Journalnummer: 2019-31-2287
Resume
Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag, hvor en kommune på vegne af to medarbejdere havde klaget over en persons offentliggørelse af en lydoptagelse af et møde i kommunen, hvor de to medarbejdere deltog.
Efter en samlet vurdering fandt Datatilsynet, at databeskyttelsesforordningen ikke fandt anvendelse i sagen, idet den omhandlede offentliggørelse af oplysningerne måtte anses for en behandling foretaget af en fysisk person som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter.
Datatilsynet lagde i den forbindelse vægt på, at offentliggørelsen var sket som led i ytringer om forholdet mellem borgere og beslutningstagere/myndighedspersoner, og at det var som repræsentant for en offentlig myndighed, at medarbejderne var blevet optaget.
Datatilsynet lagde endvidere vægt på, at konteksten, hvori lydfilen var offentliggjort, i øvrigt var præget af subjektive vurderinger og værdiladede ytringer, og at de påklagede oplysninger indgik som en del af meningstilkendegivelserne, hvilket også måtte stå brugerne af hjemmesiden klart.
Afgørelse
Datatilsynet vender hermed tilbage i sagen, hvor X Kommune (herefter kommunen) den 20. september 2019 – på vegne af to af kommunens medarbejdere (herefter klagerne) – har rettet henvendelse til tilsynet.
Datatilsynet har forstået henvendelsen som en klage over, at YY (herefter indklagede) har offentliggjort en (skjult) lydoptagelse, som indklagede har optaget på et møde i kommunen den 15. juli 2019, hvor klagerne deltog som sagsbehandlere.
Ved brev af 20. februar 2020 oplyste Datatilsynet, at tilsynet ikke foretog sig yderligere, da der – bl.a. som følge af manglende svar fra indklagede – ikke var tilstrækkelige oplysninger i sagen til, at tilsynet kunne træffe afgørelse, hvilket kommunen den 20. maj 2020 har gjort indsigelse imod.
I lyset af kommunens henvendelse i sagen af 20. maj 2020, og da Datatilsynet siden tilsynets brev af 20. februar 2020 har haft anledning til at justere sin opfattelse af anvendelsesområdet for undtagelsesbestemmelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra c, har tilsynet besluttet at genoptage sagens behandling.
1. Afgørelse
Datatilsynet finder, at databeskyttelsesforordningen ikke finder anvendelse i sagen, jf. forordningens artikel 2, stk. 2, litra c, idet den omhandlede offentliggørelse af oplysninger om klagerne må anses for en behandling foretaget af en fysisk person som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter.
Nedenfor følger en nærmere gennemgang af sagen og en begrundelse for Datatilsynets afgørelse.
2. Sagsfremstilling
Det fremgår af sagen, at der er offentliggjort oplysninger om klagerne i en lydoptagelse offentliggjort på YouTube under titlen ”X” på brugeren ”YY”. Det fremgår af videoen, at den kun er tilgængelig for personer, der har linket til videoen.
Det fremgår endvidere af sagen, at linket til videoen bliver delt igennem Facebook-profilen ”YY” på et opslag af 17. august 2019. Af opslaget fremgår endvidere:
[…]
Endelig fremgår det af sagen, at kommunen – forinden kommunens klage til Datatilsynet – uden held har rettet henvendelse til indklagede for at få slettet lydoptagelsen.
Kommunen har til sagen oplyst, at lydoptagelsen indeholder de to medarbejderes stemmer, og det er derfor kommunens opfattelse, at der er tale om en behandling af personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesreglerne. De to medarbejdere er ikke blevet bedt om at give samtykke til en offentliggørelse af deres personoplysninger, og kommunen kan heller ikke se, at offentliggørelsen af andre grunde skulle være forenelig med databeskyttelseslovgivningen. Derudover er de to medarbejdere ikke blevet oplyst om indsamlingen og behandlingen af deres personoplysninger eller orienteret om deres rettigheder i den forbindelse, som der er pligt til jf. databeskyttelsesforordningen artikel 13.
Kommunen har om baggrunden for klagen oplyst, at kommunen i stigende grad oplever, at borgere optager og – efter kommunens vurdering – uberettiget offentliggør telefonsamtaler og samtaler fra møder med kommunens sagsbehandlere. Kommunen frabeder sig – i overensstemmelse med regler og praksis på området – optagelse, medmindre der er nogle helt særlige hensyn hos borgeren, der gør optagelsen til et nødvendigt redskab for denne. Det er særligt en mindre gruppe af borgere og bisiddere, der konsekvent optager og delvist offentliggør samtalerne, selvom kommunen specifikt vejleder dem om, at kommunen ikke finder særlige grunde til, at de må optage samtalerne, og at kommunen derfor frabeder sig dette.
Kommunen har endvidere oplyst, at offentliggørelsen af lydoptagelserne blot er en lille del af en generel chikane af medarbejderne, der blandt andet også har omfattet ophængning af plakater med nedsættende og grov omtale af navngivne medarbejdere samt nedsættende og grov omtale af navngivne medarbejdere i Facebookgrupper. Chikanen påvirker medarbejderne og deres arbejdsmiljø i negativ retning, og kommunen har som arbejdsgiver en arbejdsmiljøretlig forpligtelse til at sikre, at kommunens medarbejdere arbejder under sikre og sunde forhold.
3. Begrundelse
3.1.
Databeskyttelsesforordningen finder ifølge artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Databeskyttelsesforordningen gælder dog ikke for behandling af personoplysninger, som foretages af en fysisk person som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter, jf. artikel 2, stk. 2, litra c.
Om bestemmelsen fremgår af databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning nr. 18 følgende:
”Denne forordning gælder ikke for en fysisk persons behandling af oplysninger under en rent personlig eller familiemæssig aktivitet og således uden forbindelse med en erhvervsmæssig eller kommerciel aktivitet. Personlige eller familiemæssige aktiviteter kan omfatte korrespondance og føring af en adressefortegnelse eller sociale netværksaktiviteter og online-aktiviteter, der udøves som led i sådanne aktiviteter. Denne forordning gælder dog for data-ansvarlige eller databehandlere, som tilvejebringer midlerne til behandling af personoplysninger til sådanne personlige eller familiemæssige aktiviteter.”
I lyset af betragtningens henvisning til ”sociale netværksaktiviteter” er det Datatilsynets opfattelse – efter at praksis har været forelagt Datarådet – at en fysisk persons behandling af personoplysninger, som består i offentliggørelse på internettet, kan være at anse for en ren personlig eller familiemæssig aktivitet.
Det er således ikke i sig selv afgørende for anvendelsen af databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra c, om der er sket offentliggørelse på internettet, idet der skal foretages en helhedsvurdering af offentliggørelsen, herunder formålet med offentliggørelsen og karakteren af de offentliggjorte oplysninger.
3.2.
Efter en samlet vurdering finder Datatilsynet, at databeskyttelsesforordningen ikke finder anvendelse i sagen, jf. forordningens artikel 2, stk. 2, litra c, idet den omhandlede offentliggørelse af oplysninger om klagerne må anses for en behandling foretaget af en fysisk person som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter.
Datatilsynet har i den forbindelse lagt vægt på, at offentliggørelsen er sket som led i ytringer omkring forholdet mellem borgere og beslutningstagere/myndighedspersoner, og at det er som repræsentant for en offentlig myndighed, at klagerne er blevet optaget.
Datatilsynet har endvidere lagt vægt på konteksten, hvori lydfilen er offentliggjort, i øvrigt er præget af subjektive vurderinger og værdiladede ytringer, og at de påklagede oplysninger indgår som en del af meningstilkendegivelserne, hvilket også må stå brugere af hjemmesiden klart.
3.3.
Datatilsynet bemærker, at tilsynet herved ikke har taget stilling til, om offentliggørelsen af oplysninger på hjemmesiden strider imod anden lovgivning, herunder straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser.
Datatilsynet har endvidere ikke taget stilling, om kommunen kan fastsætte (interne) regler om optagelse af møder hos kommunen, herunder om kommunen kan forbyde borgere at optage møder.
Datatilsynet har ikke kompetence til at foretage vurderingen af ovenstående spørgsmål.