Journalnummer: 2019-32-0988
Resumé
Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag, hvor en borger bl.a. klagede over, at Lægevagten Region Syddanmark havde optaget telefonsamtaler mellem hende og lægevagten, og at lægevagten efterfølgende afviste at slette telefonoptagelserne.
Under sagen kom det frem, at den pågældende lægevagt havde optaget og gemt ca. 7,5 millioner samtaler siden januar 2013.
Lægevagten var af den opfattelse, at optagelse af telefonsamtaler med borgere var materiale, som skulle anses for at udgøre en del af en patientjournal og derfor skulle opbevares i overensstemmelse med de regler, der gælder for opbevaring af oplysninger indeholdt i patientjournaler (som udgangspunkt 10 år efter sidste patientkontakt).
Datatilsynet fandt – bl.a. efter at have forelagt spørgsmålet for Sundheds- og Ældreministeriet – at optagelse af telefonsamtaler med lægevagten ikke kan anses for at være en del af en patientjournal. Spørgsmålet om, hvor længe lægevagten kunne opbevare optagelserne skulle derfor i stedet afgøres efter de almindelige databeskyttelsesretlige regler.
Datatilsynet fandt, at en opbevaringsperiode på op til 5 år ville være i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Datatilsynet lagde vægt på, at formålet med optagelse af telefonsamtaler hos lægevagten er at sikre dokumentation til brug for eventuelle klager over sundhedsfaglig behandling, og at der efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet er mulighed for at klage op til 5 år efter den dag, hvor klageforholdet fandt sted.
Datatilsynet udtalte på den baggrund alvorlig kritik af, at lægevagten havde opbevaret optagelser af telefonsamtaler, som var mere end 5 år gamle og meddelte lægevagten påbud om at slette alle optagelser af telefonsamtaler, som var mere end 5 år gamle.
1. Påbud
Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor en klager henholdsvis den 11. og 18. august 2019 har klaget til tilsynet over behandlingen af personoplysninger om hende hos Lægevagten Region Syddanmark (herefter lægevagten).
Datatilsynet har forstået klagers henvendelse som en klage over:
- at lægevagten har optaget telefonsamtaler mellem hende og lægevagten,
- at lægevagten i forbindelse med optagelsen af telefonsamtalerne ikke har iagttaget oplysningspligten, og
- lægevagtens håndtering og besvarelse af hendes anmodning om sletning.
Datatilsynet finder – efter at sagen har været behandlet på et møde i Datarådet – at lægevagtens optagelse af telefonsamtaler kan ske med hjemmel i databeskyttelsesforordningens[1] artikel 9, stk. 2, litra h, jf. databeskyttelseslovens[2] § 7, stk. 3, og artikel 6, stk. 1, litra e.
Datatilsynet finder imidlertid grundlag for at udtale alvorlig kritik af, at lægevagten har opbevaret optagelser af telefonsamtaler, som er mere end 5 år gamle, jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra e.
Datatilsynet finder desuden grundlag for at meddele lægevagten påbud om at slette alle optagelser af telefonsamtaler, som er mere end 5 år gamle.
Lægevagten skal efterleve påbuddet snarest muligt og senest 31. marts 2021. Påbuddet gives i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 58, stk. 2, litra d.
Ifølge databeskyttelseslovens § 41, stk. 2, nr. 5, straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder den, der undlader at efterkomme et påbud meddelt af Datatilsynet i medfør af forordningens artikel 58, stk. 2.
Da det alene er optagelser af telefonsamtaler, som er mere end 5 år gamle, som lægevagten ikke længere kan behandle, finder Datatilsynet, at optagelser af lægevagtens telefonsamtaler med klager således ikke på nuværende tidspunkt kan kræves slettet efter forordningens artikel 17.
Datatilsynet finder desuden grundlag for at udtale kritik af, at lægevagtens håndtering af klagers anmodning om sletning ikke er sket i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 3.
Datatilsynet finder herudover, at lægevagten kan opfylde oplysningspligten ved at give de registrerede de mest relevante oplysninger i et speak i forbindelse med opkaldet kombineret med en lettilgængelig henvisning til, hvor på lægevagtens hjemmeside de registrerede kan finde yderligere information om lægevagtens optagelse af telefonsamtaler, jf. forordningens artikel 13.
Nedenfor følger en nærmere gennemgang af sagen og en begrundelse for Datatilsynets afgørelse.
2. Sagsfremstilling
Det fremgår af sagen, at lægevagten henholdsvis den 24. februar og 29. juni 2019 optog en telefonsamtale mellem klager og lægevagten.
Den 3. juli 2019 anmodede klager Region Syddanmark om at slette alle optagelser af telefonsamtaler mellem hende og lægevagten. Klager anførte i den forbindelse, at hun ikke havde givet samtykke til, at der kunne ske optagelse af telefonsamtalerne, og at oplysningerne om hende derfor var blevet behandlet ulovligt.
Region Syddanmark oversendte den 9. juli 2019 klagers anmodning til lægevagten, da lægevagten er dataansvarlig for den pågældende behandling.
Den 16. august 2019 afviste lægevagten klagers anmodning om sletning. Lægevagten oplyste i den forbindelse, at lægevagten har optaget samtaler i ca. 10 år, og at det drejer sig om sammenlagt 7,5 millioner samtaler. Derudover oplyste lægevagten, at lydoptagelserne udgør en meget væsentlig information i forbindelse med klagesager, og at samtalerne kun anvendes i den forbindelse, hvor der er en sammenfaldende interesse i at få belyst en klagesag bedst muligt. Som grundlag for behandlingen pegede lægevagten på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
Henholdsvis den 11. og 18. august 2019 rettede klager henvendelse til Datatilsynet og klagede over lægevagtens manglende besvarelse af hendes anmodning om sletning inden for fristen i databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 3, manglende hjemmel til optagelse af telefonsamtalerne og manglende iagttagelse af oplysningspligten efter artikel 13 i forbindelse med lægevagtens optagelse af telefonsamtalerne.
2.1. Lægevagtens bemærkninger
Lægevagten har henholdsvis den 12. september 2019, den 16. oktober 2019, den 5. marts 2020 og den 19. maj 2020 afgivet udtalelser til brug for sagens behandling.
Kategorier af oplysninger
Lægevagten har oplyst, at lægevagten behandler oplysninger om klagers navn, personnummer og helbredsoplysninger.
Lægevagten har uddybende forklaret, at den visiterende vagtlæge, der tager lægevagtens telefon, noterer borgerens personnummer og sundhedsfaglige spørgsmål i lægevagtens journalsystem og giver lægefaglig rådgivning og/eller visiterer borgeren videre til andre relevante dele af sundhedsvæsenet.
Formål
Lægevagten har overordnet anført, at det er lægevagtens opfattelse, at det er vigtigt at optage samtaler med borgerne, da de har en ”særlig karakter”. Det er således tale om henvendelser fra borgere i døgnets ydertidspunkter, som angår akutte sundhedsfaglige problemstillinger med til tider bekymrede borgere.
Vedrørende formålet med lydoptagelserne har lægevagten anført, at optagelsen af samtalerne sker for at leve op til lægevagtens forpligtelser i henhold til autorisationsloven[3] og journalføringsbekendtgørelsen[4].
Lægevagten har hertil anført, at lægevagten anser lydoptagelserne for at være en del af journalen, som lægevagten er pligtig til at føre og opbevare, og at lydoptagelserne indgår i journalmaterialet på samme måde som et journalnotat. Dette for bl.a. at sikre korrekt journalføring. Lægevagten har i den forbindelse bemærket, at vagtlægerne bestræber sig på, at alle relevante oplysninger om den lægefaglige vurdering af den akutte henvendelse indgår i det journalnotat, som lægevagter udarbejder under eller efter samtalen med borgeren, og som bliver sendt til vedkommendes egen læge.
Lægevagten har herudover anført, at formålet med lydoptagelserne er at anvende disse i forbindelse med serviceklager og faglige klager for at belyse klagen bedst muligt, inden der træffes afgørelse, og at det derved undgås at stå i en situation, hvor det bliver påstand mod påstand. Dette er særligt relevant i sager, hvor det drejer sig om klager over fejlvurderinger, eller hvor vagtlægerne måske har handlet ansvarspådragende.
Lægevagten har endvidere anført, at vagtchefen og vagtudvalget på baggrund af arbejdet med konkrete klagesager tager initiativ til løbende at arbejde på at forbedre kvaliteten i visitationen og ændre retningslinjer for arbejdet, hvilket højner patientsikkerheden i lægevagten.
Supplerende har lægevagten oplyst, at visitationen er meget dynamisk. Vagtlægerne bruger meget opmærksomhed på, om patienterne kan følge med hele vejen, at de forstår, hvad lægen vil, og på hvilket grundlag den lægefaglige beslutning bliver truffet. Visitationerne er kortvarige, og det er ikke muligt at nedskrive præcist, hvordan samtalen udformer sig. Lægen kan ikke i notatet beskrive, hvordan kontakten har været, eller hvordan tonen var mellem læge og patient, hvilket heller ikke er et krav. Begge parter har brug for enighed, inden visitationen afsluttes. Denne fornemmelse af samarbejde mellem læge og patient er meget vigtig, men kan ikke altid beskrives i et journalnotat, hvor fokus er på afdækningen af det sundhedsfaglige problem og løsning heraf.
Lægevagten har endvidere peget på, at Styrelsen for Patientklager i en afgørelse af 2. maj 2018 har anset lydoptagelse af en telefonvisitation i lægevagten af en akut henvendelse for at være en del af patientjournalen.[5]
Hjemmel til optagelse af telefonsamtaler
Lægevagten har anført, at behandling af personoplysninger, herunder optagelse af telefonsamtaler, sker på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, som den dataansvarlige har fået pålagt, og artikel 6, stk. 1, litra f, idet lægevagten har en legitim og retlig interesse i at optage samtalerne med borgerne.
Behandling af oplysninger om bl.a. helbred har lægevagten anført, sker på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h.
Tilsvarende har lægevagten fundet, at der er hjemmel til behandling af helbredsoplysninger i databeskyttelseslovens § 7, stk. 3.
Lægevagten har i den forbindelse henvist til autorisationslovens § 21, hvoraf det følger, at læger er forpligtet til at føre patientjournaler over deres lægefaglige virksomhed.
Lægevagten har endvidere henvist til, at patientjournalen tjener flere formål, idet den både dokumenterer den udførte behandling og pleje, sikrer kontinuitet i behandlingen og plejen, informerer patienten og sikrer udveksling af relevant information mellem fagpersoner, der er involveret i behandlingen og plejen af patienten.
Herudover har lægevagten henvist til journalføringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 2, litra p, hvoraf det fremgår, at patientjournaler skal indeholde oplysninger fra bl.a. video- og lydoptagelser mv. foretaget som led i behandling, indtil nødvendige oplysninger herfra er journalført.
Opbevaringsperiode
Lægevagten har oplyst, at lydoptagelserne udgør en del af journalen, som lægevagten er pligtig til at føre, og at lægevagten derfor skal opbevare lydoptagelserne i overensstemmelse med de almindelige regler for opbevaring af patientjournaler; dvs. minimum 10 år efter sidste kontakt i henhold til journalføringsbekendtgørelsens § 15. Lægevagten har hertil oplyst, at visse journaler skal gemmes i mere end 10 år, hvis journaltilførslerne er af betydning for klage-, tilsyns- eller erstatningssager, hvilket lægevagtens journalnoter i nogle tilfælde vil være. Lægevagten har i den forbindelse bemærket, at lægevagten har gemt lydoptagelser siden januar 2013.
Lægevagten har anført, at lægevagten ikke har hjemmel til at slette lydoptagelserne, da de indgår som et væsentligt element i patientbehandlingen og på lige fod med lægernes øvrige journalnotater.
Lægevagten har oplyst, at de enkelte læger ikke har adgang til lydfilerne, og at det er vagtchefen, der lytter til lydfilerne og medvirker til en evt. klagesagsoplysning.
Oplysningspligten
Lægevagten har oplyst, at patienten i forbindelse med opkald automatisk oplyses om, at samtalen optages og gemmes, men at det ikke oplyses, hvorfor samtalen optages og gemmes, herunder i hvor lang tid optagelsen gemmes, eller hvad hjemmelsgrundlaget for at optage og gemme samtalen er.
Lægevagten har anført, at lægevagten på den baggrund vurderer, at lægevagten på nuværende tidspunkt ikke opfylder oplysningspligten, og at der vil blive rettet op på dette.
2.2. Klagers bemærkninger
Klager er henholdsvis den 10. september 2019 og 23. marts 2020 kommet med bemærkninger til lægevagtens udtalelser.
Klager har anført, at lægevagten ikke har iagttaget oplysningspligten i forbindelse med optagelse af telefonsamtalerne, jf. forordningens artikel 13, herunder særligt oplysninger om, i hvor lang tid lægevagten opbevarer lydoptagelserne, jf. forordningens artikel 13, stk. 2, litra a.
Klager har endvidere anført, at lægevagten ikke overholder de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger i henhold til forordningens artikel 5, herunder særligt princippet om dataminimering, jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra c. Klager har i den forbindelse bemærket, at lægevagten tidligere havde oplyst, at optagelse af telefonsamtalerne skete i tilfælde af, at der skulle opstå en klagesag, men at dette ikke er relevant i hendes tilfælde, idet hun ikke ønsker at indgive en klage, hvorfor den pågældende behandling ikke er i overensstemmelse med princippet om dataminimering.
Endelig har klager anført, at lægevagten ulovligt behandler lydoptagelserne, jf. forordningens artikel 9. Klager har i den forbindelse bemærket, at lægevagten tidligere har henvist til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, som hjemmel for behandlingen, men at hjemlen til behandlingen efter klages opfattelse skal findes i forordningens artikel 9, da lydoptagelserne indeholder oplysninger om klagers helbred.
Klager har hertil anført, at hun fortsat oplever det meget uklart og uigennemskueligt, hvad lydoptagelserne skal anvendes til, og hvad der udgør hjemlen til denne behandling, idet lægevagten oplyser forskellige hjemler og formål med lydoptagelserne.
2.3. Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger
Datatilsynet har til brug for sagens behandling indhentet en udtalelse fra Sundheds- og Ældreministeriet om bl.a. samspillet mellem journalføringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 2, litra p, og § 15. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst følgende:
”Sundheds- og Ældreministeriet har indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der i medfør af autorisationslovens § 21, § 22, stk. 4, § 23, stk. 3, § 24, stk. 2, § 25, stk. 3 og 4, har fastsat nærmere regler om journalføring i bekendtgørelse nr. 530 af 24. maj 2018 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.).
Ad 1 [om sammenspillet mellem journalføringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 2, litra p, og § 15]
Sundheds- og Ældreministeriet har indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som ministeriet kan henholde sig til. Styrelsen oplyser følgende:
”Det fremgår af journalføringsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, at ved en patientjournal forstås optegnelser, som oplyser om patientens tilstand, den planlagte og udførte behandling m.v., herunder hvilken information der er givet, og hvad patienten på den baggrund har tilkendegivet. Optegnelser, der i øvrigt indeholder oplysninger om rent private forhold og andre fortrolige oplysninger om patienten, er også en del af patientjournalen. Af stk. 2 fremgår det, at sundhedsfaglige erklæringer, diagrammer og hjælpeark, udskrivningsbreve (epikriser), hen- og tilbagevisninger, røntgenbilleder/beskrivelser, kliniske fotos, modeller samt resultatet af undersøgelses- og behandlingsforløb er omfattet af journalen, i det omfang de har betydning for behandling m.v.
Formålet med patientjournalen er af hensyn til patientsikkerheden at danne grundlag for information og behandling af patienten, dokumentere den udførte behandling, fungere som det nødvendige interne kommunikationsmiddel mellem det personale, der deltager i behandlingen af patienten, sikre kontinuitet i behandlingen samt danne grundlag for tilsyn.
Styrelsen for Patientsikkerhed har forstået det således, at lydoptagelserne i lægevagten er indført af regionerne af kvalitetssikringsårsager. Optagelserne sker ikke af behandlingsmæssige årsager, og de har ikke til formål at blive anvendt af sundhedspersonalet i den videre behandling af patienten.
[…]
Det er fortsat styrelsens opfattelse at lydoptagelser, som er optaget af andre end behandlingsmæssige hensyn, ikke udgør en del af journalen, og dermed heller ikke er omfattet af journalføringsbekendtgørelsen, herunder opbevaringspligten. Det er alene selve lægens journalnotat, som er omfattet af journalføringsbekendtgørelsen.
Ad 2 [om der er pligt til at journalføre oplysninger fra video- og lydoptagelser efter journalføringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 2, litra p]
Sundheds- og Ældreministeriet har indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som ministeriet kan henholde sig til:
”Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse, at det følger af autorisationslovens § 22, stk. 2, at patientjournalen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling.
Af journalføringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, fremgår en række forhold, som skal fremgå af journalen, hvis de er relevante og nødvendige. Herunder fremgår video- og lydoptagelser m.v. foretaget som led i behandling, indtil nødvendige oplysninger herfra er journalført, under § 10, stk. 2, nr. 2, litra p.
Hvilke oplysninger, der i en konkret situation må anses for at være relevante og nødvendige, vil altid afhænge af sundhedspersonens faglige vurdering.
Det kan oplyses, at de video- og lydoptagelser, der henvises til i bekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 2, litra p, er optagelser, der specifikt foretages med henblik på en sundhedsfaglig gennemgang med det formål efterfølgende at foretage en endelig faglig vurdering, som derefter skal indføres i patientjournalen.
Det er styrelsens forståelse, at lydoptagelser i lægevagten ikke foretages med dette formål.
Det kan i øvrigt oplyses, at lyd- og videooptagelser omfattet af bekendtgørelsen ikke kan træde i stedet for sundhedspersonens sædvanlige journaloptagelser. Hvis sådanne optagelser benyttes som grundlag for journaloptagelser, må de først slettes, når de nødvendige oplysninger er journalført på sædvanlig måde.”
Ad 3 [om der efter ministeriets opfattelse er pligt til at slette video- og lydoptagelser efter, at de nødvendige oplysninger fra optagelserne er journalført]
Sundheds- og Ældreministeriet har indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som ministeriet kan henholde sig til. Styrelsen oplyser følgende:
”Som anført ovenfor, opfatter Styrelsen for Patientsikkerhed som udgangspunkt ikke lyd- og videooptagelser som en del af journalen, hvis de ikke benyttes som grundlag for journaloptagelse. Optagelserne er dermed ikke omfattet af journalføringsbekendtgørelsen, og dermed heller ikke af journalføringsbekendtgørelsens opbevaringsperiode. Der er på denne baggrund efter Styrelsen for Patientsikkerheds opfattelse ikke en pligt til at opbevare optagelserne efter sundhedslovgivningen.
Oplysningerne vil dermed skulle opbevares efter reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. Det er Datatilsynet, som administrerer disse regler og er tilsynsmyndighed på området.
Styrelsen for Patientsikkerhed har dermed ikke mulighed for at udtale sig om, hvorvidt der er en obligatorisk slettepligt i den pågældende situation.”
Ad 4 [øvrige relevante bestemmelser vedrørende autoriserede sundhedspersoners optagelse af telefoniske henvendelser fra borgere og mulighederne for sletning]
Hverken Sundheds- og Ældreministeriet eller Styrelsen for Patientsikkerhed er bekendt med øvrige relevante bestemmelser vedrørende autoriserede sundhedspersoners optagelse af telefoniske henvendelser fra borgere og mulighederne for sletning.”
3. Begrundelse for Datatilsynets afgørelse
3.1. Hjemmel til optagelse af telefonsamtaler
3.1.1. Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, gælder der som udgangspunkt et forbud mod behandling af bl.a. helbredsoplysninger. Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a-j, angiver, hvornår forbuddet mod behandling af særlige kategorier af personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, i forordningens artikel 9, stk. 1, ikke finder anvendelse.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h, fremgår det, at forbuddet mod behandling af helbredsoplysninger ikke finder anvendelse, hvis behandling er nødvendig med henblik på forebyggende medicin eller arbejdsmedicin til vurdering af arbejdstagerens erhvervsevne, medicinsk diagnose, ydelse af social- og sundhedsomsorg eller -behandling eller forvaltning af social- og sundhedsomsorg og -tjenester på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller i henhold til en kontrakt med en sundhedsperson og underlagt de betingelser og garantier, der er omhandlet i stk. 3.
Det følger af artikel 9, stk. 3, at personoplysninger som omhandlet i stk. 1 kan behandles til de formål, der er omhandlet i stk. 2, litra h, hvis disse oplysninger behandles af en fagperson, der har tavshedspligt i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller regler, der er fastsat af nationale kompetente organer, eller under en sådan persons ansvar, eller af en anden person, der også har tavshedspligt i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes national ret eller regler, der er fastsat af nationale kompetente organer.
Forordningens artikel 9, stk. 3, omfatter forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling samt forvaltning af læge- og sundhedstjenester. Bestemmelsen var nødvendig for, at den dataansvarlige som hidtil vil kunne behandle helbredsoplysninger i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver på sundhedsområdet, herunder bl.a. i forbindelse med patientbehandling.
Det er en betingelse, at den, som forestår behandlingen af personoplysningerne, har tavshedspligt, hvilket i almindelighed er opfyldt i relation til personer inden for sundhedssektoren. Personer, der arbejder inden for sundhedssektoren, er som udgangspunkt underlagt straffelovens[6] §§ 152 og 152 a-f om tavshedspligt, der udgør dansk rets almindelige regler om tavshedspligt, sundhedslovens § 40 om patientens krav på sundhedspersonens tavshed samt – formentlig – forvaltningslovens[7] regler om tavshedspligt.
Forordningens artikel 9, stk. 2, litra h, og stk. 3, forudsætter, at behandlingen har hjemmel i national ret. Det er imidlertid i litteraturen antaget, at der ikke er noget til hinder for, at forordningens artikel 9, stk. 2, litra h, gennemføres som behandlingsregler på generel vis ved en nærmest ordret implementering.[8]
Det følger således af databeskyttelseslovens § 7, stk. 3, at behandling af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, kan ske, hvis behandling af oplysninger er nødvendig med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og behandling af oplysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h.
3.1.2. Lægevagten har over for Datatilsynet anført, at lægevagtens behandling af personoplysninger i form af optagelse af telefonsamtaler kan ske med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 3, og forordningens artikel 6, stk. 1, litra e og f.
Lægevagten har i den forbindelse anført, at lægevagten er forpligtet til at føre patientjournaler over lægevagtens lægefaglige virksomhed, jf. autorisationslovens § 21, og at lydoptagelsen at samtalen mellem lægen og patienten indgår som en del af patientjournalen, indtil nødvendige oplysninger er journalført, jf. journalføringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 2, litra p.
Lægevagten har desuden anført, at lydoptagelserne bruges i forbindelse med klage- og erstatningssager, og at lydoptagelserne er med til at sikre korrekt journalføring.
3.1.3. Datatilsynet lægger til grund, at (hoved)formålet med lægevagtens optagelse af telefonsamtaler er at sikre dokumentation til brug for eventuelle klage- og erstatningssager, og at lydoptagelserne dermed bidrager til at kvalitetssikre samtaler mellem lægevagten og borgerne.
Det er på den baggrund Datatilsynets opfattelse, at lægevagtens optagelse af telefonsamtaler ikke kan foretages med hjemmel i autorisationslovens § 21 og journalføringsbekendtgørelsens § 10.
Datatilsynet har herved lagt vægt på Styrelsen for Patientsikkerheds oplysninger om, at lydoptagelser, som er optaget af andre end behandlingsmæssige hensyn, ikke indgår som en del af en patientjournal og dermed heller ikke er omfattet af journalføringsbekendtgørelsen, herunder bekendtgørelsens regler om opbevaringspligt.
Datatilsynet finder imidlertid, at lægevagtens optagelse af telefonsamtaler kan foretages med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 3, og databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Datatilsynet har herved lagt vægt på, at ikke kun selve den sundhedsfaglige behandling, men også forvaltning af sundhedsomsorg og sundhedstjenester kan rummes inden for forordningens artikel 9, stk. 2, litra h, jf. bestemmelsens ordlyd. Databeskyttelseslovens § 7, stk. 3, omfatter tillige behandling af helbredsoplysninger i forbindelse med forvaltning af læge- og sundhedstjenester. Administrativt præget behandling i tilknytning til sundhedsfaglig behandling må således efter Datatilsynets opfattelse også antages at kunne rummes inden for de førnævnte bestemmelser, og efter tilsynets vurdering har lægevagtens optagelse af telefonsamtaler en nær tilknytning til den sundhedsfaglige behandling, idet lydoptagelser i mange tilfælde udgør et væsentligt og meget vigtigt bidrag i forbindelse med behandling af klager over sundhedsfaglige behandling.
Datatilsynet har også lagt vægt på, at optagelse af telefonsamtaler med lægevagten udgør en ekstra sikkerhed for såvel den registrerede som vagtlægen. For den registrerede betyder lydoptagelserne, at den registrerede undgår at stå i en situation, hvor vedkommende ikke kan dokumentere, f.eks. hvilke oplysninger vedkommende gav til vagtlægen til brug for dennes vurdering af situationen. Tillige vil det være muligt for vagtlægen at dokumentere, på hvilken baggrund vedkommende foretog sin vurdering. Dette er særligt relevant, da udfaldet af en klagesag kan få stor betydning for den pågældendes autorisation og dermed mulighed for at udøve lægegerningen.
Optagelse af lægevagtens telefonsamtaler kan således udgøre et væsentligt element i forhold til at højne kvaliteten af lægevagtens virksomhed gennem bedre belysning af klagesager og dermed også være medvirkende til at højne patientsikkerheden.
Datatilsynet har endvidere lagt vægt på, at lægevagten bemandes af de praktiserende læger i Region Syddanmark, og at de praktiserende læger er underlagt tavshedspligtsbestemmelserne i straffelovens[9] §§ 152 og 152 a-f samt sundhedslovens[10] § 40 i forhold til det arbejde, som de praktiserende læger udfører for lægevagten.
Det er derfor Datatilsynets vurdering, at optagelse af telefonsamtaler kan rummes inden for forordningens artikel 9, stk. 2, litra h, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 3.
Endvidere kan optagelse af telefonsamtalerne ske med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen må anses for at være nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Datatilsynet har herved bl.a. lagt vægt på, at det af sundhedslovens § 3 fremgår, at regioner og kommuner er ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient, og at det på baggrund af aftalen mellem Region Syddanmark og PLO Syddanmark påhviler lægevagten at sikre ”(...) en rationel og velfungerende vagtordning af høj kvalitet, som yder befolkningen i Region Syddanmark en god og betryggende lægebetjening og service i vagttiden.”[11]
Endelig er det Datatilsynets vurdering, at behandlingen er tilstrækkelig, relevant og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til det formål, hvortil oplysningerne behandles, jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra c.
Det er således Datatilsynets vurdering, at hensynet til fyldestgørende oplysning af en klagesag med potentielt meget indgribende betydning for de implicerede parter ikke i samme omfang vil kunne tilgodeses ved, at den pågældende vagtlæge løbende eller efter endt opkald noterer i journalen, hvordan opkaldet forløb, og hvilke lægefaglige vurderinger der blev foretaget, herunder baggrunden for den pågældende vurdering.
3.2. Opbevaringsbegrænsning
Lægevagten har oplyst, at lægevagten har optaget og gemt telefonsamtaler siden januar 2013, og at lægevagten har optaget sammenlagt 7,5 millioner samtaler. Efter lægevagtens vurdering er lydoptagelserne en del af patientjournalen og skal derfor i medfør af journalføringsbekendtgørelsens § 15 opbevares i mindst 10 år.
På baggrund af oplysningerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed er det som anført oven for Datatilsynets vurdering, at lydoptagelserne ikke kan anses for at være en del af patientjournalen og dermed ikke er omfattet af journalføringsbekendtgørelsens opbevaringspligt indtil 10 år efter seneste kontakt.
Datatilsynet vurderer, at opbevaring af lydoptagelser i op til 5 år vil være i overensstemmelse med forordningens artikel 9, stk. 2, litra h, idet behandlingen i den tidsperiode vil være nødvendig for opfyldelse af formålet.
Datatilsynet har herved lagt vægt på, at formålet med optagelse af telefonsamtaler hos lægevagten er at sikre dokumentation til brug for eventuelle klager, og at det fremgår af § 3 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet[12], at klager skal indgives inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over, dog senest 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Det er således fastsat en absolut frist for indgivelse af klager på 5 år.
Datatilsynet finder grundlag for at udtale alvorlig kritik af lægevagtens opbevaring af optagede telefonsamtaler, som er mere end 5 år gamle, jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra e.
Datatilsynet finder endvidere grundlag for at meddele lægevagten påbud om at slette alle optagelser af telefonsamtaler, der er mere end 5 år gamle.
Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig, at det tillige fremgår af vagtinstruksen for Lægevagten Region Syddanmark pkt. 4.8., at telefonsamtaler til bl.a. visitationen må gemmes i 5 år.
For så vidt angår de to optagne telefonsamtaler den 24. februar 2019 samt den optagne telefonsamtale den 29. juni 2019, som klager har anmodet lægevagten om at få slettet med henvisning til, at hun ikke har i sinde at klage over lægevagten, kan dette ikke føre til en ændret vurdering. Datatilsynet finder således, at lægevagten var berettiget til at afslå klagers anmodning om sletning af de pågældende lydoptagelser.
3.3. Håndtering af anmodning om sletning
Af databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 3, følger det, at den dataansvarlige uden unødig forsinkelse og i alle tilfælde senest en måned efter modtagelsen af anmodningen skal oplyse den registrerede om foranstaltninger, der træffes på baggrund af en anmodning i henhold til bl.a. forordningens artikel 17.
Denne periode kan forlænges med to måneder, hvis det er nødvendigt under hensyntagen til anmodningens kompleksitet og antal. Den dataansvarlige underretter den registrerede om enhver sådan forlængelse senest en måned efter modtagelsen af anmodningen sammen med begrundelsen for forsinkelsen.
Datatilsynet finder, at lægevagtens håndtering af klagers anmodning om sletning ikke har været i overensstemmelse med forordningens artikel 12, stk. 3, idet lægevagten den 9. juli 2019 modtog klagers anmodning om sletning fra Region Syddanmark, men først den 16. august 2019 besvarede anmodningen.
Det er på den baggrund Datatilsynets opfattelse, at lægevagtens håndtering af den omhandlede anmodning om indsigt ikke er sket i overensstemmelse med forordningens artikel 12, stk. 3, hvorfor tilsynet udtaler kritik.
3.4. Oplysningspligt
Hvis personoplysninger om en registreret indsamles hos den registrerede, skal den dataansvarlige på tidspunktet for indsamlingen give den registrerede en række oplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1 og 2.
Lægevagten har over for Datatilsynet tilkendegivet, at det ”speak”, som lægevagten giver i forbindelse med opkald til lægevagten, ikke lever op til kravene i forordningens artikel 13, stk. 1 og 2, i forhold til den behandling, som finder sted i forbindelse med lægevagtens optagelse af telefonsamtaler. Lægevagten har hertil oplyst, at lægevagten har påbegyndt arbejdet med at forfatte og indtale et nyt speak, som opfylder kravene til oplysningspligten.
Det er Datatilsynets opfattelse, at det i den konkrete situation er uhensigtsmæssigt at stille krav om, at alle de oplysninger, som skal gives i henhold til forordningens artikel 13, gives til den registrerede i et speak, når der ringes op til lægevagten. Datatilsynet har i den forbindelse lagt vægt på, at det en længere opremsning af oplysninger, der potentielt kan vare flere minutter, ikke i en sådan situation vil være i den registreredes interesse, ligesom det næppe kan antages at være overskueligt for den registrerede. Efter Datatilsynets opfattelse må det i særlig grad gøre sig gældende i forbindelse med optagelse af telefonsamtaler med lægevagten, hvor samtalerne kan være af hastende eller akut karakter.
Det er på den baggrund Datatilsynets vurdering, at lægevagten kan opfylde oplysningspligten i forordningens artikel 13 ved at give den registrerede de mest relevante oplysninger i et speak i forbindelse med opkaldet kombineret med en lettilgængelig henvisning til, hvor på lægevagtens hjemmeside den registrerede kan finde yderligere information om lægevagtens optagelse af telefonsamtaler.
4. Afsluttende bemærkninger
Datatilsynet afventer herefter underretning fra Lægevagten Region Syddanmark. Underretningen skal være tilsynet i hænde senest den 31. marts 2021.
[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).
[2] Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
[3] Lovbekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
[4] Bekendtgørelse nr. 530 af 24. maj 2018 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.)
[5] https://stpk.dk/da/afgoerelser/afgoerelser-fra-styrelsen-for-patientklager/patientrettigheder/2018/18sps10/.
[6] Lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. september 2019 om bekendtgørelse af straffeloven.
[7] Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 om bekendtgørelse af forvaltningsloven.
[8] Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven med kommentarer, Kristian Korfits Nielsen m.fl., 1. udgave, 2020, side 442 og 1020.
[9] Lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. september 2019 om bekendtgørelse af straffeloven.
[10] Lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 om bekendtgørelse om sundhedsloven.
[11] Aftale mellem Region Syddanmark og PLO Syddanmark om tilrettelæggelse af den regionale lægevagt og visitation til skadestuer fra 27. oktober 2014, side 1, 1. pkt. Aftalen mellem Region Syddanmark og PLO Syddanmark kan læses her: https://www.laeger.dk/sites/default/files/plo-syddanmark_underskrevet_vagtaftale_2014.pdf.
[12] Lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.