Journalnummer: 2021-31-4879
Resume
Da statsminister Mette Frederiksen i marts besøgte en skole, blev der offentliggjort et billede af hende med en skoleklasse på hendes Facebook-profil. Forældrene til en af eleverne, som optrådte på billedet, gjorde derefter indsigelse over for Mette Frederiksen, og billedet blev fjernet samme dag.
Efterfølgende klagede forældrene til Datatilsynet, men de modtog i slutningen af maj en afgørelse om, at Datatilsynet ikke finder anledning til at behandle klagen. Den primære årsag er, at fjernelse af billedet, som er et af de centrale mål, der potentielt ville kunne opnås ved en egentlig klagesagsbehandling, netop allerede har fundet sted.
Afgørelse
I har den 7. april 2021 på vegne af jeres søn […] rettet henvendelse til Datatilsynet om offentliggørelsen af et billede af ham på Facebookprofilen Mette Frederiksen.
Datatilsynet har forstået jeres henvendelse som en klage over, at offentliggørelsen er sket uden tilstrækkeligt samtykke. Endvidere beder I om, at Datatilsynet tager stilling til:
- hvem der er dataansvarlig for opslag på Mette Frederiksens sociale medier
- overholdelse af de grundlæggende principper for lovlig behandling
- lovlig behandlingshjemmel
- fortsat behandling efter reaktionerne på billedet
- ansvar for brug af unge mennesker til politisk budskab
1. Afgørelse
På baggrund af sagens oplysninger – særligt at billedet blev fjernet samme dag, I anmodede herom – finder Datatilsynet ikke anledning til at indlede en klagesag, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 57, stk. 4[1].
Nedenfor følger en begrundelse for Datatilsynets afgørelse.
2. Sagsfremstilling
Det fremgår af sagen, at Mette Frederiksen den 18. marts 2021 besøgte […]skolen, herunder den klasse jeres søn går i. Der blev i forbindelse med besøget taget billeder. Et af disse billeder er et gruppebillede, hvor jeres søn i baggrunden (i forhold til Mette Frederiksen) viser en udstrakt langefinger.
Dette billede blev efterfølgende offentliggjort i et opslag på Facebookprofilen Mette Frederiksen og af forskellige medier.
Billedet, hvor jeres søn viser en udstrakt langefinger, gav efterfølgende anledning til en række kommentarer, som I har vedlagt eksempler på. Et af disse lyder: ”Han skal vist være glad for at vi har afskaffet røvfulden”.
Da I den 22. marts 2021 gjorde indsigelse imod offentliggørelsen af det omhandlede billede, blev det senere samme dag fjernet fra Facebookprofilen Mette Frederiksen.
Det fremgår endvidere af et notat udarbejdet af en navngiven skoleleder, at der – forinden Mette Frederiksens besøg – af klassens lærere blev indhentet mundligt samtykke fra forældrene til, at medier måtte tage og bruge billeder i forbindelse med besøget.
Af et andet notat fremgår det, at skolelederen i forbindelse med besøget spurgte Mette Frederiksen, om eleverne måtte tage et billede af hende, i hvilken forbindelse Mette Frederiksen foreslog, at der blev taget et gruppebillede. Eleverne blev herefter spurgt af Mette Frederiksen, om de havde lyst til at få taget et fælles billede.
Af dette notat fremgår endvidere, at eleverne alle var over 15 år, at alle bekræftede, de ville deltage, og at Ritzau havde en fotograf i lokalet, der samtidig tog billeder.
I har i jeres klage oplyst, at I (forældrene) mundtligt blev spurgt om, hvorvidt det var OK at tage billeder, hvilket I gav mundtligt tilsagn til. Der blev ikke ved nogen af disse lejligheder nævnt, at billedet skulle bruges til politisk kampagne på Mette Frederiksens Facebookside eller andre af hendes sociale medier. Forældrene gav således udelukkende tilladelse til mediers brug, ligesom eleverne blev spurgt af Mette Frederiksen, om de havde lyst til at få taget et fælles (gruppe) billede – uden angivelse af brugen.
I har endvidere anført, at der på baggrund af ovennævnte tydeligvis ikke er givet specifikt samtykke til brugen på Mette Frederiksens Facebookside, hvor formålet er politisk agitation, ligesom der ikke er informeret om muligheden for at trække samtykket tilbage. Der har heller ikke været krav om en aktiv handling, og passivitet kan ikke udgøre et samtykke, ligesom eleverne ville skulle sige nej foran resten af klassen. En særlig beskyttelse bør navnlig gælde for brug af børns personoplysninger med henblik på politisk agitationsvirksomhed, ligesom billedet viser jeres søn i en situation, som mange opfatter som kompromitterende.
I bemærker samtidig, at der er brugt over 600.000 kroner på annoncering af Mette Frederiksens Facebookside. Yderligere er siden registreret som politiker-side, og der er registreret 12 administratorer, og siden indeholder hovedsageligt politisk profilerende opslag med billeder. Der er hermed tydeligt tale om politisk agitationsvirksomhed – endda i betragteligt omfang.
I har herudover oplyst, at da opslaget var offentligt, blev det hurtigt delt. Alene fra Mette Frederiksens Facebookside over 380 gange, hvor det indledningsvis blev eksponeret over for hendes næsten 300.000 følgere. Ligeledes blev opslaget brugt af mange andre på diverse digitale platforme, inklusive versioner med fingeren indstreget. Dette gav anledning til titusindvis af ”dis/likes” og kommentarer de forskellige steder.
I har ikke set, at der er gjort noget på Mette Frederiksens egen Facebookside for at moderere eller bede om en ordentlig tone. Heller ikke efter at det var kendt for hendes stab, at der var mange hadefulde og nedladende kommentarer, og at billedet viste jeres søn i en situation, der af mange opfattedes som kompromitterende. På denne baggrund mener I, at billedet burde have været fjernet af egen drift.
3. Begrundelse
3.1.
Der findes ingen specifikke databeskyttelsesretlige regler om offentliggørelse af billeder på internettet af genkendelige personer. Når en dataansvarlig vil offentliggøre et billede på internettet med identificerbare personer, er det afgørende, at der er et lovlig grundlag for offentliggørelsen.
Behandling af personoplysninger kan blandt andet ske, hvis den registrerede (personen på billedet) har givet sit samtykke til det.
Personoplysninger (i form af et helt almindeligt billede) kan imidlertid også behandles, hvis den dataansvarlige har en legitim interesse i at offentliggøre billedet, og denne interesse overstiger den registreredes interesser eller rettigheder (interesseafvejningsreglen).
Ved vurderingen af, om der kan ske offentliggørelse af et billede på baggrund af en interesseafvejning, kommer det bl.a. an på karakteren af billedet, herunder hvor og hvorfor billedet er taget, i hvilken sammenhæng billedet indgår, og hvad der er formålet med offentliggørelsen. Det er afgørende, at de personer, der er på billedet, ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f.eks. i forbindelse med markedsføring eller andet kommercielt øjemed. Alderen på personen på billedet skal i den forbindelse også tages i betragtning.
Datatilsynet har tidligere vurderet, at offentliggørelsen af personoplysninger for at skabe politisk debat – når der også henses til ytringsfriheden – er en legitim interesse, som i visse tilfælde går forud for interessen for den person, hvis personoplysninger offentliggøres.
Hvis den person, der fremgår af billedet, er utilfreds med offentliggørelsen, har vedkommende ret til at gøre indsigelse. Det kan ske, før billedet er blevet offentliggjort eller på et senere tidspunkt. Personen skal i så fald oplyse, hvilket billede der ønskes slettet og hvorfor. Hvis den eller de personer, der er på billedet, ikke ønsker at have billedet liggende på internettet, bør man i mange tilfælde fjerne det.
Datatilsynet går normalt ikke ind i sager, hvor et billede – efter anmodning – er blevet fjernet af den dataansvarlige.
3.2.
Det fremgår af sagen, at I gav tilsagn om, at medier måtte tage og bruge billeder i forbindelse med besøget, og at der i forbindelse med besøget deltog en journalist, som tog billeder.
Under disse omstændigheder må det have stået jer – og jeres søn – klart, at der ville blive taget billeder, som ville blive offentliggjort med dertilhørende medieomtale.
Det fremgår endvidere af sagen, at da I den 22. marts 2021 – bl.a. som følge af de afstedkomne kommentarer – gjorde indsigelse imod offentliggørelsen af det omhandlede billede på Facebookprofilen Mette Frederiksen, blev det allerede samme dag fjernet fra profilen.
På baggrund heraf – særligt at billedet blev fjernet samme dag, I anmodede herom – finder Datatilsynet ikke anledning til at indlede en klagesag.
Datatilsynet henviser i den forbindelse til databeskyttelsesforordningens artikel 57, stk. 4, hvoraf fremgår, at hvis en anmodning – f.eks. en klage – er uforholdsmæssig, kan tilsynsmyndigheden afvise at efterkomme anmodningen.
Datatilsynet bemærker i øvrigt, at Mette Frederiksen ikke er dataansvarlig i databeskyttelsesretligt forstand for opslag eller kommentarer, som foretages af andre. Mette Frederiksen var derfor ikke efter databeskyttelsesreglerne forpligtet til at moderere eventuelle kommentarer.
[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)