Datatilsynet har fået ny hjemmeside
28.01.08
Den 28. januar 2008 markerede Datatilsynet Den Internationale Databeskyttelsesdag ved at gå i luften med sin nye hjemmeside. Hjemmesiden har fortsat adressen www.datatilsynet.dk, men indhold, design og navigation er ændret væsentligt.
Hjemmesiden indeholder fortsat nogle generelle, overordnede sektioner, som har interesse for og er rettet mod alle. Det gælder sektioner som: Afgørelser, Anmeldelse, Nyheder, Lovgivning m.v.
Som noget nyt indeholder hjemmesiden også nogle sektioner, som er rettet specifikt til følgende tre målgrupper: Borger, Erhverv og Offentlig. Her findes målrettet information om præcis de områder, som er relevante for netop den målgruppe, som sektionen retter sig til. Med de nye målgruppe-rettede sektioner ønsker Datatilsynet at gøre informationen lettere tilgængelig og mere brugervenlig.
Nyhedsbrev
På den nye hjemmeside er det muligt at abonnere på nyhedsbreve fra Datatilsynet.
Nyhedsbrevet vil blive udsendt én gang om ugen med nye tekster inden for følgende kategorier: Nyheder, Afgørelser, Borger, Erhverv, Offentlig og Internationalt.
Er der i en given uge ikke nogen nyheder inden for én eller flere kategorier, vil disse udgå af nyhedsbrevet og således ikke figurere på oversigten over nyheder.
Tilmeld dig Datatilsynets nyhedsbrev
Registrering af oplysninger ved abonnement
Når du registrer dig som abonnent, skal du alene oplyse den e-mailadresse, du ønsker nyhedsbrevet sendt til. Datatilsynet anvender oplysningerne til at sende nyhedsbrev ud. Oplysningerne videregives ikke, og de slettes med det samme, hvis du afmelder dit abonnement.
Læs mere om Datatilsynets registrering af personoplysninger i Datatilsynets persondatapolitik.
Ændring eller afmelding af abonnement
Det er muligt at ændre eller helt afmelde sit abonnement via et link i de nyhedsbreve, man modtager.
Det er også muligt at ændre eller afmelde sit abonnement ved at vælge ”Afmeld abonnement”, under menupunktet ”Nyheder” på hjemmesiden.

