Forenklet procedure for tredjelandsoverførsel baseret på EU standardkontrakter
26.01.12
For at lette proceduren ved tredjelandsoverførsler baseret på EU standardkontrakter iværksætter Datatilsynet fra i dag følgende:
- Ansøgninger om tilladelse til overførsel af personoplysninger baseret på Kommissionens standardkontrakter indsendes til tilsynet ved brug af en særlig blanket.
- Blanketten kan enten printes og sendes ved brev eller vedhæftes en e-mail.
I blanketten afkrydses bl.a., om der er foretaget konkrete ændringer i forhold til EU-kontrakten. - Hvis der ikke er foretaget ændringer, skal kontrakten ikke indsendes til tilsynet, og Datatilsynets tilladelse kan forventes meddelt inden for få uger.
Hvis der er foretaget ændringer, skal kontrakten indsendes til behandling i tilsynet sammen med en oversigt over ændringerne.

