Europæisk Databeskyttelsesdag
28.01.10
Datatilsynet markerer databeskyttelsesdagen med et nyt menupunkt på sin hjemmeside om sociale netværk. Punktet findes under borger indgangen og indeholder letlæste tekster om rettigheder og pligter i forhold til debatfora og andre sociale netværk.
Samtidig offentliggør vi nye informationstekster og afgørelser, hvor vi har taget stilling til nogle af de spørgsmål, der opstår i forhold til brugere på debatfora og andre sociale netværk.
Klik her for at gå til menupunktet om sociale netværk.
Datatilsynet er i gang med at planlægge inspektionerne for det kommende halvår.
Denne aktivitet er rettet mod de ansvarlige myndigheder og virksomheders kendskab til og overholdelse af loven. Men samtidig er det også en aktivitet til fremme af borgernes rettigheder.
Et emne, som årets inspektioner vil tage fat på, er netop, hvordan de dataansvarlige lever op til og bidrager til varetagelsen af borgernes rettigheder. På en del af inspektionerne vil dette blive hovedtemaet.
Uddybende oplysninger om databeskyttelsesdagen
Over hele Europa sætter databeskyttelsesmyndigheder på denne dag særlig fokus på at fremme kendskabet til, hvad databeskyttelse handler om. Databeskyttelsesdagen er en anledning til at gøre en særlig indsats for at øge borgernes bevidsthed om deres rettigheder.
Dette initiativ fra Europarådet minder os om, at formålet med databeskyttelse er at varetage hensynet til borgerne.
Europarådet har på sin hjemmeside om databeskyttelsesdagen nærmere oplysninger om dette initiativ og de aktiviteter, der finder sted som led heri.

