Om Schengen-samarbejdet
Schengen-konventionen
Schengen-konventionen gennemfører Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den økonomiske union Benelux, Tyskland og Frankrig om gradvis ophævelse af kontrollen med de fælles grænser.
I Danmark blev gennemførelsen af konventionen vedtaget ved lov nr. 418 af 10. juni 1997 om Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen.
Læs loven på Retsinformation.dk.
Ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schengen-reglerne integreret i Den Europæiske Union.
Der er i den forbindelse indgået særaftaler med Danmark, Storbritannien og Irland.
Schengen-landene¨
Den praktiske del af Schengen-samarbejdet er gennemført i 24 lande: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
Norge og Island, der ikke er medlem af EU, deltager også i Schengen-samarbejdet.
Storbritannien og Irland deltager kun i det politimæssige og retlige samarbejde om straffesager, bekæmpelse af narkotika og etableringen af informationssystemet SIS.
Schweiz underskrev den 16. oktober 2004 en aftale om at tilslutte sig Schengen, og ved en folkeafstemning den 5. juni 2005 stemte et flertal af den schweiziske befolkning for aftalen. Schengen-reglerne er ikke trådt i kraft i Schweiz endnu.
Konventionen har to overordnede formål:
- at skabe fri personbevægelighed over de indre grænser, og
- at styrke indsatsen mod international kriminalitet og illegal indvandring.
(SIS) Schengen-informationssystemet
For at støtte disse formål har man udviklet et (SIS) Schengen-informationssystem til brug for udveksling af informationer om f.eks. efterlyste personer.