Tv-overvågning - Hvad må man?
28.01.09
Datatilsynet inviterer til gå-hjem-møde, hvor vi i samarbejde med Justitsministeriet vil informere og vejlede om tv-overvågningsloven og persondatalovens regler om tv-overvågning. Gå-hjem-mødet retter sig mod private virksomheder, der foretager eller påtænker at foretage tv-overvågning.
Gå-hjem-mødet afholdes tirsdag den 24. februar 2009 kl. 15.30-17.30 hos Datatilsynet, Borgergade 28, 6. sal, 1300 København K.
Tilmelding til mødet skal ske senest tirsdag den 10. februar 2009 på e-post-adressen ml@datatilsynet.dk - i emnefeltet bedes anført ”Tilmelding til møde om tv-overvågning”.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte fuldmægtig, cand.jur. Martin Madsen på tlf. 33 19 32 57 eller fuldmægtig, cand. jur. Karina Kok Jørgensen på tlf. 33 19 32 24.
Deltagerantallet er begrænset. Ved stor tilslutning vil vi arrangere flere møder.

