplysninger om personer, virksomheder, foreninger m.v. Lovenes anvendelsesområder er nærmere omtalt i afsnit 3.2.1. og 4.2.

Som omtalt i Registertilsynets tidligere årsberetninger skal Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger være gennemført i dansk ret senest 3 år fra den 24. oktober 1995.

Udvalget om Registerlovgivningen, som har været nedsat under Justitsministeriet med henblik på bl.a. at udarbejde udkast til ny lovgivning på området, har afgivet betænkning i december 1997. Betænkningen - betænkning nr. 1345/ 1997 om behandling af personoplysninger - kan købes bl.a. hos Statens Information.

Justitsministeriet har den 30. april 1998 fremsat forslag til lov om behandling af personoplysninger, lovforslag nr. L 82.

Registertilsynet
Registertilsynet består af et råd – Registerrådet – og et sekretariat. Registerrådet består af 7 medlemmer med en dommer (højesteretsdommer) som formand.

Medlemmerne beskikkes af justitsministeren for en periode af 4 år.

Registertilsynets daglige forretninger varetages af sekretariatet, der ledes af en direktør. Der er ca. 25 ansatte (jurister, teknikere og kontorpersonale) i sekretariatet.

Rådet og personalet er nærmere angivet ovenfor i afsnit 1.2.

Registertilsynet er en uafhængig tilsynsmyndighed med en finanslovmæssig og personalemæssig tilknytning til Justitsministeriet.

Sagsbehandlingen
Registertilsynets arbejde inden for den offentlige sektor har også i 1997 omfattet afgivelse af udtalelser til de myndigheder, der har ønsket at oprette nye registre, og hvor der i henhold til lov om offentlige myndigheders registre skal ske høring af Registertilsynet og fastsættes forskrifter af myndigheden, inden et edb-register med personoplysninger må oprettes. Desuden har Registertilsynet taget stilling til sager, hvor myndigheder vil foretage væsentlige ændringer i eksisterende registre, som kræver forskriftsændringer. I kapitel 3 er gennemgået Registertilsynets mere principielle henstillinger og afgørelser vedrørende oprettelse af registre. I bilag 1 findes en oversigt over de registre, som Registertilsynet har afgivet udtalelse om i 1997.

Når et register er oprettet, er det op til myndigheden selv at administrere registeret. Myndigheden har ud fra reglerne i loven og inden for rammerne af de forskrifter, der er fastsat for registeret, ansvaret for, om bestemte oplysninger må registreres og videregives. Det er også myndigheden selv, der i det daglige skal sørge for, at der er den fornødne sikkerhed omkring registeret og brugen af det.

Registertilsynet er først og fremmest kontrol- og tilsynsmyndighed. Registertilsynet er endvidere klageinstans for en række afgørelser, som myndigheden træffer i forbindelse med registerførelsen, bl.a. klager vedrørende registerindsigt.

Desuden afgiver Registertilsynet udtalelser om, hvorvidt forskrifternes bestemmelser om f.eks. videregivelse er tilsidesat.

Tilsynet bliver ofte hørt over spørgsmål, der vedrører registre m.m., på et tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen, f.eks. i forbindelse med ministeriernes udarbejdelse af lovforslag.

Som eksempel kan nævnes sagen om Boligministeriets planer om at ændre bygnings- og boligregistreringsloven, som er omtalt i afsnit 3.2.1. I den sag fandt Registertilsynet, at såfremt den påtænkte ændring af BBR-loven blev gennemført, ville registeret blive omfattet af lov om offentlige myndigheders registre.

Efter anmodning fra Justitsministeriet er tilsynet endvidere fremkommet med bemærkninger vedrørende rapporten "Etablering af et DNA-profilregister – med henblik på behandling af straffesager" og de heri indeholdte anbefalinger og forslag. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet. Sagen er omtalt i afsnit 3.2.3.1.

En stigende del af tilsynets sager rejser spørgsmål, der vedrører Internet. Registertilsynet har således behandlet en række henvendelser om, hvilke oplysninger myndigheder og virksomheder kan offentliggøre på Internet, uden at overtræde videregivelsesreglerne i registerlovene. Derudover forekommer der spørgsmål af sikkerhedsmæssig karakter, f.eks. når myndigheder og virksomheder ønsker at anvende Internet til fremsendelse af e-post. I den forbindelse har Registertilsynet i et høringssvar til Forskningsministeriet udtalt, at tilsynet lægger afgørende vægt på, at den enkelte sikres ret til at beskytte privatlivet og fortroligheden af kommunikation, og at restriktioner i anvendelsen af kryptering vil være i strid med dette princip. Sagen omtales i afsnit 5.

I afsnit 2.7. findes en oversigt over de sager i denne årsberetning, der på den ene eller anden måde har relation til Internet.

De ændringer i lov om offentlige myndigheders registre, som trådte i kraft den 1. september 1991, navnlig vedrørende indførelsen af forskellige anmeldelsesordninger, udnyttes fortsat i vidt omfang.

Registertilsynet har således også i 1997 modtaget anmeldelser fra statslige, amtskommunale og kommunale myndigheder. Disse sager omfatter i alt 846 statslige, amtskommunale og kommunale registre, anmeldt i henhold til lov om offentlige myndigheders registre § 8 a og § 8 b samt i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 872 af 17. december 1991 om undtagelse af visse typer af offentlige edb-registre fra forskriftskravet, jf. lovens § 8 e.

Det kan konstateres, at der er sket et fald i antallet af anmeldelser i forhold til 1996, hvor Registertilsynet modtog 1.041 anmeldelser.

Antallet af afviste registre (50), der i 1997 udgjorde ca. 7% af de modtagne anmeldelser, er faldet. Når en anmeldelse afvises, kræves anvendelsen af registeret standset. Normalt oprettes disse registre dog senere, efter at der er fastsat forskrifter.

Med udgangen af 1997 har Registertilsynet – siden anmeldelsesordningens gennemførelse den 1. september 1991 – modtaget og anerkendt 8.168 anmeldelser fra statslige, kommunale og amtskommunale myndigheder.

Registertilsynet har inspektionsadgang uden retskendelse og kan afkræve såvel den eller de for registeret ansvarlige myndigheder som den, der fører registeret, enhver oplysning af betydning for tilsynet. I 1997 har tilsynet afholdt 70 inspektioner, heraf 48 hos offentlige myndigheder. Tilsynet har således forøget antallet af inspektioner i forhold til 1996, hvor tilsynet gennemførte 39 inspektioner, heraf 22 hos offentlige myndigheder. Dette hænger sammen med, at tilsynet har kunnet konstatere et fald i sagsantallet, som har medført, at tilsynet i efteråret 1997 har haft ressourcer til at foretage flere inspektioner end de tidligere år. I afsnit 6 beskrives Registertilsynets tilsynsvirksomhed.

De tilfælde, hvor det har været nødvendigt at indberette overtrædelser af reglerne om offentlige myndigheders registre eller af fastsatte forskrifter samt et tilfælde, hvor Registertilsynet har udtalt kritik af en given fremgangsmåde, er omtalt under afsnit 3.1. Tages det øgede antal inspektioner i betragtning, kan det konstateres, at der er sket et relativt fald i antallet af tilfælde, hvor Registertilsynet har fundet anledning til at afgive indberetning til de registeransvarlige myndigheder om konstaterede overtrædelser af loven eller fastsatte forskrifter. I den forbindelse skal man dog være opmærksom på, at alle inspektioner afholdt i efteråret 1997 endnu ikke er afsluttet.

Inden for området af lov om private registre har tilsynets arbejde bestået i behandling af forelagte spørgsmål om fortolkning af loven og konkrete klagesager vedrørende registrering m.v. af bl.a. oplysninger i kreditoplysningsbureauer. I kapitel 4 omtales en række sager inden for det private område.

Også i den private sektor er det virksomheden selv, der som registeransvarlig i det daglige må tage stilling til, om lovgivningens betingelser for registrering, videregivelse, registerindsigt m.v. er opfyldt. Registertilsynet er tilsyns- og kontrolmyndighed og klageinstans i forhold til virksomheden.

Registertilsynet kan efter lov om private registre kræve enhver oplysning, der er af betydning for dets virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens bestemmelser. Bestemmelsen er – som en række af lovens øvrige bestemmelser – strafsanktioneret.

I visse virksomheder, der er anmeldelsespligtige eller omfattes af bestemmelser om tilladelse fra Registertilsynet, har tilsynet til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle lokaler, hvorfra registeret administreres eller kan benyttes, samt til lokaler, hvor registeret eller de tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes. Registertilsynet har i 1997 afholdt i alt 22 inspektioner i private virksomheder mod 17 i 1996. Se nærmere i afsnit 6.

Registertilsynets afgørelser efter lov om private registre kan ikke indbringes for anden offentlig myndighed, men tilsynet er undergivet sædvanlig kontrol af Folketingets Ombudsmand. Enkelte sager forelægges domstolene, enten ved at tilsynet indgiver politianmeldelse for overtrædelse af loven, eller ved at virksomheden anlægger civilretlig sag mod tilsynet.

Registertilsynet har nu oprettet en hjemmeside på Internet. Adressen er:

www.registertilsynet.dk

Hjemmesiden indeholder følgende hovedpunkter:

• Registertilsynet
• Lovgivning
• Publikationer og rapporter
• Værd at vide
• Nyheder
• Bestilling af blanketter
• Søgning
• Registerlovgivning i Grønland
• Introduction in English

Man kan abonnere elektronisk på Registertilsynets Nyheder, Rapporter og Værd at vide. Tegning af abonnement kan ske via hjemmesiden ved indtastning af e-postadresse.

I hovedpunktet Registertilsynet, undermenu Sådan kommer du i kontakt med Registertilsynet, findes en elektronisk formular, som er let at bruge, hvis man ønsker at sende en e-post til Registertilsynet.

Fra hjemmesiden er det også muligt at bestille de blanketter, som offentlige myndigheder og private virksomheder skal bruge ved anmeldelse af registre til tilsynet.

Registertilsynet håber naturligvis, at hjemmesiden vil være til nytte, både for offentlige myndigheder, private virksomheder og for interesserede borgere.

2.2. Statistiske oplysninger om Registertilsynets virksomhed i 1997

I 1997 blev der registreret 2.274 nye sager, hvoraf 753 vedrørte lov om offentlige myndigheders registre, mens 1.116 drejede sig om lov om private registre, 112 sager om sekretariatsanliggender m.v. Andre sager, herunder internationale sager, udgjorde 293.

Registertilsynet har i årets løb foretaget 70 inspektioner hos offentlige myndigheder, kreditoplysningsbureauer, virksomheder der fører advarselsregistre og spærrelister, virksomheder der erhvervsmæssigt yder bistand ved stillingsbesættelse og virksomheder som fører anmeldte edb-registre med oplysninger om rent private forhold.

Sager vedrørende lov om offentlige myndigheders registre
Registertilsynet har i 1997 afgivet udtalelse om 312 nye registre i den offentlige sektor. De nye registre fordeler sig således:

Registre, der føres for statslige myndigheder	78
Registre, der føres for en amtskommune	64
Registre, der føres for en primærkommune	156
Fælleskommunale registre	0
Registre, der føres i Grønland	14

Nye registre, som Registertilsynet har afgivet udtalelse om i 1997, er beskrevet i bilag 1 til årsberetningen.

Der er i øvrigt foretaget ændringer i 181 tidligere fastsatte registerforskrifter samt modtaget i alt 311 endeligt fastsatte registerforskrifter, heraf 1 som vedrører 1994, 5 som vedrører 1995, 86 som vedrører 1996 og 219 som vedrører 1997.

Der er desuden modtaget anmeldelser fra statslige myndigheder, amtskommuner og kommuner i 1997 vedrørende oprettelse af registre uden forskrifter. Disse sager omfatter 170 statslige registre, jf. lovens § 8 a, og 500 amtskommunale og kommunale registre, jf. lovens § 8 b (anmeldt på blå blanket), samt 96 statslige registre og 80 amtskommunale og kommunale registre (anmeldt på grøn blanket) efter reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 872 af 17. december 1991 om undtagelse af visse typer af offentlige edb-registre fra forskriftskravet. Registertilsynet har således i 1997 modtaget i alt 846 anmeldelsesblanketter.

Endelig har Registertilsynet behandlet 282 sager vedrørende lovens bestemmelser:

Sager om registrering af oplysninger	73
Sager om sikkerhedsforanstaltninger	16
Sager om registerindsigt	22
Sager om videregivelse	156
Sager om diverse andre spørgsmål	15

Heraf vedrører 23 sager klager fra enkeltpersoner over registrering og/eller videregivelse af oplysninger.

Sager vedrørende lov om private registre
De registrerede 1.116 sager fordeler sig således:

Generelle sager vedrørende lovens bestemmelser	9
Sager om registrering i erhvervsvirksomheder	216
Sager om advarselsregistre	30
Sager om kreditoplysningsbureauer	75
Sager om adresseringsbureauer og edb-servicebureauer	13
Sager om registrering af erhvervsvirksomheder der yder bistand ved stillingsbesættelse	25
Sager om databehandling i udlandet	8
Sager om private forskningsregistre	673
Sager om edb-registrering af oplysninger om rent private forhold	35
Sager om pengeinstitutters videregivelse af oplysninger	16
Sager om registrering af telefonopkald	13
Redaktionelle informationsdatabaser	3

Heraf var 184 klager om registrering m.v., hvoraf 58 sager vedrørte klager over registrering m.v. i kreditoplysningsbureauer. Se nærmere afsnit 4.7.

2.3. Internationalt arbejde

Der er fortsat et stort antal internationale sager, foranlediget af det intensiverede internationale samarbejde på databeskyttelsesområdet. I 1997 har Registertilsynets arbejde hermed også været påvirket af politisk interesse for området, som nærmere skal omtales nedenfor. Der henvises i øvrigt til årsberetningerne 1990- 1996 under afsnit 2.1., hvor man kan følge udviklingen på området.

Det generelle databeskyttelsesdirektiv
Europa-Kommissionen fremlagde i 1990 en række forslag til fælles EF-regler, kaldet "EF-pakken om databeskyttelse". Se herom nærmere årsberetning 1990 side 17 ff.

Et blandt 6 elementer i "EF-pakken" var forslaget til Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af visse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende beskyttelsen af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger. Dette resulterede i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (95/ 46/EF af 24. oktober 1995) om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Direktivet er offentliggjort i EF-Tidende den 23. november 1995 B nr. L 281/ 31 (det generelle databeskyttelsesdirektiv). Der henvises til årsberetning 1995 afsnit 2.3, hvor der er foretaget en gennemgang af direktivet. Arbejdet med gennemførelsen af direktivet er nu i den fase, at Udvalget om Registerlovgivningen, nedsat af Justitsministeriet, har afgivet betænkning nr. 1345 om behandling af personoplysninger. Betænkningen indeholder et udkast til lov om behandling af personoplysninger. Justitsministeren har herefter den 30. april 1998 fremsat lovforslag nr. L 82, forslag til lov om behandling af personoplysninger. Lovforslaget svarer i det væsentlige til betænkningens lovudkast.

Artikel 29-gruppen
Artikel 29 og 30 i databeskyttelsesdirektivet indeholder regler om, at der på fællesskabsplan skal nedsættes en gruppe vedrørende beskyttelse af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, den såkaldte Art. 29-gruppe. Gruppen skal være rådgivende og uafhængig og bestå af en repræsentant for hvert af EU-landenes tilsynsmyndigheder og af en repræsentant for den eller de myndigheder, der er oprettet for fællesskabsinstitutionerne og -organerne, samt en repræsentant for Europa-Kommissionen. Registertilsynet er repræsenteret i denne gruppe ved direktør Henrik Waaben.

Gruppen begyndte sit arbejde i 1996, se årsberetning 1996, side 22, hvori bl.a. er omtalt vedtagelse af henstilling 1/97 om Databeskyttelseslovgivningen og medierne. Henstillingen er optrykt som bilag 7 til nærværende årsberetning. I juni 1997 vedtog gruppen en årsrapport vedrørende arbejdet i 1996. I 1997 har gruppen afholdt 4 møder. På disse møder har gruppen bl.a. fortsat behandlet spørgsmålet om overførsel af personoplysninger til tredjelande, hvorom der i direktivets art. 25 og 26 er fastsat særlige regler. Drøftelserne om art. 25 og 26 er navnlig sket på baggrund af en række arbejds- og diskussionspapirer, udarbejdet af gruppen.

Endvidere har gruppen navnlig drøftet anmeldelse af behandlinger samt diverse aspekter af informationssamfundet. Gruppen har i den sammenhæng vedtaget en henstilling om anonymitet på Internettet (henstilling nr. 3/97) og en "Report and Guidance by the International Working Group on Data Protection in Telecommunications ("Budapest-Berlin Memorandum on Data Protection and Privacy on the Internet")" (henstilling nr. 2/97). Endvidere har gruppen vedtaget et arbejdspapir om anmeldelse (af behandlinger). Endelig har gruppen afgivet en udtalelse om Canadiske initiativer i forbindelse med standardisering inden for databeskyttelse (udtalelse nr. 1/97). Henstilling 2/97 og 3/97 er aftrykt som bilag 8 og 9 til denne årsberetning og findes på Registertilsynets hjemmeside, www.registertilsynet.dk.

Direktiv om databeskyttelse i telesektoren
Et andet element i EF-pakken i 1990 var et forslag til rådets direktiv om beskyttelse af personoplysninger og kommunikationshemmeligheden i forbindelse med offentlige digitale telenet, herunder det tjenesteintegrerede digitalnet (ISDN) og offentlige mobilnet (SYN 288). Dette forslag blev fremsat i ændret form den 13. juni 1994 med følgende titel: "Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren, navnlig det tjenesteintegrerede digitalnet (ISDN) og digitale mobilnet"", B KOM(94) 128 endelige udgave B COD 288 (herefter forkortet forslag til ISDN-direktiv).

I årsberetning 1996, s.17 ff., er nærmere gennemgået forløbet af behandlingen af direktivet, som har strakt sig over en længere periode, og hvor bl.a. den særlige forligsudvalgsprocedure, som fremgår af EF-traktatens art. 189 b, stk. 3, har været anvendt.

Direktivets titel er nu ""Europaparlamentet og Rådets direktiv 97/66/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren". Teksten er offentliggjort i EF-Tidende som L 24, s. 1998 s.1-8. Der er nedenfor i afsnit 2.4. foretaget en kortfattet gennemgang af direktivets indhold.

Databeskyttelsesregler for EU/EF-institutionerne
Blandt EF-pakkens elementer med relation til databeskyttelsesområdet var også angivet en erklæring fra Kommissionen om anvendelse på De europæiske Fællesskabers institutioner og organer af principperne i det dengang fremsatte generelle databeskyttelsesdirektiv.

Som nævnt i årsberetning 1996, side 20 har EU-datakommissærerne fulgt dette forslag op med forskellige initiativer, senest i 1996 ved en direkte henvendelse til Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union, om behovet for at indføre relevante databeskyttelsesregler gældende for EU/EF-institutionerne svarende til reglerne i det generelle databeskyttelsesdirektiv med et hertil knyttet uafhængigt tilsynsorgan, hvis kontrolbeføjelser burde fastlægges i selve traktaten for unionen.

I 1997 blev dette problem taget op af nogle regeringsrepræsentanter og under forhandlingerne om Amsterdam-traktaten indarbejdet som forslag til ny art. 213 B. Bestemmelsen er i den konsoliderede udgave af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (Lovforslag nr. L 2 , fremsat den 7. oktober af udenrigsministeren) optaget som art. 286 (tidl. art. 213 B) og lyder således:

Datatilsynsmyndighederne i de EU-medlemslande, der har registerlovgivning, var pr. 1. januar 1997: Belgien, Danmark, England (U.K.), Finland, Frankrig, Holland, Irland, Luxemburg, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig. Italien har medio 1997 - efter at have fået vedtaget lovgivning på dette område omkring årsskiftet 1996/97 - oprettet en tilsynsmyndighed. Tilsvarende har Grækenland efter vedtagelse af fornøden lovgivning i løbet af 1997 etableret et tilsyn i slutningen af 1997.

Der er i årsberetning 1996 side18 - 20 redegjort nærmere for det siden 1995 formaliserede, omfattende samarbejde mellem EU-datatilsynene. Samarbejdet foregår som beskrevet dels i form af afholdelse af en årlig konference samt et møde, som afholdes i forbindelse med den årligt afholdte internationale konference for alle datatilsyn, dels i de af EU-datakommissærerne nedsatte arbejdsgrupper. Sekretariatsfunktionen varetages af det land, der sidst har afholdt den årlige konference. Herudover mødes EU-datakommissærerne som omtalt i Art. 29-gruppen og er herigennem i jævnlig kontakt.

I april 1997 afholdtes den årlige EU-datatilsynskonference i Wien i Østrig, arrangeret af det østrigske tilsyn (Republik Österreich Datenschutzkommission). På konferencen drøftedes en række spørgsmål af fælles interesse, bl.a. om arbejdet med gennemførelse af det generelle databeskyttelsesdirektiv i de enkelte lande samt mulighederne for, at databeskyttelsesprincipper kan indføres i EU/ EF-institutionerne, den seneste udvikling inden for f.eks. transportsektoren, elektronisk handel og biometrisk identifikation. Der blev afgivet rapporter fra de nedsatte arbejdsgrupper, herunder fra politiarbejdsgruppens arbejde med Europolkonventionen.

Konferencen i Østrig og efterfølgende mødet i forbindelse med den internationale konference, som blev afholdt i Belgien, resulterede i nogle fælles udtalelser, som blev afgivet til de relevante EU-institutioner. Man afgav således bl.a. en udtalelse om forslaget til det senest foreliggende ændrede forslag til ISDN-direktivet (COM(94)128 final-COD288) for derved at understrege behovet for at få direktivet vedtaget hurtigst muligt. Desuden blev der rettet henvendelse til Rådet for Den Europæiske Union om de økonomiske problemer i forbindelse med arbejdet i Den fælles Tilsynsmyndighed, nedsat i henhold til Schengen-konventionens art. 115.

Fra arbejdsgruppen vedrørende politi, told m.v. blev fremlagt en redegørelse for arbejdet med konventionen om oprettelse af Europol. Man kunne konstatere, at en opfordring fra EU-Datakommissærerne i oktober 1996 (se årsberetning 1996 side 21) til Formanden for Rådets Europol-arbejdsgruppe om at medvirke ved forberedelse af arbejdet med den praktiske indførelse af databeskyttelsesprincipper i forbindelse med udvikling af Europol-informationssystemet ikke havde haft særlig effekt.

Herudover blev det omtalt, at arbejdsgruppen for politi m.v. i begyndelsen af 1997 havde fremsendt en udtalelse til formanden for Rådet for Den Europæiske Union vedrørende de regler, som skal anvendes, når Europol-organisationen ønsker at oprette analysedatabaser, jf. Europol-konventionens art. 10. I denne udtalelse var særligt understreget, at disse analysedatabaser måtte forventes at komme til at indeholde særdeles følsomme oplysninger, hvorfor en nøje konkret vurdering ville blive nødvendig ved oprettelsen af sådanne baser. Desuden ville det kræve en høj standard i den tekniske og organisatoriske sikkerhed.

Det omtaltes videre, at politiarbejdsgruppen på opfordring af det hollandske formandskab af rådet havde påbegyndt arbejdet med et udkast til forretningsorden for Den fælles Kontrolinstans, som skal nedsættes i henhold til Europol-konventionens artikel 24. Hensigten hermed var at forberede dette udkast så langt, at det ville kunne lette vedtagelsen heraf, når konventionen er ratificeret af alle medlemslandene. Dette hænger sammen med, at Europol først kan begynde sit virke, når en forretningsorden for Den fælles Kontrolinstans er vedtaget enstemmigt af dets medlemmer og derefter godkendt enstemmigt af Rådet, jf. konventionens art. 24, stk. 7, og art. 45, stk. 3 og 4.

Internationalt datakomissærsamarbejde
Det 18. årlige internationale møde for datatilsynsmyndighederne blev i september 1997 afholdt i Bruxelles, arrangeret af det belgiske tilsyn (Commission de la Protection de la vie Privée). Foruden det væsentlige spørgsmål om forholdet til de tredjelande, som ikke har databeskyttelseslovgivning, bl.a. belyst ved lovgivningen i Asien, og spørgsmålet om gennemførelsen af det generelle databeskyttelsesdirektiv, set i internationalt perspektiv, blev bl.a. spørgsmålet om Internettet og privatlivets beskyttelse i forhold til ytringsfriheden belyst.

På den internationale datakommissær-konference, afholdt i Vestberlin i 1989, blev det besluttet, at der skulle oprettes en internationalt sammensat arbejdsgruppe om databeskyttelse i forbindelse med telekommunikation i bred forstand ("International Working Group on Data Protection in Telecommunications"- den såkaldte Berlingruppe), se årsberetning 1996 side 21. Heri deltager Registertilsynet. Denne gruppe har i september 1997 afgivet en udtalelse om kryptografering: COMMON STATEMENT ON CRYTOPGRAPHY.

Nordisk samarbejde
Det nordiske samarbejde mellem registertilsynsmyndighederne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige er blevet fortsat, og i 1997 blev afholdt fællesnordisk møde i Kalmar i Sverige. Foruden udveksling af oplysninger om såvel generelle som konkrete afgørelser og ny lovgivning samt tilsynenes forhold var der arrangeret en paneldiskussion med titlen: "Findes der et privatliv efter Internettet?" Man tog også en grundig drøftelse af arbejdet i de forskellige lande om gennemførelse af det generelle databeskyttelsesdirektiv.

Det væsentlige spørgsmål om de nordiske landes deltagelse som observatører i den fælles tilsynsmyndighed (JSA), som er nedsat i henhold til art. 115 i Schengen- konventionen (se årsberetning 1996 side 23-24) gav anledning til, at man vedtog at sende en fælles-nordisk henvendelse til formanden for den fælles tilsynsmyndighed. Baggrunden herfor var en fælles-nordisk opfattelse af, at forberedelsen og afviklingen af møderne i JSA ikke var tilfredsstillende (manglende oversættelse af mødedokumenter til engelsk, dårlig oversættelse/tolkning og lignende), hvilket bl.a. skyldes, at der ikke er afsat de fornødne ressourcer til JSAs aktiviteter. Efter afsendelse af denne udtalelse til formanden for JSA blev Justitsministeriet orienteret herom, og Registertilsynet opfordrede ministeriet til, at problemet blev taget op i rette forum, og at man fra dansk side støtter, at der tilføres JSA de fornødne ressourcer. Justitsministeriet har efterfølgende meddelt tilsynet, at det er Danmarks opfattelse, at det er uhyre vigtigt at sikre JSA’s uafhængighed, således at udførelse af dens opgaver kan ske på tilfredsstillende vis, hvilket naturligvis bl.a. forudsætter, at der afsættes de fornødne ressourcer til JSA’s aktiviteter, samt at man ved flere lejligheder har givet udtryk for dette synspunkt i Schengens Centralgruppe.

Europol
Registertilsynet har således i 1997 udtalt sig om et revideret forslag til bestemmelser om bl.a. analysedatabaser, som skal oprettes, når Europol-konventionen er trådt i kraft. (Der henvises i øvrigt til årsberetning 1995 side 25 og 1996 side 23 om oprettelsen af Europol.) Det foreliggende udkast til gennemførelsesbestemmelser for analysedatabaserne er udtryk for et kompromis mellem EU-medlemslandene. Sikkerhedsniveauet svarer således ikke fuldstændig til de regler, som er gældende for tilsvarende danske registre, f.eks. reglerne for Det centrale Kriminalregister. Sammenfattende gav Registertilsynet udtryk for følgende opfattelse: Henset til, at gennemførelsesbestemmelserne for analysedatabaserne skal suppleres af konkrete oprettelsesbestemmelser for den enkelte analysedatabase, at det af oprettelsesbestemmelserne for hver enkelt database klart skal angives, hvilke kategorier af oplysninger, der skønnes nødvendige for formålet med den pågældende database, at oprettelsesbestemmelserne skal godkendes af Europols Styrelsesråd efter høring af Den fælles Kontrolinstans, hvori Registertilsynet forventer at skulle deltage, og at det for den enkelte analysedatabase kan fastsættes, at der kan ske yderligere logning, må det ud fra en samlet betragtning være Registertilsynets vurdering, at det foreliggende udkast til gennemførelsesbestemmelser for Europols analysedatabaser - sammenholdt med de regler, der følger af Europol-konventionen - lægger op til et højt beskyttelsesniveau og vil kunne leve op til de krav, der bør stilles til et sådant system.

Ligeledes har Registertilsynet udtalt sig om et foreløbigt udkast til forretningsorden for Den fælles Kontrolinstans, der skal nedsættes efter Europol-konventionens art. 24, med henblik på Justitsministeriets deltagelse i behandlingen heraf i Rådets Europol-arbejdsgruppe. Dette udkast, der som omtalt er forberedt i EU-datakommissærernes arbejdsgruppe vedr. politi m.v., er fortsat under behandling i begyndelsen af 1998 i en ændret version, men arbejdet hermed vil formentlig kunne afsluttes i løbet af 1998.

Under afsnit 2.5. er nærmere omtalt indholdet af lov nr. 415 af 10. juni 1997 om gennemførelse af Europol-konventionen.

Schengen
Schengen-konventionen af 14. juni 1985 vedrører gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser. I årsberetning 1996 side 23 og 24 er omtalt forberedelsen af dansk tiltrædelse af Schengen-konventionen, ligesom der i afsnit 2.6. er en kort gennemgang af lov nr. 418 af 10. juni 1997 om Danmarks tiltrædelse af denne konvention.

I henhold til konventionens art. 115 er der nedsat en fælles tilsynsmyndighed, der skal føre tilsyn med Schengen-informationssystemets tekniske støttefunktion (C-SIS), som fysisk er etableret i Strasbourg. Registertilsynet har siden begyndelsen af marts 1997 deltaget som observatør i Den fælles Tilsynsmyndigheds møder sammen med de øvrige nordiske lande, der som omtalt ovenfor afgav en fælles udtalelse til formanden for Den fælles Tilsynsmyndighed.

Til brug for en forespørgsel fra nogle medlemmer af Folketinget afgav Registertilsynet i november 1997 en udtalelse til Justitsministeriet, som vedrørte registersikkerheden i Schengen-informationssystemet, herunder i SIRENE-systemet, samt om aktivitetsrapporten fra Den fælles Tilsynsmyndighed i Schengen vedrørende perioden marts 1995 til marts 1997. Baggrunden for forespørgslen var bl.a., at der i aktitvitetsrapporten var angivet en række henstillinger om forbedringer af sikkerheden i C-SIS, som Den fælles Tilsynsmyndighed var fremkommet med efter en inspektion i Strasbourg. Under henvisning til den korte periode, hvori tilsynet havde været observatør, var det vanskeligt at fremkomme med nærmere kommentarer til de specifikke forhold, som var behandlet i aktivitetsrapporten. Registertilsynet forudsatte dog under alle omstændigheder, at de relevante organer i Schengen-systemet nøje ville gennemarbejde de givne henstillinger. Under den i december 1997 afholdte forespørgselsdebat i Folketinget oplyste justitsministeren, at han havde foranlediget spørgsmålet sat på dagsordenen på Schengen-ministermødet i december. Først i slutningen af april 1998 har Den fælles Tilsynsmyndighed modtaget en kopi af de relevante organers reaktion i aktivitetsrapporten.

En konkret sag i tilknytning til Schengen-systemet har tiltrukket sig særlig opmærksomhed. Det drejede sig om fundet af meget fortroligt materiale, stjålet fra det belgiske SIRENE-kontor, efter det oplyste fundet på en belgisk station. Sagen blev drøftet i Den fælles Tilsynsmyndighed og gav anledning til udsendelse af en pressemeddelelse. Heri blev bl.a. udtrykt, at sagen havde demonstreret behovet for fortsat at søge sikkerhedsforanstaltningerne i SIS forbedret. Man konstaterede, at det belgiske tilsyn over for de relevante myndigheder havde gjort opmærksom på, at sikkerheden ikke var tilstrækkelig i N-SIS og SIRENE-kontoret. Man tog til efterretning, at de belgiske justitsmyndigheder øjeblikkeligt havde indledt en nærmere undersøgelse. Den fælles Tilsynsmyndighed oplyste desuden, at man havde besluttet at anmode de tilsluttede medlemslandes tilsyn om at aflægge rapport om den aktuelle situation i hvert enkelt lands nationale SIS og i SIRENE-kontor og på grundlag heraf at træffe beslutning om de videre tiltag. Man konstaterede endvidere behovet for en årlig rapport om sikkerhedssituationen, og at der skulle rapporteres tilbage til Den fælles Tilsynsmyndighed ved næste møde.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke tilgængelige oplysninger om resultatet af tilsynenes undersøgelser, ligesom det belgiske justitsvæsen ikke har tilendebragt undersøgelsen af den konkrete sag.

Digital signatur og kryptering
Forskningsministeriet fremsendte i oktober 1997 Europa-kommissionens meddelelse om digital signatur og kryptering (Kom(97)503) samt et notat herom med anmodning om en udtalelse med henblik på at fastlægge en foreløbig dansk holdning. Registertilsynets udtalelse herom er nærmere omtalt i afsnit 5.2. Det fremgår bl.a., at tilsynet lægger afgørende vægt på, at den enkelte sikres ret til at beskytte privatlivet og fortroligheden af kommunikation og finder, at restriktioner i anvendelsen af kryptering vil være i strid med dette princip.

Eurodac
Registertilsynet har i 1997 afgivet en udtalelse til Indenrigsministeriet til brug for Udlændingestyrelsens forhandlinger om udkast til konventionen om oprettelse af Eurodac til sammenligning af asylsansøgeres fingeraftryk. Se om udtalelser om tidligere konventionsudkast i årsberetning 1996, side 24.

Napoli-konventionen
Efter anmodning fra Justitsministeriet har tilsynet afgivet en udtalelse om art. 25 i et udkast til konvention om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (Napoli II-konventionen). Denne konvention skal erstatte den hidtidige konvention (Napoli I) fra 1967 om toldsamarbejde mellem EU’s medlemslande, som Danmark har tiltrådt med indtrædelsen i EF i 1973.

Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin
Registertilsynet har også afgivet en udtalelse til Justitsministeriet og Sundhedsministeriet i forbindelse med forhandlingerne om udkast til konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og menneskelig værdighed i forbindelse med anvendelse af biologi og lægevidenskab (konventionen om menneskerettigheder og biomedicin), som har fundet sted i Europarådets regi. Registertilsynet har i den forbindelse udtalt sig til støtte for, at det i konventionsteksten blev sikret, at forskningsregistre ikke blev underlagt et fuldstændigt krav om registerindsigt. Udgangspunktet herfor er, at det i henhold til dansk registerlovgivning er muligt at undtage forskningsregistre fra kravet om registerindsigt. Europarådets ministerkomité har i november 1996 vedtaget konventionen, og til brug for den danske regerings overvejelser har Registertilsynet i 1997 afgivet to udtalelser. Senest i forbindelse med Sundhedsministeriets overvejelser om at forelægge konventionen for Folketinget med henblik på ratifikation har Registertilsynet gjort opmærksom på denne problemstilling og på, at der er uoverensstemmelse mellem konventionens art. 10 og det generelle databeskyttelsesdirektiv. Justitsministeriet har efterfølgende over for Sundhedsministeriet udtrykt som sin opfattelse, at der ved en eventuel ratifikation af konventionen bør tages forbehold for så vidt angår registreredes indsigtsret.

Europarådets konvention nr. 108
Registertilsynet har også i 1997 deltaget i Europarådets arbejde om databeskyttelsesspørgsmål, der har tilknytning til Europarådets konvention nr. 108 af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger. Særligt har man beskæftiget sig med spørgsmål vedrørende forsikring samt det afsluttende arbejde med udkast til rekommandation om beskyttelse af personoplysninger, indsamlet og behandlet til statistiske formål. Desuden drøftes for tiden et forslag til en kortfattet vejledning, som vedrører beskyttelse af privatlivet ved anvendelse af Internettet.

Arbejdet i Europarådet er blevet påvirket af vedtagelsen af det generelle databeskyttelsesdirektiv, idet Europa-Kommissionen har stillet krav om koordinering af medlemsstaternes opfattelse vedrørende de udkast til rekommandationer, som berører bestemmelser i direktivet.

Europarådets statistik-rekommandation
I september af 1997 blev forslaget til rekommandation om beskyttelse af personoplysninger indsamlet og behandlet til statistiske formål vedtaget som nr. R (97) 18 af stedfortræderkomitéen i Europarådet.

OECD-guidelines om kryptografering
Af andre internationale initiativer af væsentlig interesse er udsendelse i maj 1997 af en rekommandation fra OECD - Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling - med titlen GUIDELINES FOR CRYPTOGRAPHY POLICY. I rekommandationen anbefales det medlemslandene bl.a. at fastlægge en politik, praksis, procedurer m.v. vedrørende anvendelse af de principper herom, som er fastlagt i denne vejledning. Blandt disse principper skal nævnes princippet om valg af krypteringsmetode, hvor brugere skal have fri ret til at vælge krypteringsmetode under hensyn til den lovgivning, som gælder på området.

2.5. Lov nr. 415 af 10. juni 1997 om gennemførelse af Europol-konventionen

Registertilsynet fik i beretningsåret forelagt til udtalelse forslag til Lov om gennemførelse af Europol-konventionen (L 179) fremsat af Justitsministeren for Folketinget den 27. februar 1997. Dette er kort omtalt i Registertilsynets årsberetning 1996, side 23.

Lovforslaget havde til formål at gennemføre konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) i dansk ret, samt at gennemføre protokollen af 23. juni 1996 om præjudiciel fortolkning ved De Europæiske Fællesskabers Domstol af Europol-konventionen. Konventionens tekst var optrykt som bilag 1 til lovforslaget.

Hovedformålet med konventionen er at styrke samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes politimyndigheder vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af forskellige former for grov international kriminalitet. Det drejer sig i første omgang om ulovlig narkotikahandel, ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer, menneskehandel, organiseret illegal indvandring og ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer. Senest to år efter konventionens ikrafttræden skal Europol ligeledes beskæftige sig med strafbare handlinger, som er blevet begået i forbindelse med terroristiske aktiviteter. Europols kompetence omfatter også forskellige former for strafbare handlinger, der udøves i tilknytning til de nævnte kriminalitetsformer, herunder hvidvaskning af penge.

Endvidere kan Rådet med enstemmighed udvide Europolsamarbejdet til at omfatte en række andre kriminalitetsformer, der er anført i et bilag til konventionen. Det drejer sig om forskellige forbrydelser mod personers liv og legeme og mod den personlige frihed. Hertil kommer en række formueforbrydelser som f.eks. organiseret tyveri, falskmøntneri og bestikkelse.

Europol har navnlig til opgave at lette den politimæssige efterforskning gennem etableringen af et system for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes politimyndigheder til brug for bekæmpelse af grov international kriminalitet. Desuden kan Europol foretage analyser til støtte for de enkelte landes efterforskninger.

Europol har dog ikke kompetence til at udøve politimyndighed i de enkelte lande.

Til brug for udførelsen af opgaver efter konventionen skal Europol føre en række registre, jf. artikel 6. Det drejer sig først og fremmest om et informationssystem, der vil gøre det praktisk muligt at anvende de oplysninger, som medlemsstaterne og Europol er i besiddelse af. Oplysningerne i informationssystemet vedrører personer, som er dømt eller mistænkes for at have begået kriminalitet, der henhører under Europols kompetence. Informationssystemet omfatter endvidere personer, om hvem der er en berettiget formodning om, at de vil begå en sådan kriminalitet. Der er i artiklerne 7 - 9 fastsat regler om oprettelsen af informationssystemet, dettes indhold og om adgangen til systemet.

Europol kan endvidere i medfør af artiklerne 10 og 12 oprette såkaldte analysedatabaser til brug for den politimæssige efterforskning i medlemsstaterne. Analysedatabaserne kan indeholde oplysninger om mistænkte og dømte og deres eventuelle kontakt- og ledsagepersoner samt om eventuelle vidner, ofre og personer, der kan give oplysninger om de pågældende strafbare handlinger.

Analysedatabaserne kombineres med et indekssystem, der i stikordsform angiver indholdet af analysesystemet, jf. artikel 11.

Konventionen finder anvendelse, når der er konkrete indicier for, at der foreligger en kriminel struktur eller organisation, hvis aktiviteter berører mindst to medlemsstater på en måde, der på grund af de strafbare handlingers omfang, betydning og følger gør en fælles aktion fra medlemsstaternes side påkrævet, jf. i det hele konventionens artikel 2.

Konventionen indeholder i artikel 13-22 og 25 nærmere fælles bestemmelser om behandling af oplysninger, herunder om beskyttelse og sikring af personoplysninger i Europols registre, om rettelse og sletning i registrene og om registerindsigt.

Efter konventionens artikel 23 skal hver medlemsstat udpege en national kontrolinstans, der har til opgave uafhængigt og i overensstemmelse med national ret at overvåge lovligheden af den pågældende medlemsstats indlæsning, søgning samt videregivelse af personoplysninger til Europol samt sikre sig, at den registreredes rettigheder herved ikke krænkes.

Herudover skal der i medfør af artikel 24 oprettes en uafhængig fælles kontrolinstans, som har til opgave at overvåge Europols virksomhed for at sikre, at registrerede personers rettigheder ikke krænkes ved lagring, behandling og anvendelse af oplysninger, som Europol er i besiddelse af. Den fælles Kontrolinstans skal desuden kontrollere lovligheden af videregivelse af oplysninger, som stammer fra Europol. Enhver kan anmode Den fælles Kontrolinstans om at undersøge, om de oplysninger om vedkommende, som Europol er i besiddelse af, er lagret og indsamlet samt behandles og anvendes på lovlig vis.

Efter lovforslaget § 3 skal Registertilsynet være den nationale kontrolinstans efter konventionens artikel 23. Herudover fremgår det af lovforslaget bemærkninger, at Registertilsynet skal indgå i Den fælles Kontrolinstans efter konventionens artikel 24.

Registertilsynet udtalte over for Justitsministeriet, at man havde noteret sig, at tilsynet dels skal være den nationale kontrolinstans efter konventionens artikel 23, dels skal indgå i Den fælles Kontrolinstans. Registertilsynet var indforstået hermed, men pegede dog på, at Justitsministeriet må sikre, at de nødvendige ressourcer for udførelsen af disse tilsyns- og kontrolopgaver vil være til stede.

Loven er efterfølgende vedtaget som lov nr. 415 af 10. juni 1997. Ifølge lovens § 6 fastsætter justitsministeren tidspunktet for lovens ikrafttræden. Loven er endnu ikke sat i kraft.

2.6. Lov nr. 418 af 10. juni 1997 om Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen

Registertilsynet fik i beretningsåret forelagt til udtalelse forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen (L 221), fremsat af justitsministeren for Folketinget den 10. april 1997.

Formålet med lovforslaget var at skabe grundlag for, at aftalen af 19. december 1996 om Danmarks tiltrædelse af Konventionen om gennemførelse af Schengen- aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (Schengen-konventionen) kunne ratificeres på Danmarks vegne. Endvidere skulle samarbejdsaftalen af 19. december 1996 mellem Schengen-medlemsslandene og Norge og Island om afskaffelse af personkontrollen ved de fælles grænser kunne ratificeres på Danmarks vegne.

Schengen-samarbejdet har to overordnede formål, dels at etablere fri personbevægelighed over de indre grænser, dels at styrke indsatsen mod international kriminalitet og illegal indvandring.

Formålene skal bl.a. opfyldes ved hjælp af udveksling af oplysninger og erfaringer til brug for de enkelte landes bekæmpelse af kriminalitet.

Schengen-konventionen indeholder i afsnit IV bestemmelser om Schengen-informationssystemet (SIS). SIS er et fælles edb-baseret informationssystem, som skal sikre en hurtig og sikker udveksling af oplysninger mellem medlemslandene.

Registertilsynet afgav i beretningsåret 1991 en udtalelse om Schengen-informationssystemet. Se herom Registertilsynets årsberetning 1991, side 30 ff.

For så vidt angik lovforslag L 221 af 10. april 1997 udtalte Registertilsynet, at man havde noteret sig, at tilsynet i henhold til lovforslagets § 2, stk. 3, skal være national tilsynsmyndighed i henhold til Schengen-konventionens art. 114 og 128, og at man skal føre tilsyn med såvel edb-registrerede oplysninger og videregivelse heraf som med manuelle oplysninger. Desuden skal tilsynet i henhold til konventionens art. 115 indgå i den fælles tilsynsmyndighed, som skal føre tilsyn med Schengen-informationssystemets tekniske støttefunktion.

Registertilsynet fandt endvidere anledning til at pege på, at Justitsministeriet til sin tid må sikre, at de nødvendige ressourcer for udførelsen af tilsynets opgaver i forbindelse med Schengen-samarbejdet er til stede.

Loven er efterfølgende blevet vedtaget som lov nr. 418 af 10. juni 1997. Lovens § 1 er trådt i kraft, jf. lovens § 4, stk. 1, hvorimod der vil skulle træffes en række foranstaltninger, før det praktiske samarbejde kan begyndes, og justitsministeren er derfor bemyndiget til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for lovens øvrige bestemmelser, jf. lovens § 4, stk. 2.

2.7. Internet

I det følgende gives en oversigt over de sager i denne årsberetning, hvor spørgsmål med relation til Internet er berørt. Under afsnit 2.7.1. findes en beskrivelse af begrebet cookies. Beskrivelsen er baseret på en udtalelse, som Registertilsynet i beretningsåret har afgivet til Justitsministeriet i forbindelse med et folketingsspørgsmål.

Afsnit 3.2.1. - sag 2. Udgivelse af NetTidende på Internet

Afsnit 3.2.5. - sag 2. Videregivelse af oplysninger om medarbejdere over Internet

Afsnit 3.2.5. - sag 3. Lokale erhvervsråds videregivelse på Internet

Afsnit 4.2. - sag 2. Billedbureaus database med fotos

Afsnit 4.2. - sag 3. Internettjeneste for jobansøgere og jobudbydere indebar ikke registrering

Afsnit 4.2. - sag 4. Oplysninger på Internetserver omfattet af loven

Afsnit 4.2.3. Elektronisk retsinformationssystem på Internet

Afsnit 4.3.4. - sag 2. Forenings videregivelse af medlemsoplysninger på Internet

Afsnit 4.3.4 - sag 3. Kontaktbureaus videregivelse via Internet

Afsnit 5 - sag 1. Anvendelse af Internet i sundhedssektoren

Afsnit 5 - sag 2. Udtalelse om restriktioner for kryptering

2.7.1. Cookies

Registertilsynet har i beretningsåret afgivet en udtalelse til Justitsministeriet vedrørende brugen af cookies. Udtalelsen blev afgivet til brug for justitsministerens besvarelse af et spørgsmål fra Folketinget.

En cookie er en fil, indeholdende linier af tekst, som et websted ved henvendelse fra en bruger placerer på brugerens harddisk, som udgangspunkt uden at brugeren bemærker det. Cookien indeholder en vis information i et standardiseret format, som lagres i et særligt bibliotek på pc'ens harddisk. Ved efterfølgende henvendelser fra denne bruger til samme websted, vil cookien i brugerens pc blive fremsendt sammen med henvendelsen til webstedet, hvorved den lagrede information i cookien kan anvendes af webstedet. En cookie er ikke tilgængelig fra andre websteder end det, som har placeret den på den pågældende pc.

Anvendelsen af cookies er baseret på en facilitet, som er indbygget i de mest anvendte "browsere" (en browser er det program, som anvendes i pc'en, når en bruger etablerer adgang til og henter information fra et websted).

Når et websted anvender cookies, vil der fra webstedet sammen med den første information, som sendes til brugeren, medsendes en cookie. I den information, der er lagret i cookien, indgår bl.a. en entydig nummerering af den anvendte browser. Når brugeren derefter på ny sender til webstedet, medsendes en kopi af den lagrede cookie, således at webstedet kan se, at det er den samme browser, transmissionen kommer fra. Der er herved hverken lagret en direkte identifikation af den person, som har anvendt browseren, eller oplysning om browserens fysiske placering (adresse).

Ved svar fra webstedet medsendes og genlagres cookien, eventuelt ajourført med yderligere oplysninger, som brugeren har givet ved sin seneste henvendelse til webstedet. Såfremt brugeren f.eks. har opgivet sin e-postadresse, vil denne kunne være tilgængelig for webstedet via cookien.

Det oprindelige formål med anvendelsen af cookies angives at være en effektivisering af kommunikationen imellem brugeren og webstedet. Ved en session, som indebærer et antal sammenhængende transmissioner frem og tilbage mellem bruger og websted, vil passende information i cookien kunne gøre den samlede session hurtigere. Særlige detaljer vedrørende transmissionen, f.eks. at brugeren ønsker svaret på sin forespørgsel fremsendt uden grafik, således at transmissionen vil gå hurtigere, kan lagres i cookien, hvorved brugeren ved fornyet henvendelse får sit foretrukne format uden at skulle specificere det igen. Det er endvidere muligt på webstedet at opnå et overblik over, hvorledes en bruger "bevæger sig" rundt mellem de tilgængelige informationer, om den samme type af information søges gang efter gang, om den givne brugervejledning fungerer, om der er information, som ikke har brugerens interesse etc.

Cookies anvendes også i forbindelse med de reklamer, som mange websteder lader indgå i de sendte skærmbilleder. Baseret på en brugers opsøgte typer af information på et websted kan der dannes en interesseprofil, og på grundlag heraf indsættes relevante reklamer. Det kan yderligere på grundlag af information om, hvilke reklamer brugeren senest har modtaget, styres, at der ved næste henvendelse fra brugeren ikke fremsendes de samme reklamer.

Jo mere information, brugeren afgiver til et websted, desto større er muligheden for, at en egentlig personlig identifikation kan finde sted. Dermed er der en stigende risiko for, at brugeren påføres ubehageligheder, f.eks. uønskede markedsføringstiltag &150; det vil helt afhænge af, hvorledes webstedet anvender denne identifikation.

Af modtræk mod cookies kan nævnes den mulighed, at man ganske enkelt sletter disse cookies, som man sletter andre filer, f.eks. ved en automatisk sletterutine, der initieres ved start af pc'en. Ved sletning af cookies kan brugeren naturligvis så ikke drage fordel af de positive følger, anvendelsen af cookies kan have.

Endvidere vil nyere versioner af de mest kendte browsere have indbygget en funktion, der kan vælges initieret, således at der udstedes en meddelelse til brugeren, når en cookie ankommer, hvorefter brugeren kan vælge at acceptere eller afvise den. En følge af afvisning kan være, at kommunikationen forsinkes, hvis webstedet gentagne gange forsøger at placere en cookie.

Den type af cookies, som her er omtalt, indeholder kun tekst og ikke programmer, som kunne tænkes at starte udførelse på brugerens pc. Den omtalte type af cookies kan således ikke indsamle oplysninger automatisk, men vil kun indeholde, hvad webstedet placerer i dem.

Retlig vurdering
Den registrering, som kan tænkes at finde sted på brugerens pc og på webstedet, skal først og fremmest vurderes i forhold til de grundliggende bestemmelser om registrering i lov om private registre.

Lov om private registre finder efter § 1, stk. 1, anvendelse på registrering, der omfatter personoplysninger. Informationer indhentet ved brug af en cookie vil gøre det muligt for webstedet at genkende den anvendte browser. Registertilsynet udtalte, at om en eventuel registrering af informationerne vil være at anse for omfattet af lov om private registre, afhænger af, om det på anden måde er muligt at fastlægge brugerens identitet.

Efter lov om private registre § 3, stk. 1, må erhvervsvirksomheder, erhvervsdrivende, institutioner, foreninger og lignende kun foretage registrering som nævnt i § 1 i det omfang, registreringen er et naturligt led i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art.

Spørgsmålet om, hvornår registrering af oplysninger må anses for at være "et naturligt led i den normale drift", beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Hvis der er tale om personoplysninger, og hvis webstedet er placeret i udlandet, skal de særlige regler i lov om private registre § 21, stk. 1, om indsamling af oplysninger med henblik på registrering i udlandet iagttages.

Er der tale om et websted tilhørende en offentlig myndighed, skal registreringen bedømmes efter reglerne i lov om offentlige myndigheders registre § 9. Dette vil i praksis først og fremmest være et spørgsmål om, hvorvidt registreringen må anses for klart at være af betydning for varetagelsen af vedkommende myndigheds opgaver, jf. § 9, stk. 1.

Mulighederne for at dæmme op for brugen af cookies
Registertilsynet gav i udtalelsen udtryk for, at det i praksis kan vise sig vanskeligt at dæmme op for anvendelsen af cookies, hvis man skulle beslutte sig for at forsøge det. Internettets globale karakter skal også tages i betragtning.

Registertilsynet er ikke i besiddelse af oplysninger om, at anvendelsen af cookies giver anledning til problemer og overtrædelse af registerlovgivningen. Risikoen herfor er dog til stede, og det er Registertilsynets principielle opfattelse, at søgning af informationer på Internettet i videst muligt omfang bør kunne ske anonymt, som tilfældet f.eks. er ved brugen af traditionelt fjernsyn.

En mulighed for at reducere de mulige negative konsekvenser ved anvendelsen af cookies er at informere brugerne herom, således at den enkelte bruger dels vil have mulighed for at afveje risici ved brugen af Internettet over for de forventede fordele herved, dels vil få mulighed for at iværksætte et af de nævnte modtræk mod cookies.

I øvrigt er det Registertilsynets opfattelse, at spørgsmålet om eventuelle initiativer over for anvendelsen af cookies skal ses i en bredere, international sammenhæng, hvor målet er at sikre databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med brug af Internettet. Tilsynet er i forskellige sammenhænge involveret i dette arbejde, bl.a. i en arbejdsgruppe nedsat under Europarådet om persondatabeskyttelse og den teknologiske udvikling. Desuden foregår bl.a. et samarbejde mellem overvejende europæiske tilsynsmyndigheder med henblik på at forbedre beskyttelsen af privatlivets fred i telekommunikation og medierne.

3. Lov om offentlige myndigheders registre

3.1. Overtrædelser af loven eller fastsatte forskrifter samt indberetninger herom

1.
Indberettet Odense Universitet til Undervisningsministeriet i anledning af at universitetet gennem en længere årrække havde ophængt lister indeholdende oplysning om personnummer (Registertilsynets j.nr. 1996-1110-059).

En privat person klagede til Registertilsynet over, at Odense Universitet ophængte lister indeholdende oplysning om personnumre og eksamenskarakterer.

Det fremgik af sagen, at det på tre af universitetets centre gennem mindst 10 år havde været praksis at ophænge edb-udskrevne lister indeholdende personnumre og resultater fra den pågældende eksamen. Oplysningerne stammede fra Odense Universitets studieadministrative System (SAM-systemet).

Odense Universitet beklagede det passerede og oplyste, at det fremgik af universitetets interne cirkulære om tilrettelæggelse af skriftlig eksamen, at offentliggørelse af karakterer ikke må ske ved anvendelse af personnumre. Universitetet har efterfølgende indskærpet dette over for alle enheder, der har ansvar for afvikling af eksamen og offentliggørelse af karakterer.

Det fremgår af forskrifterne for SAM-systemet, at der fra registeret kan videregives oplysninger om kursus- og eksamenstilmeldinger samt eksamensresultater med henblik på offentliggørelse (opslag/fremlæggelse). Ved offentliggørelse må kun medtages de i den givne sammenhæng nødvendige registeroplysninger. Endvidere fremgår det, at personnummer ikke må forekomme i offentliggjorte lister. Af identifikationshensyn kan fødselsdato anvendes.

Registertilsynet fandt det kritisabelt, at der på tre af Odense Universitets centre i forbindelse med skriftlig eksamen havde været ophængt lister indeholdende oplysninger om karakterer og personnumre i strid med forskrifterne for SAM-systemet.

Registertilsynet noterede sig, at universitetet havde beklaget det passerede og indskærpet reglerne over for alle enheder, der har ansvar for afvikling af eksamen og offentliggørelse af karakterer.

Registertilsynet afgav herefter i henhold til lov om offentlige myndigheders registre § 26, stk. 3, indberetning til Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriet har efterfølgende meddelt, at på baggrund af de tiltag, som universitetet iværksætter, foretager ministeriet ikke yderligere i sagen.

2.
Indberettet Varde Kommune til Indenrigsministeriet for ikke at have kontrolleret at der kun registreredes korrekte oplysninger i Det Centrale Personregister, hvorved kommunen havde tilsidesat reglerne i forskrifterne for registeret (Registertilsynets j.nr. 1996-240-074).

En person klagede til Registertilsynet over, at Varde Kommune havde registreret oplysninger om adressebeskyttelse med den konsekvens, at klagerens adresse var blevet slettet i Mostrup’s Vejviser.

Varde Kommune oplyste, at kommunens folkeregister modtog anmodninger om adressebeskyttelse telefonisk, skriftligt eller ved personlig henvendelse. Anmodninger om adressebeskyttelse blev dagligt indberettet til Det Centrale Personregister.

Ved telefoniske anmodninger om adressebeskyttelse havde folkeregisteret hidtil ikke foretaget kontrolopringninger, og skriftlige anmodninger var blevet makuleret umiddelbart efter indberetning til Det Centrale Personregister.

Indenrigsministeriet har i henhold til lov om offentlige myndigheders registre fastsat forskrifter for Det Centrale Personregister, hvori bl.a. registreres oplysning om adressebeskyttelse.

Ifølge forskrifternes § 6 må oplysninger i registeret kun tilvejebringes ved terminalindberetning fra kommunernes folkeregistre og fra Indenrigsministeriet samt ved maskinel overførsel fra vedkommende statslige myndighed.

Det følger endvidere af forskrifternes § 7, at Indenrigsministeriet og folkeregistrene skal kontrollere, at der kun registreres oplysninger, der er korrekte. Oplysninger, der viser sig ukorrekte, skal snarest muligt slettes eller berigtiges ved dokumentation.

Registertilsynet kunne konstatere, at Varde Kommunes folkeregister havde indberettet oplysning om adressebeskyttelse vedrørende klageren uden at have sikret sig, at anmodningen herom var fremsat af den rette person.

Da folkeregisteret således ikke havde kontrolleret, at der kun registreredes oplysninger, der var korrekte, fandt Registertilsynet, at Varde Kommune herved havde overtrådt forskrifterne for Det Centrale Personregister § 7.

Registertilsynet fandt det passerede kritisabelt og afgav i medfør af lov om offentlige myndigheders registre § 26, stk. 3, indberetning til den registeransvarlige myndighed, Indenrigsministeriet, om den konstaterede overtrædelse af forskrifterne.

Varde Kommune oplyste i forbindelse med sagen, at man med øjeblikkelig virkning havde ændret proceduren for indberetning af oplysning om adressebeskyttelse, således at folkeregisteret fremover, såfremt anmodning om adressebeskyttelse fremsættes telefonisk, foretager efterfølgende kontrolopkald til den person, der anmodes adressebeskyttelse for, og i tilfælde af skriftlige anmodninger gemmer disse i mindst 3 år.

3.
Indberettet Frederiksværk Kommune for at føre en række fælleskommunale registre uden bemyndigelse fra byrådet og uden fremsendelse af tilslutningsmeddelelser til Registertilsynet samt for at føre et adgangskontrolsystem uden at have foretaget anmeldelse til Registertilsynet eller fastsat registerforskrifter (Registertilsynets j.nr. 1996-58-059).

I forbindelse med en inspektion hos Frederiksværk Kommune konstaterede Registertilsynet, at kommunen på inspektionstidspunktet anvendte en række fælleskommunale registersystemer uden godkendelse af byrådet og uden at have givet Registertilsynet meddelelse herom.

Registertilsynet måtte således konstatere, at Frederiksværk Kommune havde overtrådt § 7, stk. 4, i lov om offentlige myndigheders registre.

Endvidere viste det sig, at kommunen anvendte et adgangskontrolsystem, hvor der blev registreret oplysninger om medarbejdere. Registeret var på inspektionstidspunktet ikke anmeldt til Registertilsynet, og der var heller ikke fastsat forskrifter.

Registertilsynet måtte på denne baggrund konstatere, at reglerne i lov om offentlige myndigheders registre om oprettelse af registre ikke var overholdt.

Registertilsynet afgav herefter i medfør af lov om offentlige myndigheders registre § 26, stk. 3, indberetning til Frederiksværk Kommunes byråd om de konstaterede overtrædelser af lov om offentlige myndigheders registre.

Byrådet har efterfølgende bemyndiget forvaltningsdirektørerne i forening med borgmesteren til at godkende kommunens tilslutninger til fælleskommunale registre. Frederiksværk Kommune har herefter fremsendt meddelelse om tilslutning til de fælleskommunale registre, der ikke tidligere er givet meddelelse om, samt anmeldt adgangskontrolsystemet.

4.
Indberettet Socialministeriets departement for ikke at have revideret de uddybende sikkerhedsregler, som var fra 1980 (Registertilsynets j.nr. 1995-56-017).

I forbindelse med en inspektion i Socialministeriets departement i januar 1996 bemærkede Registertilsynet, at departementets uddybende sikkerhedsregler, som var fra 1980, burde ajourføres, således at de beskrev de faktiske forhold i Socialministeriet.

Registertilsynet havde endvidere under en inspektion i 1992 påtalt dette forhold.

Da Registertilsynet 1½ år efter inspektionens afholdelse ikke havde modtaget reviderede uddybende sikkerhedsbestemmelser, udtalte tilsynet, at det følger af lov om offentlige myndigheders registre § 12, stk. 1, at der skal træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at registrerede oplysninger misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab.

Af forskrifterne for Socialministeriets Personaleadministrative Informationssystem fremgik, at departementschefen skal fastsætte nærmere regler om sikkerhedsforanstaltninger i departementet til uddybning af de regler, der er fastsat i forskrifterne. Reglerne skal navnlig omfatte organisatoriske forhold og fysisk sikring, herunder sikkerhedsorganisation, administration af adgangskontrolordninger og autorisationsordninger samt retningslinier for tilsynet med overholdelsen af de sikkerhedsforanstaltninger, der er fastsat for departementet.

Registertilsynet fandt det derfor kritisabelt, at Socialministeriet endnu ikke havde gennemført en revision af ministeriets uddybende sikkerhedsregler fra 1980, uagtet Registertilsynet ved inspektioner i 1992 og 1996 havde påtalt dette forhold, og uagtet at tilsynet ved flere lejligheder havde rykket Socialministeriet for de uddybende regler.

Registertilsynet bemærkede endvidere, at tilsynet fandt det utilfredsstillende, at Socialministeriet end ikke havde orienteret tilsynet om, hvad sagen beroede på. Registertilsynet henledte i den forbindelse opmærksomheden på lov om offentlige myndigheders registre § 26, stk. 1, hvorefter tilsynet kan kræve enhver oplysning af betydning for tilsynet.

Registertilsynet afgav herefter i medfør af lov om offentlige myndigheders registre § 26, stk. 3, indberetning til socialministeren.

Socialministeriet har efterfølgende tilsendt Registertilsynet reviderede uddybende sikkerhedsregler.

5.
Indberettet Tornved Kommune for at føre et vielsessystem uden at have fastsat registerforskrifter samt for at føre to fælleskommunale registre uden fremsendelse af tilslutningsmeddelelse til Registertilsynet (Registertilsynets j.nr. 1997-58-072).

Under en inspektion hos Tornved Kommune blev det oplyst, at kommunen i omkring et år havde anvendt et vielsessystem, som kommunen havde været i tvivl om, hvorvidt der skulle fastsættes forskrifter for. Der var hverken fastsat forskrifter eller foretaget anmeldelse til Registertilsynet.

I registeret indgik bl.a. oplysninger om statsborgerskab, skifte, samtykke, tidligere civilstand og tidligere ægtefælles navn. Sådanne oplysninger er efter Registertilsynets opfattelse af fortrolig karakter, og registeret var derfor ikke fritaget for kravet om fastsættelse af forskrifter m.v. Der skulle således fastsættes forskrifter for registeret i overensstemmelse med lov om offentlige myndigheders registre § 6.

Registertilsynet fandt det kritisabelt, at Tornved Kommune havde anvendt registeret, inden der var fastsat registerforskrifter herfor, og derved overtrådt lov om offentlige myndigheders registre § 6.

Kommunen oplyste endvidere, at man anvendte to fælleskommunale registersystemer, som man ikke havde givet Registertilsynet meddelelse om.

Registertilsynet måtte således konstatere, at Tornved Kommune havde overtrådt § 7, stk. 4, i lov om offentlige myndigheders registre ved ikke at give Registertilsynet meddelelse om tilslutningen til de fælleskommunale registre.

Registertilsynet afgav herefter i medfør af lov om offentlige myndigheders registre § 26, stk. 3, indberetning til Kommunalbestyrelsen i Tornved Kommune om de konstaterede overtrædelser af lov om offentlige myndigheders registre.

Kommunen har efterfølgende fremsendt meddelelse om tilslutning til de to fælleskommunale systemer. Endvidere har kommunen meddelt, at der snarest muligt vil blive fastsat forskrifter for vielsessystemet.

6.
Indberettet Københavns Universitet for at have overtrådt § 27 i forskrifterne for Københavns Universitets personregister, idet universitetet havde videregivet oplysninger om nyoptagne studerende til studenterorganisationer (Registertilsynets j.nr. 1997-244-062).

En person klagede til Registertilsynet over, at han som ny studerende på Københavns Universitet havde fået tilsendt materiale fra Københavns Konservative Studerende.

Københavns Konservative Studerende havde fået oplysninger om navne og adresser på nyoptagne studerende fra Studieadministrationen på Københavns Universitet.

Universitetet oplyste til Registertilsynet, at der udleveredes adresselabels til de studenterorganisationer, der opstiller til styrelsesvalg til konsistorium. Formanden for Københavns Konservative Studerende havde underskrevet en samtykkeerklæring, hvori han bl.a. erklærede, at oplysningerne kun ville blive brugt til at udsende brochure for De Konservative Studerende, og at oplysningerne ikke ville blive kopieret til senere brug.

Oplysningerne om navne og adresser på samtlige nyoptagne studerende stammede fra Københavns Universitets personregister.

Forskrifterne for dette register indeholder en række bestemmelser om, hvornår der må ske videregivelse af oplysninger til private.

Det var Registertilsynets opfattelse, at der ikke var hjemmel i forskrifterne for Københavns Universitets personregister til videregivelse af navne- og adresseoplysninger på studerende på universitetet til studenterorganisationer. Registertilsynet fandt, at det i den forbindelse var uden betydning, om de pågældende organisationer opstiller til konsistorium, eller om der indhentes en erklæring fra organisationen om oplysningernes anvendelse.

Registertilsynet fandt det derfor kritisabelt, at Københavns Universitet havde videregivet oplysninger om samtlige nyoptagne studerende til studenterorganisationer, herunder Københavns Konservative Studerende, i strid med forskrifterne for universitetets personregister.

Registertilsynet afgav i henhold til lov om offentlige myndigheders registre § 26, stk. 3, indberetning til Undervisningsministeriet. Registertilsynet anmodede samtidig Undervisningsministeriet om underretning om, hvad ministeriet agtede at foretage sig i anledning af sagen.

Undervisningsministeriet har efterfølgende meddelt Registertilsynet, at ministeriet skriftligt har henstillet til Københavns Universitet, at universitetet fremover overholder og følger universitetets godkendte registerforskrifter.

7.
Indberettet Ravnsborg Kommune for manglende registerforskrifter for 15 registre, manglende anmeldelse af 10 registre, samt manglende meddelelse til Registertilsynet om tilslutning til 16 fælleskommunale registre (Registertilsynets j.nr. 1997-58-083).

I forbindelse med en inspektion i Ravnsborg Kommune blev det oplyst, at kommunen på inspektionstidspunktet anvendte en række registre, for hvilke der ikke var fastsat forskrifter. Ravnsborg Kommune indsendte efterfølgende forskrifter for 15 registre.

Registertilsynet fandt det kritisabelt, at Ravnsborg Kommune havde anvendt de pågældende registre, inden der var fastsat forskrifter herfor, hvorved kommunen overtrådte lov om offentlige myndigheders registre § 6.

Det blev endvidere under inspektionen oplyst, at kommunen anvendte en række registre, der ikke indeholdt fortrolige oplysninger, og som ikke var anmeldt til Registertilsynet. Kommunen anmeldte efterfølgende 10 registre i medfør af lov om offentlige myndigheders registre § 8 b, stk. 5. Det fremgik af anmeldelserne, at registrene var taget i brug i perioden mellem november 1994 og december 1997.

Registertilsynet måtte på denne baggrund konstatere, at bestemmelsen i lov om offentlige myndigheders registre § 8 b, stk. 5, ikke var overholdt.

Endvidere blev det efter inspektionen oplyst, at kommunen på inspektionstidspunktet anvendte 16 fælleskommunale registersystemer uden at have givet Registertilsynet meddelelse herom.

Registertilsynet måtte konstatere, at Ravnsborg Kommune havde overtrådt bestemmelsen i lov om offentlige myndigheders registre § 7, stk. 4, ved ikke at give meddelelse om tilslutningen til de pågældende fælleskommunale registre.

Registertilsynet afgav herefter i medfør af lov om offentlige myndigheders registre § 26, stk. 3, indberetning til kommunalbestyrelsen i Ravnsborg Kommune.

Ravnsborg Kommune har efterfølgende taget indberetningen til efterretning og meddelt, at kommunen har truffet foranstaltninger med henblik på at sikre, at bestemmelserne i lov om offentlige myndigheders registre fremover iagttages.

8.
Indberettet Maribo Kommune for manglende registerforskrifter for 6 registre, manglende anmeldelse af 66 registre, som var oprettet uden fastsættelse af forskrifter, samt manglende meddelelse til Registertilsynet om tilslutning til 5 fælleskommunale registre (Registertilsynets j.nr. 1997-58-084).

I forbindelse med en inspektion i Maribo Kommune blev det oplyst, at kommunen på inspektionstidspunktet anvendte en række registre, for hvilke der ikke var fastsat forskrifter. Maribo Kommune indsendte efterfølgende en oversigt over kommunens registre, hvoraf det fremgik, at kommunen anvendte 6 registre, som der ikke var fastsat forskrifter for. Kommunen indsendte efterfølgende forskrifter for 1 register.

Registertilsynet fandt det kritisabelt, at Maribo Kommune havde anvendt de pågældende registre, inden der var fastsat forskrifter herfor, hvorved kommunen overtrådte lov om offentlige myndigheders registre § 6.

Det blev endvidere under inspektionen oplyst, at kommunen anvendte en række registre, der ikke indeholdt fortrolige oplysninger, og som ikke var anmeldt til Registertilsynet. Kommunen anmeldte efterfølgende 66 registre i medfør af lov om offentlige myndigheders registre § 8 b, stk. 5, og § 1, stk. 1, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 872 af 17. december 1991, jf. lov om offentlige myndigheders registre § 8 e.

Registertilsynet måtte på denne baggrund konstatere, at bestemmelserne i lov om offentlige myndigheders registre § 8 b, stk. 5, og § 1, stk. 1, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 872 af 17. december 1991, jf. lov om offentlige myndigheders registre § 8 e, ikke var overholdt.

Endvidere blev det efter inspektionen oplyst, at kommunen på inspektionstidspunktet anvendte 5 fælleskommunale registersystemer uden at have givet Registertilsynet meddelelse herom.

Registertilsynet måtte konstatere, at Maribo Kommune havde overtrådt bestemmelsen i lov om offentlige myndigheders registre § 7, stk. 4, ved ikke at give meddelelse om tilslutningen til de pågældende fælleskommunale registre.

Registertilsynet afgav herefter i medfør af lov om offentlige myndigheders registre § 26, stk. 3, indberetning til kommunalbestyrelsen i Maribo Kommune.

Maribo Kommune har efterfølgende taget indberetningen til efterretning og har oplyst, at kommunen snarest vil anmelde/udarbejde forskrifter for sine registre, samt underrette Registertilsynet om kommunens tilslutninger til fælleskommunale registre.

9.
Indberettet Aabybro Kommune for anvendelse af tekstbehandlingssystemer til arkivfunktioner, uden at der var fastsat forskrifter herfor (Registertilsynets j.nr. 1997-58-081).

Under en inspektion i Aabybro Kommune blev det oplyst, at kommunen ikke kunne udelukke, at medarbejderne opbevarede dokumenter på deres harddiske over 30 dage. Eksempelvis blev referater af skattesager gemt i et særligt drev, hvor alle medarbejdere kunne trække oplysninger til brug for konkrete sager, og sagsbehandlerne i socialforvaltningen opbevarede deres korrespondance i konkrete sager.

Registertilsynet konstaterede ved stikprøvekontrol af indeks til tekstbehandlingssystemet hos en sagsbehandler i socialforvaltningen, at der blev opbevaret dokumenter med oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, selv om der ikke var fastsat forskrifter for registeret.

Som omtalt i Registertilsynets årsberetning 1986, side 21-22, vil der ved anvendelse af et tekstbehandlingssystem til traditionelle tekstbehandlingsopgaver, hvilket omfatter indtastning af skrivelse, udskrift af udkast, eventuelle rettelser og udskrift af den endelige skrivelse, normalt ikke være tale om oprettelse af registre i lov om offentlige myndigheders registres forstand, såfremt dokumenterne slettes efter afsendelse. Der skal således ikke udarbejdes forskrifter.

I Aabybro Kommune var tekstbehandlingssystemet imidlertid blevet anvendt som arkiv, idet skrivelser ikke var blevet slettet inden for en vis kortere tid efter afsendelse, f.eks. en måned. Registertilsynet fandt, at der derved var opstået et register, for hvilket der i henhold til lov om offentlige myndigheders registre § 6, stk. 2, burde have været fastsat forskrifter.

Registertilsynet fandt det kritisabelt, at man i Aabybro Kommune ikke havde sikret sig overholdelse af sletningsfristerne for opbevaring af dokumenter i et tekstbehandlingssystem, hvilket havde medført, at man opbevarede dokumenter i tekstbehandlingssystemet med oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.

Registertilsynet afgav derfor i medfør af lov om offentlige myndigheders registre § 26, stk. 3, indberetning til Aabybro Kommunes kommunalbestyrelse om den konstaterede overtrædelse af lov om offentlige myndigheders registre og anmodede om at modtage underretning om, hvad Aabybro Kommune ville foretage sig for at sikre, at lignende sager ikke opstår fremover.

Aabybro Kommune har efterfølgende meddelt Registertilsynet, at kommunen nu har fastsat forskrifter for registeret.

10.
Indberettet Skærbæk Kommune for ikke at have fastsat registerforskrifter for 16 registre samt for manglende anmeldelse af 269 registre (Registertilsynets j.nr. 1997-58-074).

I forbindelse med en inspektion i Skærbæk Kommune blev det oplyst, at kommunen anvendte en række registre, for hvilke der burde have været fastsat forskrifter, eller som burde have været anmeldt i medfør af lov om offentlige myndigheders registre § 8 b og bekendtgørelse nr. 872 af 17. december 1991 om undtagelse af visse typer af offentlige edb-registre fra forskriftskrav m.v.

Skærbæk Kommune anmeldte efter inspektionen i medfør af lov om offentlige myndigheders registre § 8 b, stk. 5, oprettelsen af 283 registre til Registertilsynet, ligesom kommunen meddelte, at kommunen anvendte et register, for hvilket der burde have været fastsat forskrifter.

Registertilsynet konstaterede efter en gennemgang af de modtagne indberetningsblanketter, at 15 af de indberettede registre ikke opfyldte kravene om oprettelse af registre uden fastsættelse af forskrifter m.v.

Registertilsynet fandt det kritisabelt, at Skærbæk Kommune havde oprettet og anvendt 16 registre, inden der var fastsat forskrifter for de pågældende registre, idet kommunen herved havde overtrådt lov om offentlige myndigheders registre § 6.

For så vidt angik de resterende 268 registre måtte Registertilsynet konstatere, at bestemmelsen i lov om offentlige myndigheders registre § 8 b, stk. 5, ikke var overholdt, idet registrene først var anmeldt efter Registertilsynets inspektion.

Registertilsynet noterede sig, at Skærbæk Kommune havde stoppet anvendelsen af de 15 registre, der var anmeldt på blanket, og at kommunen var i færd med at fastsætte forskrifter for det resterende register.

Registertilsynet afgav i medfør af lov om offentlige myndigheders registre § 26, stk. 3, indberetning til kommunalbestyrelsen i Skærbæk Kommune om de konstaterede overtrædelser af lov om offentlige myndigheders registre.

Skærbæk Kommune har efterfølgende taget indberetningen til efterretning.

11.
Indberettet Middelfart, Fredericia, Herning og Viborg Politikredse for at anvende fæl-les autorisationskoder til Politiets Decentrale Regnskabssystem i strid med registerfor-skrifternes bestemmelser herom (Registertilsynets j.nr. 1997-56-029, 1997-56-030, 1997-56-034 og 1997-56-035).

Under inspektioner i Middelfart, Fredericia, Herning og Viborg Politikredse konstaterede Registertilsynet, at der blev anvendt fælles autorisationskoder til Politiets Decentrale Regnskabssystem.

Registertilsynets fandt, at ordningerne med brug af fælles autorisationskoder ikke var i overensstemmelse med forskrifterne for registeret. Da Registertilsynet var bekendt med, at der formentlig var tale om en ordning, som blev anvendt generelt inden for politiet, rettede tilsynet henvendelse herom til Rigspolitichefen.

Rigspolitichefen oplyste, at Rigspolitiet i forbindelse med en igangværende serverkonsolidering af politikredsenes UNIX-baserede Alpha servere havde konstateret lignende forhold i andre politikredse. Tidligere foregik systemadministrationen lokalt, og opsætningen af printerstyringen var med den daværende systemkonstruktion knyttet til bestemte autorisationskoder. Denne konstruktion betød, at den lokale systemadministrator nødvendigvis måtte ændre i opsætningen, hver gang en personlig autorisationskode skulle skifte funktion, f.eks. fra hovedkasse til bikasse. Det havde vist sig at være upraktisk og havde givet anledning til, at der i flere politikredse blev oprettet autorisationskoder, der knyttede sig til de enkelte funktioner og dermed ikke blev gjort personlige for den enkelte autoriserede medarbejder.

Rigspolitichefen oplyste endvidere, at systemet er blevet ændret, så den enkelte bruger selv kan vælge printertype og opsætning. I forbindelse med systemændringen er det over for politikredsene blevet understreget, at alle brugere af Politiets Regnskabssystem skal oprettes med deres personlige og fortrolige autorisationskode, og at eventuelle fælles anvendte autorisationskoder til hoved- og bikasse m.v. skal slettes. Herudover har Rigspolitichefen udsendt en rundskrivelse til samtlige politikredse, hvor det igen indskærpes, at der skal anvendes personlige og fortrolige autorisationskoder i forbindelse med brug af systemet.

Registertilsynet fandt det kritisabelt, at politikredsene havde anvendt fælles autorisationskoder til Politiets Decentrale Regnskabssystem i strid med registerforskrifternes bestemmelser herom.

Registertilsynet afgav herefter i medfør af lov om offentlige myndigheders registre § 26, stk. 3, indberetning til politimestrene i de pågældende politikredse som registeransvarlige myndigheder for de oprettede registre.

Registertilsynet afgav samtidig i medfør af lovens § 26, stk. 3, indberetning til Justitsministeriet. Samtlige politikredse har efterfølgende oplyst, at man er ophørt med at anvende fælles autorisationskoder til Politiets Decentrale Regnskabssystem, således at adgang til registeret nu kræver indtastning af personlige adgangskoder.

3.2. Sager vedrørende lovens enkelte regler

3.2.1. Lovens område, lovens kapitel 1

Hovedformålet med lov om offentlige myndigheders registre er ifølge de indledende bemærkninger til lovforslaget at sikre, at offentlige myndigheders oprettelse og anvendelse af registre med personoplysninger sker på en sådan måde, at den enkelte borgers retsbeskyttelse og integritet ikke herved krænkes. Det er samtidig fremhævet i bemærkningerne, at denne beskyttelse især vedrører de risici for krænkelser, som er forbundet med anvendelse af edb.

For at et register kan anses for omfattet af loven, skal der være tale om:

1. Et edb-register (lovens § 1, stk. 2),
2. der føres for den offentlige forvaltning (lovens § 1, stk. 1), og
3. som indeholder personoplysninger (lovens § 1, stk. 3).

Ved edb-registre forstås ifølge lovens § 1, stk. 2, registre eller andre systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling.

Ved personoplysninger forstås ifølge lovens § 1, stk. 3, oplysninger, som kan henføres til bestemte personer, selv om det forudsætter kendskab til personnummer, registreringsnummer eller lignende særlige identifikationer.

Manuelle registre er ikke umiddelbart omfattet. Efter lovens § 3, stk. 1, kan vedkommende minister efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet dog bestemme, at andre registre med personoplysninger, der føres for den offentlige forvaltning eller for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning, jf. § 1, stk. 1, og § 2, omfattes af loven.

Lovens kapitel 5 a om videregivelse til kreditoplysningsbureauer gælder ifølge lovens § 1, stk. 4, også for edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som indeholder oplysninger om virksomheder m.v.

Efter lovens § 1, stk. 5, omfatter loven ikke edb-registre, der alene indeholder retskildemateriale (retsinformationssystemer), som indgår i det statslige retsinformationssystem, og som er offentligt tilgængelige. Efter lovens § 1, stk. 6, kan justitsministeren efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet tillade, at andre retsinformationssystemer helt eller delvis undtages fra lovens bestemmelser, når dette skønnes ubetænkeligt. Justitsministeren kan fastsætte betingelser for tilladelsen til beskyttelse af de registreredes privatliv.

Efter lovens § 1, stk. 7, finder loven desuden ikke anvendelse på edb-registre, der er omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser.

Den anden sag, der omtales i dette afsnit, vedrører spørgsmålet, om NetTidende (elektronisk Statstidende) var omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser og dermed fritaget fra lov om offentlige myndigheders registre efter lovens § 1, stk. 7. I afsnit 4.2.2. findes en beskrivelse af anmeldelsesordningen efter lov om massemediers informationsdatabaser.

1.
Udtalt, at en påtænkt ændring af lov om Bygnings- og Boligregisteret (BBR) ville bevirke, at registeret indeholdt personoplysninger og dermed blev omfattet af lov om offentlige myndigheders registre (Registertilsynets j.nr. 1996-004-025).

Boligministeriet anmodede Registertilsynet om en udtalelse vedrørende et forslag til lov om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering m.v. (BBR).

Med lovforslaget ville der blive gennemført en forenkling og tydeliggørelse af de gældende bestemmelser om tildeling af adresser, således at Boligministeriet blev adressemyndighed, og kommunalbestyrelserne blev ansvarlige for tildeling af adresserne. Boligministeren skulle således være ejer af den samlede registrerede adressebetegnelse – vejnavne, husnumre og etage/sidebetegnelser – som stilles til rådighed for offentlige myndigheder og andre efter nærmere aftale.

Lovforslaget indebar endvidere en ophævelse af forbudet mod opdyrkning af nye kundeforhold. Det ville derfor blive muligt at anvende oplysninger fra registeret til "Direct mail" kampagner og andre former for henvendelser.

Registertilsynet udtalte, at efter tilsynets opfattelse var oplysningstypen "adresse" personhenførbar. Såfremt lovforslaget blev vedtaget, ville BBR blive omfat-tet af lov om offentlige myndigheders registre.

Registertilsynet lagde bl.a. vægt på,

• at det ikke er nødvendigt for at bringe et register ind under loven, at identifikationsoplysningen er alment kendt eller umiddelbar tilgængelig,
• at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgik, at hensigten med lovforslaget bl.a. var at præcisere adressebetegnelsen,
• at man ved hjælp af telefonbøger m.v. kunne identificere og dermed finde frem til beboeren/ejeren, og
• at den enkelte beboer af en ejendom kunne få registreret, at vedkommende frabeder sig reklamehenvendelser.

2.
Udtalt, at Registertilsynet fandt det betænkeligt at udgive NetTidende, der skulle omfatte Statstidende og Tingbladet, uden særskilt lovhjemmel, samt at videregivelse af NetTidende via en hjemmeside på Internet i medfør af lov om offentlige myndigheders registre, bortset fra visse ikke-følsomme personoplysninger, burde have hjemmel i lov (Registertilsynets j.nr. 1997-116-005).

Statens Information anmeldte på vegne af Forskningsministeriet NetTidende til Registertilsynet i henhold til lov om massemediers informationsdatabaser § 6, stk. 1, som en offentligt tilgængelig informationsdatabase.

NetTidende omfattede massemedierne Statstidende og Tingbladet, og med etableringen heraf ønskede Statens Information at give abonnenterne på Statstidende og Tingbladet adgang til at søge elektronisk i de annoncer, der offentliggøres i de to massemedier. NetTidende skulle gøres tilgængelig umiddelbart efter den trykte udgivelse af Statstidende og Tingbladet. Der ville være visse forskelle i opsætningen af NetTidende i forhold til Statstidende og Tingbladet, hvorimod der indholdsmæssigt ikke ville være forskel.

Sagen blev behandlet på et møde i Registerrådet, og Registertilsynet udtalte, at da NetTidende ikke ville adskille sig indholdsmæssigt fra Statstidende og Tingbladet, ville databasen være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lov om massemediers informationsdatabaser § 1, stk. 2. Lov om massemediers informationsdatabaser ville derfor ikke gælde for NetTidende. Endvidere ville lov om offentlige myndigheders registre ikke finde anvendelse på databasen, jf. lovens § 1, stk. 7 og 8, og NetTidende ville derfor hverken være reguleret af lov om massemediers informationsdatabaser eller af lov om offentlige myndigheders registre, men alene af medieansvarslovens regler.

En lang række af de annoncer, som offentlige myndigheder indrykker i Statstidende og Tingbladet, vedrører enkeltpersoner og har et indhold, der må betragtes som fortroligt. Det drejer sig først og fremmest om forskellige oplysninger om enkeltpersoners økonomiske forhold. Offentlige myndigheders videregivelse af sådanne oplysninger i tilfælde, hvor der ikke foreligger udtrykkelig lovhjemmel, ville efter Registertilsynets opfattelse efter omstændighederne indebære en overtrædelse af reglerne om tavshedspligt i forvaltningslovens § 27 og straffelovens §§ 152 ff.

NetTidende ville endvidere, på grund af den elektroniske udgivelse, få en langt større udbredelse end den nuværende papirbaserede udgave. Dette, sammenholdt med det forhold, at papirudgaven af Statstidende med sin forholdsvis begrænsede udbredelse udgives med direkte hjemmel i lov, samt det ovenfor anførte om tavshedspligt, medførte efter Registertilsynets opfattelse, at det måtte anses for betænkeligt alene at lade NetTidende være reguleret af medieansvarslovens regler.

På denne baggrund, og da NetTidende måtte anses for et atypisk massemedie, var det Registertilsynets opfattelse, at NetTidende ikke kunne anmeldes som en offentligt tilgængelig informationsdatabase efter lov om massemediers informationsdatabaser § 6, stk. 1, og at NetTidende efter Registertilsynets opfattelse heller ikke kunne anses for undtaget fra såvel lov om offentlige myndigheders registre som lov om massemediers informationsdatabaser og dermed kun reguleret af medieansvarsloven.

Offentliggørelse af NetTidende i den påtænkte form forudsatte derfor efter Registertilsynets opfattelse, at der blev tilvejebragt en særskilt lovhjemmel herfor.

Registertilsynet udtalte endvidere, at der ikke ville være noget til hinder for, at Forskningsministeriet gennem Statens Information oprettede et elektronisk register med de oplysninger, som løbende udgives i den trykte Statstidende.

Hvis et sådant register blev oprettet, ville der opstå det spørgsmål, om der ville kunne videregives (offentliggøres) oplysninger fra registeret i elektronisk form via Internettet ud fra det synspunkt, at oplysningerne i forvejen ville være offentligt tilgængelige gennem den trykte Statstidende.

Registertilsynet havde tidligere over for Forskningsministeriet tilkendegivet sin skepsis over for en løsning baseret på reglerne om videregivelse i lov om offentlige myndigheders registre. Registertilsynet henviste i den forbindelse til, at udvalget bag betænkning nr. 1328 om elektronisk Statstidende var nået til den konklusion, at den elektroniske offentliggørelse af oplysninger fra Statstidende bør ske på et nyt, særligt retsgrundlag.

På denne baggrund var det Registertilsynets opfattelse, at en elektronisk Statstidende ikke ville kunne udgives via Internettet med hjemmel i reglerne om videregivelse i lov om offentlige myndigheders registre, idet det ville kræve en særskilt lovhjemmel.

For så vidt angår spørgsmålet om muligheden for at udgive Statstidende i elektronisk form med et reduceret dataindhold, bemærkede Registertilsynet, at langt den overvejende del af oplysningerne i Statstidende og i Tingbladet er personoplysninger, der er omfattet af registerlovgivningen.

Registertilsynet ville ikke have indvendinger imod en elektronisk udgivelse af Statstidende, såfremt personoplysningerne blev udeladt. Registertilsynet ville dog ikke på forhånd udelukke, at den elektroniske udgivelse herudover ville kunne indeholde visse ikke-følsomme personoplysninger, som ifølge sagens natur måtte anses for offentligt tilgængelige, f.eks. oplysninger om tildeling af ordner og andre hædersbevisninger, udnævnelser i offentlige stillinger og hverv og lignende.

Bortset fra sådanne oplysninger var det Registertilsynets opfattelse, at videregivelse af personoplysninger i en elektronisk Statstidende burde have hjemmel i lov. Inden et sådant lovgrundlag var tilvejebragt, kunne en eventuel elektronisk udgivelse af Statstidende således efter Registertilsynets opfattelse kun omfatte personoplysninger, der måtte anses for ikke-fortrolige og - i kraft af oplysningernes natur - offentligt tilgængelige.

3.2.2. Oprettelse af registre, lovens kapitel 2

Registertilsynet har i beretningsåret udtalt sig om oprettelse og brug af en række registre, der føres for offentlige myndigheder. I årsberetningens bilag 1 findes en oversigt over de registre, Registertilsynet har afgivet udtalelse om i løbet af året.

1.
Ikke fundet anledning til at modsætte sig, at Rigspolitichefen oprettede analyseregisteret "OPERATION MONITOR" (Registertilsynets j.nr. 1997-334-046).

Justitsministeriet fremsendte udkast til forskrifter for "Rigspolitichefens Analyseregister til brug ved Analyseprojekt OPERATION MONITOR".

Registerets formål var at tjene som analyseregister for politiet i forbindelse med dets arbejde inden for Analyseprojekt "OPERATION MONITOR" med at kortlægge rockergruppers - i særdeleshed "Bandidos" og "Hells Angels" - internationale relationer med forbindelse til organiseret kriminalitet.

Registeret skulle føres og opbevares hos Rigspolitichefen. Der skulle endvidere installeres en kopi af registeret ved Rigspolitichefens eksterritoriale afdeling i EUROPOL Drugs Unit, Haag, Holland.

Det fremgik af Justitsministeriets skrivelse, at Registertilsynet ville have adgang til at inspicere denne kopi af registeret i kraft af ministeraftalen af 2. juni 1993 om etablering af EUROPOL Drugs Unit.

Registertilsynet, som havde behandlet sagen på et møde i Registerrådet, fandt efter omstændighederne ikke anledning til at modsætte sig, at Rigspolitichefen oprettede analyseregisteret "OPERATION MONITOR". Det var en forudsætning herfor, at registeret alene ville indeholde oplysninger i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der begås i tilknytning til rockermiljøet, i særdeleshed "Bandidos" og "Hells Angels". Oplysninger om anden bandekriminalitet og andre kriminelle aktiviteter i øvrigt kunne således ikke indgå i registeret.

Det forudsattes, at der - i forbindelse med autorisation af de to medarbejdere, som EUROPOL Drugs Unit skulle stille til rådighed med henblik på udførelsen af analysearbejdet – blev udarbejdet en særlig instruks om overholdelse af forskrifternes sikkerhedsbestemmelser.

Det forudsattes endvidere for så vidt angik anvendelsen af arbejdskopien af analyseregisteret i udlandet, at arbejdskopien skulle følge de samme sikkerhedsbestemmelser som hovedregisteret i Danmark, og at Registertilsynet – som oplyst af Justitsministeriet – ville have adgang til at inspicere arbejdskopien i EUROPOL Drugs Unit, Haag, Holland, i kraft af ministeraftalen af 2. juni 1993 om etablering af EUROPOL Drugs Unit.

I sagen blev der endvidere rejst spørgsmål om videregivelse af oplysninger fra registeret til udenlandske retshåndhævende myndigheder. Spørgsmålet er behandlet nedenfor under pkt. 3.2.5.1.

2.
Cancerregisteret overtaget af Sundhedsministeriet (Registertilsynets j.nr. 1994-330-014).

Cancerregisteret blev oprettet i 1942. Registeret består af en manuel del (indberetningsblanketter) og et edb-register (oplysninger inddateret fra blanketterne, samt tilførsler fra diverse offentlige registre). I registeret indgår oplysninger om samtlige kræfttilfælde, som konstateres i Danmark, uanset om der er tale om en diagnose stillet af en privat praktiserende læge, et privathospital eller et offentligt hospital. Lægerne indberetter oplysningerne på ovennævnte indberetningsblanketter.

Registeret har indtil 1. januar 1997 været ført for den private organisation Kræftens Bekæmpelse. Da lov om offentlige myndigheders registre i sin tid var trådt i kraft, besluttede indenrigsministeren (daværende ressortminister for sundhedssektoren) at inddrage Cancerregisteret under loven, selvom der var tale om et privat register, og selvom der var tale om et delvist manuelt register. Registertilsynet udtalte i den forbindelse, at man kunne tiltræde, at der for tiden indtil Indenrigsministeriets eller Sundhedsstyrelsens overtagelse af registeret blev truffet bestemmelse om at inddrage registeret under loven. Registeret blev inddraget under loven i 1982 i medfør af lovens § 3, stk. 1, jf. stk. 2. Se Registertilsynets årsberetning 1982, side 24 f.

Der har siden været fastsat forskrifter for registeret, selvom der var tale om et privat register med Kræftens Bekæmpelse som registeransvarlig. I starten var Indenrigsministeriet forskriftsfastsættende myndighed, senere blev denne funktion varetaget af Sundhedsministeriet.

Pr. 1. januar 1997 overgik registeret imidlertid til Sundhedsstyrelsen. Det manuelle arkiv opbevares af praktiske grunde fortsat hos Kræftens Bekæmpelse, men føres for Sundhedsstyrelsen. Edb-registeret er blevet flyttet til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har som følge af overtagelsen fastsat nye forskrifter for registeret. Registeret er efter sin nuværende formålsbeskrivelse et register, som er oparbejdet alene med henblik på forskning og statistik.

3.2.3. Registrering og opbevaring af oplysninger, lovens kapitel 3

Efter bestemmelserne i lov om offentlige myndigheders registre § 9 (lovens kapitel 3) må der kun registreres oplysninger, der klart er af betydning for varetagelsen af vedkommende myndigheds opgaver. Der må endvidere registreres oplysninger, der klart er af betydning for varetagelsen af en anden myndigheds opgaver, såfremt registeret indrettes således, at oplysningerne kun kan benyttes af den anden myndighed.

Oplysninger om politiske forhold, som ikke er offentligt tilgængelige, må ikke registreres. Andre oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer, misbrug af nydelsesmidler og lignende må ikke registreres, medmindre dette er nødvendigt for varetagelsen af registerets opgaver.

Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at registrerede oplysninger, der på grund af deres alder eller af andre grunde har mistet deres betydning for varetagelsen af registerets opgaver, skal slettes. Registre, der anvendes løbende, skal indrettes således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne.

Endelig fremgår det af bestemmelsen, at Registertilsynet kan tillade, at registre, der føres for kommunale myndigheder, overføres til opbevaring i arkiv på nærmere angivne vilkår. Registre, der føres for statslige myndigheder, overføres til opbevaring i statens arkiver efter reglerne i lov om offentlige arkiver m.v.

Af lov nr. 337 af 14. maj 1992 om offentlige arkiver m.v. § 14, stk. 1, fremgår, at journalregistre, der føres for statslige myndigheder, og som er omfattet af lov om offentlige myndigheders registre, skal afleveres til Rigsarkivet, når de ikke længere skal anvendes til administrative formål hos myndigheden. Andre statslige registre, der er omfattet af lov om offentlige myndigheders registre, afleveres til opbevaring i Rigsarkivet, hvis det findes nødvendigt for udførelsen af videnskabelige eller statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig interesse. Efter lovens § 14, stk. 2, træffer Registertilsynet efter indhentet udtalelse fra rigsarkivaren afgørelse om aflevering af andre registre end journalregistre.

Af lov om offentlige myndigheders registre § 11 fremgår, at der skal foretages fornøden kontrol til sikring af, at der ikke registreres urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.

Endelig følger det af lovens § 12, at der skal træffes de fornødne sikkerhedsfor-anstaltninger mod, at oplysningerne misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab.

Denne bestemmelse medfører dels nærmere krav til hvem, der kan have adgang til et bestemt register samt udskrifter herfra, dels krav til edb-sikkerheden.

For så vidt angår adgangen til edb-registre stiller Registertilsynet krav om, at kun medarbejdere, der er beskæftiget med det bestemte arbejdsområde, som et register vedrører, kan autoriseres til at have adgang til registeret. Herudover må kun de medarbejdere have adgang, for hvem adgangen er nødvendig i forbindelse med udførelsen af deres arbejde, og de enkelte brugere må ikke have adgang til anvendelser af registeret, som de ikke har behov for. Se nærmere herom i afsnit 3.2.3.2.

Kravene til edb-sikkerheden er beskrevet nedenfor i kapitel 5.

3.2.3.1. Registrering og arkivering af oplysninger, lovens § 9

1.
Udtalt, at optagelsen af såvel sigtede, som dømte personer, i et DNA-profilregister, ikke kunne antages at stride imod lov om offentlige myndigheders registre, samt at spørgs-målet om adgang til i hvert fald en vis registerindsigt og fastsættelsen af kortere slet-tefrister burde overvejes (Registertilsynets j.nr. 1996-210-098).

Justitsministeriet anmodede om Registertilsynets eventuelle bemærkninger til den af en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet udarbejdede rapport "Etab-lering af et DNA-profilregister - med henblik på behandling af straffesager" og de heri indeholdte anbefalinger og forslag.

DNA-profilregisterets formål skulle være at tjene som internt arbejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af personer.

Registeret ville være opdelt i en persondel indeholdende de DNA-profiler, som vedrørte identificerede personer, og en spordel indeholdende de DNA-profiler, der (endnu) ikke var personidentificerede.

DNA-profilerne skulle indlæses i et edb-register i form af oplysning om talkombinationer, der ikke i sig selv indeholdt oplysninger om den pågældende, f.eks. oplysninger om eventuelle sygdomme, race eller lignende.

Af praktiske årsager foreslog arbejdsgruppen, at der blev oprettet et manuelt register parallelt med det edb-baserede DNA-profilregister. Det blev i den forbindelse anbefalet, at der i medfør af lov om offentlige myndigheders registre § 3, stk. 1, blev truffet bestemmelse om at lade det manuelle register være omfattet af loven.

Arbejdsgruppen havde drøftet de tanker, som havde været fremme i den offentlige debat, om en mulig registrering af hele den danske befolkning. Arbejdsgruppen fandt imidlertid ikke grundlag for at foreslå oprettelse af et så omfattende register.

Arbejdsgruppen foreslog, at mulighederne for optagelse i registerets persondel skulle være knyttet til nærmere afgrænsede forbrydelsestyper.

For så vidt angik afgrænsningen af personkredsen, var det arbejdsgruppens opfattelse, at personer, som var dømt for overtrædelse af en af de pågældende forbrydelser eller forsøg herpå, skulle kunne optages i registeret. Personer, som blev fundet skyldige i en af de omhandlede lovovertrædelser, men som blev frifundet i medfør af straffelovens § 16, skulle ligeledes kunne optages i registeret. Herudover skulle der kunne optages oplysninger om personer, som var sigtet for en af forbrydelsestyperne, og denne registrering skulle kunne opretholdes, selv om sigtelsen ikke førte til domfældelse.

For at undgå tredjepersoners indirekte mulighed for at opnå kendskab til registrerede oplysninger, foreslog arbejdsgruppen, at der ikke skulle være adgang til registerindsigt.

Sletning af de registrerede oplysninger skulle som udgangspunkt ske, når den registrerede var fyldt 80 år. Endvidere skulle der ske sletning senest 2 år efter den registreredes død. Herudover var der fastsat regler om sletning, når oplysningerne var tilvejebragt ved en legemsundersøgelse, som blev fundet uhjemlet, eller som retten nægtede at godkende. Endelig skulle der ske sletning, når der forelå ganske særlige omstændigheder.

Registertilsynet, der havde behandlet sagen på et møde i Registerrådet, lagde til grund, at der i spordelen, som indeholdt ikke-personidentificerede DNA-profiler, i det omfang det var eller blev muligt skulle optages oplysninger, som ville gøre det muligt at opstille et signalement af den formodede gerningsmand, men at disse oplysninger ikke skulle indføres i registeret (persondelen), efterhånden som oplysningerne kunne henføres til bestemte personer.

Registertilsynet lagde endvidere til grund, at de eneste oplysninger fra en udført DNA-analyse, som blev registreret i DNA-profilregisterets persondel, var rene identifikationsoplysninger i form af en talprofil.

Registertilsynet var enig med arbejdsgruppen i, at et DNA-profilregister ikke burde indeholde oplysninger om hele (eller den voksne del af) befolkningen.

Registertilsynet lagde herved vægt på, at registrering af en meget stor del af befolkningen ikke ville stå i et rimeligt forhold til den forholdsvis begrænsede persongruppe, som måtte antages at være relevant for politiets efterforskning. I det omfang, at politimæssige hensyn gjorde det påkrævet at kontrollere afgrænsede persongrupper, ville dette kunne ske på frivillig basis med de pågældendes samtykke. Registertilsynet fandt derfor, at en registrering af hele (eller den voksne del af) befolkningen måtte anses for stridende mod lov om offentlige myndigheders registre § 9, stk. 2, idet oplysningerne ikke kunne anses som nødvendige for at varetage registerets formål.

Derimod ville oprettelsen af et DNA-register i efterforskningsmæssigt øjemed, omfattende personer som ud fra en politimæssig vurdering måtte anses som særligt relevante, efter Registertilsynets opfattelse kunne ske inden for rammerne af lov om offentlige myndigheders registre § 9, stk. 2. Registertilsynet lagde herved vægt på, at et sådant register måtte anses for at være et effektivt og nødvendigt hjælpemiddel for politiet i dets arbejde med at fastslå eller udelukke, hvem der var eller kunne være gerningsmand til en given strafbar handling.

Registertilsynet havde ingen indvendinger imod den afgrænsning af forbrydelsestyper, som blev foreslået i rapporten.

For så vidt angik optagelsen af sigtede, men ikke domfældte personer, udtalte Registertilsynet, at det kunne give anledning til en vis tvivl, om nødvendighedsbetingelsen i lov om offentlige myndigheders registre § 9, stk. 2, var opfyldt. Afgørelsen af, om en sådan registrering burde accepteres som faldende inden for rammerne af lov om offentlige myndigheders registre, skulle navnlig træffes ud fra en afvejning af de registreredes interesse i ikke at indgå i registeret, over for de samfundsmæssige hensyn, som talte for registrering.

Registertilsynet fandt, at det ubehag, som de registrerede personer måtte føle ved at indgå i registeret, blev opvejet af de efterforskningsmæssige fordele, som måtte formodes at knytte sig til registeret. Tilsynet fandt derfor ikke, at registreringen af oplysninger om de sigtede, men ikke domfældte personer, kunne antages at være i strid med lov om offentlige myndigheders registre § 9, stk. 2.

Registertilsynet lagde herved vægt på, at det fremgik af det statistiske materiale i rapporten, at risikoen for senere kriminalitet blandt de sigtede, men ikke domfældte personer, var væsentlig større end hos den del af befolkningen, som ikke havde været sigtet for én eller flere af de pågældende forbrydelser.

Registertilsynet lagde endvidere vægt på, at der alene var tale om registrering af identifikationsoplysninger, at oplysningerne kun i meget begrænset omfang ville kunne videregives, og at der ville blive etableret en høj grad af sikkerhed omkring registeret.

Hertil kom, at DNA-profilregisteret - som anført af arbejdsgruppen - ville muliggøre en hurtig og sikker afkræftelse af en eventuel uberettiget mistanke.

For så vidt angik arbejdsgruppens forslag om at afskære adgangen til registerindsigt, som var begrundet i hensynet til at beskytte den registrerede mod at blive tvunget til at fremlægge en skriftligt meddelt registerindsigt til andre, kombineret med visse praktiske indvendinger, måtte det efter Registertilsynets opfattelse anses for tvivlsomt, om de af arbejdsgruppen anførte hensyn kunne begrunde en fuldstændig ophævelse af retten til registerindsigt. Registertilsynet bemærkede i den forbindelse, at det var efterforskningsmæssige hensyn, som i sin tid var tilsynets begrundelse for at acceptere den manglende adgang til registerindsigt i fingeraftryksregisteret.

Registertilsynet henstillede derfor, at spørgsmålet om registerindsigt blev overvejet på ny, eventuelt således at der blev givet adgang til i det mindste at kunne få be- eller afkræftet, om man var registreret i DNA-profilregisteret.

For så vidt angik den foreslåede frist for sletning af registrerede oplysninger -som udgangspunkt ved personens fyldte 80. år - bemærkede Registertilsynet, at en sådan registreringsperiode syntes at være meget lang.

Idet Registertilsynet formodede, at recidivrisikoen ville aftage væsentligt med alderen, henstillede tilsynet, at fastsættelsen af kortere slettefrister blev overvejet.

2.
Udtalt, at Registertilsynet ingen indvendinger har imod, at man i Rigsarkivet løbende arkiverer en kopi af Forskningsregister over afdøde personer i Det psykiatriske Centralregister (Registertilsynets j.nr. 1994-341-007 og 1995-611-029).

Forskningsministeriet har på Rigsarkivets vegne tidligere anmodet om tilladelse til aflevering af arkiv-eksemplar i Rigsarkivet af Det psykiatriske Centralregister på Århus Kommunes edb-central.

Registertilsynet fandt en løbende arkivering af Det psykiatriske Centralregisters oplysninger om nulevende personer betænkelig og pegede i stedet på muligheden af, at Rigsarkivet arkiverer en kopi af Forskningsregister over afdøde personer i Det psykiatriske Centralregister, som består af oplysninger overført fra Det psykiatriske Centralregister. Registertilsynet anså navnlig den ønskede arkiveringsordning for uhensigtsmæssig og unødvendig. (Betænkelighederne gik ikke på, at det var i Rigsarkivet, arkiveringen skulle ske.)

Sagen er nærmere omtalt i årsberetning 1996, side 47-48.

Registertilsynet har efterfølgende drøftet sagen med Rigsarkivet.

Rigsarkivet tilkendegav, at en løbende arkivering (hvert 10. år) af en kopi af Forskningsregisteret, ville udgøre en for Rigsarkivet tilfredsstillende løsning på arkiveringsspørgsmålet.

Rigsarkivet og Registertilsynet har herefter drøftet muligheden for at indsætte en bestemmelse om arkivering i Rigsarkivet i forskrifterne for Forskningsregister over afdøde personer i Det psykiatriske Centralregister.

Registertilsynet har på denne baggrund til den registeransvarlige myndigheds og Afdeling for psykiatrisk demografis overvejelse foreslået, at der i forskrifterne for Forskningsregisteret fastsættes en bestemmelse om arkivering i Rigsarkivet.

Sagen var endnu ikke afsluttet ved redaktionens slutning.

3.2.3.2. Adgang til oplysninger, lovens § 12 og fastsatte forskrifter

1.
Ikke fundet grundlag for at antage, at Københavns Kommune ikke havde truffet de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne i kommunens personaleadministrative system misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab (Registertilsynets j.nr. 1996-213-019).

I forbindelse med besvarelsen af et folketingsspørgsmål vedrørende forsøg med bydelsråd, anmodede Registertilsynet Københavns Kommune om en udtalelse med henblik på at vurdere, om kommunen havde truffet fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne i kommunens personaleadministrative system misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab.

Det blev oplyst, at Københavns Kommunes Personaleadministrative System sikkerhedsmæssigt er opdelt i brugernumre, og daginstitutioner af samme type administreres under samme brugernummer. Ordningen indebærer bl.a., at en autoriseret bruger af systemet vil have adgang til oplysninger vedrørende ansatte i andre daginstitutioner end den, vedkommende er ansat i. Systemet kan ikke håndtere sikkerhed på institutionsniveau. Bydelsforsøgene i kommunen har dog medført, at den enkelte bydel oprettes under eget brugernummer, hvilket betyder en begrænsning med hensyn til dataadgangen, således at der ikke vil kunne opnås registeradgang på tværs af bydelsgrænserne.

Der tildeles typisk autorisation til lederen og dennes stedfortræder på den enkelte daginstitution. I visse tilfælde tildeles autorisation til yderligere én fra personalet.

Det blev endvidere oplyst, at en autoriseret bruger af Københavns Kommunes Personaleadministrative System kan have tjenstligt behov for oplysninger vedrørende ansatte i andre daginstitutioner i de tilfælde, hvor ansatte administrerer personale fra flere institutioner, eller hvor institutionsledere finder fejl i uddata fra systemet.

For så vidt angik omfanget af opslag vedrørende medarbejdere ansat på en anden institution, havde kommunen udskrevet loggen på en tilfældigt valgt dato, og herefter gennemgået 55 tilfældigt valgte brugeres transaktioner.

I to tilfælde havde en bruger benyttet sig af adgangen til oplysninger vedrørende ansatte i andre daginstitutioner end den, den pågældende var ansat i.

I det ene tilfælde havde en daginstitutionsleder slået op på en ansat i en anden institution, idet vedkommende fejlagtigt var opført på en løn- og normeringsliste for den pågældende daginstitution.

I det andet tilfælde havde en ansat i en institution forespurgt på en ansat i en anden institution, som havde været ansat i førstnævnte institution, til brug for fraværs- og lønstatistik.

På denne baggrund noterede Registertilsynet sig, at kommunen har undersøgt loggen vedrørende 55 tilfældige brugeres transaktioner en tilfældigt valgt dato, og at det kunne konstateres, at opslag på ansatte i andre institutioner har været foretaget i 2 tilfælde, som havde haft forbindelse med de pågældende brugeres arbejde.

Registertilsynet noterede sig endvidere, at der i forbindelse med bydelsforsøgene var sket en begrænsning i adgangen til oplysninger i det personaleadministrative system, således at der ikke vil kunne opnås registeradgang på tværs af bydelsgrænserne.

Registertilsynet fandt herefter ikke grundlag for at antage, at Københavns Kommune ikke havde truffet de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne i det personaleadministrative system misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab.

3.2.4. Registrerede personers adgang til oplysninger om sig selv, lovens kapitel 4

Lov om offentlige myndigheders registre kapitel 4 regulerer den registreredes adgang til at få kendskab til de oplysninger, der er registreret om den pågældende. Hovedreglen i lovens § 13, stk. 1, foreskriver, at såfremt en registreret person fremsætter begæring om registerindsigt, skal den registeransvarlige myndighed snarest muligt give den registrerede meddelelse om de oplysninger, der er registreret om vedkommende. Bestemmelserne i lov om offentlige myndigheders registre kapitel 4 supplerer forvaltningslovens regler om partsoffentlighed for så vidt angår de registre, der er omfattet af lov om offentlige myndigheders registre.

Registertilsynet har i årsberetning 1979, side 89–96, omtalt de generelle bestemmelser om registerindsigt og i årsberetning 1980, side 48–53, 1982, side 35–36, 1983, side 37–38, 1984, side 37–42, 1986, side 33–38, 1987, side 57–60, 1988, side 41–42, 1989, side 41–42, 1990, side 28–30 og side 62–63 og 1992, side 52–55, uddybet tvivlsspørgsmål herom. Se også årsberetning 1994, side 60.

3.2.5. Videregivelse af oplysninger
Lov om offentlige myndigheders registre indeholder i kapitel 5 regler om videregivelse af oplysninger til private og i kapitel 6 regler om videregivelse til offentlige myndigheder. Endvidere indeholder kapitel 5 a regler om videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige.

Såfremt der er fastsat forskrifter for en myndigheds register, vil det være disse forskrifter, som regulerer adgangen til at videregive oplysninger fra det pågældende register.

For registre, der efter reglerne i lovens kapitel 2 a er undtaget fra kravet om fastsættelse af forskrifter, finder lovens videregivelsesregler direkte anvendelse.

Registertilsynet modtager af og til klager over offentlige myndigheders nægtelse af at videregive oplysninger.

Registertilsynet har i den forbindelse påpeget, at det som udgangspunkt er den registeransvarlige myndighed, der selv må tage stilling til, om der vil kunne ske videregivelse af oplysninger fra registeret.

Tilsynet har endvidere henledt opmærksomheden på, at det af forarbejderne til lov om offentlige myndigheders registre fremgår, at adgangen til at videregive oplysninger til private i forhold til lovens bestemmelser yderligere kan indskrænkes, men ikke udvides i de forskrifter, der fastsættes for de enkelte registre.

Det fremgår af lov om offentlige myndigheders registre § 22, stk. 2, at Registertilsynet af egen drift eller efter klage fra en registreret påser, at registeret er oprettet og anvendes i overensstemmelse med lovens bestemmelser og de forskrifter, der er fastsat i medfør af loven.

Der er således ikke en almindelig adgang til at klage til Registertilsynet i en situation, hvor der ikke er sket videregivelse af oplysninger.

I det følgende omtales en sag, hvor videregivelsen hverken skulle ske til en privat virksomhed eller til andre offentlige myndigheder i Danmark, men derimod til udenlandske myndigheder. Endvidere omtales i dette afsnit et par sager, der vedrører videregivelse via Internet, og dermed både til private og til andre offentlige myndigheder.

1.
Fundet, at der ikke eksisterede det fornødne hjemmelsgrundlag til en generel eller mere systematisk videregivelse af registrerede oplysninger af efterforskningsmæssig eller efterretningsmæssig karakter fra Rigspolitichefens registre til udenlandske retshåndhævende myndigheder (Registertilsynets j.nr. 1997-204-024 og 1997-334-046).

Justitsministeriet fremsendte udkast til forskrifter for "Rigspolitichefens Analyseregister til brug ved Analyseprojekt OPERATION MONITOR" og udkast til ændringer af forskrifterne for Rigspolitichefens Særlige Efterforskningsregister i narkotikasager (Narkoregisteret) samt Rigspolitichefens Særlige Efterforskningsregister vedrørende Organiseret Bandekriminalitet (Rockerregisteret). AEndringerne vedrørte videregivelse af oplysninger til udlandet fra de nævnte registre.

Efter Justitsministeriets opfattelse kunne en hjemmel til videregivelse af oplys-ninger i konkret analyseøjemed søges i straffelovens § 152.

Rigspolitichefen oplyste i et notat, at dansk politi til brug for bekæmpelse af rockerkriminalitet gennem mange år havde foretaget såkaldt "offensiv" efterforsk-ning. "Offensiv" efterforskning indebærer ikke alene konkret målrettet efterforskning mod mistænkte gerningsmænd, men forudsætter kriminalitetsanalyse, således at indsatsen kan målrettes. En afgørende forudsætning for analysevirksomheden er systematisering af foreliggende informationsmateriale, hvilket nødvendiggør personregistrering.

Det var endvidere oplyst, at dansk politi – på grund af kriminalitetsudviklingen – i stigende omfang er afhængig af at modtage oplysninger fra udenlandske samarbejdspartnere. Da det samtidig er en forudsætning for at modtage oplysninger, at man selv tilkendegiver, at man er indstillet på at samarbejde, var Rigspolitichefen af den opfattelse, at det måtte anses som nødvendigt, at informationsudvekslingen ikke begrænsedes til tilfælde, hvor det var i umiddelbar dansk interesse, at videregivelsen skete.

Rigspolitichefen havde endelig oplyst, at videregivelse af oplysninger kun ville ske efter en konkret hensigtsmæssighedsvurdering i hvert enkelt tilfælde, og ikke i videre omfang end til danske myndigheder.

Registertilsynet, som havde behandlet sagen på et møde i Registerrådet, udtalte, at reglerne om videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder i kapitel 6 i lov om offentlige myndigheders registre efter Registertilsynets opfattelse kun vedrører videregivelse til danske myndigheder.

Ved at begrænse kapitel 6 i lov om offentlige myndigheders registre til alene at angå videregivelse til danske myndigheder har lovgivningsmagten efter Registertilsynets opfattelse forudsat, at en generel eller mere systematisk videregivelse af registrerede oplysninger til udenlandske offentlige myndigheder må kræve et andet særligt hjemmelsgrundlag.

Registertilsynet fandt på denne baggrund, at navnlig de sensitive oplysninger, som er nævnt i lovens § 9, stk. 2, ikke kunne videregives til udenlandske myndigheder, medmindre der forelå et sikkert hjemmelsgrundlag for en sådan videregivelse.

2.
Fundet, at oplysninger om medarbejdernes navn, stilling, arbejdstelefonnummer og e-postadresse vil kunne videregives (offentliggøres) gennem en hjemmeside på Internettet uden samtykke, idet oplysningerne må anses som offentligt tilgængelige (Registertilsynets j.nr. 1997-214-064).

En kommune rettede henvendelse til Registertilsynet vedrørende videregivelse af oplysninger om medarbejdere ved kommunens biblioteker gennem en hjemmeside på Internettet.

Oplysningerne stammede fra et edb-register, der i henhold til lov om offentlige myndigheders registre § 8 b, stk. 5, tidligere var blevet anmeldt til Registertilsynet. Det drejede sig om ikke-fortrolige oplysninger om medarbejderne i relation til deres arbejde, som f.eks. navn, afdeling, lokalt telefonnummer og e-postadresse.

Registertilsynet behandlede sagen på et møde i Registerrådet.

Da oplysningerne om medarbejdernes navne m.v. efter Registertilsynets opfattelse udgjorde personoplysninger, uanset de relaterede sig til arbejdspladsen, var det omhandlede register omfattet af lov om offentlige myndigheders registre.

Registertilsynet fandt, at oplysninger om medarbejdernes navn, stilling, arbejdstelefonnummer og e-postadresse, dvs. oplysninger, der alle vedrører den enkelte ansatte i dennes funktion som ansat ved en offentlig myndighed, ville kunne videregives gennem en hjemmeside på Internettet uden samtykke, idet oplysningerne måtte anses som offentligt tilgængelige.

Andre oplysninger, herunder medarbejdernes privatadresse og privattelefonnummer, måtte alene videregives med den enkelte ansattes samtykke, idet oplysningerne ikke nødvendigvis kunne anses for offentligt tilgængelige.

Registertilsynet har ved denne afgørelse ændret praksis i forhold til den afgørelse om en handelshøjskole, som er refereret i årsberetning 1995, s. 65.

3.
Udtalt, at Registertilsynet ikke havde indvendinger imod erhvervsråds videregivelse af oplysninger om virksomheders branche, navn, adresse, e-postadresse, kontaktperson, telefon og telefax, gennem en hjemmeside på Internet, idet oplysningerne som udgangspunkt var at anse som offentligt tilgængelige.

Anbefalet, at erhvervsrådene indhentede virksomhedernes samtykke til videregivelse over Internet af oplysninger om antal ansatte, produkter og processer m.v., som ikke nødvendigvis var offentligt tilgængelige (Registertilsynets j.nr.1997-1114-154).

Registertilsynet modtog en række henvendelser fra erhvervskontorer/-råd, der ønskede at videregive oplysninger om virksomheder gennem en hjemmeside på Internet. Der var tale om følgende oplysninger: branche, navn, adresse, telefon, telefax, e-postadresse, kontaktperson, antal ansatte, produkter og processer.

Erhvervskontorer/råd kan enten være omfattet af lov om offentlige myndigheders registre eller af lov om private registre.

Afgørende for, om et erhvervskontor/-råd er omfattet af den ene eller den anden af disse love, er først og fremmest, om der er tale om en offentlig (typisk kommunal) myndighed eller om en institution, forening eller lignende organiseret på privatretligt grundlag. Der lægges således vægt på institutionens organisatoriske placering og kun i tilfælde, hvor denne kan give anledning til tvivl, tillige på de funktioner som institutionen udøver.

Kommunale samarbejdsformer, der som kommunale fællesskaber skal godkendes i henhold til § 60 i den kommunale styrelseslov, er umiddelbart omfattet af lov om offentlige myndigheders registre.

Det er tilsynets erfaring, at de fleste erhvervsråd i forhold til registerlovene er private.

Uanset om et erhvervskontor/-råd er offentligt eller privat, vil kontorets offentliggørelse af oplysninger blive betragtet som en videregivelse, der er reguleret af registerlovgivningen, hvis oplysningerne stammer fra et edb-register og omfatter personer. Personerne kan enten være kontaktpersoner eller personer, der driver såkaldt enkeltmandsejet virksomhed. Lov om private registre omfatter dog også erhvervsvirksomheder, erhvervsdrivende, institutioner, foreninger og lignende.

Oplysninger om virksomhedens branche, navn, adresse, e-postadresse, kontaktperson, telefon, telefax, er efter Registertilsynets opfattelse som udgangspunkt offentligt tilgængelige, og kan i det omfang, dette er tilfældet, frit videregives over Internet.

Oplysninger om virksomhedens antal ansatte, produkter og processer m.v., er ikke nødvendigvis offentligt tilgængelige. Registertilsynet anbefaler derfor, at erhvervsrådene indhenter virksomhedernes samtykke til videregivelse af sådanne oplysninger over Internet.

Det skal for god ordens skyld understreges, at den endelige stillingtagen til, om en given videregivelse (offentliggørelse) af oplysninger kan anses for at være i overensstemmelse med registerlovgivningen, i sidste ende altid vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

3.2.5.1. Videregivelse af oplysninger til private, lovens kapitel 5

Det er en følge af lovens § 16, stk. 1, at oplysninger om rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold, samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, der kan henføres til bestemte personer, som udgangspunkt ikke må videregives til private personer og virksomheder.

Det følger dog af lovens § 16, stk. 2, at videregivelse af sådanne oplysninger kan ske, når

1. den, oplysningen angår, har givet samtykke,
2. det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives,
3. videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningerne angår,
4. videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige eller
5. videregivelsen er nødvendig for udførelsen af videnskabelige eller statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.

Udtalt, at det ikke vil være i strid med forskrifterne for Post Danmarks modtagerdatabase at foretage "adressevask" for Post Danmarks kunder i tilknytning til befordringspligten. Såfremt Post Danmark ønskede at tilbyde sine kunder "adressevask" uden tilknytning til befordringspligten, ville det efter Registertilsynets opfattelse kræve, at der blev tilvejebragt en særskilt lovhjemmel (Registertilsynets j.nr. 1996-219-006).

Post Danmark anmodede – efter aftale med Indenrigsministeriets CPR-kontor – om en udtalelse vedrørende anvendelse af Post Danmarks modtagerdatabase til "adressevask" for Post Danmarks kunder på grundlag af de oplysninger, som Post Danmark modtog fra Det Centrale Personregister.

Der var ved lov nr. 88 af 8. februar 1995 om Post Danmark skabt hjemmel for Post Danmarks oprettelse af modtagerdatabasen, og der var fastsat forskrifter for registeret.

Det var Post Danmarks opfattelse, at det fulgte af den i bemærkningerne til lov om Post Danmark udtrykkelige beskrivelse af ajourføringsformålet vedrørende adressering af forsendelser, at lovens § 12 hjemler adgang til at foretage den hermed forbundne videregivelse af adressedata ("adressevask").

Indenrigsministeriets CPR-kontor var af den opfattelse, at det uden udtrykkelig lovhjemmel ville være i strid med den gældende lovgivning om levering af ajourførte navne- og adresseoplysninger fra CPR til erhvervsvirksomheder, såfremt Post Danmark indførte en ordning med "adressevask" for virksomheder for så vidt angår personadresser.

Registertilsynet, som havde behandlet sagen på et møde i Registerrådet, udtalte, at Indenrigsministeriet som registeransvarlig myndighed for Det Centrale Personregister (CPR) har kompetencen til at beslutte, at der ikke skal videregives oplysninger til Post Danmark, og at Indenrigsministeriet har kompetencen til at fastsætte, hvilke vilkår der skal gælde ved en eventuel videregivelse fra CPR.

Tilsynet havde ingen indvendinger imod, at Trafikministeriet og Indenrigsministeriet indbyrdes aftalte vilkår for videregivelse af oplysninger fra CPR, der tilgodeså begge parters interesser - og sikrede overholdelse af såvel lov om Post Danmark som lov om folkeregistrering - såfremt oplysningerne af Post Danmark alene blev benyttet til "adressevask" i tilknytning til befordringspligten.

I givet fald ville det efter Registertilsynets opfattelse ikke være i strid med forskrifterne for Post Danmarks modtagerdatabase at foretage "adressevask" for Post Danmarks kunder i tilknytning til befordringspligten.

Såfremt Post Danmark ønskede at tilbyde sine kunder "adressevask", der ikke havde tilknytning til befordringspligten, ville det efter Registertilsynets opfattelse kræve, at der blev tilvejebragt en særskilt lovhjemmel herfor.

3.2.5.2. Videregivelse til kreditoplysningsbureauer, lovens kapitel 5 a

Offentlige myndigheders videregivelse til private kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige er reguleret af kapitel 5 a i lov om offentlige myndigheders registre.

Reglerne blev indsat i loven, da lov nr. 1093 af 21. december 1994 om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger og om ændring af visse andre love trådte i kraft den 1. august 1995 og er siden ændret pr. 1. januar 1997.

De offentlige myndigheder har herved fået adgang til at videregive oplysninger om gæld fra offentlige myndigheders edb-registre. Loven regulerer ikke spørgsmålet om videregivelse af sådanne oplysninger fra manuelle akter.

Til forskel fra lovens øvrige regler gælder kapitel 5 a også for edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som indeholder oplysninger om virksomheder m.v., jf. lovens § 1, stk. 4.

Registertilsynet har den 25. september 1995 udsendt en vejledning om offentlige myndigheders indberetning af skyldnere til private kreditoplysningsbureauer. I cirkulæreskrivelse af 25. marts 1997 har tilsynet orienteret om de ændringer, der er sket ved lovændringen, der trådte i kraft den 1. januar 1997. Vejledningen findes i Ministerialtidende 1995 som nr. 155, i Retsinformation og som bilag til Registertilsynets årsberetning 1995. Cirkulæreskrivelsen findes i Ministerialtidende som nr. 34 i 1997, i Retsinformation og som bilag til Registertilsynets årsberetning 1996.

Betingelserne for myndighedens videregivelse af oplysninger
Af lovens § 20 b, stk. 1, fremgår, at oplysninger om gæld til det offentlige kan videregives til et kreditoplysningsbureau, hvis

1. det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller
2. gælden er forfalden og overstiger 7.500 kr., og gælden ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling.

Efter § 20 b, stk. 2, er det en betingelse, at den samlede gæld, jf. stk. 1, nr. 2, administreres af samme inddrivelsesmyndighed.

Efter § 20 b, stk. 3, er det endvidere en betingelse for videregivelse efter stk. 1, nr. 2, at

1. gælden kan inddrives ved udpantning, og der er fremsendt to rykkere til skyldneren,
2. der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet,
3. kravet er fastslået ved endelig dom eller
4. det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den forfaldne gæld.

Efter lovens § 20 c, stk. 1, skal myndigheden give skyldneren skriftlig meddelelse, forinden videregivelse finder sted. Videregivelse må tidligst ske 4 uger efter, at denne meddelelse er givet.

3.2.5.3.Videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder, lovens kapitel 6
Det følger af lovens § 21, stk. 1, at oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om forenings-mæssige, seksuelle og strafbare forhold, samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, som ud-gangspunkt ikke må videregives til anden offentlig myndighed.

Efter lovens § 21, stk. 2, kan videregivelse af sådanne oplysninger dog ske, når

1. den, oplysningen angår, har givet samtykke,
2. det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives,
3. videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår,
4. videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller
5. videregivelsen er nødvendig for udførelsen af videnskabelige eller statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.

Udtalt, at en blanket, som blev anvendt af Forsvarets Efterretningstjeneste til indhentelse af samtykke til indhentelse af oplysninger fra offentlige og private registre (som et led i undersøgelser i forbindelse med ansøgninger om og fornyelse af sikkerhedsgodkendelser), ikke opfyldte kravene til samtykke i lov om offentlige myndigheders registre og lov om private registre (Registertilsynets j.nr. 1997-245-026).

Registertilsynet modtog en klage over, at Forsvarets Efterretningstjeneste som led i undersøgelser i forbindelse med ansøgninger om og fornyelse af sikkerhedsgodkendelser fik ansøgernes samtykke til indhentelse af oplysninger fra of-fentlige og private registre.

Samtykket blev indhentet ved anvendelse af en blanket, hvor pkt. 9 a og 9 b var sålydende:

Registertilsynet udtalte, at såfremt der foreligger et samtykke til videregivelse af registrerede personoplysninger, vil der efter registerlovgivningen intet være til hinder for videregivelsen. Det er imidlertid en forudsætning, at det afgivne sam-tykke lever op til visse krav.

Efter lov om offentlige myndigheders registre § 21, stk. 4, jf. § 16, stk. 3, skal samtykket meddeles skriftligt og skal indeholde oplysning om, hvilke typer oplysninger der må videregives, hvem oplysningerne må videregives til, og hvorledes oplysningerne må anvendes af den angivne modtager. Efter § 21, stk. 4, bortfalder samtykket senest efter 1 års forløb.

For så vidt angår kravet om, hvilke typer oplysninger der må videregives, ville det efter Registertilsynets opfattelse være tilstrækkeligt at anføre for eksempel "helbredsoplysninger", "oplysninger om strafbare forhold", "oplysninger om indtægts- eller formueforhold" eller lignende.

Det var efter Registertilsynets opfattelse en grundlæggende forudsætning bag registerlovgivningens regler om videregivelse af oplysninger på grundlag af den registreredes samtykke, at et samtykke til videregivelse af oplysninger som udgangspunkt skal angive den myndighed, der skal videregive oplysningerne. I et tilfælde som det foreliggende, hvor samtykket blev afgivet gennem den myndighed, der skulle modtage oplysningerne, var det derfor efter Registertilsynets opfattelse en forudsætning, at det i videst muligt omfang skulle præciseres eller - alt efter omstændighederne - i det mindste angives generelt, fra hvilke myndigheder oplysningerne skulle indhentes, for eksempel "tidligere arbejdsgivere", "hospitaler, hvor personen har været indlagt" eller lignende.

Registertilsynet henviste i den forbindelse til forarbejderne til bestemmelsen i lov om offentlige myndigheders registre § 16, stk. 3, hvoraf det fremgår, at det skal sikres, at den registrerede får mulighed for at overskue konsekvenserne af et samtykke.

Registertilsynet bemærkede endvidere, at for så vidt angår de registre, for hvilke der er fastsat forskrifter i medfør af lov om offentlige myndigheders registre §§ 4-6, er det reglerne for videregivelse af oplysninger i forskrifterne, der er afgørende. Der kan således være fastsat regler, der i henhold til reglerne i lov om offentlige myndigheders registre indskrænker adgangen til videregivelse af oplysninger.

Lov om private registre indeholder ikke regler for udformning af samtykke til videregivelse af oplysninger. Efter Registertilsynets opfattelse bør et samtykke til videregivelse af oplysninger fra private virksomheder m.v. dog i lighed med reglerne for offentlige myndigheder indeholde en angivelse af, hvilke typer oplysninger der vil blive indhentet, hvem oplysningerne må videregives til, formålet hermed samt en præcisering eller i det mindste en generel angivelse af, fra hvilke myndigheder m.v. oplysninger vil blive indhentet.

For så vidt angik blankettens pkt. 9 a fandt Registertilsynet, at betingelserne i lov om offentlige myndigheders registre § 21, stk. 4, jf. § 16, stk. 3, ikke var opfyldt, da det ikke var angivet, hvilke typer oplysninger der måtte videregives. Det var endvidere ikke angivet, fra hvilke offentlige myndigheder Forsvarets Efterretningstjeneste agtede at indhente oplysninger.

For så vidt angik blankettens pkt. 9 b fandt Registertilsynet tilsvarende, at betingelserne for videregivelse ikke var opfyldt, da det ikke var angivet, hvilke typer oplysninger der måtte videregives, og fra hvilke virksomheder m.v. oplysninger ville blive indhentet.

Ansvaret for, at betingelserne for videregivelse af registrerede personoplysninger er opfyldt, herunder at der foreligger et gyldigt samtykke, påhviler den myndighed eller virksomhed m.v., som videregiver oplysningerne.

Registertilsynet bemærkede, at registrerede oplysninger altid vil kunne videregives fra såvel offentlige myndigheder som private virksomheder m.v., såfremt der er en direkte hjemmel hertil i lovgivningen, jf. lov om offentlige myndigheders registre § 16, stk. 2, nr. 2, og lov om private registre § 4, stk. 1. Registertilsynet oplyste, at Registertilsynet ikke var bekendt med, om der er en sådan særlig hjemmel til indhentelse af oplysninger, gældende for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Registertilsynet anmodede om Forsvarsministeriets eventuelle kommentarer til sagen. Registertilsynet anmodede endvidere Forsvarsministeriet om at oplyse, om ministeriet ville tage skridt til en revision af blanketten.

Forsvarsministeriet har efterfølgende oplyst, at Folketingets udvalg vedrørende efterretningstjenesterne har modtaget en tilsvarende klage, og at udvalget i den forbindelse havde anmodet om ministeriets kommentarer.

Registertilsynet er endnu ikke blevet orienteret om sagens endelige udfald.

4. Lov om private registre

4.1. Indledning

Registertilsynet har i 1997 behandlet en række spørgsmål om fortolkning af de regler i lov om private registre, hvis karakter af rammebestemmelser forudsætter, at der foretages en konkret vurdering af, om registrering og videregivelse lovligt kan finde sted. Det gælder særligt reglerne i lovens § 3, stk. 1 og 2, om erhvervsvirksomheders, foreningers m.v. registrering og § 4 om videregivelse af lovligt registrerede oplysninger. Der henvises til afsnit 4.3.1. og afsnit 4.3.4.

Der er i 1997 oprettet 1.116 nye sager vedrørende lov om private registre. I 1996 var det tilsvarende tal 1.182. Heraf udgør antallet af anmeldelser af forsknings- og statistikregistre 623 i 1997 mod 723 i 1996. Der henvises nærmere til de statistiske oplysninger om Registertilsynets virksomhed (afsnit 2.2.).

Igen i 1997 har Registertilsynet beskæftiget sig med spørgsmålet om registrering i form af fotos af butikstyve. I sagen, der omtales i afsnit 4.2., er der taget stilling til, om en samling af fotografier kan antages at udgøre et register.

Registertilsynet har også i 1997 i en række tilfælde taget sager op af egen drift, oftest på baggrund af omtale i dagspressen. Som eksempel kan nævnes sagen om mobiltelefonselskabers sortlister over kunder, som havde tilsidesat abonnementsvilkårene væsentligt. Sagen omtales nærmere i afsnit 4.3.2. Et andet eksempel er sagen om et adresserings- og kuverteringsbureau, der registrerede oplysninger om personer, der var flyttet. Sagen omtales i afsnit 4.8.

Registertilsynet har i beretningsåret haft flere henvendelser vedrørende videregivelse af oplysninger via Internet. Det er i den forbindelse vigtigt at foretage en afvejning mellem på den ene side behovet for registrering og videregivelse og på den anden side den hermed forbundne ulempe for de registrerede (risiko for misbrug af oplysninger om enkeltpersoners eller virksomheders private forhold), navnlig når Internettets rækkevidde tages i betragtning. I afsnit 4.3.4. omtales bl.a. en sag, hvori et kontaktbureau havde lagt oplysninger om medlemmer, der søgte partnere, ud på Internettet.

Anvendelse af oplysninger om forbrugere til brug for markedsføring er beskrevet i afsnit 4.3.7. Her omtales også en sag, hvori et forsikringsselskab og et benzinselskab planlagde et samarbejde vedrørende salg af forsikringer til benzinkunderne. Samarbejdet ville indebære, at der skulle ske udveksling af oplysninger om forbrugere, og spørgsmålet var, om denne fremgangsmåde ville være i overensstemmelse med lovens § 4 b.

Registrerede personers ret til registerindsigt er et af de væsentligste elementer i borgerens retsbeskyttelse i forbindelse med edb-registrering. Registertilsynet modtager jævnligt klager over virksomhedernes håndtering af registerindsigtsbegæringer. Ofte bliver virksomheden først i forbindelse med klagesagen opmærksom på omfanget af den registreredes ret og imødekommer derefter begæringen fuldt ud. Bestemmelserne om registerindsigt omtales i afsnit 4.5.

Registertilsynet har også i 1997 behandlet en række sager vedrørende kreditoplysningsbureauernes virksomhed. Sagerne rejses på baggrund af klager fra re-gistrerede personer eller virksomheder, eller ved at Registertilsynet bliver bekendt med forholdet under en inspektion. Antallet af klager over kreditoplysningsbureauers registreringer var i 1997 58 mod 105 i 1996. De omtalte sager i afsnit 4.7. omhandler spørgsmål i forbindelse med kreditoplysningsbureauernes udarbejdelse af kreditrapporter.

4.2. Lovens anvendelsesområde, lovens kapitel 1

Området for lov om private registre er efter lovens § 1, stk. 1, registrering, der omfatter personoplysninger, og hvor der gøres brug af elektronisk databehandling (edb-registre), og systematisk registrering, der omfatter oplysninger om personers, institutioners, foreningers eller virksomheders private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden (manuelle registre).

Loven omfatter derimod bl.a. ikke registrering, der alene finder sted til brug for personalhistoriske undersøgelser eller udgivelse af almindelige opslagsværker, jf. lovens § 2, stk. 2.

Desuden omfatter loven ikke registrering, der alene finder sted til videnskabelige eller statistiske formål. Registrering til disse formål af oplysninger om rent private forhold som nævnt i lovens § 3, stk. 2, må dog kun ske efter forudgående anmeldelse til Registertilsynet, jf. lovens § 2, stk. 3, og nedenfor afsnit 4.2.1.

Loven finder ikke anvendelse på edb-registre, der er omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser, jf. lovens § 2, stk. 4. I medfør af lov nr. 430 af 1. juni 1994 om massemediers informationsdatabaser er der indført en ordning med anmeldelse til Registertilsynet. Anmeldelsesordningen omtales nærmere i afsnit 4.2.2.

Lov om private registre finder herudover ikke anvendelse på edb-registre, hvori der udelukkende er indlagt allerede offentliggjorte periodiske skrifter eller lyd- og billedprogrammer, der er omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 1 eller 2, eller dele heraf, når indlæggelsen er sket uændret i forhold til offentliggørelsen, jf. lovens § 2, stk. 5.

Loven gælder endvidere ikke for informationsdatabaser, hvori der udelukkende er indlagt allerede offentliggjorte tekster, billeder og lydprogrammer, der omfattes af medieansvarslovens § 1, nr. 3, eller dele heraf, når indlæggelsen i informationsdatabasen er sket uændret i forhold til offentliggørelsen, jf. § 2, stk. 6.

Lov om private registre finder herudover ikke anvendelse på manuelle arkiver over udklip fra offentliggjorte, trykte publikationer, jf. lovens § 2, stk. 7.

De omtalte bestemmelser i § 2, stk. 4–7, er indsat i lov om private registre i forbindelse med, at lov om massemediers informationsdatabaser trådte i kraft den 1. oktober 1994. Lovændringen er nærmere omtalt i årsberetning 1994, side 25 ff.

Loven omfatter endvidere ikke edb-registre, der alene indeholder retskildemateriale (retsinformationssystemer), som indgår i det statslige retsinformationssystem, og som er offentligt tilgængelige, jf. lovens § 2, stk. 8. Efter § 2, stk. 9, kan Registertilsynet tillade, at andre retsinformationssystemer helt eller delvist undtages fra lovens bestemmelser, når dette skønnes ubetænkeligt. Registertilsynet kan fastsætte betingelser for tilladelsen til beskyttelse af de registreredes privatliv. Under afsnit 4.2.3. omtales en sag, hvori Registertilsynet i beretningsåret har tilladt, at et retsinformationssystem delvist undtages fra lovens regler.

1.
Udtalt, at en samling af billeder udgjorde en registrering omfattet af lov om private registre, idet der var tale om en samling af billeder af personer, der alle havde det tilfælles, at de var blevet pågrebet i butikstyveri, og dette var sket inden for en given periode. Endvidere opbevaredes billederne fysisk samlet. Endvidere udtalt, at opbevaringen af fotografier indebar en registrering af strafbare forhold (Registertilsynets j.nr. 1996-1419-035).

En person klagede til Registertilsynet over, at hans hustru i forbindelse med, at hun var blevet pågrebet for butikstyveri i et supermarked, blev fotograferet af butiksdetektiven. Det blev oplyst, at fotografiet skulle anvendes internt.

Fotografierne blev opbevaret i en tilfældig orden i en mappe i den butik, hvor butikstyven blev pågrebet. Billederne var ikke påført andet end en dato, som angav, hvornår billedet skulle makuleres, og butikken opbevarede ikke oplysninger om navne på personer pågrebet for butikstyveri. Billederne var udelukkende tilgængelige for personalet og blev ikke videregivet. Det blev endvidere oplyst, at ved politianmeldelse af forholdet, blev genparten af anmeldelsen sendt til butikkens hovedkontor.

Formålet med fotografering og opbevaring af billeder af pågrebne butikstyve var, at personalet med mellemrum kunne gennemgå disse og bortvise personer, der var pågrebet som butikstyve, såfremt de indfandt sig i butikken.

Registertilsynet måtte lægge til grund, at fotografierne opbevaredes i en mappe uden angivelse af navn, løbenummer eller andet, der umiddelbart kunne identificere den pågældende person.

Efter Registertilsynets opfattelse udgjorde samlingen af billeder imidlertid ikke "tilfældige registreringer", idet der var tale om en samling af billeder over personer, som alle havde det tilfælles, at de var blevet pågrebet i butikstyveri, og dette var sket inden for en given periode, og billederne opbevaredes fysisk samlet. Samlingen ville derfor let kunne gennemgås med henblik på at finde frem til, om en person, der befandt sig i forretningen, tidligere havde været pågrebet. I en situation som denne måtte det tillige siges, at der var tale om personhenførbare oplysninger, idet oplysningen kunne henføres til den person, der blev genkendt.

Tilsynet fandt på denne baggrund, at butikkens opbevaring af fotografier udgjorde en registrering, der var omfattet af lov om private registre, ligesom tilsynet fandt, at opbevaringen indebar en registrering af strafbare forhold.

Registertilsynet udtalte, at det efter tilsynets opfattelse ikke kunne anses som stridende mod lov om private registre § 3, stk. 2, at butikken registrerede de oplysninger, der fremgik af en anmeldelsesblanket, når dette skete med henblik på politianmeldelse og/eller senere vidneforklaring i retten. Oplysningerne skulle dog destrueres snarest muligt, hvilket ville sige senest, når sagen var afsluttet hos politi eller domstole.

Registertilsynet fandt endvidere ikke, at det var i strid med lov om private registre § 3, stk. 2, at butikken opbevarede fotografier af butikstyve, indtil der blev foretaget politianmeldelse, under forudsætning af, at personen var fyldt 15 år, og politianmeldelsen blev foretaget hurtigst muligt.

Butikkens opbevaring af fotografier af pågrebne butikstyve med det formål for øje at kunne bortvise de pågældende, såfremt de indfandt sig i butikken, fandt Registertilsynet imidlertid ikke kunne antages at være i overensstemmelse med lov om private registre § 3, stk. 2.

Registertilsynet meddelte derfor i medfør af lov om private registre § 23, stk. 1 og 2, butikken pålæg om at ophøre med registrering i form af fotografier af pågrebne butikstyve samt pålæg om sletning af allerede foretagne registreringer i form af fotografier, hvor der ikke skal ske politianmeldelse, eller hvor politianmeldelse er foretaget.

Butikken har efterfølgende meddelt, at pålæggene er efterkommet.

2.
Antaget, at fotos i en database var omfattet af lov om private registre, hvis der forelå oplysninger, der kunne identificere personerne, eller hvis billederne blev forevist til nogen, der kunne genkende personerne.

Endvidere udtalt, at offentliggørelse af databasen via Internettet alene ville kunne finde sted, hvis de registrerede personer gav samtykke hertil (Registertilsynets j.nr. 1997-116-004 og 1997-1212-021).

Et billedbureau rettede henvendelse til Registertilsynet vedrørende opbevaring af pressefotos i en database. Billedbureauet havde endvidere planer om at gøre dele af databasen tilgængelig via Internettet.

Billedbureauet leverede pressefotos til dag-, uge- og fagblade m.v. Disse pressefotos blev registreret i en database med henblik på lettere at kunne finde fotografierne igen. Foruden selve fotografierne registrerede billedbureauet oplysninger om motiv (f.eks. den fotograferedes navn), optagelsessted (f.eks. bynavn og navn på firma eller institution), emnekategori samt en række oplysninger af teknisk karakter. Kun i de tilfælde, hvor der var tale om et fotografi af en bestemt person, blev dennes navn registreret. Oplysninger af følsom karakter blev kun registreret i de tilfælde, hvor oplysningerne havde relevans.

For så vidt angik de billeder, hvor billedbureauet tillige var i besiddelse af den fotograferedes navn eller andre oplysninger, der kunne anvendes til at identificere den pågældende person, udtalte Registertilsynet, at der utvivlsomt forelå en registrering omfattet af lov om private registre.

For så vidt angik de billeder, hvor der ikke forelå andre oplysninger, der kunne identificere den person, der var fotograferet, udtalte Registertilsynet, at registreringen som udgangspunkt ikke ville være omfattet af lov om private registre. Der kunne dog foreligge eller opstå omstændigheder, som gjorde, at billedet alligevel måtte betragtes som personhenførbart, og da ville loven skulle iagttages. Dette ville for eksempel være tilfældet, hvis fotografiet blev forevist til personer, der kunne genkende den fotograferede. Offentliggørelse via Internettet ville medføre, at fotografierne ville blive tilgængelige for så mange, at det var sandsynligt, at nogen ville kunne genkende den fotograferede person. Det var derfor Registertilsynets opfattelse, at billedbureauets registrering var omfattet af lov om private registre, såfremt billedbureauet offentliggjorde fotografierne via Internettet.

Registertilsynet fandt, at det måtte betragtes som et naturligt led i den normale drift af et billedbureau at registrere oplysninger om de fotograferede i form af tekstoplysninger og i form af opbevaring af selve fotografierne.

I de tilfælde, hvor fotografiet i sig selv eller den ledsagende tekst indeholdt oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, måtte registreringen af oplysninger af den pågældende karakter, herunder selve fotografiet, alene finde sted, hvis betingelserne i lov om private registre § 3, stk. 2, var opfyldt. Dette medførte, at den registrerede skulle give samtykke til registreringen. Var dette tilfældet, ville registreringsbetingelserne efter Registertilsynets opfattelse kunne anses for opfyldt.

For så vidt angik billedbureauets planer om at gøre dele af databasen tilgængelig via Internettet bemærkede Registertilsynet, at en sådan ordning ville indebære en videregivelse af registrerede oplysninger, jf. lov om private registre § 4, stk. 1 og 2. En sådan videregivelse ville efter Registertilsynets opfattelse kunne medføre ulemper for den registrerede, der vejede tungere end virksomhedens interesse i videregivelsen. Det var derfor Registertilsynets opfattelse, at videregivelse i form af offentliggørelse via Internettet uden den registreredes samtykke ikke ville kunne betragtes som et naturligt led i den normale drift af en virksomhed af billedbureauets karakter. En offentliggørelse af dele af databasen via Internettet ville således alene kunne finde sted, hvis de registrerede personer gav samtykke hertil.

3.
Udtalt, at oprettelsen af en internettjeneste, der skulle skabe kontakt mellem jobansøger og jobudbyder, ikke indebar registrering i lov om private registres forstand (Registertilsynets j.nr. 1997-134-027).

En virksomhed foretog anmeldelse til Registertilsynet i medfør af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 523 af 11. august 1986 om virksomheder, der erhvervsmæssigt yder bistand ved stillingsbesættelse.

Virksomheden skulle drive en internettjeneste, der skulle skabe kontakt mellem jobansøger og jobudbyder. Denne kontakt blev etableret ved brug af en såkaldt "matchfunktion", der var en del af systemet, og som automatisk matchede personer og virksomheder på grundlag af oplysninger i personprofiler og stillingsopslag.

Oplysninger om den enkelte persons uddannelse, færdigheder m.v. blev for så vidt ikke indsamlet af virksomheden, idet det var de pågældende personer selv, som indlagde de oplysninger, der tilsammen tegnede en personprofil af den pågældende. Der kunne dog være tale om, at en tredje part indlagde en persons data efter aftale med den pågældende.

Oplysninger om stillingsannoncer m.m. blev på samme måde indlagt af den enkelte virksomhed selv eller af agenter på vegne af virksomheden.

Første gang en jobsøgende person loggede sig på systemet for at indskrive sine data, blev der automatisk oprettet et personligt CV-id og password, som efterfølgende altid skulle oplyses for at få adgang til den jobsøgendes personlige data.

Der ville ikke blive foretaget nogen bearbejdning af de indlagte oplysninger. Den registrerede havde dog til enhver tid adgang til at kontrollere, rette og slette oplysningerne vedrørende den pågældende selv.

Alle oplysninger, der kunne identificere en person, ville blive holdt fortrolige i systemet, således at en virksomhed kun kunne få adgang til en persons fulde persondata, såfremt den registrerede selv i det enkelte tilfælde besluttede at sende de personhenførbare oplysninger til den pågældende virksomhed.

Registertilsynet lagde til grund, at virksomheden ikke indsamlede oplysninger med henblik på registrering, idet det var de pågældende personer selv eller en bemyndiget tredje part, som indlagde de oplysninger i systemet, der tilsammen tegnede en personprofil af den pågældende.

Registertilsynet lagde endvidere til grund, at oplysninger om stillingsannoncer m.m. på samme måde blev indlagt af den enkelte virksomhed eller af agenter på vegne af virksomheden.

Registertilsynet fandt på denne baggrund, at den virksomhed, som havde foretaget anmeldelse til Registertilsynet, ikke foretog en registrering i lov om private registres forstand, jf. lovens § 1, stk. 1. Virksomheden skulle derfor ikke foretage anmeldelse i henhold til § 1 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 523 af 11. august 1986 om virksomheder, der erhvervsmæssigt yder bistand ved stillingsbesættelse.

4.
Fundet, at en virksomhed ved at lagre personhenførbare oplysninger på en server havde foretaget registrering omfattet af lov om private registre.

Endvidere udtalt, at videregivelse gennem en hjemmeside på Internettet af oplysninger om virksomhedens debitorer samt oplysninger om strafbare forhold, herunder oplysninger om, at visse navngivne personer skulle have stjålet effekter eller have begået "faktura- fusk" i strid med lov om private registre § 4, stk. 1 og 2 (Registertilsynets j.nr. 1997-1412-088) .

Registertilsynet modtog en klage over, at en virksomhed gennem en hjemmeside på Internettet havde videregivet oplysninger om, at en række personer skyldte virksomheden penge. Der var i denne forbindelse videregivet oplysninger om personnavne, restancebeløb, samt om baggrunden for restancen, herunder at bestemte genstande skulle være stjålet, samt at der var foretaget "faktura-fusk".

Virksomheden anførte hertil, at virksomheden ikke registrerede personer, der skyldte dem penge og/eller kunne kaldes dårlige betalere, at personerne på listen ikke var umiddelbart genkendelige, samt at der ikke var tale om et register eller nogen registrering, idet listen var citeret ud fra hukommelsen.

Under henvisning til at der af listen over de anførte skyldnere fremgik både navn, og enten kunstnernavn, virksomhedens navn, stillingsbetegnelse eller i hvilken by personen boede, fandt Registertilsynet, at listen indeholdt personoplysninger, som kunne henføres til bestemte personer.

Registertilsynet udtalte endvidere, at virksomheden ved at lagre de omhandlede oplysninger på en server havde foretaget en registrering omfattet af lov om private registre, samt at der skete en videregivelse af oplysningerne, når de – enten i umiddelbar tilknytning til registreringen, eller efter en vis periode – blev lagt ud på en hjemmeside på Internettet.

Vedrørende videregivelse af navnene på virksomhedens debitorer, fandt Registertilsynet ikke, at det kunne anses for et naturligt led i den normale drift af virksomheder af denne type, uden de enkelte kunders samtykke, at videregive de omhandlede oplysninger ved en offentliggørelse gennem en hjemmeside på Internettet. Registertilsynet lagde vægt på, at sådanne oplysninger alene vedrørte forholdet mellem kunden og virksomheden, ligesom kunderne ikke var blevet informeret om, at der ville kunne ske offentliggørelse på Internettet i tilfælde af manglende betaling.

Hvad angik oplysningerne om strafbare forhold, dvs. oplysninger om at de pågældende skulle have stjålet effekter eller have begået "faktura-fusk", lagde Registertilsynet til grund, at der ikke var givet samtykke til videregivelsen, ligesom videregivelsen ikke fulgte af lov.

Registertilsynet fandt på denne baggrund, at der var sket en overtrædelse af lov om private registre § 4, stk. 1 og 2.

Registertilsynet noterede sig i øvrigt, at videregivelsen af den omhandlede liste var bragt til ophør.

4.2.1. Private forsknings- og statistikprojekter

Efter lov om private registre § 2, stk. 3, må enhver registrering til forskningsformål af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, f.eks. helbredsforhold eller sociale forhold, kun ske efter forudgående anmeldelse til Registertilsynet. Registertilsynet fastsætter herefter på grundlag af anmeldelsen en række nærmere vilkår for projektets førelse. Vilkårene fastsættes med hjemmel i lovens § 2, stk. 3, 2. pkt., og har som hovedformål at beskytte de registreredes privatliv. Som hovedregel fastsættes nogle standardvilkår vedrørende bl.a. indsamling, opbevaring, behandling, videregivelse og sletning eller anonymisering af de oplysninger, som indgår i projektet.

Anmeldelsesordningen og standardvilkårene er nærmere beskrevet i årsberetning 1990, side 78–81, årsberetning 1991, side 91–95, årsberetning 1992, side 71–72, årsberetning 1993, side 74–78, samt årsberetning 1995, side 77–81.

1.
Udtalt, at tilsynet ikke havde indvendinger imod arkivering i ERAS af offentlige sundhedsvidenskabelige forskningsregistre efter registerlovens og arkivlovens almindelige bestemmelser eller arkivering i ERAS af private forskningsregistre efter arkivlovens almindelige bestemmelser (Registertilsynets j.nr. 1996-611-073).

ERAS - Enheden for Registrering og Arkivering af Sundhedsvidenskabelige data - rettede henvendelse til Registertilsynet vedrørende arkivering af datamateriale i personhenførbar form fra offentlige og private forskningsprojekter på det sundhedsvidenskabelige område. ERAS blev ultimo 1996 oprettet ved Dansk Data Arkiv (DDA) i Odense. DDA er i dag en del af Statens Arkiver.

Formålet med at arkivere projekterne var at kunne tilbyde de pågældende forskere mulighed for på et senere tidspunkt at anvende og supplere egne data, samt tillige at kunne stille data fra arkiverede projekter til rådighed for nutidig forskning, dog kun i form af anonyme data.

Registertilsynet havde ikke indvendinger imod, at offentlige sundhedsvidenskabelige forskningsregistre afleveres til arkivering i ERAS efter registerlovens og arkivlovens almindelige bestemmelser. Tilsynet havde heller ikke indvendinger imod, at private forskningsregistre arkiveres i ERAS efter arkivlovens almindelige bestemmelser, således at de pågældende forskere gives adgang til egne data med henblik på en videreførelse eller udvidelse af det oprindelige projekt.

Registertilsynet havde herudover ingen indvendinger imod, at ERAS giver andre forskere adgang til anonyme datasæt fra de arkiverede projekter til brug i nutidig forskning.

Tilsynet påpegede samtidig, at arkivering af projekter, hvortil der allerede er indhentet samtykke til deltagelse under forudsætning af, at oplysningerne vil blive slettet eller anonymiseret, ikke kan finde sted uden de registreredes samtykke hertil. Kliniske undersøgelser m.v. kan således kun arkiveres, hvis de registrerede er gjort bekendt med, at oplysningerne vil kunne arkiveres.

Tilsynet ville ikke på forhånd afvise, at der i helt særlige tilfælde vil kunne gives andre forskere adgang til personhenførbare data i arkiverede forskningsprojekter inden tilgængelighedsfristens udløb. Det forudsættes imidlertid, at en sådan tilladelse kun gives efter forud indhentet samtykke fra Registertilsynet i det konkrete tilfælde.

Registertilsynet forudsatte endelig, at ønske om arkivering af igangværende forskningsprojekter, for hvilke de fastsatte vilkår ikke åbner mulighed for arkivering, forelægges tilsynet.

2.
Antaget, at en virksomheds anvendelse af systemet DISCO-løn alene til statistiske og videnskabelige formål ikke var omfattet af lov om private registre. De registrerede hav-de derfor ikke ret til registerindsigt (Registertilsynets j.nr. 1997-1415-012).

En person klagede til Registertilsynet over, at hendes arbejdsplads ikke ville imødekomme hendes begæring om registerindsigt.

Det fremgik, at arbejdspladsen førte et lønregister kaldet DISCO-løn, hvor den enkelte medarbejder blev indplaceret med en DISCO-kode, som viste, hvilken gruppe medarbejderen tilhørte, samt hvilket arbejde medarbejderen udførte. DISCO-koden dannede grundlag for indberetning til en arbejdsgiverforening, der videregav oplysningerne til Danmarks Statistik, som herefter udarbejdede en løn- og indkomststatistik.

Klageren havde anmodet om indsigt i den DISCO-kode, som virksomheden havde indplaceret hende under.

Virksomheden afslog begæringen under henvisning til, at registreringen efter virksomhedens opfattelse alene skete til brug for videnskabelige eller statistiske formål i henhold til lov om private registre § 2, stk. 3.

Registertilsynet fandt på baggrund af det i sagen oplyste, at formålet med DISCO-løn var indberetning til arbejdsgiverforeningen og herfra videregivelse til Danmarks Statistik.

Registertilsynet fandt ikke at have grundlag for at tilsidesætte oplysningerne om, at virksomheden ikke anvendte registeret til andet end statistiske eller videnskabelige formål, jf. lov om private registre § 2, stk. 3.

Da registeret herefter ikke kunne anses for omfattet af lov om private registre, havde den registrerede ikke ret til registerindsigt i henhold til lovens § 7 a, stk. 1.

Registertilsynet bemærkede dog, at såfremt DISCO-koden fremgik af andre registre i virksomheden, og disse registre anvendtes i administrativt øjemed, ville DISCO-koden være omfattet af retten til registerindsigt.

4.2.2. Anmeldelser i henhold til lov om massemediers informationsdatabaser

Lov om private registre finder efter lovens § 2, stk. 4, ikke anvendelse på edb-registre, der er omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser.

I henhold til § 3, stk. 1, i lov om massemediers informationsdatabaser skal en redaktionel informationsdatabase for at være omfattet af loven være anmeldt til Registertilsynet. Anmeldelsen er således en forudsætning for, at en redaktionel informationsdatabase undtages fra registerlovgivningens almindelige regler om registrering og videregivelse.

Et massemedie kan efter lovens § 3, stk. 2, indgive anmeldelse omfattende samtlige redaktionelle informationsdatabaser. Af lovens forarbejder fremgår, at et massemedie ikke behøver at indgive en ny anmeldelse, hver gang det får en ny informationsdatabase. Massemediet kan én gang for alle anmelde samtlige massemediets redaktionelle informationsdatabaser, dvs. alle baser, massemediet til enhver tid måtte have.

Registertilsynet stiller krav om, at anmeldelse af en redaktionel informationsdatabase sker skriftligt. Anmeldelsen kan ske på en af Registertilsynet udformet blanket. Anmeldelsesordningen er nærmere beskrevet i årsberetning 1994, side 31.

Efter lovens § 3, stk. 3, skal Registertilsynet hvert år offentliggøre en fortegnelse over anmeldte redaktionelle informationsdatabaser. Fortegnelsen er optrykt som bilag 6 til årsberetningen.

Det følger endvidere af § 6 i lov om massemediers informationsdatabaser, at en offentlig tilgængelig informationsdatabase for at blive omfattet af loven dels skal være tilgængelig for enhver på almindelige forretningsvilkår, dels skal være anmeldt til Pressenævnet og Registertilsynet. Herudover skal det i forbindelse med anmeldelsen angives, hvem der er ansvarlig for informationsdatabasen. Undladelse heraf medfører, at informationsdatabasen ikke omfattes af loven, men af registerlovgivningen.

Af bemærkningerne til § 6 fremgår bl.a., at den almindelige adgang til en offentlig tilgængelig informationsdatabase teknisk kan medføre en mulighed for at overføre dele af informationsdatabasen til et privat datalager. I det omfang, der er tale om personoplysninger, vil en sådan datasamling imidlertid kunne være et register i lov om private registres forstand og være omfattet af denne lov.

Baggrunden for kravet om, at der skal ske anmeldelse til Registertilsynet, er ifølge lovforslagets bemærkninger, at Registertilsynet bør gøres bekendt med, at der findes et edb-system, som efter de almindelige regler i registerlovgivningen ville være underlagt Registertilsynets tilsynsbeføjelser, men som på grund af dets særlige karakter falder uden for Registertilsynets kompetence.

4.2.3. Retsinformationssystemer

På en række vilkår meddelt tilladelse til, at et elektronisk retsinformationssystem blev delvist undtaget fra bestemmelserne i lov om private registre. I øvrigt udtalt, at man ingen bemærkninger havde til, at der blev givet abonnenter adgang til retsinformationssystemet via Internettet (Registertilsynets j.nr. 1997-119-016).

En virksomhed ansøgte om Registertilsynets tilladelse til at udgive et elektronisk retsinformationssystem.

Retsinformationssystemet skulle have såvel nyhedsformidlende som dokumenterende karakter og tilsigtede at give brugerne et nyttigt, hurtigt og effektivt værktøj til brug for sagsbehandling, generel information om bestemte områder m.v.

Systemet skulle bestå af en række underdatabaser i form af individuelle domssamlinger, som brugerne særskilt kunne abonnere på. Domssamlingerne, som ville blive emnebaserede, skulle indeholde: Domme og administrative afgørelser, lovstof og juridiske kommentarer.

Indlægning af domme og retsafgørelser ville følge de retningslinier, der fremgår af Justitsministeriets cirkulære nr. 85 af 8. juli 1988 om indlæggelse af afgørelser i Retsinformation. Udgiveren havde efter aftale med Justitsministeriet etableret en ordning med Højesteret og landsretterne, hvorefter man ville modtage domsmaterialet i anonymiseret form.

Ankesager ville blive anonymiseret samtidig med den indankede byretsdom. Det var for tiden ikke hensigten at medtage upåankede byretsdomme i domssamlingerne. Såfremt der på et tidspunkt måtte vise sig behov for tillige at bringe sådanne byretsdomme, ville udgiveren indgå lignende aftaler om anonymisering med de pågældende retter.

De administrative afgørelser, som skulle medtages i domssamlingerne, ville blive modtaget i anonymiseret form fra de pågældende myndigheder. Hvis afgørelserne alligevel ikke skulle være anonymiseret, ville sådanne afgørelser blive anonymiseret i overensstemmelse med de retningslinier, der fremgår af cirkulære nr. 85 af 8. juli 1988.

Indgangsnøglen til den enkelte domssamling skulle være indholdsfortegnelsen, som ville være opbygget omkring en kombination af emneorienterede, alfabetiske og kronologiske menuvalg.

Der ville være mulighed for at søge på forfatternavne og navne på redaktionelt ansvarlige. Endvidere ville der være mulighed for fritekstsøgning eventuelt suppleret med bøjningsformer eller synonymer. Endelig ville der også i forbindelse med fritekstsøgningen være mulighed for at søge efter f.eks. en bestemt dom ved at indtaste journalnummer, afsigelsesdato, instans, litteraturhenvisning m.v.

Domssamlingerne skulle indgå i en fælles database, hvorfra brugerne kunne trække på de områder, som havde interesse.

En bruger, som modtog både elektroniske lovsamlinger og domssamlinger fra udgiverne, ville kunne kombinere søgningen på tværs af udgivelserne.

Retsinformationssystemerne ville blive udbudt til en bred kreds af potentielle brugere, som f.eks. offentlige myndigheder inden for såvel den kommunale som den statslige forvaltning, interesseorganisationer, professionelle rådgivere og private virksomheder.

For at opnå adgang til retsinformationssystemerne skulle der tegnes abonnement, og de indlagte oplysninger ville herefter blive formidlet via on-line adgang eller i form af CD-ROM og diskette, som ville blive sendt med post. Endvidere påtænktes retsinformationssystemet tillige distribueret via Internet.

Domssamlingerne ville blive ajourført løbende efter behov, dvs. månedligt, kvartårligt etc. Hver ny variant ville tilgå den enkelte abonnent enten on-line, ved fremsendelse af ny CD-ROM eller diskette, eller via Internettet.

Udgiverne ville generere data til et binært dataformat, som kun kunne læses ved at bruge en viewer. Det ville ikke være muligt for abonnenterne at tilføje eller rette oplysningerne i retsinformationssystemerne. Dog ville abonnenterne kunne kopiere dele af teksten over til eget tekstbehandlingsanlæg.

Data ville desuden kunne læses med en on-line opkobling via modem eller fast linie til en central server. I så fald ville alene skærmbilledet blive transmitteret til brugerens maskine. Brugeren ville således heller ikke i denne situation have mulighed for at manipulere med data i udgiverens version.

I det omfang der måtte blive registreret urigtige oplysninger, ville disse blive berigtiget i den førstkommende revision af den pågældende udgivelse, som ville tilgå de enkelte abonnenter i forbindelse med den regelmæssige udsendelse af nye versioner. Skulle der herudover være behov for berigtigelse, var man indstillet på at foretage en ekstraordinær ajourføring.

Endelig var det oplyst, at der ville være adgang for registrerede personer til registerindsigt.

Registertilsynet meddelte herefter i henhold til lov om private registre § 2, stk. 9, 1. pkt., tilladelse til, at det elektroniske retsinformationssystem delvis blev undtaget fra bestemmelserne i lov om private registre.

Tilladelsen blev meddelt på følgende betingelser:

1. Udgiveren skulle følge de bestemmelser vedrørende anonymisering, der er indeholdt i cirkulære nr. 85 af 8. juli 1988 om indlæggelse af afgørelser i det statslige retsinformationssystem, hvilket bl.a. vil sige, at der skulle foretages anonymisering med udgangspunkt i den praksis, der følges i Ugeskrift for Retsvæsen, og at navne på parter, vidner, syns- og skønsmænd og gader skulle gøres usøgbare.

2. Oplysninger om juridiske personer, når bortses fra enkeltmandsejede firmær og lignende, kunne gøres søgbare, ligesom oplysninger om advokater, dommere, voldgiftsmænd, offentligt ansatte og andre, hvis navne optræder i domssamlingerne i kraft af deres embede eller erhverv, kunne gøres søgbare, under forudsætning af at der ikke i øvrigt indgik personoplysninger om de pågældende.

3. Oplysninger om navn på juridiske forfattere kunne gøres søgbare.

4. Der skulle etableres sikkerhed for, at brugere ikke kunne tilføje eller manipulere med de registrerede data.

5. Lov om private registre § 5 om berigtigelsesprocedurer, § 6, stk. 2 - 4, om ajourføring, kontrol m.v. til sikring af oplysningernes rigtighed og sikkerhedsforanstaltninger, samt § 7 a-e vedrørende registrerede personers adgang til oplysninger om sig selv med hertil knyttet klageadgang skulle iagttages.

6. Lov om private registre § 22, stk. 1 og 2, § 23, stk. 2, 5 og 6, og § 27, stk. 1, nr. 2, 3, 4 og 5, fandt anvendelse på retsinformationssystemet.

7. Registertilsynet skulle have underretning om væsentlige ændringer i eller ophør af registerførelsen.

Registertilsynet forudsatte, at udgiveren tilrettelagde distributionsordningen således, at man havde mulighed for at berigtige fejl og mangler. Dette fandt Registertilsynet bedst varetaget ved etablering af en abonnementsordning.

Registertilsynet havde i øvrigt ingen bemærkninger til, at der blev givet abonnenterne adgang til retsinformationssystemet via Internettet under forudsætning af, at ovennævnte vilkår ville blive overholdt.

4.3. Erhvervsvirksomheder m.v., lovens kapitel 2

4.3.1. Erhvervsvirksomheders, foreningers m.v. registrering, lovens § 3, stk. 1 og 2

Af lov om private registre § 3, stk. 1, følger, at erhvervsvirksomheder, erhvervsdrivende, institutioner, foreninger og lignende kun må foretage registrering som nævnt i lovens § 1i det omfang, registreringen er et naturligt led i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art.

Efter bestemmelsens stk. 2 må oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, seksuelle og strafbare forhold, om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, ikke registreres, medmindre dette følger af anden lovgivning. Registrering må dog ske, såfremt oplysningen er afgivet af den pågældende selv eller indhentet med vedkommendes samtykke. Det er endvidere en betingelse, at det er nødvendigt for virksomheden m.v. at være i besiddelse af den pågældende oplysning for at muliggøre en berettiget varetagelse af virksomhedens eller andres tarv.

Nedenfor beskrives en række sager, som Registertilsynet har behandlet i beretningsåret vedrørende erhvervsvirksomheders, foreningers m.v. adgang til at registrere oplysninger omfattet af lovens § 1.

1.
Udtalt, at et medicinalfirmas registrering af navne og adresser på personer, der havde meldt sig ind i firmæts diabetes-klub, ikke kunne anses for at være i strid med lovens § 3, stk. 1 og 2 (Registertilsynets j.nr. 1996-1212-018).

Et medicinalfirma foretog anmeldelse af et privat edb-register med oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, jf. lov om private registre § 3, stk. 4.

Det fremgik, at firmæt bl.a. beskæftigede sig med information og forhandling af medicin og medicinsk udstyr til diabetikere. Virksomheden ønskede at registrere medlemmer af diabetes-klubben, hvorfra medlemmerne modtager blade og andet informationsmateriale om diabetes-behandling. Medlemskab af klubben er gratis og sker ved indsendelse af et kort, hvorpå der afgives oplysning om navn og adresse.

Registertilsynet udtalte, at registrering af navne og adresser på de personer, der har fremsat ønske om medlemskab af diabetes-klubben, ikke kunne antages at være i strid med lov om private registre § 3, stk. 1.

Da oplysningerne om navn og adresse afgives af den pågældende selv under omstændigheder, hvor han må vide, at oplysningerne vil blive registreret, og da registrering af navne og adresser må anses for nødvendig for at kunne udsende det informationsmateriale, som klubben tilbyder, fandt Registertilsynet, at registreringen heller ikke kunne anses for at stride mod lov om private registre § 3, stk. 2.

Registertilsynet anmodede afslutningsvis medicinalfirmæt om at kontakte Registertilsynet, såfremt firmæt siden måtte ønske at udvide registreringen til også at omfatte detaljerede oplysninger om helbredsforhold, f.eks. hvilken type diabetes personen lider af, samt om i den forbindelse at fremkomme med en nærmere begrundelse herfor.

2.
Udtalt, at en virksomheds registrering af fotografiske optagelser af lastvogne, der kørte for stærkt på virksomhedens område, ikke var registrering af oplysninger om enkeltpersoners strafbare forhold, samt at registreringen måtte antages at være et naturligt led i den normale drift af den pågældende virksomhed (Registertilsynets j.nr. 1997-1419-045).

En virksomhed, som kører med affald, klagede til Registertilsynet over, at den virksomhed, hvor affaldet blev afleveret til forbrænding, foretog hastighedsmålinger af lastvogne på virksomhedens område samt registrerede fotos af de lastvogne, som kørte for hurtigt.

Den pågældende forbrændingsvirksomhed havde som led i en hastighedskampagne sat et kamera op på sit område, som automatisk tog et billede af lastvogne, som kørte over 30 km. i timen. Af de pågældende fotos fremgik nummerpladen på lastvognen, dato og tidspunkt, og i nogle tilfælde ville det være muligt at se chaufføren på billedet. Den målte hastighed fremgik ikke af billedet.

Forbrændingsvirksomheden havde efter det oplyste ingen intentioner om at kunne identificere den enkelte chauffør. Billedet blev sendt til chaufførens vognmand, med henblik på at denne kunne påtale hastighedsoverskridelsen over for chaufføren, og i gentagelsestilfælde ville vognmanden blive bedt om at dokumentere, at det var forskellige chauffører, som havde kørt lastvognen, idet forbrændingsvirksomheden, hvis der var tale om samme chauffør, ville nægte denne adgang til virksomhedens område.

Den klagende virksomhed stillede spørgsmål ved, at forbrændingsvirksomheden ikke havde intentioner om at identificere den enkelte chauffør, når virksomheden forbeholdt sig ret til ved gentagne hastighedsoverskridelser at nægte en chauffør adgang til virksomhedens område.

Registertilsynet fandt, at forbrændingsvirksomhedens opbevaring af de pågældende fotos var en systematisk registrering af personhenførbare oplysninger, idet det måtte lægges til grund, at billederne blev opbevaret samlet i en mappe eller lignende, og idet det måtte være en forudsætning, at der skete en identificering af chaufføren, da denne skulle nægtes adgang til forbrændingsvirksomhedens område ved gentagne hastighedsoverskridelser.

Registertilsynet fandt endvidere, at der ikke var tale om registrering af oplysninger om enkeltpersoners strafbare forhold, idet tilsynet lagde vægt på, at hastigheden ikke fremgik af de registrerede oplysninger. Registreringen skulle således bedømmes efter lov om private registre § 3, stk. 1.

Registertilsynet fandt, at det ikke kunne antages at være et unaturligt led i den normale drift af en forbrændingsvirksomhed at registrere de pågældende oplysninger, idet tilsynet lagde vægt på, at registreringen var et led i en hastighedskampagne, som måtte antages at være et naturligt led i virksomhedens drift, når formålet hermed var at sikre de trafikale forhold på et område, hvor der både færdes fodgængere og var kørsel med lastvogne.

Endelig fandt Registertilsynet, at videregivelsen af de registrerede oplysninger til chaufførens vognmand ikke kunne antages at være et unaturligt led i den normale drift, idet tilsynet lagde vægt på, at videregivelsen var en forudsætning for, at vognmanden kunne påtale hastighedsoverskridelsen over for chaufføren, og forbrændingsvirksomheden havde en berettiget interesse i, at dette skete.

4.3.2. Advarselsregistre og spærrelister for betalingskort, lovens § 3, stk. 6

Efter lov om private registre § 3, stk. 6, må oprettelse af registre med henblik på at advare andre mod forretningsforbindelser med eller ansættelsesforhold til en registreret kun finde sted efter forud indhentet tilladelse fra Registertilsynet. Tilsynet vil for hver enkelt ansøgning vurdere, hvorvidt oprettelsen tjener anerkendelsesværdige interesser, og vil, hvis tilladelsen gives, fastsætte en række individuelle vilkår for registerets drift og opbevaring m.v.

I bedømmelsen af, om en ansøgning bør imødekommes, indgår navnlig en vurdering af registerets formål, herunder behovet for at oprette registeret i forhold til den risiko for krænkelse af privatlivets fred, som oprettelsen og anvendelsen kan medføre.

I henhold til lov om private registre § 26, stk. 2, nr. 3, skal der ved tilladelse til oprettelse af registre med henblik på at advare andre mod forretningsforbindelser med eller ansættelsesforhold til en registreret betales et gebyr på 1.000 kr.

Ved redaktionens slutning var der i alt 17 advarselsregistre og 31 spærrelister i forbindelse med betalingskortsystemer. En fortegnelse over advarselsregistre samt over spærrelister for betalingskort er optaget som henholdsvis bilag 3 og 4 til årsberetningen.

Meddelt tilladelse til, at to mobiltelefonselskaber kunne føre advarselsregistre over kunder, der havde tilsidesat abonnementsvilkårene væsentligt (Registertilsynets j.nr. 1996-112-046 og 1997-112-047).

På baggrund af en avisartikel rettede Registertilsynet henvendelse til et mobiltelefonselskab for at undersøge, om selskabet førte en sortliste over personer, der bevidst havde bedraget selskabet for store beløb.

Et andet mobiltelefonselskab rettede selv henvendelse til Registertilsynet vedrørende en liste over personer, der i forbindelse med indgåelse af abonnementsaftaler bevidst søger at omgå selskabets abonnementsvilkår og procedurer i forbindelse med aftaleindgåelse.

Det fremgik af sagerne, at aftale om køb af mobiltelefon og tegning af abonnementsaftale indgås hver for sig. Selskaberne yder provision til selskabets forhandlere for formidling af abonnement. Denne provision anvender forhandlerne ofte til at give rabat på selve telefonen eller til at levere billigt ekstraudstyr. Det er ikke et krav fra selskaberne, at provisionen anvendes således. Forhandleren kunne selv beholde provisionen ubeskåret.

Når en kunde har tegnet abonnement, faxer forhandleren den underskrevne oprettelsesblanket til telefonselskabet. Selskabet foretager herefter en almindelig kreditvurdering. Det undersøges i den forbindelse, om kunden er registreret hos et kreditoplysningsbureau, eller om kunden har gammel gæld hos selskabet. Er dette tilfældet, vil selskabet typisk kræve depositum eller anden sikkerhedsstillelse samt tilbagebetaling af eventuel gammel gæld.

Såfremt det viser sig, at abonnementet ikke kan tegnes, får forhandleren ikke provision. Forhandleren vil således have lidt et tab, hvis han har anvendt (en del af) provisionen til at nedsætte prisen på telefonen og udleveret denne til kunden. Der foreligger en generel instruks til selskabernes forhandlere om, at såfremt en enkeltperson ønsker at købe et større antal telefoner, skal forhandleren rette henvendelse til selskabet for en fremrykket kreditvurdering.

Den almindelige fremgangsmåde ved misbrug af selskabernes tilbud er, at der bestilles et eller flere abonnementer med dertil hørende nedsatte mobiltelefoner ved en eller flere forhandlere inden for en kort periode. Dette sker typisk i en kampagneperiode, hvor prisen for oprettelsen er yderligere nedsat i forbindelse med tegning af en abonnementsaftale, der er uopsigelig i en vis periode.

Mobiltelefonselskaberne anførte bl.a. over for Registertilsynet, at selskabernes forhandlere optræder som fuldmægtige for selskaberne i aftalelovens forstand. Listerne er således udelukkende udarbejdet til intern brug mellem det enkelte selskab og selskabets agenter som fuldmægtige, hvorfor der efter mobiltelefonselskabernes opfattelse ikke er tale om registre oprettet med henblik på at advare andre.

Registertilsynet, som havde behandlet sagen på et møde i Registerrådet, udtalte, at det er afgørende for, hvorvidt et register er omfattet af lov om private registre § 3, stk. 6, om registeret er oprettet med henblik på videregivelse.

Registertilsynet fandt, at uanset om der foreligger et fuldmagtsforhold, vil udsendelse af listen være omfattet af § 3, stk. 6. I den forbindelse henvistes navnlig til, at forhandlerne er selvstændige virksomheder, hvor formidling af abonnementer kun udgør en begrænset del af deres forretningsområde, og at listen under alle omstændigheder tjener som advarsel mod, at forhandleren sælger selve mobiltelefonen til den pågældende.

Der var derfor Registertilsynets opfattelse, at de omhandlede lister måtte betragtes som selvstændige registre, oprettet med henblik på videregivelse, og omfattet af lovens § 3, stk. 6.

Registertilsynet udtalte endvidere, at tilsynet ville være indstillet på at meddele selskaberne tilladelse til at føre et advarselsregister over kunder, der har tilsidesat abonnementsvilkårene væsentligt, eller hvor der er en overhængende risiko her-for. En sådan tilladelse ville i givet fald blive meddelt på nærmere angivne vilkår.

Der er efterfølgende meddelt tilladelse til begge selskaber.

4.3.3. Virksomheder, der erhvervsmæssigt yder bistand ved stillingsbesættelse

Siden den 1. september 1986 har virksomheder, der erhvervsmæssigt yder bistand ved stillingsbesættelse, herunder bl.a. de såkaldte "headhuntervirksomheder", i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 523 af 11. august 1986 skulle foretage anmeldelse til Registertilsynet, inden virksomheden påbegyndes. Som bilag 5 er optrykt en oversigt over anmeldte virksomheder, der yder bistand ved stillingsbesættende virksomhed.

Registre, der er oprettet til brug for sådanne virksomheder, er herefter særskilt reguleret i henhold til bekendtgørelsen og undergivet Registertilsynets tilsynskompetence (inspektionsadgang) i medfør af lov om private registre § 22, stk. 3.

Registertilsynet har udarbejdet en vejledning af 8. september 1986 om reglerne for virksomheder, der erhvervsmæssigt yder bistand ved stillingsbesættelse.

I henhold til lov om private registre § 26, stk. 2, nr. 10, skal der for anmeldelse af virksomheder, der erhvervsmæssigt yder bistand ved stillingsbesættelse, betales et gebyr på 1.000 kr.

4.3.4. Erhvervsvirksomheders, foreningers m.v. videregivelse af oplysninger, lovens § 4

Efter § 4, stk. 1, i lov om private registre må registrerede oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, ikke videregives uden samtykke fra den registrerede eller den, der handler på dennes vegne, medmindre dette følger af anden lovgivning. Registertilsynet kan dog tillade, at sådanne oplysninger videregives, når videregivelse sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.

Af lov om private registre § 4, stk. 2, følger, at registrerede oplysninger, som ikke er omfattet af stk. 1, kun må videregives uden den registreredes samtykke i det omfang, videregivelse uden sådant samtykke er et naturligt led i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art.

1.
Fundet, at Tele Danmark A/S' videregivelse af offentligt tilgængelige oplysninger fra Den elektroniske Telefonbog ikke kunne antages at være omfattet af lov om private registre § 4 b.

Endvidere fundet, at den videregivelse fra Den elektroniske Telefonbog, som Tele Danmark A/S foretager, kunne anses som et naturligt led i den normale drift af Tele Danmark A/S, og at videregivelsen derfor ikke var i strid med lov om private registre § 4, stk. 2 (Registertilsynets j.nr. 1997-1113-025).

I 1992 udtalte Registertilsynet over for Tele Danmark A/S (daværende KTAS), at KTAS' videregivelse af abonnentoplysninger i sorteret form (salg af telefonbogsdata) og i form af abonnement på Den elektroniske Telefonbog var omfattet af lov om private registre.

Registertilsynet fandt imidlertid ikke, at denne videregivelse af offentligt tilgængelige oplysninger med den fornødne sikkerhed kunne antages at være omfattet af lovens § 4 b.

Endelig kunne det efter Registertilsynets opfattelse ikke anses for at være et unaturligt led i den normale drift af KTAS at foretage den nævnte videregivelse af abonnementsoplysninger, hvorfor videregivelsen ikke var i strid med lovens § 4, stk. 2.

Registertilsynet tog i beretningsåret disse spørgsmål op til fornyet overvejelse, da det havde vist sig, at et adresserings- og kuverteringsbureau på grundlag af oplysninger fra Den elektroniske Telefonbog havde registreret og videregivet oplysninger om abonnenter, som var flyttet. Oplysningerne var videregivet til andre virksomheder med henblik på markedsføring i forbindelse med flytningen. Registertilsynet fandt, at adresserings- og kuverteringsbureauets registrering var i strid med lov om private registre § 17. Sagen omtales i afsnit 4.8.

På denne baggrund fandt Registertilsynet anledning til at overveje, om den beskrevne anvendelse af oplysninger fra Den elektroniske Telefonbog, som ikke var forudset, da tilsynet i 1992 afgav udtalelse til KTAS, burde resultere i en ændret vurdering af Tele Danmark A/S' videregivelse af telefonbogsoplysninger.

Registertilsynet, som behandlede sagen på et møde i Registerrådet, fandt efter en fornyet vurdering, at Tele Danmark A/S' videregivelse af offentligt tilgængelige oplysninger fra Den elektroniske Telefonbog fortsat ikke kunne antages at være omfattet af lov om private registre § 4 b.

Registertilsynet fandt endvidere, at den videregivelse fra Den elektroniske Telefonbog, som Tele Danmark A/S foretog, fortsat kunne anses for at være et naturligt led i den normale drift af Tele Danmark A/S, og at videregivelsen derfor ikke var i strid med lov om private registre § 4, stk. 2.

Registertilsynet lagde herved også vægt på, at Tele Danmark A/S efter § 11 i lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v. nu udtrykkeligt var forpligtet til at afgive nummeroplysningsdata til alle, der ønsker det.

2.
Fundet, at det ikke kunne anses for et naturligt led i den normale drift af en forening af kandidater fra en uddannelsesinstitution at videregive detaljerede oplysninger om medlemmernes forhold via Internet uden de enkelte medlemmers samtykke (Registertilsynets j.nr. 1997-1114-163).

En forening af kandidater fra en uddannelsesinstitution rettede henvendelse til Registertilsynet i anledning af, at foreningen ønskede at videregive oplysninger om foreningens medlemmer gennem en hjemmeside på Internet.

Foreningens formål var at danne et uformelt netværk, hvor foreningens medlemmer kunne trække på hinanden på tværs af alle firma- og institutionsgrænser. Foreningen registrerede oplysninger om medlemmernes navn, fødselsdato eller personnummer, adresse, telefonnummer, e-postadresse, firmanavn, firma adresse, firma e-post adresse, uddannelse (herunder bl.a. titel på Ph.D afhandling), årgang, arbejdsmæssig udlandserfaring, tidligere og nuværende job/faglig profil (branche og arbejdsområde) samt eventuelle bemærkninger under diverse.

Registertilsynet udtalte, at det ikke kunne anses for et naturligt led i den normale drift af en sådan forening – uden de enkelte medlemmers samtykke – at videregive de omhandlede oplysninger ved en offentliggørelse på Internet. Registertilsynet lagde herved vægt på, at der var tale om detaljerede oplysninger om medlemmers forhold, samt at medlemmerne ikke inden afgivelsen af oplysningerne var blevet informeret om, at offentliggørelse på Internet kunne ske.

3.
Udtalt, at det ikke kunne anses som et naturligt led i driften af et kontaktbureau at videregive oplysninger om bureauets medlemmer via Internettet uden de registreredes samtykke (Registertilsynets j.nr. 1997-1412-081).

4.3.5. Samkøring, lovens § 4, stk. 4 og 5

Det fremgår af lov om private registre § 4, stk. 4, at samkøring af forskellige virksomheders registre, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling, ikke må finde sted. Det gælder dog ikke samkøring, der foretages med henblik på ajourføring af oplysninger om navne, adresser og lignende.

I medfør af lov om private registre § 4, stk. 5, kan Registertilsynet dog give tilladelse til samkøring, når lovens almindelige videregivelsesbetingelser (i praksis § 4, stk. 2), er opfyldt, og hensynet til de interesser, som samkøringen skal varetage, klart overstiger hensynet til de registrerede personer, og der er givet disse meddelelse om, at samkøring kan finde sted. Registertilsynet kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelsen, herunder vilkår for anvendelsen af de oplysninger, der fremkommer ved samkøringen.

Begrebet "samkøring" er efter Registertilsynets praksis en fælles betegnelse for forskellige tekniske løsninger, hvor der gennem elektronisk sammenkobling udveksles personoplysninger mellem to eller flere registre eller registersystemer. Der kan være tale om maskinelle overførsler, hvorved et register tilføres oplysninger fra et andet register, samt maskinelle sammenstillinger af oplysninger fra forskellige registre, hvorved der enten dannes et nyt register eller et "uddata-produkt", f.eks. udskrifter eller sammenstillinger af oplysninger i skærmbilleder.

4.3.6. Personnumre, lovens § 4 a

Af lov om private registre § 4 a, stk. 1, følger, at oplysninger om personnummer kun må registreres, når betingelserne i lovens § 3, stk. 2, om registrering af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold er opfyldt. Af bestemmelsen i § 3, stk. 2, fremgår, at registrering ikke må finde sted, medmindre det følger af anden lovgivning. Dog må der ske registrering, såfremt oplysningen er afgivet af den pågældende selv eller indhentet med hans samtykke, og der foreligger omstændigheder, hvor den pågældende må vide, at oplysningen vil blive registreret. Det er endvidere en betingelse, at det er nødvendigt for virksomheden m.v. at være i besiddelse af oplysningen for at muliggøre en berettiget varetagelse af virksomhedens eller andres tarv.

Det følger af § 4 a, stk. 2, at registrerede oplysninger om personnummer kun må videregives, når betingelserne i lovens § 4, stk. 2, er opfyldt, og videregivelsen er af afgørende betydning for at sikre en entydig identifikation af den registrerede, eller videregivelsen kræves af en offentlig myndighed. Af lovens § 4, stk. 2, fremgår, at den registrerede oplysning kun må videregives uden den registreredes samtykke i det omfang, videregivelse uden sådant samtykke er et naturligt led i den normale drift af virksomheder af den pågældende art.

4.3.7. Videregivelse til brug ved markedsføring, lovens § 4 b

Efter lovens § 4 b må virksomheder ikke videregive registrerede oplysninger om forbrugere til andre virksomheder til brug ved markedsføring. Ifølge bestemmelsens stk. 2 kan kundeoplysninger dog videregives til andre virksomheder til markedsføringsformål, hvis den enkelte kunde ved kundeforholdets etablering eller på et senere tidspunkt har fået tydelig skriftlig meddelelse om, at videregivelse kan finde sted, og kunden har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen. Efter bestemmelsens stk. 3 skal meddelelsen desuden indeholde oplysning om, til hvilken type virksomhed oplysningerne agtes givet.

Se også årsberetning 1993 og 1996 og afsnit 4.8. om adresserings- og kuverteringsbureauer.

Udtalt, at et samarbejde mellem et benzinselskab og et forsikringsselskab, hvorefter benzinselskabet skulle sælge forsikringsselskabets produkter, i visse situationer ville indebære en overtrædelse af forbudet mod videregivelse af oplysninger om forbrugere i lov om private registre § 4 b (Registertilsynets j.nr. 1997-1113-024).

Registertilsynet blev anmodet om at vurdere, om et samarbejde mellem et benzinselskab og et forsikringsselskab kunne etableres inden for rammerne af lov om private registre § 4 b. Samarbejdet indebar, at benzinselskabet skulle sælge forsikringsselskabets forsikringsprodukter til medlemmerne af benzinselskabets kundeklub.

Benzinselskabet skitserede tre modeller for samarbejdet:

Model 1. Til udførelse af salgsarbejdet skulle benzinselskabet hos forsikringsselskabet låne medarbejdere, der udelukkende skulle arbejde med salg af forsikringsprodukter til medlemmerne af benzinselskabets kundeklub på vegne af benzinselskabet. Medarbejderne skulle fortsat være ansat af forsikringsselskabet, men skulle være undergivet instruktionsbeføjelse fra benzinselskabet. Ved henvendelse til medlemmerne af kundeklubben skulle medarbejderne optræde som repræsentanter for benzinselskabet.

Forsikringsselskabet skulle stille kontorer, edb-materiel m.v. til rådighed for medarbejderne. Kontorerne m.v. skulle indrettes således, at der blev opnået en effektiv sikring mod overførsel af oplysninger om medlemmerne af kundeklubben til forsikringsselskabet. Medarbejderne skulle endvidere underskrive en erklæring, hvorved de forpligtede sig til ikke at videregive oplysninger til den øvrige del af forsikringsselskabet.

Model 2. Salgsarbejdet skulle udføres for benzinselskabet som agent for forsikringsselskabet af et salgsbureau, der skulle etableres som en selvstændig juridisk enhed, og som skulle anvises af forsikringsselskabet.

Benzinselskabet skulle overlade oplysninger om medlemmerne af kundeklubben til bureauet. Oplysningerne måtte kun benyttes af bureauet i forbindelse med salgsarbejdet.

Model 3. Salgsarbejdet skulle udføres for benzinselskabet som agent for forsikringsselskabet med bistand fra et selvstændigt vikarbureau, som blev anvist af forsikringsselskabet.

Forsikringsselskabet skulle stille kontorer, edb-materiel m.v. til rådighed for de pågældende medarbejdere. Kontorerne m.v. skulle indrettes således, at der blev opnået en effektiv sikring mod overførsel af oplysninger om medlemmerne af kundeklubben til forsikringsselskabet.

For alle tre modeller gjaldt, at forsikringsselskabet skulle friholde benzinselskabet for samtlige omkostninger ved salgsarbejdet, herunder personaleomkostninger, udgifter til kontorfaciliteter samt eventuelle krav i henhold til lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, som måtte udspringe af aftalen.

Sagen blev behandlet på et møde i Registerrådet. Registertilsynet udtalte herefter, at såfremt benzinselskabets opgaver som agent for forsikringsselskabet kunne betragtes som en del af benzinselskabets virksomhed, måtte benzinselskabet som udgangspunkt anvende de oplysninger, som benzinselskabet i forvejen havde registreret, i forbindelse med udførelsen af opgaven.

For så vidt angår model 1 fandt Registertilsynet at måtte lægge til grund, at de pågældende medarbejdere fortsat måtte anses for at være ansat i forsikringsselskabet. Dertil kom, at der ved benzinselskabets videregivelse af oplysninger om medlemmerne af kundeklubben til forsikringsselskabet blev skabt mulighed for, at forsikringsselskabets medarbejdere kunne kontakte benzinselskabets kunder med henblik på markedsføring af forsikringsselskabets produkter, hvilket er den situation, lov om private registre § 4 b er indsat for at hindre. Dette var efter Registertilsynets opfattelse tilfældet, uanset at oplysningerne blev videregivet fra benzinselskabet til en særskilt enhed hos forsikringsselskabet, hvor medarbejderne alene arbejdede med salg af forsikringsselskabets forsikringsprodukter på vegne af benzinselskabet, og uanset at medarbejderne skulle være undergivet instruktionsbeføjelse fra benzinselskabet og ved henvendelse til medlemmerne af kundeklubben skulle optræde som repræsentanter for benzinselskabet.

Det var derfor Registertilsynets opfattelse, at model 1 kun ville kunne praktiseres, hvis medlemmerne gav skriftligt samtykke hertil, jf. § 4 b, stk. 2.

For så vidt angår model 2 udtalte Registertilsynet, at der formelt ikke ville være tale om videregivelse af oplysninger til forsikringsselskabet, idet salgsarbejdet kunne siges at blive udført for benzinselskabet af et selvstændigt salgsbureau, og således at oplysningerne blot blev overladt til salgsbureauet. Registertilsynet forudsatte, at salgsbureauet kun skulle anvende de modtagne oplysninger i forbindelse med udførelsen af den konkrete arbejdsopgave for benzinselskabet.

Registertilsynet ville ikke på forhånd afvise, at en sådan løsning ville kunne realiseres inden for rammerne af lov om private registre. Der ville dog efter Registertilsynets opfattelse være en risiko for, at ordningen ville få karakter af omgåelse af forbudet mod videregivelse af registrerede oplysninger om forbrugere til andre virksomheder med henblik på markedsføring, jf. lov om private registre § 4 b. På det foreliggende grundlag kunne Registertilsynet ikke afgive en endelig udtalelse, og såfremt benzinselskabet ønskede en sådan, udbad tilsynet sig en supplerende redegørelse om ordningen.

For så vidt angår model 3 ville antagelse af medarbejdere fra et vikarbureau, der blev anvist af forsikringsselskabet, og som fik stillet kontorer, edb-materiel m.v. til rådighed af forsikringsselskabet, indebære, at disse måtte betragtes som udførende arbejdsopgaver for forsikringsselskabet. En overdragelse af oplysninger om medlemmerne af kundeklubben til disse medarbejdere ville derfor efter Registertilsynets opfattelse indebære en videregivelse af oplysninger til forsikringsselskabet. Dette ville være tilfældet, uanset at kontorerne m.v. blev indrettet således, at der blev opnået en effektiv sikring mod overførsel af oplysninger om medlemmerne af kundeklubben til forsikringsselskabet.

Såfremt medarbejderne fra vikarbureauet skulle engageres og have stillet kontorer m.v. til rådighed af benzinselskabet, måtte disse betragtes som udførende arbejdsopgaver for dette benzinselskab. Disse medarbejderes anvendelse af oplysninger om medlemmer af kundeklubben i forbindelse med markedsføring af forsikringsselskabets produkter ville derfor være intern anvendelse af oplysninger. En sådan ordning ville efter Registertilsynets opfattelse kunne etableres inden for rammerne af lov om private registre.

4.4. Sletning, ajourføring og sikkerhed, lovens § 6

For så vidt angår edb-registre indeholder lov om private registre i § 6 bestemmelser om sletning, ajourføring, kontrol og sikkerhedsforanstaltninger.

Af § 6, stk. 1, følger, at en oplysning i et edb-register skal slettes, når den på grund af alder eller af andre grunde har mistet sin betydning for varetagelsen af registerets opgaver.

Af § 6, stk. 2, følger, at edb-registre, der anvendes løbende, skal indrettes således, at der kan foretages fornøden ajourføring af oplysningerne.

Af § 6, stk. 3, følger, at virksomheder m.v. skal foretage den fornødne kontrol til sikring af, at der ikke indføres urigtige eller vildledende oplysninger i et edb-register. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.

Af § 6, stk. 4, følger, at der skal træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger i et edb-register misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab.

Som supplement til § 6 har Registertilsynet efter bestemmelserne i lovens § 23 mulighed for at meddele pålæg i en række tilfælde. Bestemmelserne i § 23 er ikke begrænset til edb-registre og vedrører således tillige manuelt førte registre.

4.5. Registerindsigt, lovens kapitel 2 a

Hvor der ved registerets førelse gøres brug af elektronisk databehandling, skal virksomheden m.v. på begæring fra en person give denne meddelelse om, hvad der er registreret om den pågældende (§ 7 a, stk. 1).

Dette gælder dog ikke, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til de pågældende oplysninger findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv. Gør sådanne hensyn sig kun gældende for en del af oplysningerne, skal den registrerede gøres bekendt med de øvrige oplysninger (§ 7 a, stk. 2).

Registerindsigten skal på begæring gives skriftligt (§ 7 b, stk. 1).

Begæringen skal besvares snarest. Er begæringen ikke besvaret inden 4 uger efter modtagelsen, skal virksomheden skriftligt underrette den pågældende om grunden hertil (§ 7 c, stk. 1).

Afslår virksomheden m.v. begæringen, skal virksomheden samtidig oplyse den registrerede om adgangen til at indbringe spørgsmålet for Registertilsynet (§ 7 c, stk. 2).

Efter Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 11. marts 1988 kan virksomheden m.v. kræve betaling på 10 kr. pr. påbegyndt side, dog maximalt 200 kr. For en skriftlig meddelelse om, at vedkommende ikke er registreret, kan kræves 10 kr. Har den registrerede ikke forlangt, at meddelelsen skal være skriftlig, kan betaling ikke kræves.

Bestemmelserne i kapitel 2 a giver kun de registrerede personer krav på indsigt i virksomhedens edb-registre, og lov om private registre indeholder ikke tilsvarende regler vedrørende manuelt registrerede oplysninger.

4.6. Registrering af telefonnumre, lovens kapitel 2 b

Efter lov om private registre § 7 f, stk. 1, må erhvervsvirksomheder m.v. ikke foretage automatisk registrering af, hvilke telefonnumre der er foretaget opkald til fra virksomhedens telefoner. Registrering må dog ske efter forudgående tilladelse fra Registertilsynet i tilfælde, hvor afgørende hensyn til private eller offentlige interesser taler herfor. Registertilsynet kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelsen.

Efter § 7 f, stk. 2, gælder bestemmelsen i stk. 1 ikke, hvis andet følger af lov eller for så vidt angår de koncessionerede telefonselskabers registrering af, til hvilke telefonnumre der er foretaget opkald, enten til eget brug med henblik på opkrævning af betaling eller til brug ved teknisk kontrol.

For at virksomheder m.v. skal kunne registrere telefonnumre med samtlige cifre i de kaldte numre, er det således nødvendigt at indhente Registertilsynets tilladelse til, at der i virksomheden kan foretages automatisk registrering af de kaldte numre. En sådan tilladelse gives kun i tilfælde, hvor afgørende hensyn til private eller offentlige interesser taler herfor.

Registertilsynet har i den forbindelse antaget, at det efter § 7 f, stk. 1, er uden betydning, om ansatte i den virksomhed, der ønsker at registrere telefonnumre, der er foretaget opkald til, har givet samtykke til, at registrering finder sted.

Det fremgår af forarbejderne til § 7 f, at bortset fra særlige tilfælde – som f.eks. når virksomheder, der udfører arbejde for hvervgivere i udlandet, i henhold til aftale kan få refunderet udgifterne ved de samtaler, der er ført i tilknytning til arbejdets udførelse – vil registrering af telefonnumre i almindelighed være overflødig.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 7 f, at forbudet alene retter sig mod registrering af selve det opkaldte nummer. Dele af et telefonnummer vil kunne registreres, f.eks. således at de to sidste cifre i et ottecifret telefonnummer udelades.

For så vidt angår privatabonnenter, der samtidig er brugere, kan disse modtage fuldstændige samtalespecifikationer.

Som omtalt i årsberetning 1988 side 93–95 har Registertilsynet udtalt, at telefonselskabers udsendelse af specificerede telefonregninger til virksomheder m.v. vil være en videregivelse af registrerede oplysninger fra telefonselskaberne, der ikke er et naturligt led i den normale drift af disse, jf. lov om private registre § 4, stk. 2, idet virksomheden derved overlades oplysninger, den ikke selv må registrere. Registertilsynet har således fundet, at telefonselskaberne ikke lovligt kan udsende specificerede regninger til virksomheder m.v., medmindre den pågældende virksomhed forinden har fået en tilladelse til registrering i henhold til § 7 f, stk. 1, 2. pkt.

4.7. Kreditoplysningsbureauer, lovens kapitel 3

4.7.1. Indledning – generelle spørgsmål

Lov om private registre kapitel 3 regulerer kreditoplysningsbureauernes virksomhed. Ved kreditoplysningsvirksomhed forstås virksomhed med registrering af oplysninger til bedømmelse af personers eller virksomheders økonomiske soliditet og kreditværdighed med henblik på videregivelse. Kreditoplysningsbureauet skal, inden virksomheden påbegyndes, foretage anmeldelse til Registertilsynet. Anmeldelse foretages på en særlig blanket. Kapitel 3 indeholder bl.a. regler om, hvilke oplysninger bureauerne må registrere og videregive samt regler om, hvornår bureauerne skal underrette en registreret person om registreringen. Desuden er der fastsat regler om registerindsigt og om sletning og berigtigelse af urigtige eller vildledende oplysninger, ligesom kapitlet indeholder en regel om bureauers pligt til at besvare henvendelser fra registrerede personer om sletning og berigtigelse.

I henhold til lov om private registre § 26, stk. 2, nr. 7, skal der for anmeldelse af et kreditoplysningsbureau betales et gebyr på 1.000 kr.

Ved redaktionens slutning var der anmeldt i alt 15 kreditoplysningsbureauer. Registertilsynet har i beretningsåret modtaget 1 ny anmeldelse fra et kreditoplysningsbureau. En fortegnelse over anmeldte kreditoplysningsbureauer er medtaget som bilag 2 til årsberetningen. Bilag 2 er ajourført ved redaktionens slutning.

Registertilsynet har i 1997 modtaget 58 klager over registrering i kreditoplysningsbureauer, og tilsynet har truffet afgørelse i 57 sager, hvor der er klaget over registrering i sådanne bureauer. Desuden har Registertilsynet i en række tilfælde givet generel vejledning om reglerne for kreditoplysningsbureauers registrering og videregivelse af oplysninger. Af de afgørelser, der er truffet i 1997, fremgår, at klager i 22 tilfælde fik helt eller delvist medhold, mens der i 35 sager ikke har været grundlag for at udtale kritik. Ved beretningsårets afslutning var 20 sager endnu under behandling.

4.7.2. Registrering af oplysninger, lovens § 9

Efter lov om private registre § 9, stk. 1, må kreditoplysningsbureauer kun registrere oplysninger, som efter deres art er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed.

Efter Registertilsynets praksis må et kreditoplysningsbureau ikke registrere og videregive oplysninger om et skyldforhold, når debitor bestrider at skylde det pågældende beløb. Det er i den forbindelse underordnet, om det gøres gældende, at gælden er afgjort ved betaling eller modregning, eller indsigelsen vedrører det underliggende retsforhold.

Oplysninger som nævnt i lovens § 3, stk. 2, (enkeltpersoners rent private forhold) må efter § 9, stk. 2, ikke registreres eller videregives.

Ifølge lov om private registre § 9, stk. 3, må oplysninger, der taler imod kreditværdighed, og som er mere end 5 år gamle, ikke registreres eller videregives, medmindre det i det enkelte tilfælde er åbenbart, at forholdet er af afgørende betydning for bedømmelsen af den pågældende persons økonomiske soliditet og kreditværdighed.

1.
Udtalt at et kreditoplysningsbureau kunne videregive oplysninger om virksomhedskunders betalingsmønstre i form af et beregnet "paydex". Endvidere udtalt, at det ikke var i strid med lov om private registre § 4, stk. 2, at virksomheder videregav oplysninger om deres kunders betalinger til bureauet (Registertilsynets j.nr. 1996-117-034).

Et kreditoplysningsbureau rettede henvendelse til Registertilsynet, idet bureauet påtænkte at indgå aftale med en række virksomheder om levering af oplysninger om virksomhedskunders betalingsmønstre. Oplysningerne skulle indgå i grundlaget for kreditvurderingen.

Ordningen skulle etableres på følgende måde: Dataleverandørerne skulle til bureauet overdrage et udtræk af hele eller dele af deres kundedatabase indeholdende oplysninger om de kunder, om hvem der ønskedes betalingsoplysninger. De modtagne oplysninger skulle herefter sammenstilles med bureauets egen database, hvorefter der ville blive oprettet en referencedatabase for hver dataleverandør. Bureauet ville få rådigheden over referencedatabasen.

Fra dataleverandørerne skulle indberettes oplysninger om kundereference/-nummer, fakturanummer, fakturadato, fakturabeløb, betalingsdato, forfaldsdato og indbetalt beløb. Herefter ville det blive kontrolleret, at kunden var kendt i referencedatabasen, samt at fakturæn var betalt.

Efter modtagelse af oplysninger om mindst 3 betalinger fra mindst 2 dataleverandører skulle et paydex beregnes. Oplysningen om det beregnede paydex påtænktes anvendt som en enkeltstående (summarisk) oplysning i bredere kreditvurderinger. Oplysningen om paydex giver et billede af virksomhedens betalingsmønster, herunder hvor hurtigt virksomheden betaler forfaldne fordringer.

Dataleverandørerne ville som modydelse for levering af betalingsoplysninger modtage statistiske oversigter over virksomhedens kunder, og en kreditalarm, der ville blive udsendt, når det beregnede paydex på den enkelte kunde faldt under en med dataleverandøren på forhånd aftalt grænse.

Registertilsynet, som havde behandlet sagen på et møde i Registerrådet, udtalte, at dataleverandørernes overladelse af oplysninger til bureauet med henblik på oprettelse af referencedatabasen var at betragte som en videregivelse af oplysninger omfattet af lov om private registre. Tilsynet fandt, at det måtte antages at være et naturligt led i driften af den virksomhed, der indgik aftale om at være dataleverandør, at videregive oplysninger om kundernes betalingsmønstre, jf. herved lovens § 4, stk. 2.

Da bureauet fik rådigheden over oplysningerne fra dataleverandørerne, fandt Registertilsynet ikke, at der ved sammenstillingen af referencedatabasen og bureauets register skete en samkøring af forskellige virksomheders registre.

Vedrørende spørgsmålet om videregivelse af oplysningen om paydex som en enkeltstående (summarisk) oplysning, var Registertilsynet af den opfattelse, at oplysningen opfyldte betingelserne i lovens § 9, stk. 1, for at kunne videregives som en enkeltstående oplysning, der efter sin art var af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed.

Tilsynet tillagde det vægt, at der ikke var begrænsninger i størrelsen af de virksomheder, der leverede oplysninger som dataleverandører, samt at oplysningen beregnedes ud fra mindst 3 betalinger fra mindst 2 forskellige dataleverandører.

Registertilsynet bemærkede afslutningsvist over for bureauet, at registreringsmeddelelse i henhold til lovens § 10 burde udsendes på tidspunktet for registrering i referencedatabasen.

2.
Fundet, at visse former for anmærkninger måtte antages at være af afgørende betydning i forbindelse med ydelse af kredit, og at de derfor kunne opbevares ud over 5-års fristen i lovens § 9, stk. 3 (Registertilsynets j.nr. 1997-117-045). Et kreditoplysningsbureau spurgte Registertilsynet om fortolkningen af lov om private registre § 9, stk. 3.

Bureauet havde på baggrund af officielle data fra Statstidende og Registreringstidende i 1992 tilført registreringerne om en række selskaber diverse anmærkninger som f.eks. "under tvangsopløsning", "trådt i likvidation" og "under konkursbehandling".

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde fortsat registreret oplysninger om de pågældende selskaber, ligesom styrelsen havde registreret anmærkningerne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde over for bureauet oplyst, at selskaberne endnu ikke var ophørt, og at det ikke var ualmindeligt, at sager af den karakter verserer i mere end 5 år.

Registertilsynet fandt, bl.a. på baggrund af forarbejderne til § 9, stk. 3, at anmærkninger som "under tvangsopløsning", "trådt i likvidation" og "under konkursbehandling", måtte antages at være af afgørende betydning i forbindelse med ydelse af kredit. Det var derfor Registertilsynets opfattelse, at anmærkninger af denne karakter kunne opbevares ud over 5-års fristen, jf. lov om private registre § 9, stk. 3, 2. led.

Registertilsynet forudsatte dog, at sådanne anmærkninger kun opbevaredes i det omfang, selskabet endnu ikke var ophørt 5 år efter, at bureauet havde registreret anmærkningen.

4.7.3. Videregivelse af oplysninger, lovens § 12

Ved summariske oplysninger forstås enkeltstående oplysninger, der er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed.

Ifølge § 12, stk. 3, skal der altså være et særligt grundlag, hvis oplysninger om skyldforhold skal videregives.

Begrebet "retslige skridt" kendes ifølge forarbejderne til bestemmelsen fra den obligationsretlige lovgivning. Det kan f.eks. være indlevering af stævning til retten, fremsættelse over for fogedretten af anmodning om tvangsfuldbyrdelse og indgivelse af konkursbegæring.

Det vil normalt være tilstrækkeligt bevis over for kreditoplysningsbureauet at fremlægge en fotokopi af en stævning, hvoraf fremgår, at den er indleveret til retten. Debitors skriftlige erkendelse af en forfalden gæld vil normalt foreligge i form af et frivilligt forlig, men også en helt formløs, men klar og ubetinget skriftlig erkendelse vil være tilstrækkelig.

Udtalt, at lov om private registre § 12, stk. 3, ikke efter sin ordlyd er begrænset til kun at gælde for videregivelse af summariske oplysninger om skyldforhold i kreditoplysningsbureauers publikationer.

Endvidere fundet, at den retlige rækkevidde af lov om private registre § 12, stk. 3, giver anledning til en vis tvivl, hvorfor tilsynet ville anmode Justitsministeriet om at afklare bestemmelsens rækkevidde i forbindelse med den forestående revision af registerlovgivningen (Registertilsynets j.nr. 1997-54-018).

Under en inspektion hos et kreditoplysningsbureau blev det oplyst, at bureauet i sine kreditrapporter videregiver anmærkninger om en inkassosag, når der er fundament i sagen. Allerede fra inkassosagens start – inden fundament er opnået – lader bureauet imidlertid inkassosagen påvirke kreditværdigheden gennem en lavere rating og med oplysning om skyldforholdets størrelse og dato for registrering. Oplysninger om privatpersoner registreres efter lov om private registre § 9, stk. 1, og videregives alene i overensstemmelse med lov om private registre § 12, stk. 3.

Registertilsynet gav under sagen udtryk for, at når kreditoplysningsbureauet i bureauets kreditrapporter angiver oplysninger om skyldforholds størrelse og registreringsdato, sker der videregivelse af summariske oplysninger om skyldforhold, hvorfor lov om private registre § 12, stk. 3, skal være opfyldt.

Kreditoplysningsbureauet var imidlertid af den opfattelse, at reglen i lov om private registre § 12, stk. 3, ikke skal iagttages, når oplysninger om skyldforhold videregives i en kreditrapport.

Synspunktet var, at bureauet udbyder forskellige produkter, som kan rubriceres enten som summariske oplysninger eller som bedømmelser. Sidstnævnte betegnes som konklusionsrapporter og -registre.

Når der var tale om såkaldte konklusionsrapporter og -registre, var det bureauets opfattelse, at der forelå bedømmelser, således at § 12, stk. 3, ikke skulle iagttages, da denne regel alene gælder summariske oplysninger. Derimod skulle registrering og videregivelse vurderes efter lovens § 9, stk. 1.

Registertilsynet udtalte, efter at have behandlet sagen i Registerrådet, at lov om private registre § 12, stk. 3, ikke efter sin ordlyd er begrænset til kun at gælde for videregivelse af summariske oplysninger om skyldforhold i kreditoplysningsbureauers publikationer, jf. herved lovens § 12, stk. 2.

Det var endvidere Registertilsynets opfattelse, at hensynet til de personer eller virksomheder, om hvem der videregives kreditoplysninger i kreditrapporter, også taler for, at lovens § 12, stk. 3, bør gælde enhver videregivelse af summariske kreditoplysninger, uanset under hvilken form videregivelsen sker.

Samtidig fremgår det dog af forarbejderne til lovens § 12, stk. 3, at formålet med reglen - i hvert fald i første række - var at give en bedre beskyttelse af de registrerede i forbindelse med videregivelse af kreditoplysninger på såkaldte "sort-lister", dvs. dels i form af publikationer, dels mundtligt eller via terminal-adgang til kreditoplysningsbureauernes edb-registre.

Det var på denne baggrund Registertilsynets opfattelse, at den retlige rækkevidde af lov om private registre § 12, stk. 3, gav anledning til en vis tvivl.

Registertilsynet har derfor anmodet Justitsministeriet om at afklare bestemmelsens rækkevidde i forbindelse med den forestående revision af registerlovgivningen.

4.8. Adresserings- og kuverteringsbureauer, lovens kapitel 4

Adresserings- og kuverteringsbureauer er virksomheder, der sælger adresser på potentielle kunder til brug for reklamering for andre virksomheders produkter. Endvidere fremsender bureauerne på vegne af andre virksomheder reklamemateriale m.v. til potentielle kunder.

Som følge af de ændringer i lov om private registre, der trådte i kraft den 1. april 1988, er det ikke længere lovligt for bureauerne at registrere oplysninger om fritidsinteresser eller lignende oplysninger, der kan danne grundlag for inddeling i alment anerkendte grupper.

Det følger af lov om private registre § 17, stk. 1, at virksomheder, der sælger adresser over grupper af personer, institutioner, foreninger eller virksomheder, eller som for tredjemand foretager kuvertering eller udsendelse af meddelelser til sådanne grupper, kun må registrere oplysninger om navn, adresse, stilling og erhverv samt oplysninger, der frit kan indhentes fra erhvervsregisteret.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 2, at oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, jf. lovens § 3, stk. 2, ikke må registreres.

Bureauet skal i sine registre slette enhver, der fremsætter skriftlig begæring herom. Fremsættes begæringen over for den, der fremtræder som afsender, skal denne videresende begæringen til bureauet, jf. lovens § 18.

Overlader foreninger og lignende medlemsfortegnelser til et bureau med henblik på udsendelse af meddelelser for foreningen m.v., må bureauet ikke uden foreningens samtykke videregive medlemsfortegnelsen til tredjemand eller benytte den til udsendelse af meddelelser for tredjemand, jf. lovens § 19.

Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med lov om private registre § 17, stk. 1, at et adresserings- og kuverteringsbureau registrerede oplysninger om personer, der var flyttet, med henblik på at de virksomheder, der købte adresserne, kunne målrette deres markedsføring mod de registrerede ( Registertilsynets j.nr. 1997-1113-023).

Et adresserings- og kuverteringsbureau registrerede oplysninger om navn, adresse og stilling på de af Tele Danmark A/S' abonnenter, der boede i Københavns Amt.

Oplysningerne stammede fra Den elektroniske Telefonbog, som føres og dagligt ajourføres af Tele Danmark A/S. Adresserings- og kuverteringsbureauet udtrak hver måned oplysninger om navn, adresse og stilling på telefonabonnenter i Københavns Amt, og ved sammenligning med sidste måneds udtræk dannede bureauet herefter et register over nye abonnenter og/eller flytninger. I adresserings- og kuverteringsbureauets salgsmateriale anførtes bl.a., at bureauet kunne garantere, at minimum 95 % af de opgivne adresser var flytninger. Alle oplysninger blev slettet, når den næste liste over flyttere blev produceret.

Oplysninger om nye navne, adresser m.v. blev solgt til virksomheder, der indgik i en abonnementsordning.

Det fremgik endvidere, at såfremt en registreret person skriftligt gav udtryk for, at vedkommende ønskede at blive slettet, skete dette omgående.

Registertilsynet konstaterede, at adresserings- og kuverteringsbureauet solgte oplysninger om personer, der var flyttet, til virksomheder, der havde interesse i at målrette markedsføringen mod nyflyttede husstande. Oplysningerne stammede fra et register, som bureauet havde dannet ved at sammenholde forskellige udtræk fra Den elektroniske Telefonbog.

Efter Registertilsynets opfattelse foretog adresserings- og kuverteringsbureauet herved ikke alene en registrering af oplysninger om navne og adresser m.v., men tillige en registrering af oplysninger om, at de pågældende var flyttet.

Det var herefter Registertilsynets opfattelse, at det ikke var i overensstemmelse med lov om private registre § 17, at virksomheden som adresserings- og kuverteringsbureau registrerede oplysninger om personer, der var flyttet, med henblik på, at de virksomheder, der købte adresserne, kunne målrette deres markedsføring mod de registrerede.

Registertilsynet lagde herved vægt på, at oplysning om flytning ikke er nævnt i § 17, stk. 1, nr. 1 og 2, og at oplysningen anvendtes til at afgrænse en persongruppe, der var interessant for virksomhedernes direkte markedsføring.

Registertilsynet meddelte derfor i medfør af lov om private registre § 23, stk. 1, virksomheden påbud om at ophøre med som adresserings- og kuverteringsbureau at registrere oplysninger om personer, der var flyttet, med henblik på virksomheders markedsføring over for de registrerede.

Pålægget er efterkommet.

Registertilsynet tog på baggrund af denne sag endvidere Tele Danmark A/S’ videregivelse fra Den elektroniske telefonbog under behandling. Sagen omtales i afsnit 4.3.4.

5. Sikkerhed

I lov om offentlige myndigheders registre § 12 og den enslydende bestemmelse i lov om private registre § 6, stk. 4, stilles der krav om, at der for såvel offentlige myndigheders som for private virksomheders edb-registre skal etableres fornødne sikkerhedsforanstaltninger imod, at registrerede oplysninger misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab.

Endvidere stilles der i lov om private registre § 20, stk. 3, tilsvarende krav til etablering af sikkerhedsforanstaltninger hos edb-servicebureauer, der fysisk og teknisk fører disse registre.

I det følgende omtales først en sag, der berører 2 problemstillinger i forbindelse med sundhedssektorens anvendelse af Internet: Transport af følsomme patientoplysninger via Internet og opbevaring af følsomme personoplysninger på edb-maskiner, hvorfra der kan foretages opkobling til Internet.

I den anden sag, der omtales, er Registertilsynets udtalelse til Forskningsministeriet vedrørende restriktioner for kryptering gengivet.

1.
Udtalt, at følsomme patientoplysninger, der via Internet sendes mellem offentlige myndigheder i sundhedssektoren, som minimum skal være krypterede, og at krypteringen skal være af en sådan art, at oplysningerne vil være beskyttet med den fornødne høje sikkerhed.

Endvidere udtalt, at der efter tilsynets opfattelse ikke må opbevares følsomme personoplysninger på edb-maskiner, hvorfra der kan foretages opkobling til Internet, hvis der ikke er etableret den fornødne sikkerhed mod, at uvedkommende kan skaffe sig adgang til oplysningerne (Registertilsynets j.nr. 1997-213-032).

En kommune og et amt havde iværksat et projekt, som stilede mod en forbedring af kommunikationen mellem sygehuse og primær plejesektor, specielt i forbindelse med udskrivning af patienter. Til dette formål ønskedes anvendt Internetbaseret elektronisk post med krypterede Word-dokumenter. Det blev oplyst, at der ikke ville indgå registre i projektet, men at der ville indgå følsomme oplysninger i de elektronisk fremsendte dokumenter.

Vedrørende anvendelsen af elektronisk post ved kommunikation af følsomme oplysninger bemærkede Registertilsynet, at der skulle træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab.

Registertilsynet udtalte, at hvis transport af følsomme patientoplysninger mellem offentlige myndigheder i Sundhedssektoren skal kunne ske via Internet, skal der under hele transporten, herunder ved afsendelsen og modtagelsen, være etableret sådanne sikkerhedsforanstaltninger, at oplysningerne ikke kan misbruges eller komme uvedkommende til kendskab.

Registertilsynet udtalte endvidere, at oplysningerne derfor som minimum skal være krypterede, og at krypteringen skal være af en sådan art, at oplysningerne vil være beskyttet med den fornødne høje sikkerhed.

Det var endvidere tilsynets opfattelse, at der ikke må opbevares følsomme personoplysninger på edb-maskiner, hvorfra der kan foretages opkobling til Internet, hvis der ikke er etableret den fornødne sikkerhed mod, at uvedkommende kan skaffe sig adgang til oplysningerne. Med etablering af fornøden sikkerhed er Registertilsynet som udgangspunkt af den opfattelse, at der mindst skal være implementeret en "Firewall" på en sådan måde, at den giver et tilstrækkeligt højt sikkerhedsniveau i forbindelse med Internettilslutningen. Med en "Firewall" skal først og fremmest forstås et program, der installeres i tilknytning til Internettilslutningen, og som beskytter mod hackere og andre uvedkommendes indtrængen udefra. En vigtig sikkerhedsmæssig facilitet ved en "Firewall" er desuden, at den løbende kan logge samtlige både ind- og udgående transaktioner.

2.
Udtalt, at Registertilsynet lægger afgørende vægt på, at den enkelte sikres ret til at beskytte privatlivet og fortroligheden af kommunikation, og finder, at restriktioner i anvendelsen af kryptering vil være i strid med dette princip (Registertilsynets j.nr. 1997-85-003).

6. Tilsynsvirksomhed

Registertilsynets tilsynsvirksomhed er nærmere reguleret i kapitel 7 i lov om offentlige myndigheders registre og i kapitel 7 i lov om private registre. Det fremgår heraf, at Registertilsynet af egen drift eller efter klage fra en registreret påser, at registre er oprettet og anvendes i overensstemmelse med lovgivningen og de bestemmelser, der er fastsat i medfør af lovgivningen.

Ifølge § 26, stk. 2, i lov om offentlige myndigheders registre har Registertilsynets medlemmer og personale til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle lokaler, hvorfra et register administreres eller kan benyttes, samt til lokaler, hvor registeret eller de tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes.

En tilsvarende bestemmelse gælder for private registre, for så vidt der er tale om virksomhed, der er anmeldelsespligtig eller omfattet af bestemmelserne i § 3, stk. 6, eller § 21, eller virksomhed omfattet af bestemmelser fastsat af Justitsministeriet i medfør af § 3, stk. 8, jf. i det hele lov om private registre § 22, stk. 3.

Efter inspektionerne udarbejdes et referat, som sendes til den pågældende myndighed/ virksomhed sammen med en udtalelse. Udtalelsen kan indeholde eventuelle bemærkninger, forslag til forbedringer og pålæg/henstillinger om forhold, som Registertilsynet i forbindelse med inspektionen og den efterfølgende sagsbehandling har fundet det nødvendigt at fremsætte.

I de fleste tilfælde er Registertilsynets forslag til forbedring af sikkerhedsforanstaltninger m.v. blevet fulgt, ligesom påpegelse af konkrete mangler har resulteret i afhjælpning af de pågældende mangler.

Det skal bemærkes, at Registertilsynet i en række tilfælde ikke har fundet anledning til at fremkomme med bemærkninger vedrørende sikkerhedsforanstaltninger eller bemærkninger i øvrigt vedrørende registrenes anvendelse.

Registertilsynet har i 1997 foretaget i alt 70 inspektioner, heraf 48 hos offentlige myndigheder, 3 vedrørende advarselsregistre, 5 hos kreditoplysningsbureauer, 1 hos en virksomhed, der erhvervsmæssigt yder bistand ved stillingsbesættelse, 11 i virksomheder, der fører spærrelister i forbindelse med betalingskort, 1 i et edb-servicebureau samt 1 i værdipapircentralen.

Inspektioner hos offentlige myndigheder:

Frederiksborg Statsamt
Hypotekbanken
Plantedirektoratet
Politimesteren i Fredericia
Politimesteren i Gladsaxe
Politimesteren i Herning
Politimesteren i Lyngby
Politimesteren i Middelfart
Politimesteren i Roskilde
Politimesteren i Viborg
Statens Seruminstitut
Told- og Skattestyrelsen (Det centrale fordringsregister)
Told- og Skatteregion Høje Taastrup
Undervisningsministeriet, Folkeskoleafdelingen
Undervisningsministeriet, Gymnasieafdelingen
Veterinærdirektoratet
Aalborg Universitets Center
Hovedstadens Sygehusfællesskab, Bispebjerg Hospital
Københavns Amt, Glostrup Amtssygehus
Bredebro Kommune
Broby Kommune
Brovst Kommune
Dianalund Kommune
Hashøj Kommune
Holmegård Kommune
Høng Kommune
Jernløse Kommune
Jægerspris Kommune
Korsør Kommune
Ledøje-Smørum Kommune
Maribo Kommune
Møn Kommune
Nibe Kommune
Nørre Alslev Kommune
Nørre Rangstrup Kommune
Ravnsborg Kommune
Ringkøbing Kommune
Rødekro Kommune
Rønnede Kommune
Skærbæk Kommune
Slangerup Kommune
Stenløse Kommune
Sydfalster Kommune
Tornved Kommune
Trehøje Kommune
Vallø Kommune
Åbybro Kommune
Årslev Kommune

Inspektioner hos private virksomheder:

Advarselsregistre:
Casino Copenhagen
Dansk forening for international motorkøretøjsforsikring (DFIM)
Dentalbrancheforeningen

Kreditoplysningsbureauer:
Foreningen Dansk Møbelindustri (Aabyhøj)
Købmandstandens Oplysningsbureau
Mercur Kreditinformation
RKI Kredit Information, Silkeborg
Skandinavisk Incasso og Kreditinformation

Virksomheder, der erhvervsmæssigt yder bistand ved stillingsbesættelse:
Harry Milter, Herning

Spærrelister i forbindelse med betalingskortsystemer:
Amager Kort, København
Ballerup Center Konto, Ballerup
A/S Dansk Shell, København
Diners Club Danmark A/S, Brøndby
Finax Finansservice A/S , København
Glostrup Center Konto S.m.b.a, Glostrup
Hydro Texaco A/S, Hellerup
Ikano Finans A/S, Taastrup
Lærernes Indkøbscentral, Herlev
Rosen Konto, Odense
Statoil A/S, København

Edb-servicebureauer:
Arte

Særlige:
Værdipapircentralen

BILAG 1
Oversigt over nye registre, som tilsynet har afgivet udtalelser om i 1997

Indledning

Bilag 1 indeholder en kort omtale af de nye registre, som Registertilsynet i 1997 har afgivet udtalelse om. Den myndighed, der er angivet i overskriften for registrene, er den registeransvarlige myndighed, medmindre an-det angives i omtalen. I omtalen af hvert enkelt register er endvidere angivet registerets formål og den registrerede personkreds. Endelig angives tidspunktet for forskrifternes ikrafttræden.

Indholdsfortegnelse til bilag 1:

1. Statslige registre

2. Amtskommunale registre

3. Primærkommunale registre

Oversigten er for statslige og kommunale registre alfabetisk ordnet efter den registeransvarlige myndighed.
Redaktionen af oversigten er afsluttet den 1. marts 1998.

1. Statslige registre

Til Arbejdsmiljøinstituttet er afgivet udtalelse om "Psykisk Arbejdsmiljø Kohorte3-PAK 97".
Formålet med registeret er at registrere oplysninger om psykisk arbejdsmiljø. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der deltager i Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse vedrørende psykisk arbejdsmiljø. Forskrifterne er trådt i kraft d. 15.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-184)

Til Center for Ligebehandling af Handicappede er afgivet udtalelse om "Dokumentarkiv for Center for Ligebehandling af Handicappede (DCL) og Det centrale Handicapråd (DCH)".
Formålet med registeret er at sikre en effektiv og hensigtsmæssig registrering og opbevaring af dokumenter og andet sagsmateriale i DCL og DCH. Registeret indeholder beskrivelser af indgående skrivelser samt udgående skrivelser, notater og andre relevante sagsdokumenter. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, institutioner, virksomheder m.v., som selv eller ved befuldmægtiget retter henvendelse til CLH & DCH, eller hvis forhold er relevante i forbindelse med sagsbehandlingen i CLH & DCH. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-332-043)

Til Danmarks Statistik er afgivet udtalelse om "Statistikregisteret vedrørende Færøundersøgelsen".
Formålet med registeret er at danne anonymiserede modeldatasæt til brug for statistiske analyser af færingernes flyttemønter og flyttemotiver. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er flyttet til Danmark fra Færøerne i årene 1991 og 1994 med fast bopæl i Danmark i 1996. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.02.1997. (Registertilsynets j.nr. 1996-331-166)

Til Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE) er afgivet udtalelse om "Registeret vedrørende evaluering af Livsstilscentret på Brædstrup Sygehus".
Formålet med registeret er at danne grundlag for en evaluering af "Forsøgsprojektet Livsstilscentret" på Brædstrup Sygehus. Projektet har til formål at træne patienter i færdigheder, der kan føres til en sundere livsstil. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter eller pårørende, der er/har været tilmeldt Livs-stilscentret. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-186)

Til Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE) er afgivet udtalelse om "Registeret vedrørende undersøgelse af dødeligheden i Qullissat".
Formålet med registeret er at danne grundlag for analyse af dødeligheden blandt indbyggerne fra minebyen Qullissat i Grønland. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer bosat i Qullissat der er opgjort i de officielle grønlandske folke- og boligtællinger fra 1965 og 1970 samt i et håndskrevent kartotek opgjort af Grønlands Arbejds- og Socialdirektorat og overleveret fra Nationalmuseet til DIKE. Forskrifterne er trådt i kraft d. 17.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-195)

Til Den grønlandske Retsvæsenskommission er afgivet udtalelse om "Den grønlandske Retsvæsenskommissions register over flergangskriminelle i Grønland".
Formålet med registeret er at opbygge en database over flergangskriminelle med henblik på at kortlægge deres antal, kriminalitetsfrekvens, gerningskategorier, foranstaltninger samt sociale forhold som opvækst, uddannelse, erhverv, familie- og helbredsforhold med henblik på en hensigtsmæssig kriminalpræventiv indsats i Grønland. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er registreret i Det centrale Kriminalregister og som er dømt i Grønland. Forskrifterne er trådt i kraft d. 03.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-334-055)

Til Den Sociale Ankestyrelse er afgivet udtalelse om "Den Sociale Ankestyrelses register over afgørelser i sager om førtidspension og støtte til køb af bil".
Formålet med registeret er at tilvejebringe oplysninger til en samlet statistisk belysning af afgørelser truffet i sager om tilkendelse af førtidspension, invalidebil m.v. Registeret har endvidere til formål at tilvejebringe en videnskabelig belysning af afgørelserne, som træffes i førtidspensions- og invalidebilsager. Registeret må kun indeholde oplysninger om ansøgere om førtidspension og støtte til køb af invalidebil. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-170)

Til Den Sociale Sikringsstyrelse er afgivet udtalelse om "Udbetalingssystem".
Formålet med registeret er at overføre dansk folkepension eller førtidspension m.v. i henhold til lov om social pension m.m. direkte til pensionistens pengeinstitut. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der modtager eller har modtaget sociale pensioner m.v. i henhold til gældende lovgivning. Forskrifterne er trådt i kraft d. 15.04.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-339-114)

Til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, DfA er afgivet udtalelse om "DfA's register vedrørende G-dagsundersøgelse for uge 1 til uge 26 i 1997".
Formålet med registeret er ved en stikprøve at undersøge om de offentligt ansatte får udbetalt den dagpengegodtgørelse, de har krav på i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 84. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der var ansat af offentlige arbejdsgivere i perioden 31. august 1996 til 31. august 1997, og som skulle have G-dagsgodtgørelse. Forskrifterne er trådt i kraft d. 16.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-337-020)

Til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen (DfA) er afgivet udtalelse om "Journal- og sagsstyringssystem".
Formålet med registeret er journalisering af ind- og udgående post, registrering af oplysninger til brug for sagsbehandling og sagsstyring samt udarbejdelse af dokumentation og af statistik. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, institutioner, virksomheder m.v., som DfA retter henvendelse til, som selv eller ved befuldmægtiget retter henvendelse til DfA eller på anden måde er inddraget i sager, der behandles i DfA. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-332-047)

Til Embedslægeinstitutionen for Sønderjyllands Amt er afgivet udtalelse om "Embedslægeinstitutionens Register over børn, undersøgt af den kommunale sundhedstjeneste".
Formålet med registeret er at danne baggrund for at opgøre materiale indsamlet af sundhedsplejerske i forbindelse med sundhedsplejerskernes undersøgelse af børn i 1½-års alderen, at opgøre, om der er særlige forhold ved undersøgelse af børn i 1½-års alderen, der særligt indicerer risiko for problemer senere, samt at bidrage til målretning og kvalitetsudvikling af det arbejde, som udføres i overensstemmelse med lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. De registrerede oplysninger skal alene anvendes til statistisk brug. Registeret må kun indeholde oplysninger om børn, undersøgt ved sundhedsplejerske i en kommune i Sønderjyllands Amt. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-191)

Til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er afgivet udtalelse om "HSK (Hjemmeservicekontoret)".
Formålet med registeret er at kunne administrere udbetaling af tilskud til Hjemmeservicevirksomheder. I denne forbindelse skal der i henhold til lovgivningen herom, kunne foretages de fornødne kontroller, bl.a. ved hjælp af indhentning af data fra eksterne offentlige registre, samt kunne leveres data til disse til kontrolformål. Registeret må kun indeholde oplysninger om hjemmeservicevirksomheder og disses kunder. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1996-339-107)

Til EU-direktoratet er afgivet udtalelse om "EU-direktoratets register til sagsbehandling og økonomistyring".
Formålet med registeret er at opnå en effektiv og rationel sagsbehandling, udbetaling og kontrol i forbindelse med de markedsordninger EU-direktoratet administrerer. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, såvel fysiske som juridiske, der har ansøgt om støtte finansieret gennem Den Europæiske Udviklings-og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-339-118)

Til Finanstilsynet er afgivet udtalelse om "Register for overførte engagementer med hensættelse".
Formålet med registeret er at registrere, hvilke engagementer med hensættelser der er overført imellem institutter, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Dermed kan tilsynet fastslå, om et institut netto modtager eller afgiver hensættelsesengagementer. Registeret må kun indeholde oplysninger om institutter, samt personer og juridiske personer med relation hertil. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-339-121)

Til Forsvarskommandoen er afgivet udtalelse om "Sagsbehandlingssystem - arbejdsskader (SARB)".
Formålet med registeret er at støtte en rationel og effektiv behandling af arbejdsskader, erstatningssager og FN-erstatninger. Registeret må kun indeholde oplysninger om sager under behandling samt afsluttede sager. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-339-119)

Til Fængselsinspektøren ved Københavns Fængsler er afgivet udtalelse om "KF-STAT".
Formålet med registeret er at registrere statistiske oplysninger vedrørende gennemgangen af indsættelser på Københavns Fængsler. Registerets oplysninger tjener statistiske formål samt oversigt over unge under 18 år. Registerets formål er endvidere at kunne foretage indberetning af oplysninger om indsatte under 18 år til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Registeret må kun indeholde oplysninger om nuværende og tidligere ind-sættelser i Københavns Fængsler. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.05.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-334-047)

Til Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Sundhed og Forskning er afgivet udtalelse om "Cervicalsmearregisteret".
Formålet med registeret er at styre indkaldelser til forebyggende undersøgelser mod livmoderhalskræft i Grønland, at registrere resultater af analyser samt rådgive om prøveresultater. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer boende i eller tidligere boende i Grønland, der har eller skal have foretaget vævsundersøgelse. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.01.1998. (Registertilsynets j.nr. 1997-380-009)

Til Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug er afgivet udtalelse om "Grønlands Fiskerilicenskontrols register for rapporterede fangster".
Formålet med registeret er at kunne registrere og kontrollere kvoteforbruget, samt kunne uddrage oplysninger til kvoteforbrugs analyser og til videreformidling af kvoteforbruget til indehavere af kvoteandele og årskvoter, som har afgivet fuldmagt herom. Registeret må kun indeholde oplysninger om grønlandske fiskefartøjer, der opererer i Grønlandsk fiskeriterritorium, andre økonomiske zoner og internationalt farvand, samt udenlandske fiskefartøjer, der opererer i grønlandsk fiskeriterritorium. Registeret må tillige indeholde oplysninger om grønlandske og udenlandske indhandlingsskibe, der opererer i grønlandsk fiskeriterritorium. Endvidere må registeret indeholde oplysninger om de grønlandske og udenlandske fartøjers fangster og indhandling eller omladning af fangster, samt oplysninger om bemanding af grønlandske fartøjer, samt oplysninger om GFLK's fiskerilicenskontrollører og deres arbejdsmæssige aktiviteter. Forskrifterne er trådt i kraft d. 18.04.1997. (Registertilsynets j.nr. 1996-389-010)

Til Grønlands Hjemmestyre, Nukissiorfiit er afgivet udtalelse om "Nukissiorfiits debitorregister".
Formålet med registeret er at danne grundlag for Nukissiorfiits regnskabsførelse med udestående fordringer hidrørende fra leverede varer og tjenesteydelser samt offentlige forsyninger af el, vand og varme. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, virksomheder og offentlige institutioner, der er eller har været kunder hos Nukissiorfiit. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-389-016)

Til Grønlands Hjemmestyre, Politimesteren i Grønland er afgivet udtalelse om "PM-journalen i Grønland".
Formålet med registeret er at registrere ind- og udgående hovedjournalsager ved politiembedet, at fungere som erindringssystem vedrørende de i registeret optagne sager, samt at udskrive erindringsskrivelser til politiet og eksterne myndigheder vedrørende de i registeret optagne sager. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der indgår i sagsbehandling vedrørende de i formålet anførte sager. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-384-001)

Til Hjemmeværnskommandoen er afgivet udtalelse om "Journal- og sagsstyringssystem".
Formålet med registeret er at opnå en effektiv og rationel sags- og dokumentstyring ved de myndigheder, der anvender registeret. Registerets journal- og sagsstyringsdel anvendes til registrering af ind- og udgående dokumenter, til registrering af interne notater, til erindrings-, restance- og udlånskontrol, til forespørgsel på sager og dokumenter samt til udtræk af ledelsesinformation og statistiske oplysninger. Registeret må kun indeholde oplysninger om verserende og afsluttede sager, der henhører under den enkelte myndigheds ansvarsområde. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.05.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-332-041)

Til Hovedstadens Sygehusfællesskab er afgivet udtalelse om "Afdeling NF's register for klinisk neurofysiologi, Rigshospitalet".
Formålet med registeret er at registrere patienter, henvist til afdelingen med henblik på klinisk neurofysiologisk undersøgelse, således at registeret umiddelbart kan benyttes i rapportudformning, opbevaring af rapporter, genfinding af rapporter, gentagne undersøgelser hos samme patient og statistiske opgørelser over patienter undersøgt med EEG ,elektromyografi, motoriske evoked potentials og evoked potentials. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter henvist til undersøgelse ved klinisk neurofysiologisk afdeling NF (3063-3064), Rigshospitalet. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-330-063)

Til Hovedstadens Sygehusfællesskab er afgivet udtalelse om "Dansk Herniedatabase".
Formålet med registeret er at registrere oplysninger vedrørende peroperative fund og behandlingsforløb for patienter med hernie med henblik på kvalitetssikring og udvikling af behandling. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter, der undersøges eller behandles for hernie. Forskrifterne er trådt i kraft d. 25.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-330-066)

Til Hovedstadens Sygehusfællesskab er afgivet udtalelse om "Elektronisk patient journal ved endokrinologisk ambulatorium, medicinsk afdeling 1, Bispebjerg Hospital".
Formålet med registeret er at fungere som patientjournal. Registeret kan samtidig danne grundlag for undersøgelse af sammenhænge mellem behandlingseffekt og omkostninger ved behandling af ambulante patienter ved endokrinologisk ambulatorium, medicinsk afdeling 1, Bispebjerg Hospital. Formålet med registeret er endvidere at være patientdatabase for diabetes- og tyreoideapatienter med henblik på løbende vurdering af behandlingseffekt, effekt af komplikationsscreening og patientforløb. De registrerede oplysninger kan danne baggrund for medicinsk forskning og helsetjenesteforskning. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter behandlet ved endokrinologisk ambulatorium, medicinsk afdeling 1, Bispebjerg Hospital. Forskrifterne er trådt i kraft d. 28.05.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-330-059)

Til Hovedstadens Sygehusfællesskab er afgivet udtalelse om "Golf-undersøgelsen".
Formålet med registeret er at samle og bevare oplysninger og biologisk materiale til brug for undersøgelse af personer der har været i Golf-området under Golfkrigen, samt alders og kønsmatchede kontroller. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der har været inviteret til Golf-undersøgelsen. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-176)

Til Hovedstadens Sygehusfællesskab er afgivet udtalelse om "HovedOrtoCenterets Operations Booking".
Formålet med registeret er at optimere operationsplanlægningen, dels for at udnytte operationstiden bedre og dels for at undgå aflysninger. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, som efter den 1. oktober 1996 skal eller har fået foretaget operation på HovedOrtoCenterets operationsgang. Forskrifterne er trådt i kraft d. 03.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1996-330-053)

Til Hovedstadens Sygehusfællesskab er afgivet udtalelse om "Hovedstadens Sygehusfællesskabs Centrale Afregningssystem for Hospitalspatienter, "CASH" ".
Formålet med registeret er at understøtte ekstern og intern afregning samt fakturering af hospitalernes ydelser ved behandlingen af den enkelte patient, at reducere behovet for detailviden om betalingsaftaler hos det kliniske personale og fjerne den manuelle takstbelægning i klinikkerne, at tilvejebringe samlede og detaljerede opgørelser over patienters modtagne ydelser, at foretage konsekvensberegninger ved at simulere ændringer i takststrukturen, at danne grundlag for udarbejdelsen af statistikker samt at danne grundlag for H:S' planlægning af hospitalsvæsenet. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er, har været eller er planlagt til at blive behandlet som patienter på et af H:S's hospitaler og hospitaler/institutioner/myndigheder, hvormed H:S har overenskomst. Forskrifterne er trådt i kraft d. 11.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-330-060)

Til Hovedstadens Sygehusfællesskab er afgivet udtalelse om "Hovedstadens Sygehusfællesskabs personaleadministrative system".
Formålet med registeret er at danne grundlag for udførelse af personaleadministrative opgaver i forbindelse med beregning, udbetaling, afregning og postering af løn og andre ydelser og fradrag. Registeret anvendes endvidere til arbejdstids- og vagtplanlægning, normerings- og budgetkontrol samt andre personaleadministrative, statistiske, planlægningsmæssige og prognosemæssige formål. Registerets formål er endvidere i tilknytning til arbejdstids- og vagtplanlægning at lette Hovedstadens Sygehusfællesskabs administration af opgaver, som personalet udfører for borgere og virksomheder samt sikre borgerne den bedst mulige service. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er eller har været ansat i H:S. Registeret må endvidere indeholde oplysninger om personer, der er eller har været ansat i institutioner eller virksomheder, for hvilke det er aftalt, at H:S forestår administration af lønudbetaling m.v. Forskrifterne er trådt i kraft d. 17.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-333-035)

Til Hovedstadens Sygehusfællesskab er afgivet udtalelse om "Klinisk database for operativ risiko og komplikationer, "KORK" ".
Formålet med registeret er at foretage en prospektiv registrering af operativ risiko og komplikationer i forbindelse med mave-tarmkirurgiske indgreb udført på kirurgisk gastroenterologisk afdeling K, Bispebjerg Hospital med henblik på at relatere de operative komplikationer til præoperative risikofaktorer samt at kortlægge de operative komplikationer i en københavnsk population. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter opereret på kirurgisk gastroenterologisk afdeling K, Bispebjerg Hospital. Forskrifterne er trådt i kraft d. 25.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-330-065)

Til Hovedstadens Sygehusfællesskab er afgivet udtalelse om "Laparoskopisk kolorektal kirurgi".
Formålet med registeret er at foretage en landsdækkende, prospektiv registrering af sygdom, operation og komplikationer i forbindelse med operative indgreb på tyk- og endetarm udført med laparoskopisk teknik ("kikkertoperation"). Registreringerne skal benyttes til monitorering/kvalitetsudvikling. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter, der opereres for sygdom i tyk- og endetarm under anvendelse af laparoskopisk teknik. Forskrifterne er trådt i kraft d. 30.06.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-330-054)

Til Hovedstadens Sygehusfællesskab er afgivet udtalelse om "Patientregisteret Auditbase ved audiologisk afdeling, Bispebjerg Hospital".
Formålet med registeret er at tilvejebringe en rationel og kvalitetsbetonet behandling i audiologisk afdeling. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter, der er behandlet på audiologisk afdeling Bispebjerg Hospital. Forskrifterne er trådt i kraft d. 18.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-330-061)

Til Hovedstadens Sygehusfællesskab er afgivet udtalelse om "Patologisystemet i Hovedstadens Sygehusfællesskab".
Formålet med registeret er at danne grundlag for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdsgangen omkring prøvemodtagelse, præparation og analysering af prøver samt afgivelse og arkivering af analysesvar. Registeret må kun indeholde oplysninger om de personer, der er modtaget prøver fra samt oplysninger om rekvirenter. Forskrifterne er trådt i kraft d. 14.05.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-330-055)

Til Hovedstadens Sygehusfællesskab er afgivet udtalelse om "Rigshospitalets Mor-Barn Kohorte 1959-61".
Formålet med registeret er at samle og bevare oplysninger, indsamlet om Rigshospitalets Mor-Barn Kohorte 1959-61, og benytte dem til epidemiologisk forskning, specielt med henblik på præ- og perinatale faktorers betydning for fysisk, psykisk og social udvikling. Registeret må kun indeholde oplysninger om Rigshospitalets Mor-Barn Kohorte 1959-61, deres 1. grads slægtninge og evt. ægtefælle/samlever. Forskrifterne er trådt i kraft d. 14.05.1997. (Registertilsynets j.nr. 1994-331-036)

Til Justitsministeriets departement er afgivet udtalelse om "Oracle Human Ressources, det personaleadministrative system for Justitsministeriet".
Formålet med registeret er at effektivisere departementets personaleadministration ved registrering og behandling af oplysninger om personer, der er ansat i Justitsministeriet med tilhørende institutioner, samt ved registrering af oplysninger om ansøgere til stillinger i Justitsministeriet. Registeret anvendes til statistiske formål, samt til registrering af personaleadministrative oplysninger herunder identifikationsoplysninger, ansættelses- og fratrædelsesoplysninger, vederlag, fravær, ferie, uddannelse m.v. Herudover registreres oplysninger om personalesagsnumre. For ansøgere registreres navn, cpr.nr. adresse og ansættelsesprocedurens forløb. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er, eller har været ansat i Justitsministeriet med tilhørende institutioner, samt personer, der søger eller har søgt ansættelse i Justitsministeriet. Forskrifterne er trådt i kraft d. 12.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-333-034)

Til Kriminalforsorgen er afgivet udtalelse om "Kriminalforsorgens klienter".
Formålet med registeret er at registrere oplysninger om personer, for hvem Direktoratet for Kriminalforsorgen har administrative opgaver, samt om personer, der i forbindelse med en straffesag retter henvendelse til direktoratet. Registerets oplysninger tjener administrative og statistiske formål. Registeret må kun indeholde oplysninger om klienter, for hvem Direktoratet for Kriminalforsorgen har administrative opgaver samt om klienter, som i forbindelse med en straffesag retter henvendelse til direktoratet. Forskrifterne er trådt i kraft d. 12.05.1997. (Registertilsynets j.nr. 1996-334-041)

Til Kriminalforsorgen, Københavns Fængsler er afgivet udtalelse om "GK-kort (GrundKort)".
Formålet med registeret er at registrere Københavns Fængslers aktuelle indsatte samt at tjene administrative og statistiske formål. I registeret registreres oplysninger om fængslets indsatte, deres navne og personnumre, grundlaget for anbringelsen samt oplysninger om konkrete forhold under anbringelsen. Registeret må kun indeholde oplysninger om verserende og arkiverede sager. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-334-044)

Til Kriminalforsorgen, Københavns Fængsler er afgivet udtalelse om "KF-LEJE".
Formålet med registeret er at tjene administrative formål i forbindelse med udlejning af AV-udstyr til indsatte personer i Københavns Fængsler. Registeret må kun indeholde oplysninger om udlejning af AV-udstyr til indsatte personer i Københavns Fængsler. Forskrifterne er trådt i kraft d. 11.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-334-052)

Til Kriminalforsorgen, Københavns Fængsler er afgivet udtalelse om "Skoleadministration".
Formålet med registeret er at tjene administrative og statistiske formål i forbindelse med skolesøgende indsatte i Københavns Fængsler. Registeret må kun indeholde oplysninger om nuværende skolesøgende indsatte i Københavns Fængsler. Forskrifterne er trådt i kraft d. 11.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-334-053)

Til Københavns Universitet er afgivet udtalelse om "Orbitabase".
Formålet med registeret er at opbygge en statistik over tumorer og tumorlignende sygdomme i øjenhulen i Danmark med henblik på at få oplysninger om forekomst af disse lidelser, deres behandling og dennes effekt. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter med sygdomme i øjenhulen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-185)

Til Lægemiddelstyrelsen er afgivet udtalelse om "Lægemiddelstyrelsens register over lægemiddelordinationer".
Formålet med registeret er at udarbejde statistik over lægers ordinationsmønster til brug for Sunhedsministeriets medicinudvalg. Registeret må kun indeholde oplysninger om ekspeditioner af receptpligtige læge-midler - herunder receptudsteders ydernummer - foretaget på apoteker i perioden 1/1-97 til 30/6-97 og oplysninger om antallet af læger og patienter pr. ydernummer samt patienternes og lægernes køn og alder medio august 1997. Forskrifterne er trådt i kraft d. 15.01.1998. (Registertilsynets j.nr. 1998-331-202)

Til Patientskadeankenævnet er afgivet udtalelse om "Sags- og journalsystem".
Formålet med registeret er at sikre en effektiv og rationel journalisering og sagsopfølgning i Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, institutioner, foreninger, virksomheder m.v., som selv eller ved befuldmægtigelse retter henvendelse til Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet, eller som på anden måde inddrages i forbindelse med behandlingen af Patientskadeankenævnets og Lægemiddelskadeankenævnets sager. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-332-045)

Til Politidirektøren i København er afgivet udtalelse om "Melderegister for Politiets Radiotjeneste/Alarmcentral i København".
Formålet med registeret er at registrere de meldinger og andre henvendelser, der indløber til Politiets Radiotjeneste/ Alarmcentral i København, at efterfølgende at kunne dokumentere beslutningsgrundlaget for dispositioner i forbindelse med politiets operative opgaver, at tjene som dokumentation for politiet bl.a. i efterforskningsøjemed, at virke som opslagsværk i tilknytning til aktuelle sager eller i anden tjenestlig begrundet anledning, samt at udskrive statistiske oplysninger. Registeret må kun indeholde oplysninger, der er af betydning for opfyldelsen af de i formålet omhandlede formål. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1996-334-040)

Til Politidirektøren i København er afgivet udtalelse om "Kriminalpolitiets Decentrale Lydbåndskartotek i København".
Formålet med registeret er at føre kartotek over kriminalpolitiets beholdning af lydbånd og at udskrive statistiske oplysninger. Registeret må kun indeholde oplysninger, der er af betydning for opfyldelsen af det af formålet omhandlede. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.07.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-334-048)

Til Politimesteren i Frederikssund er afgivet udtalelse om "Efterforskningsregistert Supertext hos Politimesteren i Frederikssund".
Formålet med registeret er at tjene som internt arbejdsregister for politiet og de særlig sagkyndige samarbejdspartnere, hvorfra politiet indhenter bistand i forbindelse med konkrete sager i tilknytning til efterforskning af særligt udvalgte forbrydelser (straffesager), der har et sådant omfang, at edb-støtte skønnes af væsentlig betydning for undersøgelsen, efterforskningen, forberedelsen, tiltalerejsningen og domsforhandlingen i sagen. Formålet med registeret er endvidere at tjene som grundlag for dokumentation af sagen og sagsbehandlingen i forbindelse med sagsafgørelsen, fuldbyrdelsen, senere kendelser og sagens eventuelle genoptagelse samt udskrive statistiske og analytiske oplysninger. Registeret må kun indeholde oplysninger, der er af politimæssig betydning, og som skønnes af vigtighed for undersøgelsen, efterforskningen, forberedelsen, tiltalerejsningen og domsforhandlingen i sagen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 23.07.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-334-049)

Til Politimesteren i Nyborg er afgivet udtalelse om "Nyborg Kriminalpolitis Sagsstyringsregister".
Formålet med registeret er at tjene som internt arbejdsredskab i forbindelse med styring af sager, som udleveres til politipersonalet til sagsbehandling, samt udfærdigelse af statistiske oplysninger. Registeret må kun indeholde identifikationsoplysninger på sagsbehandlere, mistænkte, sigtede, fængslede og tiltalte, samt tilsvarende oplysninger, der tjener til korrekt identifikation af personer og sager, som optages i registeret. Forskrifterne er trådt i kraft d. 02.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-334-054)

Til Post Danmark er afgivet udtalelse om "Arbejdsskadeanmeldelser".
Formålet med registeret er at samle oplysninger om arbejdsskader samt tilløb til arbejdsskader med henblik på at skabe overblik og udarbejde statistikker. Statistikkerne vil blive benyttet til at forebygge gentagelser af skaderne. Registeret må kun indeholde oplysninger om arbejdsskader der involverer Post Danmark. Forskrifterne er trådt i kraft d. 20.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-188)

Til Post Danmark er afgivet udtalelse om "Kvalifikationsdatabase".
Formålet med registeret er at kunne skabe et overblik over medarbejdernes faktiske kvalifikationsniveau og derigennem etablere en emnebank. Databasen skal derudover anvendes til iværksættelse af uddannelses- og udviklingsaktiviteter. Registeret må kun indeholde oplysninger som medarbejderen selv har oplyst eller man er blevet enige om at registrere. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-333-037)

Til Rigsadvokaten er afgivet udtalelse om "Rigsadvokatens register til brug for projektenheden vedrørende rockere".
Formålet med registeret er at indsamle, opbevare og bearbejde oplysninger om personer med relation til rockergrupperne "Hells Angels" og "Bandidos" til brug for Rigsadvokatens arbejde med at tilvejebringe og vurdere grundlaget for en sag efter grundlovens § 78, stk. 2, om opløsning af "Hells Angels" og "Bandidos" og i givet fald anvendelse ved gennemførelsen af sagen eller sagerne ved retten. Registeret har endvidere til formål at udskrive statistiske oplysninger. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer med relation til rockergrupperne "Hells Angels" og "Bandidos", herunder medlemmer, sympatisører, vidner og forurettede. For-skrifterne er trådt i kraft d. 21.07.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-334-051)

Til Rigspolitichefen, Politimesteren, Politidirektøren i København, Rigsadvokaten samt Statsadvokaterne er afgivet udtalelse om "POL=SYS 2000 - Politiets kontorautomationssystem".
Formålet med registeret er at tilvejebringe et fælles standardgrundlag (grundudgaven) for politiets kontorautomationssystemer til behandling af de skrivelser, breve, formularer, rapporter, notitser, tilladelser, indberetninger, erklæringer, blanketter og andre dokumenter, der danner grundlag for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling samt at udskrive statistiske oplysninger. Registeret må kun indeholde oplysninger, der er nødvendige til at opfylde de omhandlede formål. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1996-334-037)

Til Rigspolitichefen er afgivet udtalelse om "Politiets Sagsstyrings System".
Formålet med registeret er at tilvejebringe et fælles grundlag for politiets sagsstyring i forbindelse med registrering, udskrivning, ajourføring, behandling og sletning af de skrivelser, koncepter, rapporter, notitser, tilladelser, indberetninger, erklæringer og andre dokumenter, der danner grundlag for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling, at lette ajourføringen af politiets øvrige registre med oplysninger samt at udskrive statistiske oplysninger. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, virksomheder og myndigheder, der indgår i politiets sagsbehandling med straffesager og administrative sager samt politiets opgaver i forbindelse med at opretholde sikkerhed, fred og orden. Forskrifterne er trådt i kraft d. 24.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-334-050)

Til Rigspolitichefen er afgivet udtalelse om "Rigspolitichefens Analyseregister til brug ved Analyseprojekt "OPERATION MONITOR" ".
Formålet med registeret er at tjene som analyseregister for politiet i forbindelse med dets arbejde med inden for analyseprojektet "OPERATION MONITOR" at kortlægge rockergruppernes - i særdeleshed "Bandidos" og "Hells Angels" - internationale relationer med forbindelse til organiseret kriminalitet. Registeret må kun indeholde oplysninger, der er af politimæssig betydning i forbindelse med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, der begås i tilknytning til rockermiljøet. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-334-046)

Til Socialforskningsinstituttet er afgivet udtalelse om "Forløbsdatabase for ældre".
Formålet med registeret er at belyse årsager til tilbagetrækning og hvilke forandringer i det sociale liv og sundheden, der sker når man bliver ældre. Registeret må kun indeholde oplysninger om op til 10.000 personer. Forskrifterne er trådt i kraft d. 26.06.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-175)

Til Socialforskningsinstituttet er afgivet udtalelse om "Kvindelige iværksættere".
Formålet med registeret er at belyse årsager til at starte egen virksomhed og hvordan støtten fra det offentlige virker. Registeret må kun indeholde oplysninger om op til 3.000 personer fra AF-storkøbenhavn. Forskrifterne er trådt i kraft d. 22.06.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-174)

Til Socialforskningsinstituttet er afgivet udtalelse om "Register til brug for undersøgelsen: Langtidsledighed på individniveau".
Formål et med regi steret er at bel yse årsager ti l , at l angti dsl edi ge i kke er kommet i beskæfti gel se og hvilke forskelle der er mellem forsikrede ledige fra AF-systemet og kontanthjælpsmodtagere fra kommunen. Registeret må kun indeholde oplysninger om op til 3.000 personer fra Helsingør, Horsens og Nykøbing Falster. Forskrifterne er trådt i kraft d. 21.03.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-172)

Til Socialforskningsinstituttet er afgivet udtalelse om "Register til brug for undersøgelsen: Evaluering af forsøgsordningen med frit valg af dagpasningsordning".
Formålet med registeret er at tilvejebringe oplysninger til en statistisk og videnskabelig belysning af viden, holdning og brug af frit valg af dagpasningsordning. Registeret må kun indeholde oplysninger om op til 10.000 børn og unge forældre i 59 forsøgskommuner. Forskrifterne er trådt i kraft d. 17.04.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-173)

Til Socialforskningsinstituttet er afgivet udtalelse om "Register til brug for en statistisk og videnskabelig undersøgelse af tilgangen til de tekniske- og naturvidenskabelige uddannelser".
Formålet med registeret er at tilvejebringe oplysninger til en statistisk og videnskabelig belysning af valg uddannelse, samt holdninger og erfaringer hermed. Registeret må kun indeholde oplysninger om op til 3.000 elever på gymnasier og HTX. Forskrifterne er trådt i kraft d. 27.06.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-167)

Til Socialforskningsinstituttet er afgivet udtalelse om "Register til brug for undersøgelsen: Outcome målinger".
Formålet med registeret er at belyse betalingsvillighed og ventelister til prostata- og hofteoperationer. Registeret må kun indeholde oplysninger om op til 500 personer fra Odense Sygehus og en kontrolgruppe. Forskrifterne er trådt i kraft d. 05.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-178)

Til Socialforskningsinstituttet er afgivet udtalelse om "Register til brug for undersøgelsen: Danskernes læsefærdigheder".
Formålet med registeret er at belyse danskernes læsefærdigheder og sammenligne disse resultater med tilsvarende internationale undersøgelser. Registeret må kun indeholde oplysninger om op til 5.000 personer. Undersøgelsens primære datamateriale indsamles i 97/98 som interview af de udtrukne personer. Forskrifterne er trådt i kraft d. 08.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-181)

Til Socialforskningsinstituttet er afgivet udtalelse om "Register til brug for undersøgelsen: Solidaritet og ansvarlighed i velfærdssamfundet".
Formålet med registeret er at belyse danskernes solidaritet og ansvarlighed over for familie, omgangskreds, arbejde og andre. Registeret må kun indeholde oplysninger om op til 3.000 personer. Forskrifterne er trådt i kraft d. 02.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-182)

Til Socialforskningsinstituttet er afgivet udtalelse om "Register til brug for undersøgelsen: Byfornyelse på Vesterbro".
Formålet med registeret er at belyse holdninger og erfaringer med byfornyelsen og disses sammenhæng med tidligere boligforhold, økonomi og uddannelse. Registeret må kun indeholde oplysninger om op til 2.000 personer. Forskrifterne er trådt i kraft d. 09.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-183)

Til Socialforsningsinstituttet er afgivet udtalelse om "Register til brug for undersøgelsen: Ældre i Skævinge".
Formålet med registeret er at belyse helbred, plejeydelser og tilfredshed hermed for ældre i Skævinge. Registeret må kun indeholde oplysninger om op til 500 personer. Forskrifterne er trådt i kraft d. 03.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-189)

Til Socialforskningsinstituttet er afgivet udtalelse om "Register til brug for undersøgelsen: Befolkningens holdning til forskning".
Formålet med registeret er at belyse danskernes kendskab, tillid, interesse og holdning til forskning. Registeret må kun indeholde oplysninger om op til 3.000 personer. Forskrifterne er trådt i kraft d. 03.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-190)

Til Socialforskningsinstituttet er afgivet udtalelse om "Register til brug for undersøgelsen: Evaluering af rådgivning ved skilsmisse".
Formålet med registeret er at belyse virkningen af den nye rådgivning, samt holdninger til og erfaringer med sagsbehandlingen i statsamterne. Undersøgelsen gennemføres i 1997 og 1998. Registeret må kun indeholde oplysninger om op til 5.000 personer. Forskrifterne er trådt i kraft d. 10.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-193)

Til Socialforskningsinstituttet er afgivet udtalelse om "Register til brug for undersøgelsen: Betalingsvillighed på Fyn".
Formålet med registeret er at belyse betalingsvillighed ved nedsat ventetid for hjerte-, hofte-, og grå stæroperation. Registeret må kun indeholde oplysninger om op til 2.000 personer. Forskrifterne er trådt i kraft d. 10.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-194)

Til Socialforskningsinstituttet er afgivet udtalelse om "Socialforskningsinstituttets register til brug for en undersøgelse af langvarigt passivt forsørgede".
Formålet med registeret er at tilvejebringe et datagrundlag for en analyse af passiv forsørgelse. Til det formål skal gennemføres en undersøgelse af et antal personer, der gennem længere tid har modtaget henholdsvis kontanthjælp og sygedagpenge og af et antal nye førtidspensionister for at afdække, hvordan den kommunale indsats opfattes, og hvordan den kan forbedres, herunder ved brug af flexjob. Registeret må kun indeholde oplysninger om op til 10.000 personer, samt fra 10.000 virksomheder. Forskrifterne er trådt i kraft d. 10.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-337-021)

Til Socialministeriet er afgivet udtalelse om "Registeret for selvmord".
Formålet med registeret er at samle oplysninger vedr. dødsfald katagoriserede under dødsmåderne selvmord og uoplyste (tvivlstilfælde) samt at indgå som grundmateriale for tværvidenskabelig forskning vedr. suicidal adfærd. Registeret må kun indeholde oplysninger om døde personer. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.10.1997. Erstatter tidligere forskrifter. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-169)

Til Socialministeriet er afgivet udtalelse om "Registeret for selvmordsforsøg".
Formålet med registeret er at registrere og indsamle oplysninger vedrørende alle selvmordsforsøg, der fører til kontakt med behandlingssystemet indenfor geografisk og administrativt afgrænsede områder, at sigte mod oprettelse af et landsdækkende register over suicidal adfærd samt at danne grundlagsmateriale for tværvidenskabelig forskning vedrørende suicidal adfærd. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der har foretaget selvmordsforsøg - ifølge Verdenssundhedsorganisationens definition "en handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lign., eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der ville være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser". Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.10.1997. Erstatter tidligere forskrifter. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-168)

Til Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut er afgivet udtalelse om "Delregister over regnskabsførende jordbrugere og fiskere".
Formålet med registeret er at danne grundlag for udvælgelsen af repræsentative regnskabsudsnit inden for henholdsvis jordbrug og fiskeri til anvendelse dels i nationale regnskabsstatistikker, dels i det af De europæiske Fællesskaber etablerede Informationsnet for landøkonomisk bogføring. Registerenheder vedrørende jordbrugserhvervene indgår i det sekundære landbrugsregister, mens enheder vedrørende fiskerierhvervet ingår i fiskeriregnskabsstatistikregisteret. Registeret må kun indeholde oplysninger fra jordbrugs- og fiskeribedrifter, der er omfattet af rengskabsstatistikkernes undersøgelsesområder. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.05.1997. (Registertilsynets j.nr. 1996-339-101)

Til Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut er afgivet udtalelse om "Fiskeriregnskabsstatistikregisteret omfattende fiskeribedrifter, der giver erhvervsmæssigt fiskeri med en årlig omsætning over et vist minimum".
Formålet med registeret er at danne grundlag for en årlig repræsentativ regnskabsstatistik for fiskeriet. Registeret må kun indeholde oplysninger fra fiskeribedrifter med en årlig omsætning, der berettiger til fiskeribedriftens udvælgelse til fiskeriregnskabsstatistikken. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.05.1997. (Register-tilsynets j.nr. 1996-339-102)

Til Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut er afgivet udtalelse om "Regnskabsstatistikregister til belysning af økonomien i jordbruget".
Formålet med registeret er at danne grundlag for årlige, repræsentative regnskabsstatistikker over jordbrugsbedrifters økonomi, herunder beregning af driftsresultatet for en gruppe af landbrugsbedrifter, at videregive regnskabsmæssige oplysninger til det under Økonomiministeriet etablerede lovmodelsystem, samt specielle analyser og forskningsopgaver til belysning af jordbrugsøkonomiske forhold. Registeret må kun indeholde oplysninger om jordbrugsbedrifter. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.05.1997. (Registertilsynets j.nr. 1996-339-100)

Til Statshavnsadministrationen, Esbjerg er afgivet udtalelse om "Økonomisystem, SHÆ".
Formålet med registeret er at opsamle, registrere, bearbejde og præsentere alle transaktioner af økonomisk art, at udskrive faktura samt registrere og styre debitorer, at registrere leverandører, kreditorer samt varetage de deraf afledte betalingsrutiner, at registrere og styre lagerbeholdninger og -bevægelser, at registrere og styre timer, sager og projektregnskaber samt at registrere og styre anlægsaktiviteterne. Registeret må kun indeholde oplysninger om debitorer eller kreditorer. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.02.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-339-113)

Til Strukturdirektoratet er afgivet udtalelse om "Strukturdirektoratets konsulentordninger".
Formålet med registeret er at opbevare oplysninger af betydning for administration og udbetaling af tilskud til konsulentvirksomhed i henhold til lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed og lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. Registeret må kun indeholde oplysninger om faglige sammenslutninger og organisationer (foreninger), der modtager tilskud i henhold til de omtalte love samt medarbejdere ansat i foreninger, der modtager tilskud i henhold til de omtalte love. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-339-117)

Til Sundhedsstyrelsen er afgivet udtalelse om "Landsregisteret for Patologi".
Formålet med registeret er at danne grundlag for Sundhedsstyrelsens løbende statistik til belysning af patologisk- anatomiske undersøgelser, at bidrage som datakilde for Cancerregisteret, at bidrage til kvalitetsforbedring af Sundhedsstyrelsens øvrige registre indenfor vital- og sygehusområdet, at bidrage til den overordnede sygehus- og specialplanlægning, at bidrage til kvalitetssikring i sundhedsvæsenet, at bidrage til udvikling af referenceprogrammer i sundhedsvæsenet samt at bidrage til den lagervidenskabelige forskning. Registeret må kun indeholde oplysninger om de patologisk-anatomiske undersøgelser, der siden den 1. april 1997 er foretaget på danske sygehuses patologiafdelinger, ved privatpraktiserende speciallæger i patologi, ved tandlægeskolerne, ved de retsmedicinske institutter/universitetsinstitutter og ved andre instanser, der udfører patologisk- anatomiske undersøgelser. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-331-171)

Til Told- og Skattestyrelsen er afgivet udtalelse om "Administrativ Informations-database (AIDB) angående indikatorer, fejltyper og indsats".
Formålet med registeret er at indsamle og behandle informationer om antal fejl i de af virksomhederne afgivne angivelser, fejltyper, indikatorer, indsats m.v. og resultatet af indsatsen opdelt på registreringspligtige personer og virksomheder samt at foretage en mandtalsafstemning af Told•Skats stamregistre og indsætte årsagsforklaringer i et kommende stamregister. Formålet med indsatsen er at højne kvaliteten og dermed opnå en acceptabel kvalitet i angivelsesoplysninger og stamregistre, samt udvikle og dokumentere de bedste metoder til at opnå rigtige angivelsesoplysninger i rette tid. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer og virksomheder, der er eller har været registreret efter told-, skatte- og afgiftslovene samt registreringspligtige personer, der endnu ikke er registreret i Told•Skats stamregistre. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-335-030)

Til Told- og Skattestyrelsen er afgivet udtalelse om "Informationsmiljø i Told•Skat (IMITS)".
Formålet med registeret er at effektivisere informationsanvendelsen i Told•Skat, at forbedre service over for borgerne, at sikre hurtigere tilpasning af ændret og ny lovgivning, at sikre øget effektivitet og ensartethed i Told•Skats kontrol, at sikre øget træfsikkerhed og koordinering i forbindelse med kontrolopgaver, at danne grundlag for en effektiv opgaveløsning i Told•Skat, at etablere et fremtidssikret fundament for Told•Skats opkrævning, at sikre en effektiv restanceinddrivelse samt at danne grundlag for det forebyggende restancearbejde. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, selskaber og andre juridiske enheder, der er eller har været registreret hos Told•Skat efter eksempelvis told- og/eller forbrugsafgiftslovningen, merværdiafgiftsloven, lov om bidrag til arbejdsmarkedsfonde, kildeskatteloven og selskabsskatteloven. Forskrifterne er trådt i kraft d. 15.06.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-339-111)

Til Told- og Skattestyrelsen er afgivet udtalelse om "Register over vurderingsrådsmedlemmer og kontaktpersoner på ejendomsvurderingsområdet".
Formålet med registeret er at skabe et samlet overblik over sammensætningen af organisationen vedrørende ejendomsvurderingen, samt at lette tilsynet med og administrationen af ejendomsvurderingsområdet. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der indgår i ejendomsvurderingsorganisationen (vurderingsrådsmedlemmer og disses suppleanter, kontaktpersoner vedrørende vurderingsopgaven ved kommunerne og told- og skatteregionerne samt særligt sagkyndige m.v). Forskrifterne er trådt i kraft d. 15.06.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-339-109)

Til Told- og Skattestyrelsen er afgivet udtalelse om "Register over projekter med investering i udenlandske afskrivningsberettigede ejendomme".
Formålet med registeret er at anvende det som styringsredskab under en kontrolaktion mod alle kendte projekter med investering i udenlandske afskrivningsberettigede ejendomme, og til styring af den senere ligningsmæssige behandling af de investorer, der er tilknyttet projekterne. Registeret må kun indeholde oplysninger om virksomheder og personer, som er involveret i projekter med investering i udenlandske afskrivningsberettigede ejendomme. Forskrifterne er trådt i kraft d. 21.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-335-034)

Til Told- og Skattestyrelsen er afgivet udtalelse om "Register til måling af kontrolindsatsen og opfyldelse af Told•Skats nye kontrolstrategi".
Formålet med registeret er at lette indsamlingen og bearbejdelsen af erfaringsmateriale vedrørende gennemførte kontroller, som kan danne grundlag for valg/prioritering af mål og for at afdække hvilke registreringer, der er relevant at foretage på de enkelte områder. Registeret må kun indeholde oplysninger om virksomheder og personer, som har været underkastet kontrol. Forskrifterne er trådt i kraft d. 24.02.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-339-110)

Til Told- og Skattestyrelsen er afgivet udtalelse om "Register til administration af forsendelsesordningen (EUFOR)".
Formålet med registeret er at effektivisere administrationen omkring forsendelsesordningen. Registeret må kun indeholde oplysninger om virksomheder og personer, der optræder som hovedforpligtigede og/eller kautionister i forbindelse med forsendelsesordningen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 17.03.1997. (Registertil-synets j.nr. 1997-335-028)

Til Undervisningsministeriets økonomiafdeling er afgivet udtalelse om "Register over skolekredsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer samt forstandere ved visse skoler".
Formålet med registeret er at indgå i behandlingen af ansøgninger om godkendelse og tilskud fra et antal nye fri kostskoler og anmeldelse fra et antal frie grundskoler. Oplysningerne forelægges alle de omfattede nye skoler. Registeret må kun indeholde oplysninger om skolekredsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer og forstandere/ skoleledere 1) ved visse nye frie kostskoler og frie grundskoler, der har ansøgt om godkendelse af en fri kostskole eller har anmeldt en fri grundskole i Undervisningsministeriet, 2) ved de skoler, der er omfattet af lov nr. 506 af 12. juni 1996, samt 3) ved de frie kostskoler, der den 18. marts 1996 har modtaget afslag på ansøgning om godkendelse og tilskud, og de frie grundskoler, som Undervisningsministeriet den 18. marts 1996 har meddelt ikke opfylder betingelserne for at modtage tilskud. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.12.1997. Erstatter tidligere forskrifter. (Registertilsynets j.nr. 1997-336-022)

Til Undervisningsministeriet er afgivet udtalelse om "Undervisningsministeriets register over daghøjskoler".
Formålet med registeret er bl.a. at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker til brug for policyarbejde, at danne grundlag for tilsyn og kontrol med deltagelsen og undervisningen på daghøjskoler, at danne basis for en løbende evaluering af lov om daghøjskoler med henblik på en revision af lovteksten samt at danne grundlag for afgørelser vedrørende personer (undervisere/deltagere) og daghøjskoler. Registeret må kun indeholde oplysninger om deltagere på daghøjskolerne eller om personer, som underviser på daghøjskolerne samt oplysninger om disse personers kursussted. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-336-019)

Til Undervisningsministeriet er afgivet udtalelse om "Undervisningsministeriets register over produktionsskoler".
Formålet med registeret er bl.a. at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker til brug for policyarbejde, at danne grundlag for tilsyn og kontrol med deltagelsen og undervisningen på produktionsskoler, at danne basis for en løbende evaluering af lov om produktionsskoler med henblik på en revision af lovteksten samt at danne grundlag for afgørelser vedrørende personer (undervisere/deltagere) og produktionsskoler. Registeret må kun indeholde oplysninger om deltagere på produktionsskolerne eller om personer, som underviser på produktionsskolerne samt oplysninger om disses personers kursussted. Forskrifterne er endnu ikke trådt ikraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-336-018)

2. Amtskommunale registre

Til Frederiksborg Amtskommune er afgivet udtalelse om "Frederiksborg Amts PæDiaBet register".
Formålet med registeret er at registrere kliniske data på børn og unge med insulinkrævende diabetes mellitus i Frederiksborg Amt til brug for behandling og forskning, at bidrage til en løbende kvalitetssikring af behandlingen af børn og unge med IDDM, samt at foretage indberetninger til Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer samt pårørende til disse, der behandles ved Børneafdeling H, Hillerød Sygehus. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-216)

Til Frederiksborg Amtskommune er afgivet udtalelse om "Frederiksborg Amts Sundhedsvæsens patientklage-og erstatningssystem".
Formålet med registeret er som et administrativt dagligt arbejdsredskab at sikre systematisk opbevaring af data i forbindelse med behandlingen af skriftlige klager og erstatningssager indgivet af patienter over behandlingen på sygehusene og i sundhedsforvaltningen i Frederiksborg Amt. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er eller har været omfattet af klage- og erstatningssager. Forskrifterne er trådt i kraft d. 26.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-342-018)

Til Frederiksborg Amtskommune er afgivet udtalelse om "Kommunikationscentrets Elevsystem".
Formålet med registeret er at lette administrationen ved at samle alle relevante oplysninger om elever, der modtager ydelser på Kommunikationscentret. Registeret må kun indeholde oplysninger om elever og lærere på Kommunikationscentret. Forskrifterne er trådt i kraft d. 26.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-346-018)

Til Frederiksborg Amtskommune er afgivet udtalelse om "Laboratorie Informations System til Klinisk kemi ved Frederiksborg Amts Sygehuse".
Formålet med registeret er som et dagligt arbejdsredskab at modtage rekvisitioner, registrere og afsende analysesvar til rekvirerende sygehusafdelinger og læger samt understøtte administration og kvalitetsstyring. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, for hvilke en sygehusafdeling eller en læge har rekvireret en laboratorieundersøgelse. Forskrifterne er trådt i kraft d. 20.02.1997. (Registertilsynets j.nr. 1996-340-178)

Til Fyns Amtskommune er afgivet udtalelse om "Elevjournal på amtets Specialundervisningscenter for Voksne, Sydfyn".
Formålet med registeret er at lette institutionens administrative arbejde og derved forbedre servicen over for samarbejdspartnere og centrets elever. Registeret må kun indeholde oplysninger om optagne elever på amtets Specialundervisningscenter for Voksne, Sydfyn. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.06.1997. (Registertilsynets j.nr. 1996-346-017)

Til Fyns Amtskommune er afgivet udtalelse om "Forebyggelsesregister om Sundhedsstatus og Funktionsevne for ældre på Fyn".
Formålet med registeret er at bidrage til opstilling af mål for forebyggende indsats, samt evaluere effekt af forebyggende indsats over for enkeltpersoner i amtet. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer der på dato for registrerig er 60 år eller derover og har bopæl i Fyns Amt. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-347-050)

Til Fyns Amtskommune er afgivet udtalelse om "Forskning i mammografiscreening ved Fyns Amts Center for Mammografiscreening".
Formålet med registeret er at kvalitetsikre, føre statistik og forskning. Registeret må kun indeholde oplysninger om kvinder, der er screenet i Fyns Amts Center for Mammografiscreening. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1996-341-026)

Til Fyns Amtskommune er afgivet udtalelse om "Fyns Amts register for tilskadekomne modtaget ved skadestuen, Ortopædisk afdeling O, Odense Universitetshospital".
Formålet med registeret er forskning, kvalitetssikring samt statistiske analyser af ulykkeshyppighed, ulykkesmekanismer og ulykkeårsager, herunder specielt detailleret trafikulykkesstatistik. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter modtaget i skadestuen, Ortopædkirurgisk afdeling O, Odense Universitetshospital. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-341-035)

Til Fyns Amtskommune er afgivet udtalelse om "Fyns Amts beboersystem på institutioner under Handicapafdelingen".
Formålet med registeret er at lette institutionens administrative arbejde, herunder administrationen af beboernes økonomi samt at gøre denne så fleksibel og gennemskuelig for beboerne som muligt. Herved sikres en bedre sagsbehandling og dermed bedre service for beboerne samt institutionernes samarbejdspartnere (kommuner samt andre amter og institutioner). Registeret må kun indeholde oplysninger om klienter samt kontaktpersoner (personale, familie/værger og sagsbehandlere m.v.) for klienterne. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-347-049)

Til Fyns Amtskommune er afgivet udtalelse om "Fyns Amts Kvalitetsmonitorreringssystem af de fynske fødsler".
Formålet med registeret er at undersøge kvaliteten af de fynske fødsler ved hjælp af det primære resultatmål: Sunde børn og sunde mødre. Desuden har projektet til formål at undersøge fødslernes kvalitet ved hjælp af patient - og personaletilfredshed. Projektet skal danne grundlag for Fyns Amts videre kvalitetsudviklingsabejde på fødselsområdet. Registeret må kun indeholde oplysninger om fødselspatienter behandlet i regi af afdeling D Odense Universitetshospital, afdeling D Sygehus Fyn Svendborg, afdeling K Sygehus Fyn Faaborg. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.01.1998. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-211)

Til Fyns Amtskommune er afgivet udtalelse om "Fyns Amts PæDiaBet register".
Formålet med registeret er at registrere kliniske data på børn og unge med insulinkrævende diabetes mellitus i Fyns Amt til brug for behandling og forskning, at bidrage til en løbende kvalitetssikring af behandlingen af børn og unge med IDDM samt at foretage indberetninger til Dansk Register for Børne og Ungdomsdiabetes. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer samt pårørende til disse der behandles ved Børneafdelingen, Odense Universitetshospital. Forskrifterne er trådt i kraft d. 13.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-204)

Til Fyns Amtskommune er afgivet udtalelse om "Fyns Amts register over status for klienter på Rehabiliteringsafdelingens bo- og beskæftigelsesinstitutioner".
Formålet med registeret er at lette institutionernes administrative arbejde og derved forbedre servicen over for klienterne ved at skærpe medarbejdernes evne til at tage udgangspunkt i beboernes behov og ønsker, at sikre beboernes rettigheder, at give beboeren mulighed for at fokusere på eget liv og livsønsker og dermed se nye muligheder samt at sikre at institutionsopholdet ikke bliver længere end hvad nødvendigt er. Registeret må kun indeholde oplysninger om klienter på amtets bo- og beskæftigelsesinstitutioner. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-347-048)

Til Fyns Amtskommune er afgivet udtalelse om "GastroPæd, klinisk database for pædiatrisk gastroenterologi".
Formålet med registeret er opbevaring af patient-data med henblik på kvalitetskontrol. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter, der behandles i Det Børnekirurgiske Center, Afd. H og A, Odense Universitetshospital. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-187)

Til Fyns Amtskommune er afgivet udtalelse om "Kvalitetsudvikling af jobtrænings/puljejobordninger på Fyn".
Formålet med registeret er at lette den funktion, der består i overvågning, effektmåling og kvalitetsudvikling af den amtslige og de kommunale jobtræningsordninger/puljejobordninger på Fyn samt statistikkørsel i tilknytning til beskæftigelse af langtidsledige med henblik på kvartalsvis afrapportering over for revisionen og Arbejdsformidlingen. Registeret må kun indeholde oplysninger om de personer, der har, har haft eller skal have jobtræning/puljejob ved amtets forvaltninger og institutioner samt ved kommunale forvaltninger og institutioner på Fyn. Forskrifterne er trådt i kraft d. 02.01.1998. (Registertilsynets j.nr. 1997-347-047)

Til Fyns Amtskommune er afgivet udtalelse om "Medicinregistrering - geriatrisk afdeling Q, OUH".
Formålet med registeret er at indeholde oplysninger om medicin ordineret til patienter indlagt i geriatrisk afdeling Q. Registeret indeholder oplysninger om aktuelle ordinationer samt en historisk oversigt over den medicin der er givet til patienten under den aktuelle sygehusindlæggelse. Registeret må kun indeholde oplysninger om patientnavn, cpr-nr., adresse, medicin givet under indlæggelsen, samt dato for ordination og ophør af det enkelte medikament. Forskrifterne er trådt i kraft d. 03.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-194)

Til Københavns Amtskommune er afgivet udtalelse om "Den landsdækkende kliniske database for invasiv kardiologi og hjertekirurgi, Dansk Hjerteregister".
Formålet med registeret er at samle medicinske og administrative data om patienter, der venter på invasiv kardiologisk undersøgelse og behandling samt patienter henvist til hjertekirurgi på de sygehusafdelinger m.m., der er tilsluttet registeret, at skabe grundlag for gennem statistiske metoder at foretage sammenligninger og vurderinger af behandlingskvaliteten m.v. på de sygehusafdelinger m.m., der indberetter til registeret samt at danne baggrundsmateriale for medicinsk forskning. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter, som efter den 1. juni 1995 er henvist til invasiv kardiologi eller hjertekirurgi på offentligt eller privat sygehus i Danmark. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-215)

Til Københavns Amtskommune er afgivet udtalelse om "Den landsdækkende database "Dansk Reumatologisk Database" ".
Formålet med registeret er at samle medicinske og administrative data samt foretage en kontinuerlig registrering af kliniske og parakliniske fund og behandlinger gennem hele sygdomsforløbet hos reumatiske patienter i Danmark med henblik på en kvalitetsforbedring af behandlingen og forskningen i sygdommenes forløb og effekt af behandlinger på de sygehusafdelinger m.v., der er tilsluttet databasen samt at danne baggrundsmateriale for medicinsk forskning og helsetjenesteforskning. Registeret må kun indeholde oplysninger vedrørende personer, for hvike der efter den 1/1-97 er registreret kliniske og parakliniske fund på offentligt eller private sygehus/klinik i Danmark. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-223)

Til Københavns Amtskommune er afgivet udtalelse om "Den landsdækkende database over patienter præhospital behandlet for hjertestop".
Formålet med registeret er at samle medicinske og administrative data om patienter, der har modtaget præhospital behandling for hjertestop, samt om resultaterne af behandlingen til brug for fastholdelse og/eller udvikling af kvaliteten i behandlingen på de sygehusafdelinger m.m., der er tilsluttet databasen. Formålet er endvidere at danne baggrundsmateriale for medicinsk forskning og helsetjenesteforskning. Registeret må kun indeholde oplysninger vedrørende personer, som efter den 1. januar 1996 har modtaget præhospital hjertestopbehandling forinden ankomsten til offentligt eller privat sygehus/klinik i Danmark. Forskrifterne er trådt i kraft d. 20.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-197)

Til Københavns Amtskommune er afgivet udtalelse om "Københavns Amts Klientbetalingsregister".
Formålet med registeret er at give institutioner mulighed for beregning og opkrævning af beboerbetaling. Registeret må kun indeholde oplysninger om beboere på institutionen i henhold til bistandsloven, og om beboere over 18 år på institutioner i Københavns Amt, disses eventuelle ægtefæller, værger, forældre, pårørende eller andre, der varetager beboernes interesser. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-347-053)

Til Københavns Amtskommune er afgivet udtalelse om "Københavns Amts Økonomisystem".
Formålet med registeret er at lette amtets opgaver vedrørende budgettering og budgetkontrol, finansbogføring, udbetalinger (kreditor) og indbetalinger (debitor). Registeret må kun indeholde oplysninger om personer og virksomheder, der har eller har haft en økonomisk rettighed eller forpligtelse, som administreres af amtet. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-349-027)

Til Nordjyllands Amtskommune er afgivet udtalelse om "Administrativt system til Nordjyllands Amts Transfusionsvæsen".
Formålet med registeret er at indsamle, opbevare og anvende transfusionsmedicinske og andre klinisk immunologiske data til brug for sundhedsvæsenet i Nordjyllands Amt i forbindelse med transfusioner og immunologisk diagnostik. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, som har været i kontakt med sundhedsvæsenet i Nordjyllands Amt. Forskrifterne er trådt i kraft d. 09.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-199)

Til Nordjyllands Amtskommune er afgivet udtalelse om "Bakteriæmi databasen".
Formålet med registeret er at registrere og databehandle personhenførbare analyse- og undersøgelsesresultater fra Klinisk- Mikrobiologisk afdeling. Databasen har til formål at overvåge og rådgive rekvirenter i tilfælde af fundne bakteriæmi til brug for videre behandling af patientens sygdom. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer der på Aalborg Sygehus, Klinisk Mikrobiologisk afdeling, har modtaget behandling eller undersøgelse. Endvidere må der indgå oplysninger om rekvirerende hospitalsafdeling samt om foretagne undersøgelser, behandling og operation. Forskrifterne er trådt i kraft d. 12.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-185)

Til Nordjyllands Amt er afgivet udtalelse om "Den Danske Jod og Stofskifteundersøgelsesdatabase".
Formålet med registeret er at registrere og databehandle personhenførbare analyse- og undersøgelsesresultater fra undersøgelse på Centret for forebyggelse af struma og stofskiftesygdomme samt fra laboratoriesystemet labka på Klinisk Kemisk afd. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer der på Aalborg Sygehus, har modtaget behandling eller undersøgelse. Endvidere må der indgå oplysninger om rekvirerende hospitalsafdeling samt om foretagne undersøgelser, behandling og operation. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-202)

Til Nordjyllands Amtskommune er af gi vet udt al el se om "DSI=Pensi on t i l brug på amtspl ej ehj emmet Mari ested".
Formålet med registeret er at etablere et sikkert systematiseret registreringssystem til styring af midler - ind-og udbetalinger for beboere på plejehjemmet, samt registrering af værdigenstande modtagne til opbevaring, at skabe et enkelt og sikkert kasseregnskabssystem, der giver mulighed for løbende oversigter, omhandlende beboernes og afdelingsorienterede transaktioner samt at servicere egenbetaling, huslejeberegninger og andre ydelser. Registeret må kun indeholde oplysninger om beboere der er eller har været i forbindelse med amtsplejehjemmet Mariested. Forskrifterne er trådt i kraft d. 11.03.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-349-023)

Til Nordjyllands Amtskommune er afgivet udtalelse om "Handicapdatabasen".
Formålet med registeret er at registrere behandling af patienter som er i behandling på Børneafdelingen, Aalborg Sygehus, Nordjyllands Amtskommune. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer der på Aalborg Sygehus, Børneafdelingen, har modtaget behandling eller undersøgelse. Endvidere må der indgå oplysninger om rekvirerende hospitalsafdeling samt om foretagne undersøgelser, behandling og operation. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-201)

Til Nordjyllands Amtskommune er afgivet udtalelse om "PæDiaBet registeret".
Formålet med registeret er at registrere kliniske data på børn og unge med insulinkrævende diabetes mellitus i Nordjyllands Amt til brug for behandling og forskning, at bidrage til en løbende kvalitetssikring af behandlingen af børn og unge med IDDM, samt at foretage indberetninger til Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer der på Aalborg Sygehus, Frederikshavn Sygehus samt Hjørrings Sygehus, Børneafdelingen, har modtaget behandling eller undersøgelse. Endvidere må der indgå oplysninger om rekvirerende hospitalsafdeling samt om foretagne undersøgelser, behandling og operation. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-205)

Til Nordjyllands Amtskommune er afgivet udtalelse om "System Silkeborg Løn - Modul Arbejdsskade".
Formålet med registeret er at registrere arbejdsskader og formodet arbejdsbetingede lidelser og udskrivning af anmeldelser herom til relevante myndigheder samt til udarbejdelse af statistisk materiale på området. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er eller har været ansat i amtet. Forskrifterne er trådt i kraft d. 15.04.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-343-012)

Til Ringkjøbing Amtskommune er afgivet udtalelse om "Klager".
Formålet med registeret er at registrere antallet af klager på de enkelte afdelinger og sygehuse i Ringkjøbing Amt med henblik på at opnå en sikrere sagsgang, at lette det daglige administrative arbejde i sekretariatet, at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker med henblik på kvalitetssikring samt at kunne give klagere/patienter hurtigere betjening. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, som har klaget over behandling indenfor sundhedsvæsenet i Ringkjøbing Amt. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-349-024)

Til Roskilde Amtskommune er afgivet udtalelse om "CareMaster, Pædiatrisk Afdeling, Amtssygehuset Roskilde".
Formålet med registeret er at opsamle data til brug ved undersøgelse, behandling og pleje af patienter i Pædiatrisk Afdeling, at medvirke ved kvalitetssikring, og at medvirke til en kvalitetsbetonet og rationel patientbehandling. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter, der behandles i Pædiatrisk Afdeling på Amtssygehuset Roskilde. Forskrifterne er trådt i kraft d. 15.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-203)

Til Roskilde Amtskommune er afgivet udtalelse om "Den elektroniske Patientjournal, Amtssygehuset Roskilde".
Formålet med registeret er registrering, databehandling og arkivering af oplysninger til brug ved undersøgelse, behandling, pleje og kontrol af patienter, der er henvist til Amtssygehuset Roskilde. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter, der er eller har været i behandling på Amtssygehuset Roskilde, personale der deltager eller har deltaget i undersøgelse, behandling, pleje og kontrol af patienter på Amtssygehuset Roskilde, patientens læge og patientens pårørende. Forskrifterne er trådt i kraft d. 15.06.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-186)

Til Roskilde Amtskommune er afgivet udtalelse om "PæDiaBet, Pædiatrisk Afdeling, Amtssygehuset Roskilde".
Formålet med registeret er at registrere kliniske data på børn og unge med insulinkrævende diabetes mellitus til brug for behandling og forskning, at bidrage til en løbende kvalitetssikring af behandling af børn og unge med insulinkrævende diabetes mellitus (IDDM), samt at foretage indberetninger til Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter, der behandles på Pædiatrisk Afdeling på Amtssygehuset Roskilde, samt pårørende til disse. Forskrifterne er trådt i kraft d. 15.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-196)

Til Roskilde Amtskommune er afgivet udtalelse om "Register over deltagere i projekt "I gang hvor du bor" under Forebyggelsesrådet i Roskilde Amt".
Formålet med registeret er at registrere projektdeltagernes fysiske status ved 3 funktionsevnetests (ved projektstart, midtvejs i projektet og ved projeketafslutning medio 1998) samt deltagernes selvopfattede sociale og helbredsmæssige tilstand ifølge 2 spørgeskemabesvarelser (ved projektstart og ved projektafslutning) med henblik på at evaluere projektets betydning i sin helhed og for de enkelte deltagere. Registeret må kun indeholde oplysninger om deltagerne i projekt "I gang hvor du bor". Forskrifterne er trådt i kraft d. 15.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-347-051)

Til Roskilde Amtskommune er afgivet udtalelse om "Registreringssystemet AuditBase ved Høreklinikken, Øre-, Næse- og Halsafdelingen på Amtssygehuset Roskilde".
Formålet med registeret er at tilvejebringe en rationel og kvalitetsbetonet behandling af hørepatienter i Høreklinikken. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter, der er behandlet på Høreklinikken, Øre-, Næse- og Halsafdelingen på Amtssygehuset Roskilde. Forskrifterne er trådt i kraft d. 15.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-189)

Til Roskilde Amtskommune er afgivet udtalelse om "Tromborask på Roskilde Amts Sygehus Køge".
Formålet med registeret er at opbevare kliniske undersøgelsesresultater og laboratoriemålinger for de enkelte patienter i blodfortyndende behandling, at udskrive en patientrapport til den enkelte patient, samt at udskrive behandlingsstatistik, der viser gennemsnitsresultater, med løbende kvalitetsregistrering af behandlingen. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter, der går eller har gået til kontrol af blodfortyndende behandling i Medicinsk Ambulatorium på Roskilde Amts Sygehus Køge eller hos egen læge. Forskrifterne er trådt i kraft d. 15.06.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-184)

Til Storstrøms Amtskommune er afgivet udtalelse om "Arbejsskadesystem".
Formålet med registeret er at registrere arbejdsskader og formodet arbejdsbetingede lidelser og udskrivning af anmeldelser herom til relevante myndigheder samt til udarbejdelse af statistisk materiale på området. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er eller har været ansat i amtet. Forskrifterne er trådt i kraft d. 11.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-349-026)

Til Storstrøms Amtskommune er afgivet udtalelse om "Registeret over mikrobiologiske data på Storstrøms Amts Klinisk Mikrobiologiske Afdeling".
Formålet med registeret er at registrere mikrobiologiske og kliniske data med henblik på udskrift af laboratoriesvar til rekvirerende hospitalsafdelinger og læger samt at foretage en mikrobiologisk overvågning med infektionshygiejnisk, epidemiologisk og forskningsmæssigt sigte. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, for hvem der er undersøgt mikrobiologiske prøver, samt navne, adresser og telefonnumre på rekvirenter og andre afdelingen korresponderer med. Herudover kan registeret indeholde stamoplysninger for borgere i Storstrøms Amt til brug for indtastning af prøverekvisitioner. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-213)

Til Storstrøms Amtskommune er afgivet udtalelse om "Storstrøms Amts Sygesikringssystem".
Formålet med registeret er at foretage afregning af honorar til ydere, der har overenskomst med Sygesikringens Forhandlingsudvalg og har praksisadresse i amtet. Registeret har endvidere til formål at udskrive statistikker og økonomiske beregninger til de politiske udvalg. Registeret må kun indeholde oplysninger om ydere og borgere i amtet, samt antal ydelser og beløb der er udbetalt til ydere i vores amt for borgere med bopæl i amtet. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-347-052)

Til Storstrøms Amtskommune er afgivet udtalelse om "Storstrøms Amts Afregningssystem".
Formålet med registeret er at lette administrationen vedrørende beregning og udbetaling af lønydelser til klienter på amtets beskyttede værksteder. Registeret har endvidere til formål at styrke materialeflowet og beregningen af stykpriser på de produktionsmængder, der bliver produceret i amtets beskyttede værksteder. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er eller har været optaget på amtets beskyttede værksteder samt om kunder og leverandører. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-343-013)

Til Sønderjyllands Amtskommune er afgivet udtalelse om "Dansk Bechterew Register".
Formålet med registeret er at støtte bekæmpelsen i Danmark af hvirvelsøjlegigt (Morbus Bechterew, MB). Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter, der lider af hvirvelsøjlegigt i henhold til internationale klassifikationskriterier. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-188)

Til Sønderjyllands Amtskommune er afgivet udtalelse om "Informationssystem ved projekt Distriktsgeriatri ved Haderslev Sygehus".
Formålet med registeret er at opsamle, bearbejde og udskrive resultater af projekt Distriktsgeriatri. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der indgår i projekt og som projektlederen har indsamlet, eller som er indsamlet på projektlederens foranledning. Forskrifterne er trådt i kraft d. 07.04.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-180)

Til Sønderjyllands Amtskommune er afgivet udtalelse om "Sønderjyllands Amts PæDiaBet register".
Formålet med registeret er at registrere kliniske data på børn og unge med insulinkrævende diabetes mellitus i Sønderjyllands Amt til brug for behandling og forskning, at bidrage til en løbende kvalitetssikring af behandlingen af børn og unge med IDDM samt at foretage indberetninger til Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes. Registeret må kun indeholde oplysninger om de personer samt pårørende til disse der behandles ved Sønderborg Sygehus. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-200)

Til Sønderjyllands Amtskommune er afgivet udtalelse om "Sønderjyllands Amts Lægevagtregister".
Formålet med registeret er at sikre anvendelsen af korrekte personoplysninger, når der sker henvendelser til lægevagten, samt muliggøre edb-baseret ydelsesafregning af ydelser i lægevagten. Registeret må kun indeholde oplysninger om sikrede og børn af sikrede bosiddende i Sønderjyllands Amt, samt Ribe, Holsted, Brørup, Vejen, Vamdrup og Kolding Kommuner. Forskrifterne er trådt i kraft d. 19.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-212)

Til Vejle Amtskommune er afgivet udtalelse om "AUDITBASE ved Høreklinikken, Vejle Sygehus".
Formålet med registeret er at tilvejebringe en rationel og kvalitetsbetonet behandling af hørepatienter i Høreklinikken. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter, behandlet på Høreklinikken, Otologisk afdeling, Vejle Sygehus. Forskrifterne er trådt i kraft d. 19.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-210)

Til Vejle Amtskommune er afgivet udtalelse om "IPJ, Elektronisk patientjournal på Ortopædkirurgisk afdeling,
Vejle Sygehus". Formålet med registeret er at samle alle oplysninger i forbindelse med den enkelte patients kontakt med sygehuset, således at de let kan fremdrages ved patientens henvisning samt aktuelle og eventuelle senere behandling, at gøre det muligt til brug for sygehusets patientbehandling eller forskning, at fremdrage oplysninger om patienter, for hvem der er registreret bestemte diagnoser, undersøgelser, behandlinger m.v., at lette og hurtiggøre kommunikationen mellem sygehusets afdelinger, at lette det daglige administrative arbejde, at danne grundlag for opsamling af data til lokale og nationale kvalitetsdatabaser samt i øvrigt at danne grundlag for amtets planlægning af sundhedsvæsenet. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, som er henvist til eller som er eller har været til undersøgelse eller behandling på ortopædkirurgisk afdeling, Vejle Sygehus. Forskrifterne er trådt i kraft d. 20.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-191)

Til Vejle Amtskommune er afgivet udtalelse om "Kodak RIS 2010 - Røntgen Informations System".
Formålet med registeret er at registrere relevante informationer omkring røntgenundersøgelser. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, for hvilke en læge eller en sygehusafdeling har rekvireret en røntgenundersøgelse. Forskrifterne er trådt i kraft d. 22.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-183)

Til Vejle Amtskommune er afgivet udtalelse om "PROSBASE".
Formålet med registeret er at registrere og bearbejde kliniske og administrative data vedrørende patienter med godartet forstørrelse af blærehalskirtlen (Benign ProstataHyperplasi-BPH), der behandles på de til databasen tilsluttede afdelinger, at skabe grundlag for gennem statistiske metoder at foretage sammenligninger og vurderinger af behandlingskvaliteten m.v. på de afdelinger, der indberetter til registeret, samt at opsamle baggrundsmateriale for anden medicinsk forskning. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der behandles på de afdelinger eller hos de behandlere, der indberetter til registeret. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-341-038)

Til Vejle Amtskommune er afgivet udtalelse om "Vejle Amts PæDiaBet register".
Formålet med registeret er at registrere kliniske data på børn og unge med insulinkrævende diabetes mellitus i Vejle Amt til brug for behandling og forskning, at bidrage til en løbende kvalitetsikring af behandlingen af børn og unge med IDDM, samt at foretage indberetninger til Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer samt pårørende til disse, der behandles ved Kolding Sygehus. Forskrifterne er trådt i kraft d. 21.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-207)

Til Vestsjællands Amtskommune er afgivet udtalelse om "Decentralt Person Register (DPR)".
Formålet med registeret er at sikre korrekt identifikation af patienter i Vestsjælland Amts Sygehusvæsen, jf. Sundhedsstyrelsens publikation "Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet". Registeret må kun indeholde oplysninger om personer bosidende i Vestsjællands Amt samt amtets 4 rand kommuner, Holmegård, Næstved, Rønnede og Suså. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-214)

Til Vestsjællands Amtskommune er afgivet udtalelse om "Digitalrøntgen".
Formålet med registeret er at samle alle oplysninger i forbindelse med den enkelte patients kontakt med røntgenafdelingen på sygehuset, således at de let kan fremdrages ved patientens henvisning samt aktuelle og eventuelle senere undersøgelser og behandling, at gøre det muligt, til brug for sygehusenes patientbehandling eller forskning, at fremdrage røntgenoplysninger om patienter, for hvem der er registreret bestemte diagnoser, undersøgelser, behandlinger, indlæggelsesmåde m.v., at lette og hurtitiggøre kommunikationen mellem syge-husenes afdelinger, således at patientforløbet smidig- og hurtiggøres, at lette det administrative arbejde, at opfylde de til enhver tid gældende lovpligtige indberetninger til Sundhedsstyrelsen samt at danne grundlag for amtets planlægning af sygehusvæsenet. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, som er henvist til eller som er eller har været til undersøgelse eller behandling på røntgenafdelingen, Slagelse Centralsygehus. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1996-340-176)

Til Vestsjællands Amtskommune er afgivet udtalelse om "Klientjournal".
Formålet med registeret er at Misbrugscentret kan samle alle oplysninger i forbindelse med den enkelte stof-og alkoholklients kontakt med Misbrugscentret, således at de let kan fremdrages ved klienters henvisning samt aktuelle og eventuelle senere behandling, at gøre det muligt, til brug for klientbehandling eller forskning, at fremdrage oplysninger om klienter, for hvem der er registreret bestemte diagnoser, undersøgelser, behandlinger, indlæggelsesmåde og retslige foranstaltninger m.v., samt at lette og hurtiggøre kommunikationen mellem Misbrugscentrets afdelinger. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, som er henvist til eller som har været til undersøgelse eller behandling i Misbrugcentret. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.01.1998. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-208)

Til Viborg Amtskommune er afgivet udtalelse om "Viborg Amts PæDiaBet register".
Formålet med registeret er at registrere kliniske data på børn og unge med insulinkrævende diabetes mellitus i Viborg Amt til brug for behandling og forskning, at bidrage til en løbende kvalitetssikring af behandlingen af børn og unge med IDDM, samt at foretage indberetninger til Dansk Register for Børne og Ungdomsdiabetes. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer samt pårørende til disse der behandles ved Viborg Sygehus. Forskrifterne er trådt i kraft d. 30.07.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-198)

Til Viborg Amtskommune er afgivet udtalelse om "Viborg Amts journalsystem over sociale brugere".
Formålet med registeret er at føre elektronisk journalsystem over sociale brugere i Viborg Amt, at fungere som dagligt administrativt, planlægningsmæssigt og socialfagligt sagsbehandlersystem for sociale institutioner og forvaltning i Viborg Amt og at levere de nødvendige statistiske oplysninger til forvaltningens ledelse og det sociale udvalg samt eksterne myndigheder. Registeret må kun indeholde oplysninger om sociale brugere i henhold til bestemmelser i bistands- og sygehusloven. Forskrifterne er trådt i kraft d. 13.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-342-020)

Til Århus Amtskommune er afgivet udtalelse om "Dansk Transfusionsdatabase".
Formålet med registeret er at muliggøre systematisk indsamling af data vedrørende anvendelsen af blodkomponenter for herved at give mulighed for at vurdere forbrug og indikationer (transfusionspraksis). Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, for hvilke der er rekvireret undersøgelser med henblik på blodtransfusion. Forskrifterne er trådt i kraft d. 02.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-192)

Til Århus Amtskommune er afgivet udtalelse om "Database over patienter behandlet for kæbefraktur".
Formålet med registeret er at samle medicinske og administrative data om patienter, der modtager behandling for kæbefraktur til brug for kvalitetssikring. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, som efter den 1. april 1997 har modtaget behandling for kæbefraktur på offentligt eller privat sygehus/klinik i Danmark. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-341-034)

Til Århus Amtskommune er afgivet udtalelse om "IRIS".
Formålet med registeret er at registrere data, som er relevante for dokumentation af hvert enkelt behandlingsforløb med hjerte-lungemaskine og hertil relateret behandling (ECC). Desuden skal de indsamlede data anvendes til kvalitetssikring af og forskning i disse behandlingsforløb. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter, som behandles i regi af hjerte-lunge-karkirurgisk afdeling med anvendelse af hjerte-lungemaskine relaterede procedurer. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-219)

Til Århus Amtskommune er afgivet udtalelse om "Journal- og ventelisteadministrationssystem inden for Psykiatrien i Århus Amt".
Formålet med registeret er registrering af oplysninger om klienter med verserende sager inden for Psykiatrien i Århus Amt med henblik på effektiv planlægning af kapacitetsudnyttelsen indenfor det socialpsykiatriske område samt til planlægningsbrug i øvrigt. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der har sager verserende inden for Psykiatrien i Århus Amt. Forskrifterne er trådt i kraft d. 06.05.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-179)

Til Århus Amtskommune er afgivet udtalelse om "Koronar Hjertesygdom i Århus Amt".
Formålet med registeret er at lette administrative, behandlingsmæssige og videnskabelige arbejdsgange ved arbejdet med patienter med koronar hjertesygdom og deres nærmeste slægtninge. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter med koronar hjertesygdom behandlet af praktiserende læger og på sygehuse i Århus Amt samt patienternes førstegrads slægtninge (forældre, søskende, børn). Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft.(Registertilsynets j.nr. 1997-340-206)

Til Århus Amtskommune er afgivet udtalelse om "Register vedrørende beboeradministration på socialpsykiatriske døgninstitutioner under Psykiatrien i Århus Amt "PAS"".
Formålet med registeret er at lette institutionernes administrative arbejde, herunder administrationen af beboernes økonomi, samt at gøre denne så fleksibel og gennemskuelig for beboerne som muligt. Registeret må kun indeholde oplysninger om beboere, der bor på institutionerne. Forskrifterne er trådt i kraft d. 02.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-349-025)

Til Århus Amtskommune er afgivet udtalelse om "Statistikmodul for revalideringsområdet i Århus Amt".
Formålet med registeret er at sikre et bedre overblik over sammensætningen af, og ændringer i, institutionernes målgrupper. Dette datamateriale vil være et vigtigt bidrag til evaluering og udvikling af de nuværende institutionstilbud i overensstemmmelse med brugernes behov, planlægning og udvikling af nye revalideringstiltag i takt med ændringer i målgruppernes sammensætning og behov samt den samfundsmedicinske forskning primært i forhold til revalidender med svære helbredsmæssige vanskeligheder. Registeret må kun indeholde oplysninger om revalidender, der benytter et revalideringstilbud i henhold til Bistandsloven på revalideringsinstitutionerne i Århus Amt. Forskrifterne er trådt i kraft d. 17.06.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-341-033)

Til Århus Amtskommune er afgivet udtalelse om "Transfusionskvalitetsregisteret for Århus Universitetshospital".
Formålet med registeret er at opnå et rationelt grundlag, hvorpå man kan basere ændringer af transfusionspraksis, til gavn for patienter og donorer. Registeret vil blive benyttet til kvalitetssikring, og således bidrage til at sikre optimal behandling med blod og blodkomponenter. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, for hvilke der er rekvireret undersøgelser med henblik på blodtransfusion. Forskrifterne er trådt i kraft d. 02.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-193)

Til Århus Amtskommune er afgivet udtalelse om "Århus Amts NeoBase".
Formålet med registeret er at registrere data på børn, der indlægges på en børneafdeling i Århus Amt i 1. levemåned (for tidligt fødte børn dog indtil en korrigeret alder på 4 uger). Registeret skal anvendes til kvalitetskontrol af behandlingen af neonatale patienter. Registeret har endvidere til formål at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker på det pågældende område samt at samle pågældende oplysninger til brug for forskning. Registeret må kun indeholde oplysninger om patienter, der behandles på en børneafdeling i Århus Amt. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-341-039)

Til Århus Amtskommune er afgivet udtalelse om "Århus Amts Database over patienter behandlet med lumbal discusprolapsoperation".
Formålet med registeret er at samle medicinske/kirurgiske og administrative data om patienter, der har modtaget behandling med/for lumbal discusprolapsoperation samt om resultaterne af behandlingen til brug for fastholdelse og/eller udvikling af kvaliteten i behandlingen på de sygehusafdelinger m.m., der er tilsluttet databasen i Århus Amt, at danne baggrundsmateriale for medicinsk forskning og helsetjenesteforskning, samt at danne grundlag for indberetninger af oplysninger til den landsdækkende database over patienter behandlet med lokal discusprolapsoperation. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, som efter den 1/ 1-96 har modtaget behandling med/for lumbal discusprolapsoperation på offentligt eller privat sygehus/-klinik i Århus Amt. Forskrifterne er trådt i kraft d. 02.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-195)

Til Århus Amtskommune er afgivet udtalelse om "Århus Amts PæDiaBet register".
Formålet med registeret er at registrere kliniske data på børn og unge med insulinkrævende diabetes mellitus i Århus Amt til brug for behandling og forskning, at bidrage til en løbende kvalitetssikring af behandlingen af børn og unge med IDDM, samt at foretage indberetninger til Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der behandles for insulinkrævende diabetes mellitus i Århus Amt, og hvor der er givet samtykke til registreringen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 02.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-340-190)

3. Primærkommunale registre

Til Billund Kommune er afgivet udtalelse om "Journal over klienter i socialforvaltningen og pædagogisk-psykologisk rådgivning".
Formålet med registeret er at lette administrationen af behandlingen af sociale sager i kommunen ved at foretage journalisering og registrering af kommunens sociale sager. Registeret må kun indeholde oplysninger om kommunens sociale klienter og sager. Forskrifterne er trådt i kraft d. 26.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-366-129)

Til Bjerringbro Kommune er afgivet udtalelse om "JourLog, Bjerringbro Kommunes Edb-journalsystem".
Formålet med registeret er at opnå en effektiv og rationel styring af journalsager i Bjerringbro Kommune. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, institutioner, virksomheder m.v., som selv eller ved fuldmagt retter henvendelse til Bjerringbro Kommune, eller som kommunen retter henvendelse til, eller på anden måde er inddraget i sager, som kommunen behandler og som giver anledning til oprettelse af en journalsag. Forskrifterne er trådt i kraft d. 25.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-092)

Til Bjerringbro Kommune er afgivet udtalelse om "PPR System for Bjerringbro Kommune".
Formålet med registeret er at lette kommunens arbejde i forbindelse med administration af den pædagogiske psykologiske rådgivning til elever i skoler og børneinstitutioner i kommunen. Registeret må kun indeholde oplysninger om børn i daginstitutioner og skoler i kommunen samt personer, der henviser børn til PPR. Forskrifterne er trådt i kraft d. 25.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-366-128)

Til Bogense Kommune er afgivet udtalelse om "Bogense Kommunes Dagpengeopfølgningssystem".
Formålet med registeret er at skabe overblik over sammensætningen af sygedagpengemodtagerne, herunder dagpengesagens årsager, varighed og ophør samt hvilke erhvervsgrene og virksomheder sygedagpengemodtageren tilhører. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer for hvilke der er udbetalt dagpenge eller registreret en aftale om arbejdsgivers fritagelse for dagpengeforpligtelse. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-319)

Til Brande Kommune er afgivet udtalelse om "Cirius 2000".
Formålet med registeret er at lette og effektivisere kommunens arbejde med journalisering, dokumentstyring samt udarbejdelse af dagsordener, elektronisk arkivering af udskevne dokumenter til samtlige journalsager og ekspeditionssager, registrering af oplysninger, som danner grundlag for planlægning og prioritering af sagsbehandlingsarbejdet samt udarbejdelse af postlister, sager og dagsordener til udvalgsmøder. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, selskaber, fonde og foreninger, hvor kommunen er sagsbehandlende myndighed. Forskrifterne er trådt i kraft d. 10.03.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-085)

Til Brøndby Kommune er afgivet udtalelse om "Brøndby Kommunes Sagsstyringssystem til dødsboer".
Formålet med registeret er at lette skatteforvaltningen i det daglige arbejde med ligningen af dødsboer, idet systemet overvåger, at diverse tidsfrister overholdes. Registeret må kun indeholde oplysninger om afdøde personer, der skal slutlignes i kommunen samt oplysning om en eventuel ægtefælle/partner og eventuelle arvinger. Forskrifterne er trådt i kraft d. 10.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-126)

Til Dragsholm Kommune er afgivet udtalelse om "PC.Doc, Journalsystem".
Formålet med registeret er at lette Dragsholm Kommunes administration af arkiveringsfunktion og sagsbehandling af bl.a. KL-journalsager. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer og virksomheder, der har/er eller vil blive bosiddende i kommunen samt øvrig korrespondance, som er nødvendig for kommunens administration. Forskrifterne er trådt i kraft d. 03.06.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-091)

Til Egtved Kommune er afgivet udtalelse om "Egtved og Jelling Kommuners administrative klientregistersystem, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR".
Formålet med registeret er at lette det administrative arbejde omkring specialundervisningen i Egtved og Jelling Kommuner. Registeret må kun indeholde oplysninger om klienter, der er henvist til PPR. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-366-133)

Til Egvad Kommune er afgivet udtalelse om "PersonJournal".
Formålet med registeret er at opbevare sagsnotater om de kommunale forvaltningers klienter. Registeret må kun indeholde oplysninger om de til enhver tid værende klienter i kommunens administration. Forskrifterne er trådt i kraft d. 15.04.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-263)

Til Fredericia Kommune er afgivet udtalelse om "IBS-Vagtcentral".
Formålet med registeret er at kunne styre og behandle de kunder/klienter, der er tilknyttet Brand & Redning vagtcentral. Registeret må kun indeholde oplysninger om kunder/klienter med hvem der er indgået aftale om alarmbehandling ved Brand & Rednings vagtcentral. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.01.1998. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-171)

Til Fuglebjerg Kommune er afgivet udtalelse om "Sagsstyringssystem til dødsboer".
Formålet med registeret er at lette skatteadministrationen i det daglige arbejde med ligningen af dødsboer, idet systemet overvåger, at diverse tidsfrister overholdes. Registeret må kun indeholde oplysninger om afdøde personer, der skal slutlignes i kommunen samt oplysning om en eventuel ægtefælle/partner og eventuelle arvinger. Forskrifterne er trådt i kraft d. 13.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-125)

Til Faaborg Kommune er afgivet udtalelse om "Sagsstyringssystem til dødsboer".
Formålet med registeret er at lette skatteaministrationen i det daglige arbejde med ligningen af dødsboer, idet systemet overvåger, at diverse tidsfrister overholdes. Registeret må kun indeholde oplysninger om afdøde personer, der skal slutlignes i kommunen samt oplysning om en eventuel ægtefælle/partner og eventuelle arvinger. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-122)

Til Gedved Kommune er afgivet udtalelse om "Dokumenthåndteringssystem".
Formålet med registeret er at effektivisere journaliseringsfunktionerne og tilbyde EDB-baseret journalisering og sagsarkivering i et decentralt PC-miljø. Registeret anvendes til journalisering af sagsakter på sager, herunder ind- og udgående skrivelser. Registeret muliggør elektronisk oprettelse og opbevaring af selve sagsakterne, samt tilknyttede journaloplysninger. Journalsystemet tillader forespørgsel på enkeltsager, søgning efter sager og fremvisning af fundne akter samt tilknyttede journaloplysninger. Journalsystemet fremviser desuden journaloplysninger om sagerne, ordnet i forskellige skærmoversigter, f.eks. efter journalnummer, efter sagsbehandler, efter erindringsdato, postliste. Herudover kan der fortages udtræk i form af erindringslister, postlister, og der kan udføres statistiske opgaver. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er omtalt i eller relevante for de skrivelser og det materiale, der journaliseres og lagres. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.06.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-087)

Til Gladsaxe Kommune er afgivet udtalelse om "Gladsaxe Kommunes integrerede IT-system til ældreområdet".
Formålet med registeret er at lette det administrative arbejde omkring de ydelser, kommunens borgere tilbydes, at lette vagtplanlægning, at vise sammenhæng mellem eksisterende data, så fælles borgerdata kan medvirke til at yde en bedre service og forbedre kommunikationen mellem de forskellige personalegrupper, der betjener den ældre, at give overblik og forbedre ressourcestyringen af ydelserne til borgerne samt at danne statistik/ ledelsesinformation. Registeret må kun indeholde oplysninger om borgere, der modtager ydelser fra Gladsaxe Kommune inden for ældreområdet i form af hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, madservice og bolig. Forskrifterne er trådt i kraft d. 11.02.1998. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-310)

Til Gladsaxe Kommune er afgivet udtalelse om "Økonomisystem (ØS-2000)".
Formålet med registeret er at lette kommunens opgaver vedrørende budgettering, postering/regnskabsføring, budgetkontrol, registrering af ydelser efter bistandsloven og udbetaling. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der har eller har haft en økonomisk rettighed eller forpligtigelse, som administreres af kommunen. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-156)

Til Grindsted Kommune er afgivet udtalelse om "Hjemmevejledning".
Formålet med registeret er at registrere pesonbeskrivelser/plan for arbejdet mellem brugere af hjemmevejledning og hjemmevejlederen samt beskrive brugernes aktuelle støttebehov. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der har kontakt med social- og sunhedsforvaltningen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 13.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-298)

Til Hadsten Kommune er afgivet udtalelse om "Hjælpemiddelstyring".
Formålet med registeret er at styre udlån og lager af hjælpemidler i Hadsten Kommune. Registeret må kun indeholde oplysninger om borgere i Hadsten Kommune, der har fået tildelt hjælpemidler og/eller fået udført boligændringer. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.06.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-264)

Til Hammel Kommune er afgivet udtalelse om "Hammel Kommunes administrative Klientregistersystem, Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, PPR".
Formålet med registeret er at lette det administrative arbejde omkring specialundervisningen i Hammel Kommune. Registeret må kun indeholde oplysninger om klienter, der er henvist til PPR. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.03.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-366-124)

Til Herning Kommune er afgivet udtalelse om "Herning Kommunes register vedrørende forebyggende hjemmebesøg".
Formålet med registeret er at lette kommunens administration af lovgivning vedrørende tilbud af forebyggende hjemmebesøg for borgere over 75 år, at lette kommunens administration i forbindelse med afgivelse af oplysninger vedrørende de forebyggende hjemmebesøg til Danmarks Statistik samt at lette kommunens statistiske behandling af data, som er opsamlet i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg. Registeret må kun indeholde oplysninger vedrørende de borgere, som opfylder lovens kriterier omkring forebyggende hjemmebesøg. Forskrifterne er trådt i kraft d. 16.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-277)

Til Hillerød Kommune er afgivet udtalelse om "Hillerød Kommunes Kom H it ligningsregister".
Formålet med registeret er at opbevare, behandle og arkivere oplysninger, der er af betydning for borgere, virksomheder og andre juridiske enheders skattemæssige forhold, på en teknisk og økonomisk hensigtsmæssig måde i kommunens forvaltninger. Oplysningerne skal endvidere - i ikke-personhenførbar form - anvendes til styrings- og ledelsesmæssige formål i forvaltningerne. Registeret må kun indeholde oplysninger om borgere og andre juridiske enheder, for hvem Hillerød Kommune er eller har været slutmandtalskommune og/eller bopælskommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 24.04.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-098)

Til Hjørring Kommune er afgivet udtalelse om "Kom H it ligningsregister".
Formålet med registeret er at opbevare, behandle og arkivere oplysninger, der er af betydning for borgere, virksomheder og andre juridiske enheders skattemæssige forhold på en teknisk og økonomisk hensigtsmæssig måde i skatteforvaltningen. Oplysningerne skal endvidere - i ikke-personhenførbar form - anvendes til styrings- og ledelsesmæssige formål i skatteforvaltningen. Registeret må kun indeholde oplysninger om borgere og andre juridiske enheder, for hvem Hjørring Kommune er eller har været slutmandtalskommune og/eller bopælskommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 29.05.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-100)

Til Holbæk Kommune er afgivet udtalelse om "Holbæk, Tølløse, Svinninge og Jernløse Kommuners patientjournalsystem på den fælleskommunale tandreguleringsklinik i Holbæk".
Formålet med registeret er at lette klinikkens opgaver med administration og journalisering af visitations- og behandlingsoplysninger vedrørende den til klinikken hørende børnepopulation. Registeret må kun indeholde oplysninger om de børn i Holbæk, Jernløse, Tølløse og Svinninge Kommuner, som er tilknyttet tandreguleringsklinikken. Forskrifterne er trådt i kraft d. 19.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-305)

Til Holstebro Kommune er afgivet udtalelse om "Holstebro Kommunes Kom H it ligningsregister".
Formålet med registeret er at opbevare, behandle og arkivere oplysninger, der er af betydning for borgere, virksomheder og andre juridiske enheders skattemæssige forhold, på en teknisk og økonomisk hensigtsmæssig måde i kommunens forvaltninger. Oplysningerne skal endvidere - i ikke-personhenførbar form - anvendes til styrings- og ledelsesmæssige formål i forvaltningerne. Registeret må kun indeholde oplysninger om borgere og andre juridiske enheder, for hvem Holstebro Kommune er eller har været slutmandtalskommune og/eller bopælskommune. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-117)

Til Hvidebæk Kommune er afgivet udtalelse om "Hvidebæk Kommunes Dagpengeopfølgningssystem".
Formålet med registeret er at skabe overblik over sammensætningen af sygedagpengemodtagerne, herunder dagpengesagens årsager, varighed og ophør. Endvidere hvilke erhvervsgrene og virksomheder sygedagpengemodtageren tilhører. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer for hvilke, der er udbetalt dagpenge eller registreret en aftale om arbejdsgivers fritagelse for dagpengeforpligtelse. Forskrifterne er trådt i kraft d. 15.01.1998. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-318)

Til Hvidovre Kommune er afgivet udtalelse om "Boliganvisningssystem".
Formålet med registeret er at lette administrative arbejdsgange i forbindelse med boligopskrivning/boliganvisning samt udarbejdelse af statistikker. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der har ansøgt om bolig i Hvidovre Kommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 26.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-170)

Til Hvidovre Kommune er afgivet udtalelse om "Hvidovre Kommunes Kom H it Ligningsregister".
Formålet med registeret er at opbevare, behandle og arkivere oplysninger, der er af betydning for borgere, virksomheder og andre juridiske enheders skattemæssige forhold, på en teknisk og økonomisk hensigtsmæssig måde i kommunens forvaltninger. Oplysningerne skal endvidere - i ikke-personhenførbar form - anvendes til styrings- og ledelsesmæssige formål i forvaltningerne. Registeret må kun indeholde oplysninger om borgere og andre juridiske enheder, for hvem Hvidovre Kommune er eller har været slutmandtalskommune og/eller bopælskommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 20.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-104)

Til Hvidovre Kommune er afgivet udtalelse om "Vielsessystem".
Formålet med registeret er at lette administrative arbejdsgange i forbindelse med vielser/registreringer i Hvidovre Kommune. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der har ansøgt om prøvelsesattest til indgåelse af ægteskab/registreret partnerskab. Forskrifterne er trådt i kraft d. 19.03.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-151)

Til Høje-Taastrup Kommune er afgivet udtalelse om "Fraflytningregister, (udland)".
Formålet med registeret er at virke som sagsstyringsredskab, samt at kunne give en hurtigere ekspedition ved telefoniske henvendelser. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, som fraflytter Danmark, men som stadig er skattepligtige i Danmark. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.07.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-103)

Til Høje-Taastrup Kommune er afgivet udtalelse om "To- og fremmedsprogede småbørn".
Formålet med registeret er at tilvejebringe og vedligeholde data vedr. de i kommunen bosiddende 0-6 årige to- og fremmedsprogede børn, med henblik på gennemførelsen af opsøgende netværksarbejde med børnenes familier. Registeret må kun indeholde oplysninger om den målgruppe, der er defineret for projektet "Integration af to- og fremmedsprogede småbørn": 0-6 årige to- og fremmedsprogede børn bosiddende i Høje-Taastrup Kommune samt disse børns forældre. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.07.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-366-125)

Til Højreby Kommune er afgivet udtalelse om "Jet Form registeret".
Formålet med registeret er midlertidig lagring af data til udfyldelse af blanketter, samt at lagre udtræk fra lokale persondata-systemer til udfyldelse af adresseoplysninger på blanketter. Registeret må kun indeholde oplysninger om borgere med fast bopæl i Højreby Kommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 26.06.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-153)

Til Hørning Kommune er afgivet udtalelse om "Hørning Kommunes administrative klientregistersystem, Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, PPR".
Formålet med registeret er at lette det administrative arbejde omkring specialundervisningen i Hørning Kommune. Registeret må kun indeholde oplysninger om klienter, der er henvist til PPR. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-366-127)

Til Jelling Kommune er afgivet udtalelse om "Jelling og Egtved Kommuners administrative klientregistersystem, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR".
Formålet med registeret er at lette det administrative arbejde omkring specialundervisningen i Jelling og Egtved Kommuner. Registeret må kun indeholde oplysninger om klienter, der er henvist til PPR. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-366-132)

Til Jernløse Kommune er afgivet udtalelse om "Jernløse, Holbæk, Tølløse og Svinninge Kommuners patientjournalsystem på den fælleskommunale tandreguleringsklinik i Holbæk".
Formålet med registeret er at lette klinikkens opgaver med administration og journalisering af visitations- og behandlingsoplysninger vedrørende den til klinikken hørende børnepopulation. Registeret må kun indeholde oplysninger om de børn i Jernløse, Holbæk, Tølløse og Svinninge Kommuner, som er tilknyttet tandreguleringsklinikken. Forskrifterne er trådt i kraft d. 09.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-303)

Til Jægerspris Kommune er afgivet udtalelse om "Jægerpris Kommunes Remiteringssystem".
Formålet med registeret er at lette kommunens opgaver vedrørende udbetalinger via giro fra kommunen. Registeret må kun indeholde personhenførbare oplysninger om de personer/firmær, der har eller har haft økonomisk mellemværende med Jægerspris Kommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 23.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-164)

Til Jægerspris Kommune er afgivet udtalelse om "Jægerspris Kommunes Kassesystem".
Formålet med registeret er at lette kommunens opgaver vedrørende ind- og udbetalinger til kommunen. Registeret må kun indeholde personhenførbare oplysninger om de personer/firmær, der har eller har haft økonomisk mellemværende med Jægerspris Kommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 23.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-165)

Til Karlebo Kommune er afgivet udtalelse om "Karlebo Kommunes Sagsstyringssystem til dødsboer".
Formålet med registeret er at lette skatteadministrationen i det daglige arbejde med ligningen af dødsboer, idet systemet overvåger, at diverse tidsfrister overholdes. Registeret må kun indeholde oplysninger om afdøde personer, der skal slutlignes i kommunen samt oplysning om en eventuel ægtefælle/partner og eventuelle arvinger. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-118)

Til Kolding Kommune er afgivet udtalelse om "DOCS Open".
Formålet med registeret er at foretage dokumentregistrering og arkivering af kommunens ind- og udgående dokumenter. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer og virksomheder, der er eller har været bosiddende i kommunen eller har en sagsrelation til kommunen. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-094)

Til Kolding Kommune er afgivet udtalelse om "DokAjour".
Formålet med registeret er at foretage journalisering, dokumentregistrering, sagsstyring og arkivering af kommunens sager. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer og virksomheder, der er eller har været bosiddende i kommunen eller har en sagsrelation til kommunen. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-093)

Til Kollegiet, Gl. Køge Landevej er afgivet udtalelse om "Cyklon System Forsorg".
Formålet med registeret er at effektivisere den daglige klientadministration i forbindelse med klient indskrivning/ udskrivning, journalisering, opkrævning af opholdsbetaling samt løn- og arbejdsdusøradministration, at synliggøre anvendelsen af ressourcer, der anvendes indenfor institutionens område, at fungere som et operativt og effektivt styringsmiddel i det daglige arbejde i institutionen samt at give grundlag for årsberetning samt politisk prioritering i forbindelse med budgetlægning og fastlæggelse af fremtidige mål for institutionen. Registeret må kun indeholde oplysninger om klienter, der modtager serviceydelser fra Kollegiet, Gl. Køge Landevej. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.01.1998. (Registertilsynets j.nr. 1997-347-046)

Til Københavns Kommune er afgivet udtalelse om "Bydelsrådet på Indre Østerbros Journalsystem".
Formålet med registeret er at lette bydelsrådets arbejde i forbindelse med journalisering og fremfinding af ind- og udgået post samt at udarbejde breve samtidig med journaliseringen, således at oplysninger fra journalsystemet overføres til brevet. Endvidere anvendes systemet til udarbejdelse af statistikker og lister samt sagsstyring. Registeret må kun indeholde oplysninger om fysiske og juridiske personer samt projekter m.v. for hvilke, der er en sag i bydelen. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-090)

Til Københavns Kommune er afgivet udtalelse om "Edb-register til styring og administration af den amtskommunale undervisning af indvandrere".
Formålet med registeret er at lette styring og administration af de amts-kommunale undervisningstilbud til indvandrere, at danne grundlag for oplysninger om elevernes undervisningsmæssige forudsætninger og faktiske undervisningsforløb med henblik på styring og planlægning af deres undervisning, at danne grundlag for styring og administration af lærernes undervisning og øvrige undervisningsmæssige aktiviteter, at lette opgørelsen af kommunens undervisningsaktiviteter, at indgå i grundlaget for planlægning og effektivisering af kommunens indvandrerundervisning, at danne grundlag for betalingslister baseret på elevernes undervisning, bopæl og indvandrerkategori, at danne grundlag for betalingslister vedrørende elever bosat udenfor Københavns Kommune, at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker og indberetninger til eget og andre offentlige myndigheders brug. Registeret må kun indeholde oplysninger om lærere og elever, der henholdsvis forestår og deltager i indvandrerundervisning i Københavns Kommune, samt eventuelle sagsbehandlere i kommunen, Flygtninge-hjælpen eller A-kasse, hvortil regninger sendes. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-366-126)

Til Københavns Kommune er afgivet udtalelse om "Kongens Enghaves Bydelsråds Journalsystem".
Formålet med registeret er at lette bydelsrådets arbejde i forbindelse med journalisering og fremfinding af ind-og udgået post samt at udarbejde breve samtidig med journaliseringen således, at oplysninger fra journalsy-stemet overføres til brevet. Endvidere anvendes systemet til udarbejdelse af statistikker og lister samt sagsstyring. Registeret må kun indeholde oplysninger om fysiske og juridiske personer samt projekter m.v. for hvilke, der er en sag i bydelen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.03.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-084)

Til Københavns Kommune er afgivet udtalelse om "Københavns Kommunes VidenIndsamlingssystem".
Formålet med registeret er at indberette data til statistik, designe spørgeskemaundersøgelser, F.K. brugerundersøgelser og interne trivselsundersøgelser, registrere interviews og forskningsresultater. Registeret må kun indeholde oplysninger om de i undersøgelserne deltagende personer. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-361-023)

Til Københavns Kommune er afgivet udtalelse om "Københavns Økonomi- og Ressourcestyringssystem (KØR-systemet)".
Formålet med registeret er dels registrering af de budget- og regnskabsmæssige bevægelser samt status dels at fungere som økonomisk styringsværktøj i Københavns Kommune, bydelene i Valby, Indre Østerbro, Indre Nørrebro og Kgs. Enghave, samt selvejende og private institutioner, der har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Registeret må kun indeholde oplysninger om medarbejdere samt kreditorer og debitorer. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.01.1998. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-177)

Til Køge Kommune er afgivet udtalelse om "Arbejdsskadesystem".
Formålet med registeret er at foretage registrering af arbejdsulykker og formodede arbejdsbetingede lidelser og udskrivning af anmeldelser herom til relevante myndigheder samt til udarbejdelse af statistisk materiale på området. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er eller har været ansat i kommunen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 17.06.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-150)

Til Langeskov Kommune er afgivet udtalelse om "Kom H it ligningsregister".
Formålet med registeret er at opbevare og arkivere oplysninger, der er af betydning for borgere, virksomheder og andre juridiske enheders skattemæssige forhold, på en teknisk og økonomisk hensigtsmæssig måde i kommunens forvaltninger. Oplysningerne skal endvidere- i ikke-personhenførbar form - anvendes til styrings- og ledelsesmæssige formål i forvaltningerne. Registeret må kun indeholde oplysninger om borgere og andre juridiske enheder, for hvem Langeskov Kommune er eller har været slutmandtalskommune og/eller bopælskommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 13.05.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-102)

Til Langå Kommune er afgivet udtalelse om "Langå Kommunes Miljø-kontrol".
Formålet med registeret er at registrere miljø-kontrolarbejdet med virksomheder og landbrug i Langå Kommune. Registeret må kun indeholde oplysninger om virksomheder/landbrug, status, datoer for eventuelle henstillinger og påbud samt for landbrugenes vedkommende antal dyr katagoriseret efter art, gylletanks opførselsdato og møddingsforhold. Forskrifterne er trådt i kraft d. 02.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-182)

Til Langå Kommune er afgivet udtalelse om "Regnings- og budgetkontrol".
Formålet med registeret er at føre budgetmæssig kontrol med regninger for personers ophold i institutioner, hvor der foreligger refussionstilsagn til/fra Langå Kommune. Registeret må kun indeholde oplysninger om ovennævnte personer. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-173)

Til Ledøje-Smørum Kommune er afgivet udtalelse om "Sagsstyringssystem til dødsboer".
Formålet med registeret er at lette skatteadministrationen i det daglige arbejde med ligningen af dødsboer, idet systemet overvåger, at diverse tidsfrister overholdes. Registeret må kun indeholde oplysninger om afdøde personer, der skal slutlignes i kommunen samt oplysning om en eventuel ægtefælle/partner og eventuelle arvinger. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-111)

Til Ledøje-Smørum Kommune er afgivet udtalelse om "Sundhedspleje".
Formålet med registeret er at registrere fødsler, som grundlag for sundhedsplejen. Herunder rapportering til Sundhedsstyrelsen og udarbejdelse af statistikker. Registeret må kun indeholde oplysninger om børn og forældre (samt evt. plejeforældre) under sundhedsplejen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.09.1997. (Regi-stertilsynets j.nr. 1997-369-161)

Til Lemvig Kommune er afgivet udtalelse om "Amber Beskæftigelsessystem ved Job-Centret i Lemvig".
Formålet med registeret er at lette og effektivisere administrationen af beskæftigelsesordningerne og elevadministration. Registeret må kun indeholde oplysninger om de personer, som er omfattet af beskæftigelsesordningerne ved Lemvig Kommune og Lemvig Produktionsskole. Forskrifterne er trådt i kraft d. 20.02.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-262)

Til Lundtoft Kommune er afgivet udtalelse om "JETFORM registeret".
Formålet med registeret er midlertidig lagring af data til udfyldelse af blanketter i forbindelse med behandling af f.eks. indgivne ægteskabserklæringer, byggesager, pensionssager m.v. Registeret må kun indeholde oplysninger om borgere med fast bopæl i eller tilknyttet til Lundtoft Kommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 07.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-174)

Til Lyngby-Taarbæk Kommune er afgivet udtalelse om "Lyngby-Taarbæk Kommunes Kom H it ligningsregister".
Formålet med registeret er at opbevare, behandle og arkivere oplysninger, der er af betydning for borgere, virksomheder og andre juridiske enheders skattemæssige forhold på en teknisk og økonomisk hensigtsmæssig måde i kommunens forvaltninger. Oplysningerne skal endvidere - i ikke-personhenførbar form - anvendes til styrings- og ledelsesmæssige formål i forvaltningerne. Registeret må kun indeholde oplysninger om borgere og andre juridiske enheder, for hvem Lyngby-Taarbæk Kommune er eller har været slutmandtalskommune og/eller bopælskommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 03.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-115)

Til Maniitsoq Kommune er afgivet udtalelse om "Akissarsiat Lønsystem for offentlig virksomhed i Grønland".
Formålet med registeret er at opbevare almindelige personstamdata for ansatte og pensionsmodtagere i Maniitsoq Kommunes forvaltninger, institutioner og virksomheder, samt persondata for borgere, der modtager vederlag, sociale eller andre offentlige ydelser fra kommunen samt at opbevare løndata til statistik og planlægning. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er eller har været ansat i Maniitsoq Kommunes forvaltninger, institutioner og virksomheder, samt om borgere til hvem kommunen udbetaler sociale eller andre offentlige ydelser. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-389-014)

Til Maniitsoq Kommune er afgivet udtalelse om "Maniitsoq Kommunes lokale skattesystem".
Formålet med registeret er at opbevare almindelige skattedata for skattepligtige personer og selskaber samt arbejdsgivere med tilknytning til Maniitsoq Kommune, samt at opbevare skattedata til statistik og planlægning. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, selskaber og arbejdsgivere, der er eller har været tilknyttet Maniitsoq Kommune. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-385-007)

Til Maniitsoq Kommune er afgivet udtalelse om "Maniitsoq Kommunes lokale personregister".
Formålet med registeret er at opbevare almindelige personoplysninger på en teknisk og økonomisk hensigtsmæssig måde til brug i kommunens forvaltninger, at give de kommunale forvaltninger terminaladgang til disse personoplysninger, samt at formidle personoplysninger til brug i forbindelse med øvrige personrelaterede registre, der føres for Maniitsoq Kommunalbestyrelse. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, som er eller har været tilmeldt folkeregisteret med bopæl i en grønlandsk kommune, herunder områder uden for den kommunale inddeling i Grønland. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-389-015)

Til Maniitsoq Kommune er afgivet udtalelse om "Venteliste- og institutionssystem".
Formålet med registeret er at opbevare almindelige personstamdata for børn, der søger eller har plads i en kommunal institution i Maniitsoq Kommune, at opbevare institutionsoplysninger og ventelisteinformation samt at generere betalingsoplysninger til brug i Maniitsoq Kommunes bogholderi. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er eller har været på venteliste eller indmeldt i en af Maniitsoq Kommunes institutioner eller betalere for sådanne. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-387-005)

Til Maribo Kommune er afgivet udtalelse om "Beskæftigelseskontorets administrative system".
Formålet med registeret er at styre kommunens beskæftigelsesaktiviteter, at give beskæftigelseskontoret værktøj til nødvendig administrativ rutine og være basis for de lovpligtige indberetninger til Danmarks Statistik. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer der i forbindelse med lovgivningen er eller har været på aktiverings/kontanthjælp og jobtræning i Maribo Kommunes beskæftigelseskontor. Forskrifterne er trådt i kraft d. 11.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-309)

Til Midtdjurs Kommune er afgivet udtalelse om "Administrativ personregistersystem, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Nørre Djurs og Midtdjurs Kommuner, (PPR)".
Formålet med registeret er at lette det administrative arbejde, navnlig omkring udarbejdelse af statistik og indberetning til kommune, amt og stat. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er henvist til PPR. Forskrifterne er trådt i kraft d. 08.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-366-136)

Til Midtdjurs Kommune er afgivet udtalelse om "Margrethebørnehavens Administrationsregister".
Formålet med registeret er at sikre Margrethebørnehavens administration opdaterede oplysninger på børn, forældre og ansatte. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer der er tilknyttet Margrethebørnehaven. Forskrifterne er trådt i kraft d. 29.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-306)

Til Midtdjurs Kommune er afgivet udtalelse om "Midtdjurs og Nørre Djurs Kommuners administrative personregistersystem for pædagogisk, psykologisk rådgivning, (PPR)".
Formålet med registeret er at lette det administrative arbejde, navnlig omkring udarbejdelse af statistik og indberetning til kommune, amt og stat. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er henvist til PPR. Forskrifterne er trådt i kraft d. 08.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-366-137)

Til Midtdjurs Kommune er afgivet udtalelse om "Midtdjurs Kommunes Madservice".
Formålet med registeret er styring af kommunens madservice. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er tilknyttet ordningen for madservice i Midtdjurs Kommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 26.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-308)

Til Mændenes Hjems Bestyrelse er afgivet udtalelse om "Cyklon System Forsorg".
Formålet med registeret er at effektivisere den daglige klientadministration i forbindelse med klient indskrivning/ udskrivning, journalisering, opkrævning af opholdsbetaling samt løn- og arbejdsdusøradministration, at synliggøre anvendelsen af de ressourcer, der anvendes inden for institutionens område, at fungere som et operativt og effektivt styringsmiddel i det daglige arbejde i institutionen samt at give grundlag for årsberetning samt politisk prioritering i forbindelse med budgetlægning og fastlæggelse af fremtidige mål for institutionen. Registeret må kun indeholde oplysninger om klienter, der modtager serviceydelser fra Mændenes Hjem. Forskrifterne er trådt i kraft d. 27.06.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-275)

Til Nakskov Kommune er afgivet udtalelse om "Behovstyret Integreret Hjemmepleje".
Formålet med registeret er at fastlægge en enkel og grupperet oversigt over de serviceydelser, der bliver leveret i en organisatorisk sammenhængende Integreret Hjemmepleje, at beskrive klienternes aktuelle funktionsniveau og plejetyngde, at synliggøre anvendelsen af de ressourcer, der anvendes indenfor Hjemmeplejens område, at fungere som et operativt og effektivt styringsmiddel i det daglige arbejde i Hjemmeplejen, at give grundlag for årsberetning samt politisk prioritering i forbindelse med budgetlægning og fastlæggelse af mål for ældreområdet, samt at tage højde for ændringer og afgange, og dermed vise tendens i udviklingen af ældreområdet. Registeret må kun indeholde oplysninger om klienter, der modtager serviceydelser fra den kommunale hjemmeplejeordning, disses pårørende samt oplysninger om de af kommunens ansatte, der er tilknyttet hjemmeplejen samt disses pårørende og de forhandlere, der leverer produkter til kommunens hjemmepleje. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.03.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-261)

Til Nakskov Kommune er afgivet udtalelse om "Sagsstyringssystem til dødsboer".
Formålet med registeret er at lette skatteadministrationen i det daglige arbejde med ligningen af dødsboer, idet systemet overvåger, at diverse tidsfrister overholdes. Registeret må kun indeholde oplysninger om afdøde personer, der skal slutlignes i kommunen samt oplysning om en eventuel ægtefælle/partner og eventuelle arvinger. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-127)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Aftale Helse/Voksne".
Formålet med registeret er at lette administrationen ved betaling af hjemmehjælpstimer, som skal overføres i forbindelse med sparede hjemmehjælpstimer i psykiatrien. Registeret må kun indeholde oplysninger om klienter i psykiatrien, hvor der spares hjemmehjælpstimer. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-287)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Arbejdsplan - hjemmevejleder".
Formålet med registeret er at administrere/planlægge personalets arbejdstid. Registeret må kun indeholde oplysninger om ansat personale samt de klienter, de arbejder hos. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-363-025)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Beskyttet beskæftigelse § 91".
Formålet med registeret er at lette administrationen af udbetalinger vedr. beskyttet beskæftigelse. Registeret må kun indeholde oplysninger om klienter i beskyttet beskæftigelse. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-281)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Biloversigt".
Formålet med registeret er at lette administrationen af ansøgninger om biler og særlige indretninger af biler samt fritagelse for betaling af vægtafgift. Registeret må kun indeholde oplysninger om klienter, der har søgt om biler og særlige indretninger af biler samt fritagelse for betaling af vægtafgift. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-166)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Bortgivet formue".
Formålet med registeret er at lette administrationen af "fiktiv" indkomst i forbindelse med pensionsberegningen. Registeret må kun indeholde oplysninger om pensionister, der har bortgivet formue inden for de seneste 10 år. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-167)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Emner til bo og beskæftigelse".
Formålet med registeret er at lette administrationen og tildelingen af ledige pladser i bofællesskaber og beskæftigelse. Registeret må kun indeholde oplysninger om klienter, der er emner til bo og/eller beskæftigelse. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-291)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Heldagsskolen".
Formålet med registeret er at skaffe et samlet overblik over aktuelle brugere, samt at kontrollere, at normeringen overholdes i heldagsskolen. Registeret må kun indeholde oplysninger om brugerne af heldagsskolen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-366-135)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Hjemmevejleder klientliste".
Formålet med registeret er at lette administrationen i forbindelse med hjemmevejledning. Registeret må kun indeholde oplysninger om klienter hos hjemmevejlederne. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-283)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Huslejetræk i pensionen".
Formålet med registeret er at lette administrationen af huslejebetaling for pensionister. Registeret må kun indeholde oplysninger om pensionister, hvor huslejen administreres (betales). Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-168)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Hypotekbank".
Formålet med registeret er at lette administrationen af indeholdelse i pensionen og afregning af licensrestancer til Hypotekbanken. Registeret må kun indeholde oplysninger om pensionister, hvor der indeholdes licensrestance i pensionen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-169)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Klientstamme".
Formålet med registeret er at lette administration og opfølgning af personsager vedrørende ydelser. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, som modtager ydelser fra forvaltningen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-282)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Kubens beboere".
Formålet med registeret er at lette administrationen i forbindelse med beboere i Kuben. Registeret må kun indeholde oplysninger om beboere i Kuben. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-285)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Liste over hjemmehjælp".
Formålet med registeret er at lette administrationen af forbrug af hjemmehjælpstimer hos psykiatriske klienter. Registeret må kun indeholde oplysninger om psykiatriske klienter, som modtager hjemmehjælp. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-292)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "ON-File".
Formålet med registeret er at håndtere, dvs. registrere og arkivere, edb-dokumenter (f.eks. udgående dokumenter, dagsordens- og referatdokumenter), der udarbejdes af medarbejdere med adgang til Nordborg Kommunes netværk. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, virksomheder eller øvrige parter, som kommunen har eller har haft en sagsrelation til. Forskrifterne er trådt i kraft d. 19.03.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-083)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Oversigt - forlængelser".
Formålet med registeret er at lette administrationen i forbindelse med forlængelser af sygedagpengeperioden. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, hvor sygedagpengeperioden er forlænget. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-289)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Pensionsansøgninger".
Formålet med registeret er at lette administrationen i forbindelse med pensionsansøgninger. Registeret må kun indeholde oplysninger om pensionsansøgere. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-280)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Plejetilladelser".
Formålet med registeret er at lette administrationen af anbringelser af børn i familiepleje. Registeret må kun indeholde oplysninger om plejeforældre. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-294)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Psykiatrikoordinator - klientliste".
Formålet med registeret er at lette administrationen af psykiatrikoordinatorens arbejde med klienter. Registeret må kun indeholde oplysninger om psykiatrikoordinatorens klienter. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-284)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Regres - oversigt".
Formålet med registeret er at lette administrationen af sygedagpengesager, hvor der er mulighed for at gøre regres. Registeret må kun indeholde oplysninger om sygedagpengemodtagere, hvor der er mulighed for at gøre regres. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-288)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Tvangssager".
Formålet med registeret er at lette administrationen for Børn- og Ungeudvalget i forbindelse med tvangsanbringelsessager og genoptagelser. Registeret må kun indeholde oplysninger om tvangsanbragte børn. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-295)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Varighed - sygedagpenge".
Formålet med registeret er at lette administrationen af sygedagpenge. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der har modtaget sygedagpenge indtil eller ud over varighedsbegrænsningens indtræden. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-290)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Visiteret Støttecenter".
Formålet med registeret er at lette administrationen i forbindelse med visitering til Støttecenteret. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er visiteret til Støttecenteret. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-286)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "Værestedet".
Formålet med registeret er at skaffe et samlet overblik over de aktuelle brugere og de tiltag der er sket, medens de har været i værestedet. Registeret må kun indeholde oplysninger om værkstedets aktuelle brugere. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-293)

Til Nordborg Kommune er afgivet udtalelse om "§ 24-opfølgning".
Formålet med registeret er at få et samlet overblik over opfølgningen på sygedagpengeklienterne. Registeret må kun indeholde oplysninger om klienter, der modtager sygedagpenge. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-279)

Til Nykøbing F. Kommune er afgivet udtalelse om "Cyklon Care".
Formålet med registeret er at varetage administrationen af ydelserne til borgerne tilknyttet omsorgsafdelingens hjemmehjælp og hjemmesygepleje for at skabe en ensartet kvalitet i ydelserne til borgerne, at være et redskab til at forbedre ressourcestyringen, at styrke koordinering og informationsudvekslingen mellem omsorgsforvaltningens forskellige administrative områder og administrative led, at administrere og registrere hjælpemidler, at forbedre vagtplanlægingen, samt at registrere de tilknyttede personaleressourcer. Registeret må kun indeholde oplysninger om de personer, der som klienter er eller har været tilknyttet omsorgsafdelingen i forbindelse med tildeling af hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler og madservice. Endvidere oplysninger om de personer, der som personale er tilknyttet disse områder. Forskrifterne er trådt i kraft d. 18.06.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-265)

Til Næstved Kommune er afgivet udtalelse om "Næstved Kommunes Geografiske Informationssystem vedrørende pleje- hjælpemiddel- og omsorgsområdet".
Formålet med registeret er at effektivisere den løbende ressourcestyring og planlægning af pleje- hjælpemiddel- og omsorgsområdet. Registeret anvendes til at vise den geografiske fordeling af konkrete ydelser på plejehjælpemiddel- og omsorgsområdet og en sammenstilling af disse med persondata på ydelsesmodtagerne. De bearbejdede data anvendes dels som strategisk ledelsesinformation, dels som statistik- og prognoseværktøj og som element i den løbende ressourcestyring. Registeret må kun indeholde oplysninger om borgere som modtager eller har modtaget pleje- hjælpemiddel- og omsorgsydelser. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1996-367-253)

Til Nørre Alslev Kommune er afgivet udtalelse om "Sagsstyringssystem til dødsboer".
Formålet med registeret er at lette skatteadministrationen i det daglige arbejde med ligningen af dødsboer, idet systemet overvåger, at diverse tidsfrister overholdes. Registeret må kun indeholde oplysninger om afdøde personer, der skal slutlignes i kommunen samt oplysning om en eventuel ægtefælle/partner og eventuelle arvinger. Forskrifterne er trådt i kraft d. 12.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-114)

Til Nørre-Rangstrup Kommune er afgivet udtalelse om "Journalsystem (FICS journal- og dagsordensystem) i Nørre-Rangstrup Kommune".
Formålet med registeret er at lette administrationen vedrørende journalisering og styring af samtlige sager i Nørre-Rangstrup Kommune. Registeret har endvidere til formål at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker omkring sagsmængden i Nørre-Rangstrup Kommune og dermed for planlægningen i øvrigt i Nørre-Rangstrup Kommunes administration. Registeret må kun indeholde oplysninger om de personer, der indgår i kommunens sager. Forskrifterne er trådt i kraft d. 10.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-097)

Til Nørre Aaby Kommune er afgivet udtalelse om "Sagsstyringssystem til dødsboer til drift i kommunens skatteafdeling".
Formålet med registeret er at lette skatteadministrationen i det daglige arbejde med ligningen af dødsboer, idet systemet overvåger, at diverse tidsfrister overholdes. Registeret må kun indeholde oplysninger om afdøde personer, der skal slutlignes i kommunen samt oplysning om en eventuel ægtefælle/partner og eventuelle arvinger. Forskrifterne er trådt i kraft d. 26.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-123)

Til Odense Kommune er afgivet udtalelse om "Administrations- og analysesystem".
Formålet med registeret er at sammenstille relevante data fra kommunens produktions- og operationelle systemer i enkle og overskuelige strukturer for derved at skabe ny information stillet til rådighed for relevante brugergrupper til brug for planlægning, vurdering af målopfyldelse, kvalitetscheck og for generel information. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, som allerede er registrerede i kommunens edb-systemer. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-160)

Til Odense Kommune er afgivet udtalelse om "Dagsordenssystem".
Formålet med registeret er at lette arbejdet med udarbejdelse, koordinering og udgivelse af dagsordener og udvalgsreferater for Odense Kommune. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer med tilknytning til sager som behandles i udvalg i Odense Kommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 15.08.1997. (Re-gistertilsynets j.nr. 1997-369-154)

Til Odense Kommune er afgivet udtalelse om "Tid- og opgaveplan - TOP".
Formålet med registeret er at lette kommunens administration ved planlægning og styring af de ydelser/aftaler som tilbydes borgerne på følgende områder: Hjemmehjælp og hjemmesygepleje samt klientaftaler for sagsbehandlere på bistands- og sikringsområdet. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der har søgt om/modtager de nævnte ydelser, klienters ægtefælle, kontaktpersoner samt administrativt-, pleje- og omsorgspersonale. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-276)

Til Qeqertarsuaq Kommunea er afgivet udtalelse om "AKISSARSIAT Lønsystem for offentlig virksomhed i Grønland".
Formålet med registeret er at opbevare almindelige persondata for ansatte og pensionsmodtagere i Qeqertarsuaq Kommunes forvaltninger, institutioner og virksomheder, samt persondata for borgere, der modtager vederlag, sociale eller andre offentlige ydelser fra kommunen. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er eller har været ansat i Qeqetarsuaq Kommunes forvaltninger, institutioner og virksomheder, samt om borgere til hvem kommunen udbetaler sociale eller andre offentlige ydelser. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-389-011)

Til Qeqertarsuaq Kommunea er afgivet udtalelse om "Lokale personregister".
Formålet med registeret er at opbevare almindelige personoplysninger på en teknisk og økonomisk hensigtsmæssig måde til brug i kommunens forvaltninger, samt at give de kommunale forvaltninger terminaladgang til disse personoplysninger samt at formidle personoplysninger til brug i forbindelse med øvrige personrelaterede registre, der føres for Qeqertarsuaq Kommunalbestyrelse. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, som er eller har været tilmeldt folkeregisteret med bopæl i en grønlandsk kommune, herunder områder uden for den kommunale inddeling i Grønland. Registeret må endvidere indeholde oplysninger om personer, hvor Grønlands Hjemmestyre eller en grønlandsk kommune har registreret en aktuel sagsrelation til pågældende. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-389-012)

Til Qeqertarsuaq Kommunea er afgivet udtalelse om "Lokal skattesystem".
Formålet med registeret er at opbevare almindelige skattedata for skattepligtige personer og selskaber samt arbejdsgivere med tilknytning til Qeqertarsuaq kommune. Data opbevares til brug for skatteforvaltningens ad-ministrative opgaver i henhold til lov om indkomstskat samt at opbevare skattedata til statistik og planlægning. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, selskaber og arbejdsgivere, der er eller har været tilknyttet Qeqertarsuaq Kommune. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-385-006)

Til Qeqertarsuaq Kommunea er afgivet udtalelse om "Venteliste- og institutionssystem".
Formålet med registeret er at opbevare almindelige persondata for børn, der søger eller har plads i en kommunal institution i Qeqertarsuaq Kommune, at opbevare institutionsoplysninger og ventelisteinformation samt at generere betalingsoplysninger til brug i Qeqertarsuaq Kommunes bogholderi. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er eller har været på venteliste eller indmeldt i en af Qeqertarsuaq Kommunes institutioner eller betalere for sådanne. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-387-004)

Til Randers Kommune er afgivet udtalelse om "Kontanthjælpsstatistik".
Formålet med registeret er at føre statistik over Randers Kommunes kontanthjælpsmodtagere. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er bosat i Randers Kommune og modtager kontanthjælp. Forskrifterne er trådt i kraft d. 24.02.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-259)

Til Randers Kommune er afgivet udtalelse om "Randers Kommunes Kom H it ligningsregister".
Formålet med registeret er at opbevare, behandle og arkivere oplysninger, der er af betydning for borgere, virksomheder og andre juridiske enheders skattemæssige forhold på en teknisk og økonomisk hensigtsmæssig måde i kommunens forvaltninger. Oplysningerne skal endvidere - i ikke-personhenførbar form - anvendes til styrings- og ledelsesmæssige formål i forvaltningerne. Registeret må kun indeholde oplysninger om borgere og andre juridiske enheder, for hvem Randers Kommune er eller har været slutmandtalskommune og/eller bopælskommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.01.1998. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-124)

Til Randers Kommune er afgivet udtalelse om "Randers Kommunes lokale Personregister".
Formålet med registeret er at opbevare almindelige personoplysninger på en teknisk og økonomisk hensigtsmæssig måde til brug i kommunens forvaltninger, at give de kommunale forvaltninger terminaladgang til disse personoplysninger, og at formidle personoplysninger til brug i forbindelse med øvrige personrelaterede registre, der føres for Randers Byråd. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, som har eller har haft bopæl i Randers Kommune, personer, som Randers Kommune har et retsforhold til, eller personer, som er eller bliver registreret i et af de edb-registre. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.01.1998. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-172)

Til Ravnsborg Kommune er afgivet udtalelse om "Afstemning".
Formålet med registeret er afstemning af mellemregningskonti. Registeret må kun indeholde oplysninger som er nødvendige for afstemning af de enkelte konti. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-183)

Til Ravnsborg Kommune er afgivet udtalelse om "Afregning Amts/kommuneinstitutioner".
Formålet med registeret er budgetlægning og regnskabsopfølgning. Registeret må kun indeholde oplysninger om klienter anbragt på amts- og kommuneinstitutioner. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-311)

Til Ravnsborg Kommune er afgivet udtalelse om "Bestillingsmandsbog".
Formålet med registeret er at etablere en database over samtlige politiske udvalg m.v. Registeret må kun indeholde oplysninger om medlemmer i de jf. styrelseslovens politisk nedsatte udvalg, samt udvalg nedsat jf. særlige kommunale styrelsesregler og øvrige interne udvalg nedsat af enhedsforvaltningen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-178)

Til Ravnsborg Kommune er afgivet udtalelse om "Børn og Unge".
Formålet med registeret er administration af sager vedrørende børn og unge og deres familier. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer med relation til sager i forbindelse med børn og unge. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-315)

Til Ravnsborg Kommune er afgivet udtalelse om "Dagsordener/referater".
Formålet med registeret er at registrere dagsordener/referater. Registeret må kun indeholde oplysninger om sager behandlet i de jf. styrelseslovens politisk nedsatte udvalg, samt udvalg nedsat jf. særlige kommunale styrelsesregler og øvrige interne udvalg nedsat af enhedsforvaltningen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-179)

Til Ravnsborg Kommune er afgivet udtalelse om "Ejere af ejendomme i Vestergaardsudstykningen".
Formålet med registeret er at beregne/registrere data omkring ejere i Vestergaardsudstykningen til brug ved retssag. Registeret må kun indeholde oplysninger om nuværende og tidligere ejere af ejendomme i Vestergaardsudstykningen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-180)

Til Ravnsborg Kommune er afgivet udtalelse om "Foreningssekretariat".
Formålet med registeret er administration af foreningssekretariatet. Registeret må kun indeholde oplysninger om foreninger. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1998-369-185)

Til Ravnsborg Kommune er afgivet udtalelse om "Jobcenter".
Formålet med registeret er administration i forhold til aktiverings- og jobtræningspersoner. Registeret må kun indeholde oplysninger om aktiverings- og jobtræningspersoner. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-316)

Til Ravnsborg Kommune er afgivet udtalelse om "Klienter i Hjemmeplejen".
Formålet med registeret er at registrere hvilke klienter som får hjemmesygepleje. Registeret må kun indeholde oplysninger om ældre med behov for hjemmepleje i Ravnsborg Kommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-312)

Til Ravnsborg Kommune er afgivet udtalelse om "Ligning".
Formålet med registeret er at forberede/sagsbehandle Ravnsborg Kommunes borgeres ligningssager. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer optaget på kommunens slutmandtal (skat)/selskaber, fonde og foreninger m.v. med hjemsted i Ravnsborg Kommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-128)

Til Ravnsborg Kommune er afgivet udtalelse om "Løn og Personale".
Formålet med registeret er administration af løn- og personaleforhold for ansatte i Ravnsborg Kommune. Registeret må kun indeholde oplysninger om ansatte i kommunen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-363-027)

Til Ravnsborg Kommune er afgivet udtalelse om "Plejebørn".
Formålet med registeret er budgetlægning og regnskabsopfølgning samt udskrivning af regninger. Registeret må kun indeholde oplysninger om børn der er anbragt udenfor eget hjem. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-314)

Til Ravnsborg Kommune er afgivet udtalelse om "Ravnsborg Kommunes register til føring af klientjournal".
Formålet med registeret er at føre journal for sager vedrørende ydelser efter den sociale lovgivning og derved effektivisere forvaltningens journalskrivning og arkivering af bilagsmateriale samt det daglige arbejde omkring sagsdokumentation og statistikker m.m. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, som har ansøgt kommunen om en social ydelse eller på anden måde har en relation til kommunen under den sociale lovgivning. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-104)

Til Ravnsborg Kommune er afgivet udtalelse om "Ravnsborg Kommunes register PC-Doc".
Formålet med registeret er at lette Ravnsborg Kommunes administration af arkiveringsfunktion og sagsbehandling. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer og virksomheder, der har, er eller vil blive bosiddende i kommunen samt øvrig korrespondance, som er nødvendig for kommunens administration. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-100)

Til Ravnsborg Kommune er afgivet udtalelse om "Registrering af arbejdsskader".
Formålet med registeret er at registrere arbejdsskader i hele organisationen. Registeret må kun indeholde oplysninger om ansatte i Ravnsborg Kommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-363-026)

Til Ravnsborg Kommune er afgivet udtalelse om "Revalidering".
Formålet med registeret er budgetlægning og regnskabsopfølgning. Registeret må kun indeholde oplysninger om klienter der modtager ydelser i forbindelse med revalidering. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-313)

Til Ravnsborg Kommune er afgivet udtalelse om "Valg".
Formålet med registeret er at styre såvel kommunale samt øvrige valg i kommunen. Registeret må kun indeholde oplysninger om opstillede kandidater/tilforordnede/valgstyreformænd. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-181)

Til Rudkøbing Kommune er afgivet udtalelse om "Sagsstyringssystem til dødsboer".
Formålet med registeret er at lette skatteadministrationen i det daglige arbejde med ligningen af dødsboer, idet systemet overvåger, at diverse tidsfrister overholdes. Registeret må kun indeholde oplysninger om afdøde personer, der skal slutlignes i kommunen samt oplysning om en eventuel ægtefælle/partner og eventuelle arvinger. Forskrifterne er trådt i kraft d. 16.01.1998. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-129)

Til Ryslinge Kommune er afgivet udtalelse om "Journal- og dagsordenssystem ved Ryslinge Kommune".
Formålet med registeret er at registrere og styre journalsager med tilhørende dokumenter samt danne dagsorden og referat til/fra udvalgenes møder. Registeret må kun indeholde oplysninger om journaliserede sager samt dokumenter som indgår i sagerne. Forskrifterne er trådt i kraft d. 12.05.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-089)

Til Rønde Kommune er afgivet udtalelse om "Breve, sagsfremstillinger og revisionsrapporterskatbsr".
Formålet med registeret er at lette Rønde Kommunes administration og tilrettelæggelse af ligning og revision, herunder lette notatforpligtigelsen i forhold til forvaltningslovens bestemmelser. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer og/eller selskaber, der i henhold til skattelovgivningen skal slutlignes i kommunen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 09.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-121)

Til Rønde Kommune er afgivet udtalelse om "Register vedrørende klager til skatteankenævnet".
Formålet med registeret er at lette kommunens administration og tilrettelæggelse af behandling af klager over skatteansættelser, herunder lette notatforpligtelsen i forhold til forvaltningslovens bestemmelser samt at danne grundlag for udarbejdelse af statistisk materiale til brug for de centrale skattemyndigheder, Kommunernes Landsforening og byrådet. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer og/eller selskaber, der for klageåret er slutlignet i Rønde Kommune og som i henhold til skattestyrelsesloven har klaget over afgørelser truffet af den kommunale skattemyndighed. Forskrifterne er trådt i kraft d. 09.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-120)

Til Rønnede Kommune er afgivet udtalelse om "Kommunedatas Skoledatasystem for Rønnede Kommune".
Formålet med registeret er at lette kommunens administration og planlægning af det kommende skoleår, samt ressource- og statistikindberetningen til Undervisningsministeriet. Registeret må kun indeholde oplysninger om lærere og personer, der er beskæftiget ved kommunens skolevæsen, samt elever på kommunens skoler. Forskrifterne er trådt i kraft d. 11.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-366-131)

Til Rønnede Kommune er afgivet udtalelse om "Rønnede Kommunes PC-Doc register".
Formålet med registeret er at lette Rønnede Kommunes administration af arkiveringsfunktion og sagsbehandling. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer og virksomheder, der har, har været, er eller vil blive bosiddende i kommunen samt øvrig korrespondance, som er nødvendig for kommunens administration. Forskrifterne er trådt i kraft d. 11.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-095)

Til Silkeborg Kommune er afgivet udtalelse om "Beskæftigelses Ordningens Administrative System win for Silkeborg Kommune".
Formålet med registeret er at give kommunens job- og beskæftigelseskonsulenter et værktøj til effektiv udførelse af nødvendige administrationsrutiner som følge af lov- og regelsæt i den offentlige beskæftigelsesordning. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der i forbindelse med beskæftigelsesordningen selv henvender sig til Jobservice eller henvises hertil fra anden offentlig myndighed. Herudover må registeret indeholde oplysninger, der er nødvendige eller af klar betydning for administrationen af beskæftigelsesordningen, herunder oplysninger om virksomheder, beskæftigelsesområder, projekter, kurser, uddannelse m.v. Endelig må registeret indeholde regnskabs- og økonomioplysninger med henblik på at afgrænse/klarlægge bl.a. kommunaløkonomiske konsekvenser som følge af tiltag i forbindelse med anvendelsen af lov- og regelsættet i beskæftigelsesordningen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 15.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-272)

Til Silkeborg Kommune er afgivet udtalelse om "Kom H it ligningsregister".
Formålet med registeret er at opbevare, behandle og arkivere oplysninger, der er af betydning for borgere, virksomheder og andre juridiske enheders skattemæssige forhold, på en teknisk og økonomisk hensigtsmæssig måde i kommunens forvaltninger. Oplysningerne skal endvidere - i ikke-personhenførbar form - anvendes til styrings- og ledelsesmæssige formål i forvaltningerne. Registeret må kun indeholde oplysninger om borgere og andre juridiske enheder, for hvem Silkeborg Kommune er eller har været slutmandtalskommune og/eller bopælskommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 14.04.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-099)

Til Silkeborg Kommune er afgivet udtalelse om "Lokalt personregister".
Formålet med registeret er at opbevare almindelige personoplysninger på en teknisk og økonomisk hensigtsmæssig måde til brug i kommunens forvaltninger, at give de kommunale forvaltninger terminaladgang til disse personoplysninger, og at formidle personoplysninger til brug i forbindelse med øvrige personrelaterede registre, der føres for Silkeborg Byråd. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, som har eller har haft bopæl i Silkeborg Kommune, personer, som Silkeborg Kommune har et retsforhold til, eller personer som er eller bliver registreret i et af de edb-registre. Forskrifterne er trådt i kraft d. 14.04.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-152)

Til Silkeborg Kommune er afgivet udtalelse om "Personalesystem KMD-PAS".
Formålet med registeret er at lette kommunens personaleadministration. Registeret må kun indeholde oplysninger om personale, som er ansat eller har været ansat ved kommunen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 26.05.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-363-024)

Til Sisimiut Kommune er afgivet udtalelse om "Lønsystem for offentlig virksomhed i Grønland".
Formålet med registeret er at opbevare almindelige personstamdata for ansatte og pensionsmodtagere i Sisimiut Kommunes forvaltninger, institutioner og virksomheder, samt persondata for borgere, der modtager vederlag, sociale eller andre offentlige ydelser fra kommunen. Personstamdata opbevares til brug for beregning og udbetaling af løn, honorar, vederlag, pensioner og feriepenge m.v., beregning og udbetaling af sociale og andre offentlige ydelser, registrering og tilbageholdelse af pensionsbidrag og faglige kontingenter m.v., registrering, beregning og tilbageholdelse af offentlige tilgodehavender i forbindelse med udbetaling af løn og offentlige ydelser samt personaleadministrative formål. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er eller har været ansat i Sisimiut Kommunes forvaltninger, institutioner og virksomheder, samt om borgere til hvem kommunen udbetaler sociale eller andre offentlige ydelser. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-383-005)

Til Sisimiut Kommune er afgivet udtalelse om "Sisimiut Kommunes lokale personregister".
Formålet med registeret er at opbevare almindelige personoplysninger på en teknisk og økonomisk hensigtsmæssig måde til brug for kommunens forvaltninger, at give de kommunale forvaltninger terminaladgang til disse personoplysninger, samt at formidle personoplysninger til brug i forbindelse med øvrige personrelaterede registre, der føres for Sisimiut Kommunalbestyrelse. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, som er eller har været tilmeldt folkeregisteret med bopæl i en grønlandsk kommune, herunder områder uden for den kommunale inddeling i Grønland. Registeret må endvidere indeholde oplysninger om personer, hvor Grønlands Hjemmestyre eller en grønlandsk kommune har registreret en aktuel sagsrelation til pågældende. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-389-013)

Til Skælskør Kommune er afgivet udtalelse om "Sagsstyringssystem til dødsboer".
Formålet med registeret er at lette skatteadministrationen i det daglige arbejde med ligningen af dødsboer, idet systemet overvåger, at diverse tidsfrister overholdes. Registeret må kun indeholde oplysninger om afdøde personer, der skal slutlignes i kommunen samt oplysning om en eventuel ægtefælle/partner og eventuelle arvinger. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-116)

Til Slagelse Kommune er afgivet udtalelse om "Slagelse Kommunes register PC-Doc Journal".
Formålet med registeret er at lette administrationen af sagsbehandling og arkiveringsfunktion. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer og virksomheder, der har relation til Slagelse Kommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 08.09.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-096)

Til Solrød Kommune er afgivet udtalelse om "Omsorgsregister Cyklon Care".
Formålet med registeret er at lave ressourcestyring samt koordinering på hjemmepleje/ældreområdet. Registeret må kun indeholde oplysninger om personale samt borgere tilknyttet Solrød Kommunes hjemmepleje/ sygepleje. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-273)

Til Spøttrup Kommune er afgivet udtalelse om "JournalArk".
Formålet med registeret er at lette administrationen af behandlingen af personsager i kommunen ved at foretage journalisering og registrering af kommunens personrelaterede sager i Social- og Kulturforvaltningen. Registeret må kun indeholde oplysninger om de til enhver tid visiterede klienter/brugere i Social- og Kulturforvaltningen vedrørende personsager ved Spøttrup Kommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 15.03.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-086)

Til Stevns Kommune er afgivet udtalelse om "DOCS Open".
Formålet med registeret er at foretage dokumentregistrering og arkivering af kommunens ind- og udgående dokumenter. Herudover arkivere sagsdata fra DokAjour, og dagsordener og referater fra DokDag. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer og virksomheder, der er eller har været bosiddende i kommunen eller har en sagsrelation til kommunen. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-102)

Til Stevns Kommune er afgivet udtalelse om "DokAjour".
Formålet med registeret er at foretage journalisering, dokumentregistrering, sagsstyring og arkivering af kommunens sager. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer og virksomheder, der er eller har været bosiddende i kommunen eller har en sagsrelation til kommunen. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-103)

Til Struer Kommune er afgivet udtalelse om "Ressourcestyringssystemet".
Formålet med registeret er at lette administrationen af kommunens entreprenøropgaver og dermed sikre større effektivitet af kommunens driftsvirksomhed, f.eks. styring af mandskab, maskiner og materiale for bedre overblik over ressourceanvendelsen, udarbejdelse af materiale til statistiske og planlægningsmæssige formål samt transaktioner til Kommunedatas økonomisystem - KMD/ØS, Kommunedatas lønsystem og Kommunedatas debitorsystem/regningsdebitor. Registeret må kun indeholde oplysninger om kommunalt ansat personale, maskiner og omkostningssteder. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.04.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-149)

Til Svendborg Kommune er afgivet udtalelse om "Sagsstyringssystem til dødsboer".
Formålet med registeret er at lette skatteadministrationen i det daglige arbejde med ligningen af dødsboer, idet systemet overvåger, at diverse tidsfrister overholdes. Registeret må kun indeholde oplysninger om afdøde personer, der skal slutlignes i kommunen samt oplysning om en eventuel ægtefælle/partner og eventuelle arvinger. Forskrifterne er trådt i kraft d. 27.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-119)

Til Svinninge Kommune er afgivet udtalelse om "Svinninge, Holbæk, Tølløse og Jernløse Kommuners patientjournalsystem på den fælleskommunale tandreguleringsklinik i Holbæk".
Formålet med registeret er at lette klinikkens opgaver med administration og journalisering af visitations- og behandlingsoplysninger vedrørende den til klinikken hørende børnepopulation. Registeret må kun indeholde oplysninger om de børn i Svinninge, Holbæk, Tølløse og Jernløse Kommuner, som er tilknyttet tandreguleringsklinikken. Forskrifterne er trådt i kraft d. 25.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-304)

Til Sydals Kommune er afgivet udtalelse om "Aktivitetstilbud og indsats for ikke-indlagte klienter med psykisk lidelse på mellem 18 og 67 år".
Formålet med registeret er at samle oplysninger om ikke-indlagte klienter med psykisk lidelse på mellem 18 og 67 år bosiddende i Sydals Kommune med henblik på at lave opsøgende besøg, at kortlægge behov for/ønsker om tilbud eller anden støtteindsats, samt at etablere aktivitetstilbud eller anden støtteindsats. Registeret må kun indeholde oplysninger om disse klienter. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-278)

Til Sydals Kommune er afgivet udtalelse om "Forebyggende hjemmebesøg til ældre".
Formålet med registeret er at samle oplysninger om målgruppen med henblik på at kunne følge op på behov/ problemer ved hvert nyt besøg og at kunne udarbejde statistik til brug i planlægningen på ældreområdet i kommunen. Registeret må kun indeholde oplysninger om alle borgere i Sydals Kommune på 75 år og derover. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-274)

Til Sydals Kommune er afgivet udtalelse om "Sydals Kommunes Dagpengeopfølgningssystem".
Formålet med registeret er at skabe overblik over sammensætningen af sygedagpengemodtagerne, herunder dagpengesagens årsager, varighed og ophør. Endvidere hvilke erhvervsgrene og virksomheder sygedagpengemodtageren tilhører. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer for hvilke, der er udbetalt dagpenge eller registreret en aftale om arbejdsgivers fritagelse for dagpengeforpligtelse. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.01.1998. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-320)

Til Søndersø Kommune er afgivet udtalelse om "Registrering af oplysninger vedrørende opsøgende forebyggende arbejde ved ældre".
Formålet med registeret er at registrere besøgsoplysninger i henhold til lov om opsøgende forebyggende arbejde hos ældre. Registeret må kun indeholde oplysninger om forebyggende arbejde ved ældre, besøgsoplysninger. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-296)

Til Thisted Kommune er afgivet udtalelse om "Thisted Skattekontors sags- og udskrivningssystem".
Formålet med registeret er at lette skattekontorets administration af verserende sager samt korrespondancen vedrørende disse. Registeret må kun indeholde oplysninger om skattepligtige personer og selskaber, hvis skattemæssige forhold giver anledning til en udvidet sagsbehandling på Thisted Kommunes skattekontor. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.04.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-095)

Til Thyborøn-Harboøre Kommune er afgivet udtalelse om "Personjournal".
Formålet med registeret er at opbevare sagsnotater om Socialforvaltningens klienter. Registeret må kun indeholde oplysninger om de til enhver tid værende klienter i Socialforvaltningen. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-317)

Til Tommerup Kommune er afgivet udtalelse om "Hjemmehjælpsregistrering".
Formålet med registeret er at lette administrationen vedrørende den daglige registrering og administration af hjemmehjælpsydelser. Samtidig er registeret et arbejdsredskab til at udfylde samarbejdsbog til modtagerne af hjemmehjælp. Registeret må kun indeholde oplysninger om kommunens hjemmehjælpsmodtagere samt pårørende. Forskrifterne er trådt i kraft d. 12.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-268)

Til Tommerup Kommune er afgivet udtalelse om "Journal over § 58 og § 59 klienter og sager".
Formålet med registeret er at lette administrationen af behandling af hjælpemiddelsager i kommunen ved at foretage en journalisering og registrering af hændelsesforløb i hjælpemiddelsager i henhold til § 58 og § 59. Registeret må kun indeholde oplysninger om kommunens hjælpemiddelsager. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.02.1997. (Registertilsynets j.nr. 1996-362-081)

Til Tommerup Kommune er afgivet udtalelse om "Statistikregister vedrørende kommunale arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger".
Formålet med registeret er at danne grundlag for indberetning af oplysninger om foranstaltninger til Danmarks Statistik samt statistiske opgørelser vedrørende foranstaltninger i kommunen. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der deltager eller har deltaget i en kommunal arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.02.1997. (Registertilsynets j.nr. 1996-361-021)

Til Tommerup Kommune er afgivet udtalelse om "Tommerup Dagpleje".
Formålet med registeret er at lette administrationen vedrørende den daglige vedligeholdelse og ajourføring af relevante data i forhold til dagplejere, dagplejebørn samt forældre. Samtidig er registeret et arbejdsredskab til at udfylde diverse formularer og udskrivning af diverse rapporter til dagplejere og forældre. Registeret må kun indeholde oplysninger om kommunens dagplejere, dagplejebørn samt børns forældre. Forskrifterne er trådt i kraft d. 12.08.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-267)

Til Tommerup Kommune er afgivet udtalelse om "Underholdsbidragssager".
Formålet med registeret er at lette administrationen af behandlingen af underholdsbidragssager i kommunen ved at foretage registrering af tilgodehavender og udbetalinger i underholdsbidragssager (børne/ægtefælle-samt underholdsbidrag). Registeret må kun indeholde oplysninger om kommunens underholdsbidragssager. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.02.1997. (Registertilsynets j.nr. 1996-367-257)

Til Tølløse Kommune er afgivet udtalelse om "Tølløse, Holbæk, Svinninge og Jernløse Kommuners patientjournalsystem på den fælleskommunale tandreguleringklinik i Holbæk".
Formålet med registeret er at lette klinikkens opgaver med administration og journalisering af visitations- og behandlingsoplysninger vedrørende den til klinikken hørende børnepopulation. Registeret må kun indeholde oplysninger om de børn i Tølløse, Holbæk, Svinninge og Jernløse Kommuner, som er tilknyttet tandreguleringsklinikken. Forskrifterne er trådt i kraft d. 19.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-302)

Til Tårnby Kommune er afgivet udtalelse om "Tårnby Kommunes Undervisnings- og Kulturforvaltnings elektroniske arkiv til administrative formål".
Formålet med registeret er at lette forvaltningens arbejde i forbindelse med udsendelse af dagsordner og referater i forbindelse med mødevirksomhed i forvaltningen, til registrering af personale- og elevoversigter samt adresselister af forskellig art, endvidere materiale til orientering af forvaltningens personale, og endelig vil registeret blive anvendt i forbindelse med sagsfremstilling. Herudover udarbejdelse og bearbejdning af tale- høreskole, og klinisk psykologiske og sociale journaler samt journaler vedrørende vidtgående specialundervisning. Endvidere ansøgninger, breve, anker, statistikker, sagsfremstillinger og lister til brug i administrationen. Registeret må kun indeholde oplysninger om personale beskæftiget ved forvaltningen, elever omfattet af forvaltningens undervisningspligtkontrol samt elever anbragt af Tårnby Kommune i anden kommune, endvidere medlemmer af udvalg, bestyrelser m.m. nedsat under Undervisnings- og Kulturforvaltningen. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer hvis forhold giver anledning til sagsbehandling i Undervisnings- og Kulturforvaltningen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-155)

Til Valby Bydel er afgivet udtalelse om "Valby Bydels Journalsystem".
Formålet med registeret er at lette Valby Bydels arbejde i forbindelse med journalisering og fremfinding af ind- og udgået post, samt at udarbejde breve samtidig med journaliseringen, således at oplysninger fra journalsystemet overføres til brevet. Endvidere anvendes systemet til udarbejdelse af statistikker og lister samt sagsstyring. Registeret må kun indeholde oplysninger om fysiske og juridiske personer samt projekter m.v. for hvilke, der er en sag i bydelen. Forskrifterne er trådt i kraft d. 27.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-098)

Til Videbæk Kommune er afgivet udtalelse om "Statistikregister vedrørende kommunale arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger".
Formålet med registeret er at danne grundlag for indberetning af oplysninger om foranstaltninger til Danmarks Statistik samt statistiske opgørelser vedrørende foranstaltninger i kommunen. Registeret anvendes til statistik vedrørende arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger til belysning af omfanget og deltagerkredsens sammensætning og bevægelser over tid. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der deltager eller har deltaget i en kommunal arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning. Forskrifterne er trådt i kraft d. 10.06.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-361-022)

Til Vordingborg Kommune er afgivet udtalelse om "Sagsstyringssystem til dødsboer".
Formålet med registeret er at lette skatteadministrationen i det daglige arbejde med ligningen af dødsboer, idet systemet overvåger, at diverse tidsfrister overholdes. Registeret må kun indeholde oplysninger om afdøde personer, der skal slutlignes i kommunen samt oplysning om en eventuel ægtefælle/partner og eventuelle arvinger. Forskrifterne er trådt i kraft d. 17.07.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-113)

Til Værløse Kommune er afgivet udtalelse om "Kom H it Ligningsregister".
Formålet med registeret er at opbevare, behandle og arkivere oplysninger, der er af betydning for borgere, virksomheder og andre juridiske enheders skattemæssige forhold, på en teknisk og økonomisk hensigtsmæssig måde i kommunens forvaltninger. Oplysningerne skal endvidere - i ikke-personhenførbar form - anvendes til styrings- og ledelsesmæssige formål i forvaltningerne. Registeret må kun indeholde oplysninger om borgere og andre juridiske enheder, for hvem Værløse Kommune er eller har været slutmandtalskommune og/eller bopælskommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.06.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-101)

Til Ølstykke Kommune er afgivet udtalelse om "Journal- og sagsstyringssystem".
Formålet med registeret er at opnå en effektiv og rationel sagsstyring og -behandling i kommunen. Registeret må kun indeholde oplysninger, som er af betydning for kommunens sagsbehandling. Forskrifterne er trådt i kraft d. 12.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-099)

Til Aalborg Kommune er afgivet udtalelse om "Aalborg Kommunes register over pasningsaftaler (Fritvalg af dagpasning)".
Formålet med registeret er at lette de administrative rutiner ved udarbejdelse af statistikker og opgørelser til Told og Skat og pasningspersonens hjemkommunes skattevæsen. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, som er/kunne være part i pasningsaftale i henhold til ordningen "Fritvalg af dagpasning". Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-365-112)

Til Aalborg Kommune er afgivet udtalelse om "REVA-STIK system".
Formålet med registeret er at understøtte virksomheden i Social- og sundhedsforvaltningen, hvor en af opgaverne er at etablere/genetablere personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Dette sker gennem arbejdsprøvning og optræning. Formålet med registeret er endvidere at udarbejde en sygedagpengeprofil vedrørende sygedagpengemodtagere i Social- og sundhedsforvaltningen. Profilen skal medvirke til at belyse målgruppen bedre og til at sætte forebyggende ind i forhold til udvalgte områder, jf. vejledning om styrkelse af opfølgningsreglerne på sygedagpengeområdet, der er udsendt af Socialministeriet. Derudover har registeret til formål at udarbejde en profil vedrørende kontanthjælpsmodtagere i Team 43. Profilen skal medvirke til at belyse målgruppen bedre, at evaluere indsatserne i Social- og sundhedsforvaltningen på sygedagpengeområdet og herigennem forbedre indsatserne, at udarbejde statistikker for området, at lette de administrative rutiner ved beregning af revalideringsdage i forbindelse med personbogføring af udgifter, samt at følge op på langtidsvirkningen af Social- og sundhedsforvaltningens foranstaltninger. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der deltager/har deltaget i projekter i Team 43 eller har modtaget sygedagpengeydelser ved Aalborg Kommune. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.12.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-271)

Til Aalborg Kommune er afgivet udtalelse om "Sagsstyringsdatabase for Aalborg Kommunes skattevæsen".
Formålet med registeret er at registrere igangværende og afsluttede revisionssager med hensyn til tidsforbrug og sagens resultat samt at udskrive oplysninger til statistikformål. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer/selskaber, der er udtaget til revision. Forskrifterne er trådt i kraft d. 04.07.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-362-088)

Til Århus Kommune er afgivet udtalelse om "Århus Kommunes Regningssystem til opholdskommunerefusion og statstilskud".
Formålet med registeret er at lette administrationen og sagsbehandlingen af sager, hvor andre kommuner har afgivet refusionstilsagn samt opgørelse af statstilskud, vedrørende kontanthjælp, revalideringsydelser, daginstitutioner og lignende. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, hvor en anden kommune har afgivet refusionstilsagn, samt andre personer, der er relevante for sagen samt oplysninger om personer, der indgår i opgørelsen af statstilskud, vedrørende kontanthjælp, revalideringsydelser, daginstitutioner og lignende. Forskrifterne er endnu ikke trådt i kraft. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-176)

Til Århus Kommune er afgivet udtalelse om "Århus Kommunes Dagsordenssystem (DAOS)".
Formålet med registeret er at udarbejde magistratens, byrådets og byrådets udvalgs dagsordener i elektronisk form, således at alle beslutningsoplæg med bilag, beslutninger og referater af forhandlingerne indgår. Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, hvor der er en tilknytning til magistrats- og byrådsindstillinger, som behandles i Århus Kommune. Heri indgår alle beslutninger og referater af byrådets og dets udvalgs forhandlinger. Forskrifterne er trådt i kraft d. 01.10.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-369-162)

Til Århus Kommune er afgivet udtalelse om "Århus Kommunes Omsorgsjournal".
Formålet med registeret er registrering, databehandling og arkivering af oplysninger i forbindelse med administration og sagsbehandling i forhold til de af kommunens borgere, der modtager ydelser fra kommunens lokalcentre eller tilsvarende institutioner, der yder ældreomsorg, herunder hjemmepleje, hjælpemidler m.v. Registeret må kun indeholde oplysninger om de af kommunens borgere, der modtager eller har modtaget ydelser fra kommunens lokalcentre eller tilsvarende institutioner, samt andre personer der er relevante for sagen, herunder pårørende. Forskrifterne er trådt i kraft d. 26.11.1997. (Registertilsynets j.nr. 1997-367-300)

BILAG 2
Oversigt over Kreditoplysningsbureauer

BILAG 3
Oversigt over advarselsregistre

BILAG 4
Spærrelister i forbindelse med betalingssystemer

Navn/adresse:

Amager Kort A.m.b.A.
Amager Centret 137
2300 København S
tlf. 31 57 05 11

American Express International Inc.
Amagertorv 18
1146 København K
tlf. 33 11 25 00

BP Aviation Denmark A/S
Øresundsvej 152
2300 København S
tlf. 31 55 44 33

Ballerup Center Konto S.m.b.A.
Ballerup Centret
2750 Ballerup
tlf. 42 65 05 00

Centrum Konto Rødovre
Rødovre Centrum 236
2610 Rødovre
tlf. 31 41 01 22

City 2 Konto S.m.b.A.
Butik 342
2630 Tåstrup
tlf. 42 52 37 00

Diners Club Danmark A/S
H. J. Holst Vej 5
2605 Brøndby
tlf. 36 72 36 72

DK-Benzin A/S
Roskildevej 39, 3.
2000 Frederiksberg
tlf. 36 16 01 66

Eurocard Danmark A/S
Lautrupbjerg 10
Postboks 36
2750 Ballerup
tlf. 44 68 44 68

Finax Finansservice A/S
Lygten 37
Postboks 1001
2400 København NV
tlf. 35 86 77 00

Girobank A/S
Girostrøget 1
0800 Høje Taastrup
tlf. 43 71 66 33

Glostrup Center Konto S.m.b.A.
Glostrup Centret 106
2600 Glostrup
tlf. 42 45 35 33

Hydro Texaco A/S
Strandvejen 70
2900 Hellerup
tlf. 39 47 81 00

A/S Haahr Benzin-Danmark
Borgvold 4
7100 Vejle
tlf. 75 82 83 33

Ikano Finans A/S
Køgevej 41-43
2630 Taastrup
tlf. 43 55 66 00

A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli
Vesterbrogade 3
1620 København V
tlf. 33 15 10 01

Københavns Taxa
Martinsvej 8
1926 Frederiksberg
tlf. 31 35 90 01

Lyngby Storcenter-Konto S.m.b.A.
Lyngby Storcenter 16
2800 Lyngby
tlf. 42 87 95 11

Lærernes Indkøbscentral
Turbinevej 9
2730 Herlev
tlf. 42 84 78 88

Metax Olie A/S
Gammelhavn 1
Postbox 362
9100 Aalborg
tlf. 98 12 59 00

NØKO
Nørrebrogades Kontoring S.m.b.A.
Nørrebrogade 197
2200 København N
tlf. 31 85 75 11

PBS Holding A/S
Lautrupbjerg 10
Postboks 500
2750 Ballerup
tlf. 44 68 44 68

Q-8
Kuwait Petroleum A/S
Hummeltoftevej 49
2830 Virum
tlf. 45 98 45 45

Rosen Konto
Rosengård Center Konto A.m.b.A.
Butik 24
Rosengårdscentret
5220 Odense SØ
tlf. 66 15 92 22

A/S Dansk Shell
Shell-Huset
Kampmannsgade 2
1604 København V
tlf. 33 12 53 40

Sparbank Vest
Adelgade 8
7800 Skive
tlf. 97 52 33 11

Statoil A/S
Sankt Annæ Plads 13
1298 København K
tlf. 33 42 42 00

STS Storstrøms Trafikselskab
Parkvej 37
4800 Nykøbing F.
tlf. 54 82 32 32

Tele Danmark A/S
H.C. Andersens Boulevard 12, 6.
1553 København V
tlf. 33 47 77 77

Veko a.m.b.a.
Vesterbrogade 63
1620 København V
tlf. 31 21 41 05

Århus City Konto A.m.b.A.
Schandorffsstræde 14
8000 Århus C
tlf. 86 19 71 00 og 86 19 72 00

BILAG 5
Oversigt over anmeldte virksomheder, der erhvervsmæssigt yder bistand ved stillingsbesættelse

Navn/adresse:

Access Personel A/S
Østergade 18, 2. sal
1100 København K
tlf. 33 36 10 33

Advisor Management
Kirsebærlunden 30
3460 Birkerød
tlf. 45 82 06 75

Ove C. Alminde Aps
Hovedgaden 27
3460 Birkerød
tlf. 42 81 34 63

Ambiente v/Mette Høy Gregersen
Bekkasinvej 7
8382 Hinnerup
tlf. 86 98 67 44

Amrop International,
Danmark A/S
Christians Brygge 24
1559 København V
tlf. 33 14 01 55

Ankerhus Gruppen
Instituttet for socialøkologi
Århusvej 1
8382 Hinnerup
tlf. 86 98 63 22

Attention Personaleservice A/S
Falkoner Allé 1
2000 Frederiksberg
tlf. 38 88 94 00

De Berlingske Dagblade A/S
Pilestræde 34
1147 København K
tlf. 33 15 75 75

Bronée & Partners ApS
Store Kongensgade 92
1264 København K
tlf. 33 12 99 88

Bruger-Hjælper Formidlingen
Nørrebrogade 36A, 1. sal
2200 København N
tlf. 31 39 91 61

Carsten Mørch Kurser A/S
Ndr. Strandvej 3
8240 Risskov
tlf. 86 17 32 44

Compass Human Resources
Klostergade 7 F
6000 Kolding
tlf. 75 53 62 00

Competance Personale Rådgivning
Store Strandstræde 19
1255 København K
tlf. 33 11 70 70 og 33 11 16 19

CONSENSUS Consult ApS
Strandvejen 171
2900 Hellerup
tlf. 39 46 04 44

Consultor A/S
"Dronningegården"
Dronningensgade 23
5000 Odense C
tlf. 66 12 36 30

Consultor A/S
Frederiksgade 19
1265 København K
tlf. 33 15 35 65

Coopers & Lybrand Konsulenter
Lyngbyvej 16-28
2100 København Ø
tlf. 39 27 72 00

The Cosmos Group A/S
Overgade neden Vandet 9A, 4. sal
1414 København K
tlf. 32 96 96 00

Counsel Personalerådgivning ApS
Ryttergårdsvej 3
3520 Farum
tlf. 47 51 10 10

Danagro Advisor A/S
Granskoven 8
2600 Glostrup
tlf. 43 43 45 90

Dansk Institut for Personalerådgivning (IP)
Hauser Plads 20
1127 København K
tlf. 33 13 15 70

Aktieselskabet DOR
- Dansk Organisations Rådgivning
Brendstrupgårdsvej 7
8200 Århus N
tlf. 86 78 39 11

DOR Øst - Dansk Organisations Rådgivning
Skeltoften 7
4400 Kalundborg
tlf. 53 51 45 52

Deloitte & Touche
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
H.C. Andersens Boulevard 2
1780 København V
tlf. 33 76 33 33

Deloitte & Touche
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Klædemålet 9
2100 København Ø
tlf. 39 17 03 33

Divisionsforeningen
Vestagervej 17
2900 Hellerup
Tlf. 31 18 07 06

Ernst & Young
Tagensvej 86
2200 København N
tlf. 35 82 48 48

EuroSearch, EuroSelect
v/Christian Nielsen
Vedbæk Strandvej 425
2950 Vedbæk
tlf. 45 66 11 66

Exner Management
Østervangsvej 22
8900 Randers
tlf. 86 40 17 66

FJ Personale Invest A/S
Christianshusvej 191-193
2970 Hørsholm
tlf. 45 76 10 00

& Friends ApS
Åboulevarden 18
8000 Århus C
tlf. 87 32 16 00

J. Friisberg & Partners A/S
Amaliegade 6
1256 København K
tlf. 33 15 30 88

Garuda Ledelse & Udvikling A/S
Roldsø Mark 10
8420 Knebel
tlf. 86 36 55 44

General Management International
Postbox 412
7100 Vejle
tlf. 75 84 01 88

Gert Hansen - Lederrekruttering
Bredgade 4, 3.
1260 København K
tlf. 33 15 63 77

Gordios ApS
Stamholmen 175, 1.
2650 Hvidovre
tlf. 36 77 77 36

Hartmanns Vikarbureau
Laurentsvej 14, st.
2880 Bagsværd
tlf. 44 44 77 44

Harton & Rosenkilde
Esplanaden 34 G
1263 København K
tlf. 33 15 45 15

HH Management
Søndergade 25
8783 Hornsyld
tlf. 75 68 80 77

HHM International ApS
Hopballevej 7
7300 Jellinge
tlf. 75 87 28 11

HM Lederudvikling
Indertoften 14
7400 Herning
tlf. 97 12 90 00

Pia Holten Rekruttering A/S
Stockholmsgade 41
2100 København Ø
tlf. 35 26 01 44

Howitz & Ollendorf Consulting
Østbanegade 7
Postboks 2698
2100 København Ø
tlf. 35 25 00 90

Høeg-Hansen Consult
v/Hans Høeg-Hansen
Bolværket 6
3400 Hillerød
tlf. 48 24 44 34

International Resources
Carl G. Samuelson
Gl. Strand 50
1202 København K
tlf. 33 91 17 11

InterPartner A/S
Rolighedsvej 30
8240 Risskov
tlf. 86 17 64 66

Inventor ApS
Højbovej 1
8990 Fårup

J-B International A/S
Vester Søgade 10
1601 København V
tlf. 33 12 39 32

Jensen Consulting
Rønnebærvej 30
2840 Holte
tlf. 45 41 16 11

A.T. Kearney Executive Search
Midtermolen 7
2100 København Ø
tlf. 35 43 06 00

KPMG C. Jespersen Management A/S
Borups Allé 177
2000 Frederiksberg
tlf. 38 18 38 18

J.H. Marketing/Management
Marstalsvej 12
6000 Kolding
tlf. 75 52 43 20

JM - Management
Østre Pennehavevej 1 D, 1.
2960 Rungsted Kyst
tlf. 45 76 85 92

Jobadvice
v/ Anni Kohl
Rantzausgavevej 9
Kanne
8355 Solbjerg
tlf. 70 23 50 32

Job Mæglerne A/S
Gl. Lundtoftevej 7, 2.
2800 Lyngby
tlf. 45 93 00 12

JobWill Konsulenterne
Ahornskellet 6, st.
2000 Frederiksberg
tlf. 36 30 82 96

Klint Bergh
Konsult AB
Kalkbrænderiløbskaj 6
2100 København Ø
tlf. 39 27 35 05

Olaf Krarup
Konsulent i Personaleadministration
Gydevang 1
3450 Allerød
tlf. 42 27 44 34

Henrik Kure
Egernvænget 117
2980 Kokkedal
tlf. 42 24 32 21

Lisberg Management
Slotsmarken 11
2970 Hørsholm
tlf. 42 86 88 11

Lundgaard Management ApS
Saltgade 20
6760 Ribe
tlf. 75 42 42 33

Lysgaard Rådgivning A/S
Roskildevej 37, st.
2000 Frederiksberg
tlf. 36 46 00 56

Magistrenes Jobservice
Lyngbyvej 32, st.
2100 København Ø
tlf. 39 27 75 15

MarkMan Group A/S
Lille Borgergade 27
9400 Nørresundby
tlf. 98 17 58 88

Master Management International A/S
Svanemøllevej 58

2900 Hellerup
tlf. 39 27 37 00

Mercuri Urval
Philip Heymans Allé 5
2900 Hellerup
tlf. 39 45 65 00

Microshare
Saturnvej 17
4040 Jyllinge
tlf. 46 73 12 50

Mærsk IT A/S
Teknikerbyen 5
2830 Virum
tlf. 45 83 19 33

Nyt Job
Tværvænget 17
2750 Ballerup
tlf. 44 97 60 97

OAI A/S
Chr. Richardts Vej 3
5230 Odense M
tlf. 65 91 32 66

PA Consulting Group
Bredstrupgårdsvej 13
8200 Århus
tlf. 86 78 39 00

PA Consulting Group A/S
Parkens Erhvervscenter
Postboks 809
Øster Allé 42
2100 København Ø
tlf. 35 25 50 00

Personale- og Organisationsservice
Benediktsgade 46, 7.
5000 Odense C
tlf. 66 11 88 23

Pilgaard Management A/S
Duevænget 7
5610 Assens
tlf. 64 71 38 00

PLS Consult A/S
Olof Palmes Allé 20
8200 Århus N
tlf. 89 44 78 00

PM Consult Århus ApS
Hasselager Centervej 13
8260 Viby J
tlf. 70 20 44 10

P.O. Gade ApS
Skolevej 34
2820 Gentofte
tlf. 39 68 28 55

Price Waterhouse IKO
Tuborg Boulevard 1
2900 Hellerup
tlf. 39 47 00 00

PR Professionel Rådgivning
Frederiksgade 31, 1. etage
8000 Århus C
tlf. 86 12 24 28

Professionel Management A/S
v/Finn Aagaard
"Pakhusgården"
Sankt Peders Stræde 28 C, 3
1453 København K
tlf. 33 15 42 06

Professionel Tekst A/S
v/Jette Aagaard
"Pakhusgården"
Sankt Peders Stræde 28 C, 3
1453 København K
tlf. 33 15 42 06

PV. Management
Sankt Annæ Plads 10 C
1250 København K
tlf. 33 15 18 64

Ray & Berndtson A/S
Nyhavn 63 C
1051 København K
tlf. 33 14 36 36

Russel Reynolds Associates A/S
Østergade 1, 1.
1100 København K

Salling & Lund Management
Skovbyparken 2
8464 Galten
tlf. 86 94 41 44

P. Sandorff & Fl. Nielsen Management Consultant
Østergade 24 A
1100 København K
tlf. 33 33 07 70

Sant & Bendix A/S
Skovlytoften 9 B
2840 Holte
tlf. 42 42 46 11

SCAN - HEDA Management
Tingvejen 18 H
8600 Silkeborg
tlf. 86 81 46 47

Sejersen Udvælgelse
v/ Sjællands Markedsservice K/S
Vestergade 18
1456 København K
tlf. 33 93 07 00

Selection International A/S
Gl. Kongevej 135 A
1850 Frederiksberg C
tlf. 33 25 06 99

SHL Danmark A/S
Frederiksberggade 28
1459 København K
tlf. 33 32 35 55

Simonsen Management A/S
Østre Teglværksvej 8
Blovstrød
3450 Allerød
tlf. 42 27 18 08

Skandinavisk Rekrutterings Center I/S
Gydevang 1
3450 Allerød
tlf. 42 27 44 34

Skandinavisk Computer Rekruttering ApS
Bredgade 36 B, 2. sal
1260 København K
tlf. 33 11 54 54

TeamBuilders A/S
Vestre Gade 6
2650 Hvidovre
tlf. 36 48 12 00

Temp-Team Vikarservice
Ny Østergade 20
1101 København K
tlf. 33 36 09 44

Trane Danmark
Venlighedsvej 6
2970 Hørsholm
tlf. 45 76 02 44

Udviklingsgruppen
Mintebjergvej 17
Mintebjerg
6470 Sydals
tlf. 74 41 57 91

Bent Willerslev - Kursus- og Konsulentvirksomhed
Kovangen 403
3480 Fredensborg
tlf. 42 28 20 44

Egon Zehnder International S.A.
Fredericiagade 25
1310 København K
tlf. 33 11 13 53

Øberg ODC Ledelsesudvikling A/S
Esplanaden 18
1263 København K
tlf. 33 32 46 77

BILAG 6
Oversigt over anmeldte redaktionelle informationsdatabaser, jf. lov om massemediers informationsdatabaser § 3, stk. 1 .

Aktuelt
Kalvebod Brygge 35-37
1595 København V
tlf. 33 18 40 00

ALT for damerne
Egmont Magasiner A/S
Hellerupvej 51
2900 Hellerup
tlf. 39 45 74 00

Amts Avisen
Nørregade 7
8900 Randers
tlf. 86 42 75 11

Bagsværd/Søborg Bladet
Søborg Hovedgade 55
2860 Søborg
tlf. 39 69 02 84

Berlingske Tidende
Pilestræde 34
1147 København K
tlf. 33 75 75 75

Bornholms Tidende A/S
Nørregade 11-19
3700 Rønne
tlf. 56 95 14 00

B.T.
Kristen Bernikows Gade 6
1147 København K
tlf. 33 75 75 33

A/S Forlaget/Avis Børsen
Møntergade 19
1140 København K
tlf. 33 32 01 02

Dagbladet Holstebro-Struer
Lægårdsvej 86
7500 Holstebro
tlf. 99 12 83 00

Dagbladet Licitationen
Sydvestvej 49
2600 Glostrup
tlf. 43 63 02 22

Udgiverselskabet DAGBLADET af 27.11.1962 A/S
Søgade 4-12
4100 Ringsted
tlf. 57 61 25 00

Dalum-Hjallese Avis
Vestergade 70-74
5000 Odense C
tlf. 66 14 14 10

Danmarks Radio, Radio
Radiohuset
Rosenørns Allé 22
tlf. 35 20 58 15

Danmarks Radio, TV
TV-Byen
Mørkhøjvej 500
2860 Søborg
tlf. 35 20 45 69

Den Liberale Presse
Holbergsgade 13, 2.
Postbox 1580
1020 København K
tlf. 33 15 46 01

Ekstra Bladet
Rådhuspladsen 37
1785 København V
tlf. 33 11 13 13

Fjerritslev Avis
Østergade 33
9690 Fjerritslev
tlf. 98 21 12 00

Frederikssund Avis
Østergade 22
3600 Frederikssund
tlf. 47 31 33 60

FYNS AMTS AVIS
Sankt Nicolai Gade 3
5700 Svendborg
tlf. 62 21 46 21

Haderslev Ugeavis
Sønderbro 8
6100 Haderslev
tlf. 74 52 70 70

Hannes Avis
Østergade 33
9690 Fjerritslev
tlf. 98 21 12 00

Heden/Midtsjællands Avis
Søvej 1
4140 Borup
tlf. 57 52 22 88

Helsingør Dagblad
Klostermosevej 101
3000 Helsingør
tlf. 42 22 21 10

Herlev Bladet
Herlev Bygade 39
2730 Herlev
tlf. 44 94 10 10

Herning Folkeblad
Østergade 25
7400 Herning
tlf. 96 26 37 00

Holbæk Amts Venstreblad
Ahlgade 1
4300 Holbæk
tlf. 59 48 02 00

Horsens Folkeblad
Søndergade 47
8700 Horsens
tlf. 76 27 20 00

Hvidovre Avis A/S
Hvidovrevej 299-301
2650 Hvidovre
tlf. 36 49 55 55

Information
St. Kongensgade 40 C
1264 København K
tlf. 33 69 60 00

Jydske Vestkysten, Kolding
Banegårdspladsen
6000 Kolding
tlf. 75 12 45 00

Jyllands-Posten A/S
Grøndalsvej 3
8260 Viby J
tlf. 87 38 38 38

Kalundborg Folkeblad
Skibbrogade 40-42
4400 Kalundborg
tlf. 59 51 24 60

Kjerteminde Avis A/S
Ndr. Ringvej 54
5300 Kerteminde
tlf. 65 32 10 04

Kristeligt Dagblad
Rosengården 14
1174 København K
tlf. 33 48 05 00

Landsbladet
Vester Farimagsgade 6
1606 København V
tlf. 33 11 22 22

Lokal Avisen
Stationsvej 1
5690 Tommerup
tlf. 64 76 15 55

Lokal-Aviserne Bispebjerg Torv A/S
Bispebjerg Torv 16
2400 København NV
tlf. 35 81 81 00

Lokalavisen Nyborgbladet A/S
Nørrevoldgade 32
5800 Nyborg
tlf. 65 31 70 30

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Tværgade 14
4800 Nykøbing F
tlf. 54 88 02 00

Løgstør Avis
Østerbrogade 27
5690 Løgstør
tlf. 98 67 12 11

Løgstør-Bladet
Østerbrogade 27
5690 Løgstør
tlf. 98 67 12 11

Melfar Posten
Algade 48
5500 Middelfart
tlf. 64 41 13 03

"Midt på Ugen"
Gemsevej 7-9
7800 Skive
tlf. 97 51 34 11

Midtfyns Posten
Stationsvej 11
5750 Ringe
tlf. 62 62 13 30

Midtjyllands Avis
Vestergade 30
8600 Silkeborg
tlf. 86 82 13 00

Morgenposten Fyens Stiftstidende
Blangstedgårdsvej 2-4
5220 Odense SØ
tlf. 66 11 11 11

Morsø Folkeblad
Elsøvej 105
7900 Nykøbing M
tlf. 97 72 10 00

Politiken
Rådhuspladsen 37
1785 København V
tlf. 33 11 85 11

Ringkjøbing Amts Dagblad
St. Blichersvej 5
6950 Ringkjøbing
tlf. 99 75 73 00

Ritzaus Bureau (RB)
Store Kongensgade 14
1264 København K
tlf. 33 30 00 00

A/S Sjællandske Dagblade
Ringstedgade 13
4700 Næstved
tlf. 55 72 45 11

Skive Folkeblad G/S
Gemsevej 7-9
7800 Skive
tlf. 97 51 34 11

Sydkysten
Greve Strandvej 24
2670 Greve
tlf. 43 90 44 22

Sydkysten Weekend
Greve Strandvej 24
2670 Greve
tlf. 43 90 44 22

Thisted Dagblad
Jernbanegade 15-17
7700 Thisted
tlf. 99 19 93 00

TV2/Danmark
Rugaardsvej 25
5100 Odense C
tlf. 65 91 91 91

Taastrup Avis
Køgevej 64
2630 Tåstrup
tlf. 43 55 36 00

Ugeavisen Odense
Vestergade 70-74
5000 Odense C
tlf. 66 14 14 10

Ugebladet Hjemmet
Egmont Magasiner A/S
Hellerupvej 51
2900 Hellerup
tlf. 39 45 76 00

Vejle Amts Folkeblad
Bugattivej 8
7100 Vejle
tlf. 75 85 77 88

Vendsyssel Tidende
Frederikshavnsvej 81
9800 Hjørring
tlf. 98 92 17 00

Vestfyns Avis/Faaborg Posten
Algade 18
5683 Hårby
tlf. 64 73 11 00

Viborg Stifts Folkeblad
Sct. Mathias Gade 7
8800 Viborg
tlf. 89 27 63 00

Weekendavisen
Pilestræde 34
1147 København K
tlf. 33 75 75 75

Aalborg Stiftstidende
Langagervej 1
9000 Aalborg
tlf. 99 35 35 35

Århus Stiftstidende
Olof Palmesallé 39
8200 Århus N
tlf. 86 78 40 00