Lov om offentlige myndigheders registre
Lov nr. 294 af 8. juni 1978
Kapitel 1 Lovens område
Kapitel 2 Oprettelse af registre
Kapitel 3 Registrering og opbevaring af oplysninger
Kapitel 4 Registrerede personers adgang til oplysninger om sig selv
Kapitel 5 Videregivelse af oplysninger til private
Kapitel 6 Videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder
Kapitel 7 Registertilsyn
Kapitel 8 Straf
Kapitel 9 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Loven gælder for edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som indeholder personoplysninger.
Stk. 2. Ved edb-registre forstås registre eller andre systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling.
Stk. 3. Ved personoplysninger forstås oplysninger, som kan henføres til bestemte personer, selv om det forudsætter kendskab til personnummer, registreringsnummer eller lignende særlige indtifikationer.
§ 2. Vedkommende minister kan efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet bestemme, at loven skal gælde for registre, der føres for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning, såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler.
§ 3. Vedkommende minister kan efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet bestemme, at andre registre med personoplysninger, der føres for de i § 1, stk. 1, og § 2 nævnte myndigheder og selskaber m.v., omfattes af loven.
Stk. 2. Vedkommende minister kan efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet bestemme, at loven helt eller delvis skal finde tilsvarende anvendelse på edb-registre, der føres for de i § 1, stk. 1, og § 2 nævnte myndigheder og selskaber m.v., og som indeholder oplysninger om erhvervsvirksomheder m.v.
Kapitel 2
Oprettelse af registre
§ 4. Registre, der føres for en statslig myndighed, må kun oprettes i henhold til godkendelse af vedkommende minister efter forhandling med finansministeren.
Stk. 2. Forinden et register tages i brug, skal af vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, være fastsat forskifter om det pågældende registers opbygning og drift, der opfylder bestemmelserne herom i kapitel 3-6.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk.1 og 2 gælder tilsvarende ved samkøring af registre, der er oparbejdet med henblik på varetagelse af forskellige opgaver. Dette gælder dog ikke samkøring, der udelukkende foretages med henblik på statistisk eller videnskabeligt øjemed.
§ 5. Forinden der meddeles godkendelse eller fastsættes forskrifter som nævnt i § 4, skal der indhentes en udtalelse fra Registertilsynet.
Stk. 2. I tilfælde, hvor kompetencen til at fastsætte forskifter som nævnt i § 4, stk. 2, er henlagt til en underordnet myndighed og Registertilsynet ikke har kunnet tiltræde et forelagt udkast til sådanne forskrifter, forelægges sagen for vedkommende minister, der træffer den endelige administrative afgørelse.
§ 6. Registre, der føres for en kommunal myndighed, må kun oprettes i henhold til beslutning, der træffes i et møde af vedkommende kommunalbestyrelse, herunder hovedstadsrådet.
Stk. 2. Forinden et register tages i brug, skal der af kommunalbestyrelsen eller af vedkommende kommunale myndighed være fastsat forskrifter om det pågældende registers opbygning og drift, der opfylder bestemmelserne herom i kapitel 3-6.
Stk. 3. Forinden der træffes beslutning eller fastsættes forskrifter som nævnt i stk. 1 og 2, skal der indhentes en udtalelse fra Registertilsynet. Kan Registertilsynet ikke tilræde et forelagt forslag, forelægges sagen for finansministeren, der træffer den endelige administrative afgørelse.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende ved samkøring af registre, der er oparbejdet med henblik på varetagelse af forskellige opgaver. Dette gælder dog ikke samkøring, der udelukkende foretages med henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed.
§ 7. Tilslutning til et register eller et system af registre, det er indrettet med henblik på at kunne føres for kommunale myndigheder fra flere kommuner, må kun finde sted, når registeret eller registersystemet er godkendt af finansministeren og denne eller efter dennes bestemmelse en anden minister har fremsat forskrifter om det pågældende registers eller regitersystems opbygning og drift, der opfylder bestemmelserne herom i kapitel 3-6.
Stk. 2. Forinden der meddeles godkendelse eller fastsættes forskrifter som nævnt i stk. 1, skal der indhentes en udtalelse fra Registertilsynet.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende ved samkøring at registre, der er oprettet med henblik på varetagelse af forskellige opgaver. Dette gælder dog ikke samkøring, der udelukkende foretages med henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed.
Stk. 4. En kommunal myndighed må kun tilslutte sig et register eller et system af registre som nævnt i stk. 1 i henhold til vedkommende kommunalbestyrelses beslutning, der træffes i et møde. Kommunalbestyrelsens beslutning skal straks meddeles Registertilsynet med oplysning om eventuelle særlige vilkår for tilslutningen.
§ 8. Forskrifter som nævnt i § 4, stk. 2, § 6, stk. 2, og § 7, stk. 1, samt ændringer heraf skal straks efter udfærdigelsen fremsendes til Registertilsynet.
Stk. 2. De forskrifter, der er fastsat for et register eller et system af registre, skal være tilgængelige for offentligheden ved henvendelse såvel til den eller de registeransvarlige myndigheder som til Registertilsynet. Dette gælder dog ikke i det omfang, hensynet til gennemførelse af de foreskrevne kontrol og sikkerhedsforanstaltninger eller afgørende hensyn til andre offentlige interesser gør hemmeligholdelse påkrævet.
Kapitel 3
Registrering og opbevaring af oplysninger
§ 9. Der må kun registreres oplysninger, der klart er af betydning for varetagelsen af vedkommende myndigheds opgaver. Der må endvidere registreres oplysninger, der klart er af betydning for varetagelsen af en anden myndigheds opgaver, såfremt registeret indrettes således, at oplysningerne kun kan benyttes af anden myndighed.
Stk. 2. Der må ikke registreres oplysninger om politiske forhold, som ikke er offentlige tilgængelige. Andre oplysninger, der vedrører rent personlige forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke registreres, medmindre dette er nødvendigt for varetagelse af registerets opgaver.
Stk. 3. Registrerede oplysninger, der på grund af deres alder eller af andre grunde har mistet deres betydning for varetagelsen af registerets opgaver, skal slettes. Registre, der anvendes løbende, skal indrettes således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne.
Stk. 4. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra registertilsynet tillade, at registereksemplarer overføres til opbevaring i arkiv på nærmere angivne vilkår.
§ 10. Det kan i forskrifterne for et register fastsættes, at der skal gives en registreret meddelelse om optagelse i registeret. Meddelelsen skal indeholde oplysning om den registreredes adgang til at få oplysninger fra registeret efter bestemmelserne i §§ 13-15.
§ 11. Det skal foretages fornøden kontrol til sikring af, at der ikke registreres urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtige.
§ 12. Der skal træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab.
Stk. 2. Sikkerhedsforanstaltningerne skal om fornødent omfatte kopier og udskrifter af registeret, herunder kopier og udskrifter, der er videregivet til andre myndigheder.
Stk. 3. For registeret, der indeholder oplysninger af særlig interesse for fremmede magter, skal der træffes foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignede forhold.
Kapitel 4
Registrerede personers adgang til oplysninger om sig selv
§ 13. Fremsætter en registret person begæring herom, skal den registeransvarlige myndighed snarest muligt give den registrerede meddelelse om de oplysninger, der er registreret om ham.
Stk. 2. Det kan i forskrifterne for registrerede med nærmere fastsattes, mellemrum skal have udskrift af de oplysninger, der er registreret om ham, eller at den regisrerede skal kunne fremsætte begæring herom. Der kan fastsætte regler om betaling herfor.
Stk. 3. Såfremt en person, der er registreret i et sygehusregister eller andet patient eller sygdomregister, ønsker at blive gjort bekendt med de oplysninger, der er registreret om ham, skal han fremsætte begæring herom over for sin læge, der herefter snarest muligt redder henvendelse til den registeransvarlige myndighed. Denne meddeler snarest muligt lægen de oplysninger, der er registreret om patienten, således at lægen kan videregive oplysningerne til ham.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis den regidtreredes interesse i ar få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser. Gør sådanne hensyn sig kun gældende for en del af oplysningerne, skal den registrerede gøres bekendt med de øvrige oplysninger.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse for registre, der udelukkende er oparbejdet med hanblik på at foretage statistiske uddrag. For andre registre kan der fastsættes undtagelser fra retten til at få oplysninger efter stk. 1, for så vidt bestemmelserne i stk. 4 må antages at medføre, at sådanne begæringer i almindelighed må afslås.
Stk. 6. En registreret person, der har fået meddelelser efter stk. 1-3, har ikke krav på ny meddelelse før 12 måneder efter sidste meddelelse, medmindre han kan godtgøre en særlig interesse heri.
§ 14. Meddelelser i henhold til § 13, stk. 1, jfr. 4, skal på forlangende gives skriftligt. I tilfælde, hvor hensynet til den registrerede taler derfor, kan meddelelserne dog gives i form af en mundtlig underretning om indholdet af oplysningerne.
Stk. 2. Meddelelse til den registrerede om oplysninger som er nævnt i § 13, stk. skal altid gives af den pågældende læge og kan gives i form af en mundtlig underretning. Bestemmelsen i § 13, stk 4, gælder tilsvarende.
§ 15. Tvivlsspørgsmål om retten til at få meddelt oplysninger efter § 13, stk. 1, 3, 4, og 6, § 14 samt efter forskrifter fastsat i henhold til § 13. stk. 2 og 5, kan indbringes for Registertilsynet. Tilsynets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 5
Videregivelse af oplysninger til private
§ 16. Oplysninger, som kan henføres til bestemte personer, må ikke videregives til private personer og virksomheder m.v., medmindre dette følger af reglerne i §§ 17-19 eller oplysningerne i forvejen er offentlige tilgængelige eller den registrerede eller den, der handler på hans vegne, har med delt samtykke hertil.
Stk. 2. Samtykke skal meddeles skriftligt og skal indeholde oplysning om,
1) hvilke typer oplysninger der må videregives,
2) hvem oplysningerne må videregives til, og
3) hvorledes oplysningerne må anvendes af den angivne modtager.
Stk. 3. Samtykke bortfalder senest efter 1 års forløb.
§ 17. Oplysninger om bestemte personer kan videregives til private virksomheder m.v., ved løsning af vedkommende myndigheds opgave. Der må dog kun ske videregivelse af oplysninger, der er nødvendige i den modtagende virksomheds arbejde for det offentlige. Oplysningerne må ikke benyttes til andre formål end fastsat af den registeransvarlige myndighed.
§ 18. Fra sygehusregistre og andre patient- eller sygedomsregistre kan videregives oplysninger om en bestemt person til en læge eller tandlæge, som har den pågældende person i behandling. Videregivelsen kan til læge også omfatte oplysninger om andre personer, herunder om pårørende, såfremt oplysningerne kan have betydning for behandlingen af den registrerede.
Stk. 2. De nævnt registre kan endvidere videregive identifikationsoplysninger og oplysninger om diagnoser m.v., til læge til brug ved konkrete forskningsprojekter. Der må kun ske efterfølgende henvendelser til de registrerede i det omfang, de læger, der har behandlet de pågældende, giver tilladelse hertil.
Stk. 3. Herudover kan der fra de nævnte registre med sundhedsstyrelsens godkendelse og på nærmere angivne vilkår videregives oplysninger til brug ved forskning eller planlægning. Videregivelse af oplysninger med henblik på samkøring med registre, der ikke omfattes af loven, kan kun godkendes efter forud indhentet udtalelse fra Registertilsynet.
§ 19. Til brug i konkrete retsforhold kan der videregives enkeltstående oplysninger til private personer og virksomheder m.v., som kan godtgøre at have en retlig interesse i at få de pågældende oplysninger, der klart overstiger hensynet til oplysningernes hemmeligholdelse. Dette gælder dog ikke oplysninger, om hvilke der ved lov er fastsat særlige tavshedsforskrifter.
Stk. 2. Der kan videregives oplysninger til brug ved forskning på nærmere angivne vilkår. Bestemmelse i § 18, stk. 3, 2. pkt., gælder tilsvarende.
§ 20. Vedkommende minister kan fastsætte regler om betaling for udlevering af oplysninger.
Kapitel 6
Videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder
§ 21. Registrerede oplysninger kan videregives til offentlige myndigheder i det omfang, der er nævnt i kapitel 5, samt hvor de pågældende myndigheder i henhold til lov har adgang til at få oplysningerne.
Stk. 2. I øvrigt må videregivelse kun finde sted til anden offentlig myndighed, såfremt oplysningerne har væsentlig betydning for vedkommende myndigheds virksomhed eller har væsentlig betydning for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, jfr. dog § 9, stk. 1, 2. pkt. Der må dog ikke videregives oplysninger i strid med særlige tavshedsforskrifter, der er fastsat ved lov.
Stk. 3. Fra registre, der udelukkende er oparbejdet med henblik på at foretage statistiske uddrag eller som led i en videnskabelig undersøgelse, må der ikke uden særlige hjemmel videregives oplysninger, der kan henføres til bestemte personer. Registertilsynet kan dog efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde tillade, at sådanne oplysninger videregives til registre, der udelukkende er oparbejdet i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Registertilsynets afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 7
Registertilsyn
§ 22. Registertilsynet, der består af et råd og et sekretariat, fører tilsyn med ethvert register, der omfattes af loven. Registertilsynet udøver endvidere de funktioner, der i henhold til lov om private registre m.v. er henlagt til tilsynet.
Stk. 2. Registertilsynet påser af egen drift eller efter klage fra en registreret, at registeret er oprettet og anvendes i overensstemmelse med lovens bestemmelser og de forskrifter, der fastsat i medfør af loven.
§ 23. Rådet, der nedsættes af justitsministeren, består af en formand, der skal opfylde betingelserne for at kunne blive udnævnt til dommer, og af 6 andre medlemmer. Medlemmerne og stedfortrædere for disse udnævnes for 4 år.
§ 24. Registertilsynets daglige forretninger varetages af sekretariatet, der ledes af en direktør.
§ 25. Justitsministeren fastsætter rådets forretningsorden og de nærmere regler om arbejdets fordeling mellem råd og sekretariat.
§ 26. Registertilsynet kan afkræve såvel den eller de for registeret ansvarlige myndigheder som den, der fører registeret, enhver oplysning af betydning for tilsynet.
Stk. 2. Tilsynets medlemmer og personale har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle lokaler, hvorfra registeret administreres eller kan benyttes, samt til lokaler, hvor registeret eller de tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes.
Stk. 3. Tilsynet afgiver indberetning til den eller de registeret ansvarlige myndigheder og vedkommende minister om konstaterede overtrædelser af loven eller de fastsatte forskrifter samt i øvrigt om forefinde mangler. Tilsynet skal have underretning om, hvad myndigheden foretager i anledning af indberetningen.
§ 27. Registertilsynet kan til enhver tid fremsætte forslag om ændring af gældende forskrifter over for den myndighed, der har fastsat forskrifterne. Bestemmelserne i § 5, stk. 2, og § 6, stk. 3, 2. pkt., gælder tilsvarende.
§ 28. Registertilsynet afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til folketinget. Beretningen offentliggøres.
Stk. 2. Registertilsynet kan i øvrigt offentliggøre udtalelser, som tilsynet har afgivet i medhør af § 5, stk. 1, § 6, stk. 3, § 7, stk. 2, § 18, stk. 3, og § 19, stk. 2, indberetninger, der er afgivet i medhør af § 26 stk. 3, og forslag, der er fremsat i medhør af § 27. Bestemmelser i § 8, stk. 2, 2. pkt., gælder tilsvarende.
Kapitel 8
Straf
§ 29. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der:
1) tilsidesætter vilkår i et samtykke efter § 16, stk. 2,
2) overtræder § 17, 3. pkt., og § 18, stk. 2, 2. pkt., eller
3) tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 18, stk. 3, og § 19.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af lovens kapitel 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 30. Loven træder i kræft den 1. januar 1979.
Stk. 2. For registre og registersystemer, der er taget i brug inden lovens ikrafttræden, får loven først virkning 1 år efter lovens ikrafttræden. For de pågældende registre indsendes udkast til forskrifter om registrenes opbygning og drift, der opfylder bestemmelserne i kapitel 3-6, til Registertilsynet senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 5, stk 2, og § 6, stk. 3, 2. pkt., gælder tilsvarende. Justitsministeren kan forlænge friserne for bestemte registre.
Stk. 3. For registre, der er taget i brug eller er under opbygning ved lovens ikrafttræden, og for hvilke det ikke uden væsentlige systemtekniske ændringer er muligt at give udskrift af de registrerede oplysninger, får bestemmelserne i § 13, stk. 1 og 3, først virkning 3 år efter lovens ikrafttræden.
§ 31. Loven gælder ikke for registre, der føres for politits og forsvarets efterretningstjenester.
§ 32. Loven gælder ikke for registre, der føres for det færøske hjemmestyres myndigheder eller rigsmyndigheder på Færøerne. Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.