Journalnummer: 2020-31-3894.

1. Afgørelse

Efter en gennemgang af sagen finder Datatilsynet, at der er grundlag for at udtale kritik af, at Cryos International ApS ikke i tilstrækkelig grad har givet klager indsigt i personoplysninger om ham selv, jf. databeskyttelsesforordningens^[1] artikel 15.

Datatilsynet finder endvidere grundlag for at meddele Cryos International ApS påbud om at give klager indsigt i oplysningen om antallet af donorbørn, som er undfanget ved sæddonation fra klager. Klager skal meddeles indsigt snarest muligt og senest tirsdag den 7. december 2021.

Påbuddet meddeles i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 58, stk. 2, litra c.

Nedenfor følger en nærmere gennemgang af sagen og en begrundelse for Datatilsynets afgørelse.

2. Sagsfremstilling

Det fremgår af sagen, at klager ved e-mails af 11. og 12. maj 2020 rettede henvendelse til Cryos International ApS med spørgsmål om bl.a., hvor mange donorbørn, som var undfanget ved sæddonation fra klager og hvor mange af disses mødre, som var enlige.

I et brev af 15. maj 2020 skrev Cryos International ApS bl.a. til klager, at det var imod Cryos International ApS’ forretningspolitik at udlevere oplysninger om hvor mange børn, der var blevet skabt ved hjælp af hans donerede sæd, ligesom Cryos International ApS ikke registrerede oplysninger om disse børns forældreforhold, herunder om de måtte have en enlig mor.

Klager anmodede ved e-mail af 15. maj 2020 om indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15 i de personoplysninger, som Cryos International ApS behandlede om ham, herunder i oplysninger om antallet af donorbørn, som var undfanget ved sæddonation fra klager. 

Ved brev af 15. juni 2020 besvarede Cryos International ApS klagers anmodning om indsigt. Det fremgik heraf, at Cryos International ApS ikke kunne give klager indsigt i bl.a. oplysninger om indrapporterede graviditeter registreret ved brug af hans donationer. Dette skyldtes, at udlevering af disse oplysninger ville krænke andres rettigheder, herunder at afgørende hensyn til andre private interesser vejede tungere end klagers interesse i oplysningerne, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 4, og databeskyttelseslovens[2] § 22, stk. 1.

2.1. Cryos International ApS’ bemærkninger

Cryos International ApS har anført, at indsigtsretten efter artikel 15 alene vedrører indsigt i personoplysninger om den registrerede selv. 

Oplysningerne om antallet af børn, som var blevet undfanget ved hjælp af reproduktive celler fra donor, er ikke personoplysninger om klager. Børnelovens[3] § 28 gør det klart, at en sæddoner ikke er far til eventuelle børn, der er kommet til verden ved hjælp af donerede reproduktive celler. Enhver donor har fraskrevet sig enhver rettighed og forpligtelse vedrørende donorbørn, der er et resultat af kunstig befrugtning med anvendelse af denne donors reproduktive celler.

Informationen vedrørende antallet af donorbørn, som et resultat af reproduktive celler fra en donor anvendt i forbindelse med kunstig befrugtning, er en beskrivelse af antal biologiske søskende. Denne information vedrører således de søskende, der evt. er tale om og ikke den mandlige donor.

For biologiske ”donorsøskende” kan informationen om, hvor mange biologiske søskende de har, være en meget sensitiv og vanskelig emotionel håndterbar information, som de slet ikke ønsker. Donorbørn har ofte et højere antal biologiske søskende, end hvad der er normalt i en ”traditionel” familie, hvilket for mange vil bevirke en væsentlig psykologisk ballast – særligt for børn.

Oplysninger om hvor mange af disse eventuelle børn, der måtte have en enlig mor må også være information, der ikke vedrører donor men derimod evt. donorbørn, der jo har et forhold til deres mor. Desuden er der tale om oplysninger om mødrenes helt personlige forhold. Det bemærkes yderligere, at informationer herom slet ikke er tilgængelige for Cryos International ApS.

Cryos International ApS har anført, at i det omfang Datatilsynet mener, at der er tale om personoplysninger om klager, bør der alligevel ikke gives indsigt til klager, bl.a. fordi de oplysninger, som der ønskes indsigt i, vedrører andre end klager, og oplysningerne er som nævnt af meget sensitiv karakter for andre end klager. Klagers indsigtsret må derfor vige på grund af væsentlige hensyn til andre personer, jf. databeskyttelseslovens § 22, stk. 1.

2.2. Klagers bemærkninger

Klager har oplyst, at han var blevet opsøgt af en pige, som hævdede, at han var hendes far. [Sætning fjernet]. Pigen oplyste klager om, at hun kendte til tre børn, som havde samme donornummer som klager, og at et af børnene havde et behov for at mødes med klager.

Klager valgte herefter at bremse relationen til pigen, da han ikke kunne skabe en relation til hende, uden at have et overblik over, hvor mange børn han var biologisk far til. Hvis klager indledte en relation til pigen, ville han også føle, at han skulle tilbyde det samme til andre donorbørn, der på et tidspunkt måtte kontakte ham.

Klager har anført, at han ikke selv har nogen intentioner om at opsøge flere donorbørn, men han ønsker at få antallet af børn at vide og hvor mange af dem, som officielt har registreret en far. Oplysningerne ville have betydning for klager, når han skal vurdere, hvor mange børn som potentielt kunne have et behov for at komme i kontakt med ham, idet klager antager, at børn, der er født af en enlig mor, alt andet lige, vil have et større behov for at opsøge deres biologiske far. Oplysningerne ville desuden på ingen måde gøre klager i stand til at opsøge børnene.

Klager har videre anført, at det er korrekt, at han ikke er far i juridisk forstand, men at han stadig er blevet identificeret på baggrund af [ord fjernet] og informationer, som af Cryos International ApS er blevet videreformidlet til køberen af hans sæd. Der er tale om identificerbare oplysninger, og hensynet til hans rettigheder bør veje tungere end børneloven. Særligt i dette tilfælde, hvor det ikke er ham, der har opsøgt eller har forsøgt at opsøge eventuelle donorbørn.

3. Begrundelse for Datatilsynets afgørelse

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, at den registrerede har ret til at få den dataansvarliges bekræftelse på, om personoplysninger vedrørende den pågældende behandles, og i givet fald adgang til personoplysningerne og informationerne i bestemmelsens litra a-h. Det er således kun personoplysninger om den registrerede selv, som skal udleveres, jf. artikel 15.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 4, stk. 1, nr. 1, at der ved ”personoplysninger” forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (»den registrerede«); ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet.

For så vidt angår oplysningen om hvor mange af børnene, der måtte have en enlig mor, finder Datatilsynet, at dette ikke udgør personoplysninger om klager, og oplysninger herom er således ikke omfattet af klagers ret til indsigt.

Datatilsynet har herved lagt vægt på, at oplysningerne om moderens civiltilstand nærmere udgør en personoplysning om moderen, og at oplysningen ikke kan siges at relatere sig til klager.

Imidlertid må oplysningen om antallet af donorbørn, som er undfanget ved sæddonation fra klager, anses for at relatere sig til klager. Det er Datatilsynets opfattelse, at denne oplysning er en personoplysning om klager, som dermed er omfattet af klagers indsigtsret efter databeskyttelsesforordningens artikel 15.

Datatilsynet finder endvidere, at oplysninger om antallet af donorbørn, som er undfanget ved sæddonation fra klager, ikke kan undtages fra retten til indsigt, jf. databeskyttelseslovens § 22, stk. 1. 

Det følger af databeskyttelseslovens § 22, stk. 1, at bl.a. databeskyttelsesforordningens artikel 15 ikke gælder, hvis den registreredes interesse i oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den registrerede selv.

Med anvendelsen af udtrykket ”afgørende” i bestemmelsen menes, at hvis der er nærliggende fare for, at private interesser vil lide skade af væsentlig betydning, kan der ske undtagelse fra indsigtsretten.[4]

Datatilsynet har ved denne vurdering lagt vægt på, at der alene er tale om en oplysning om antallet af donorbørn, som ikke gør klager i stand til at opsøge børnene.

For så vidt angår de af Cryos International ApS anførte hensyn til børnene, hvis disse skulle få kendskab til antallet af ”donorsøskende”, finder Datatilsynet, at oplysningen om antallet af donorbørn ikke medfører en sådan nærliggende fare for, at private interesser vil lide skade af væsentlig betydning. Datatilsynet vurderer derfor, at oplysningen om antallet af donorbørn ikke kan undtages efter databeskyttelseslovens § 22, stk. 1.

Efter Datatilsynets opfattelse er Cryos International ApS således forpligtet til at give klager indsigt i antallet af donorbørn, som er undfanget ved sæddonation fra klager.

Datatilsynet finder på baggrund af ovenstående anledning til at udtale kritik af, at Cryos International ApS ikke i fornødent omfang har givet klager indsigt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 15.

Datatilsynet finder endvidere grundlag for at meddele Cryos International ApS påbud om at give klager indsigt i oplysningerne om antallet af donorbørn, som er undfanget ved sæddonation fra klager. Klager skal meddeles indsigt snarest muligt og senest tirsdag den 7. december 2021.

Påbuddet meddeles i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 58, stk. 2, litra c.

Ifølge databeskyttelseslovens § 41, stk. 2, nr. 5, straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder den, der undlader at efterkomme et påbud meddelt af Datatilsynet i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 58, stk. 2.

[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

^[2] Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

^[3] Lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019 om bekendtgørelse af børneloven (børneloven).

^[4] Forslag til lov nr. 502 af 23. maj 2018, lovforslag nr. L 68, de specielle bemærkninger til § 22, stk. 1.