Alvorlig kritik af TV 2 og Norrbom Vinding

Journalnummer: 2021-31-4751

Resumé

I februar 2021 klagede [klager] til Datatilsynet over, at TV 2 og Norrbom Vinding havde behandlet oplysninger om ham i forbindelse med en advokatundersøgelse. Undersøgelsen blev gennemført af Norrbom Vinding på vegne af TV 2 med det formål at afdække og undersøge sager om mulige krænkende handlinger.

Datatilsynet har gennemgået sagen nøje, og da den vurderes at være principiel, er afgørelsen truffet af Datarådet.

De centrale punkter i Datatilsynets vurdering af sagen er følgende:

• TV 2 forfulgte en legitim interesse ved at iværksætte undersøgelsen, og TV 2’s legitime interesse gik forud for de registreredes, herunder klagers, interesser. Der var med andre ord som udgangspunkt et lovligt grundlag for at indsamle personoplysninger.
• Undersøgelsen var imidlertid tilrettelagt på en sådan måde, at der kunne indberettes oplysninger om bl.a. seksuelle forhold, dvs. følsomme oplysninger. Der er et forbud mod at behandle følsomme oplysninger, hvis man ikke kan identificere en gyldig undtagelse. TV 2 og Norrbom Vinding havde ikke begrænset indsamlingen af oplysninger på en sådan måde, at de havde den fornødne sikkerhed for, at de kunne behandle de indsamlede følsomme oplysninger.
• Selv om Datatilsynet generelt finder tilrettelæggelsen af undersøgelsen kritisabel, er der - på grund af klagers daværende tilknytning til TV 2 - ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere TV 2’s og Norrbom Vindings behandling af oplysninger om klagers seksuelle forhold.
• TV 2 og Norrbom Vinding har ikke levet op til oplysningspligten, der består i, at man på eget initiativ skal gøre folk opmærksomme på, at man behandler deres oplysninger - herunder hvorfor man gør det, og hvordan man vil behandle oplysningerne.

På baggrund af disse forhold udtaler Datatilsynet alvorlig kritik af TV 2 og Norrbom Vinding.

Sagen indgår i en debat, der rækker langt ud over det databeskyttelsesretlige. I vurderingen af sagen har Datatilsynet udelukkende forholdt sig til det juridiske i forhold til indsamlingen og den videre behandling af personoplysninger, herunder behandlingen af oplysninger om klager. 

Datatilsynet har heller ikke forholdt sig til, om TV 2 havde retligt grundlag for at standse samarbejdet med klager, da dette ligger uden for tilsynets kompetence.

Afgørelse

Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor klager den 16. februar 2021 har klaget til tilsynet over, at TV2/Danmark A/S (herefter TV 2) og Norrbom Vinding I/S har behandlet oplysninger om ham i forbindelse med en advokatundersøgelse.

Datatilsynet skal – efter at sagen har været behandlet i Datarådet – udtale følgende:

1. Afgørelse

Efter en gennemgang af sagen er det Datatilsynets opfattelse, at TV 2 forfulgte en legitim interesse i forbindelse med den iværksatte undersøgelse.

Datatilsynet finder ikke grundlag for at tilsidesætte TV 2’s og Norrbom Vindings vurdering, hvorefter det var nødvendigt at indsamle oplysninger om en bred personkreds for at undersøge (udviklingen af) kulturen på TV 2, og at TV 2’s legitime interesse heri gik forud for de registreredes, herunder klagers, interesser.

Det er på den baggrund Datatilsynets vurdering, at TV 2 og Norrbom Vinding kunne indsamle oplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Det er imidlertid Datatilsynets vurdering, at TV 2 og Norrbom Vinding ved indsamlingen af personoplysninger – herunder indsamlingen af oplysninger om seksuelle forhold – til brug for den pågældende undersøgelse ikke havde den fornødne sikkerhed for at have hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 9 til at behandle de indsamlede personoplysninger.

Datatilsynet finder på den baggrund, at TV 2’s og Norrbom Vindings fremgangsmåde ved indsamlingen af personoplysninger ikke var i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 25, jf. også forordningens artikel 5.

Det er Datatilsynets vurdering, at behandling af oplysninger om klager, herunder oplysninger om klagers seksuelle forhold, ikke – som påberåbt af TV 2 og Norrbom Vinding – kunne foretages inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, databeskyttelseslovens § 7, stk. 2, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, eller databeskyttelseslovens § 12.

Under hensyn til, at klager fortsat havde tilknytning til TV 2, finder Datatilsynet derimod ikke grundlag for at tilsidesætte TV 2’s og Norrbom Vindings vurdering af nødvendigheden af at behandle oplysninger om klagers seksuelle forhold for at kunne fastlægge et retskrav, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.

Uanset at Datatilsynet generelt finder tilrettelæggelsen af undersøgelsen – og den deraf følgende indsamling af personoplysninger – kritisabel, finder Datatilsynet herefter ikke grundlag for at kritisere TV 2’s og Norrbom Vindings behandling af oplysninger om klagers seksuelle forhold.

Det er endelig Datatilsynets opfattelse, at TV 2 og Norrbom Vinding ikke har underrettet klager i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 12 og artikel 14.

Samlet giver TV 2’s og Norrbom Vindings indsamling af personoplysninger og manglende iagttagelse af oplysningspligten Datatilsynet grundlag for at udtale alvorlig kritik.

Datatilsynet bemærker, at tilsynet ikke har forholdt sig til, om TV 2 havde retligt grundlag for at standse samarbejdet med klager, idet afgørelse heraf ikke henhører under tilsynet.

Nedenfor følger en nærmere gennemgang af sagen og en begrundelse for Datatilsynets afgørelse.

2. Sagsfremstilling

Det fremgår af sagen, at TV 2 i september 2020 besluttede at iværksætte en todelt undersøgelse af kulturen i TV 2, som på den ene side skulle afdække kulturen mere generelt i TV 2, og som på den anden side også skulle afdække og undersøge sager om mulige krænkende handlinger.

TV 2 anmodede i den forbindelse Norrbom Vinding om at bistå med gennemførelsen af den pågældende undersøgelse, og der blev – via Norrbom Vinding – etableret en indberetningsordning, hvor tidligere og nuværende medarbejdere kunne indberette både krænkende handlinger og mere generelle forhold relateret til kulturen og samarbejdet i TV 2.

Foranlediget heraf udtalte TV 2’s administrerende direktør den 22. september 2020 følgende i en intern kommunikation til medarbejdere i TV 2:

”I det omfang en henvendelse må anses for at vedrøre en krænkende handling, vil Norrbom Vinding bistå TV2 med den videre undersøgelse af og rådgivning om håndteringen af denne.”

Den 24. september 2020 udmeldte TV 2’s direktør endvidere til offentligheden, at undersøgelsen også ville omfatte ”gamle sager”, og at der ikke var fastsat nogen tidsmæssig grænse for, hvor langt tilbage i tid undersøgelsen kunne gå.[1] TV 2 og Norrbom Vinding har oplyst, at vurderingen heraf:

”… bl.a. [var] en konsekvens af, at der i forbindelse med den massive kritik fra medarbejderne og i medierne i løbet af september 2020 var kommet oplysninger frem, som skabte en mistanke om, at der også tidligere havde været en usund kultur i organisationen, der havde ført til krænkelser af medarbejdere i TV2 – krænkelser der ikke tidligere var blevet indberettet om og håndteret […]

Det blev derfor vurderet, at det var nødvendigt at give mulighed for indberetning og undersøgelse af også eventuelle ”gamle sager” for at få et reelt opgør med den (muligt) krænkende kultur – herunder også med henblik på at sikre et sundt arbejdsmiljø fremadrettet. Det var dog samtidig sådan, at der alene blev iværksat undersøgelse af indberetninger om ”gamle sager”, i det omfang den person, der blev indberettet om, fortsat var ansat i TV 2 eller på anden måde stadig en del af/knyttet til TV 2’s aktiviteter – eksempelvis gennem en samarbejdspartner.”^[2]

TV2 og Norrbom Vinding udarbejdede som led i undersøgelsen en procesbeskrivelse. Procesbeskrivelsen blev lagt ud på TV 2’s intranet og blev gjort tilgængelig for alle medarbejdere i TV 2.

Af procesbeskrivelsen fremgik indledningsvis følgende:

”Hvad er den videre proces, når du har sendt en indberetning eller henvendelse til Norrbom Vinding eller TV 2?

Vi har forsøgt kort at beskrive, hvad der sker, når du har sendt en indberetning eller henvendelse til TV 2 via Norrbom Vinding. Det er vigtigt at sige, at der ikke gælder en ”one-size-fits-all”. Alt afhængig af den enkelte sags karakter og udvikling kan der være behov for andre skridt.”

Derudover fremgik det, at alle indberetninger, som TV 2 og Norrbom Vinding måtte modtage i forbindelse med den iværksatte indberetningsordning, indledningsvis ville blive screenet for, om de indberettede hændelser kunne udgøre krænkende handlinger – som f.eks. chikane eller sexchikane – eller om indberetningerne vedrørte en usund kultur på TV 2, som TV 2 ønskede at gøre op med.

I forbindelse med indberetningsordningen modtog TV 2 og Norrbom Vinding to indberetninger om klager, som begge indeholdt oplysninger om klager. Den ene indberetning indeholdt oplysninger om klagers seksuelle forhold.

Norrbom Vinding kontaktede på baggrund heraf klager den 18. november 2020 via sms, hvori klager blev bedt om at oplyse sin e-mail.

Klager fremsendte sin e-mail, hvorefter han modtog en mail med et brev og procesbeskrivelsen, som Norrbom Vinding og TV 2 havde udarbejdet i forbindelse med undersøgelsens igangsættelse. Følgende fremgik af det vedhæftede brev:

”Som du måske har hørt, pågår der for tiden en større undersøgelse af kulturen i TV 2 Danmark A/S (herefter TV 2), og TV 2 har i den forbindelse i samarbejde med Norrbom Vinding etableret en procedure for indberetning og undersøgelse af sager om mulige krænkende handlinger.

Jeg skriver til dig, fordi der i forbindelse med den igangværende undersøgelse er modtaget henvendelser om to episoder, der efter det oplyste fandt sted på et tidspunkt, hvor du var ansat i TV 2. Efter det oplyste skulle du i forbindelse med disse episoder have udvist en adfærd, der er oplevet som krænkende af to tidligere medarbejdere i TV 2.

Jeg er – som anført – opmærksom på, at du ikke længere er ansat i TV 2. TV 2 har imidlertid fundet det relevant at igangsætte en undersøgelse af de to episoder, idet du arbejder som vært på produktioner produceret af en ekstern leverandør for TV 2.

Tilrettelæggelsen af undersøgelsesforløbet er nærmere beskrevet i den procesbeskrivelse, der er vedlagt dette brev, og går i hovedtræk ud på, at Norrbom Vinding interviewer de medarbejdere og tidligere medarbejdere i TV 2, der mener sig udsat for krænkelser, og eventuelt også andre personer, der måtte være involveret.

Som led i den igangværende undersøgelse af de to episoder vil jeg hermed invitere dig til et interview, hvor du vil blive orienteret om det nærmere indhold af de modtagne indberetninger, og du vil i den forbindelse få lejlighed til at kommentere på de modtagne oplysninger. Du inviteres derfor til et møde

fredag, den 20. november 2020, kl. 10.00

Mødet afholdes på mit kontor, Norrbom Vinding, Dampfærgevej 26, 2100 København Ø. I mødet deltager jeg og […].

På mødet vil vi orientere dig nærmere om indholdet af de henvendelser, der er modtaget, og du vil få lejlighed til at komme med dine bemærkninger til disse.

Du opfordres til at tage en bisidder med til mødet, fx en advokat eller en ven.

Når undersøgelsesforløbet er endeligt afsluttet, vil jeg foretage en vurdering af, om der er grundlag for at konkludere, at der er udøvet krænkende handlinger i strid med lovgivningen. TV 2 vil herefter på denne baggrund vurdere, om der eventuelt er grundlag for et videre forløb.

[…]”

Den 19. november 2020 kontaktede klagers advokat Norrbom Vinding og anmodede om oplysninger om de to indberettede episoder, således at klager og klagers advokat fik mulighed for at forberede sig til det forestående møde.

Norrbom Vinding besvarede henvendelsen den 20. november 2020. Følgende fremgik heraf:

”Med henvisning til Deres brev af 19. november 2020 skal jeg herved præcisere, at den undersøgelse, min klient har iværksat, som udgangspunkt har til formål at give tidligere og nuværende medarbejdere i TV 2 Danmark A/S (herefter TV 2) mulighed for at foretage indberetning af adfærd (udøvet af medarbejdere i eller samarbejdspartnere til TV 2), der efter lovgivningen må anses for en krænkende handling (i arbejdsmiljøretten primært defineret som chikane, sexchikane eller mobning.)

Undersøgelsen har, som det fremgår af den udarbejdede procesbeskrivelse, således det formål at afklare, om det bevismæssigt kan lægges til grund, at der er udøvet en adfærd, der efter lovgivningen på det pågældende tidspunkt, må anses for krænkende.

Er dette tilfældet, vil der som det næste skulle foretages en vurdering af, om der er grundlag for at drage ansættelsesretlige/kontraktuelle konsekvenser af det passerede. Typiske sanktioner i en ansættelsesretlig/kontraktuel relation vil som bekendt være påtale/advarsel, opsigelse eller ophævelse af ansættelses-/samarbejdsforholdet.

Undersøgelsen har derimod ikke til formål at fastslå, om der er begået en overtrædelse af straffeloven, da dette vil være en opgave for politiet og domstolene. I det omfang der i forbindelse med en undersøgelse måtte fremkomme oplysninger, der tyder på, at dette er tilfældet, vil TV 2 dog helt naturligt overveje, om der er grundlag for at foretage politianmeldelse.

I forhold til de to indberetninger, vi har modtaget i forhold til Deres klient, kan jeg dog oplyse, at de begge tidsmæssigt ligger så langt tilbage, at der vil være indtrådt strafferetlig forældelse. Det vil derfor allerede af denne grund ikke vil være relevant at overveje politianmeldelse.

Som det fremgår af den udarbejdede procesbeskrivelse for undersøgelsesforløbet, er der fra min klients side truffet beslutning om, at der opnås det bedste grundlag for en vurdering af en given indberetning ved gennemførelse af møder med/interview af henholdsvis de personer, der har foretaget indberetning, og den medarbejder/samarbejdspartner, indberetningen retter sig mod. Det vil således ikke for en grundig og ordentlig undersøgelsesproces være tilstrækkeligt at gennemgå en skriftlig redegørelse fra den person, indberetningen retter sig mod.

Jeg har dog naturligvis fuld forståelse for, at Deres klient med henblik på at kunne forberede sig til mødet vil have brug for nærmere oplysninger om indholdet af de to indberetninger, og jeg vedhæfter derfor en kortfattet oversigt, der angiver den tidsmæssige placering af den episode/de episoder, der er modtaget indberetning om, samt en kortfattet beskrivelse af indholdet af de to indberetninger.

Med henblik på at sikre en så høj grad af fortrolighed som muligt i processen ønsker jeg først at oplyse navnene på de to personer, der har foretaget indberetning, i forbindelse med vores møde, hvor Deres klient selvsagt også vil blive foreholdt de detaljerede oplysninger om indholdet af de to indberetninger.

Jeg skal understrege, at mødet alene vil have til formål at give Deres klient mulighed for at kommentere på de to indberetninger, og at der således ikke i forbindelse med mødet vil blive truffet nogen beslutning om, hvorvidt der er grundlag for at drage nogen konsekvenser i sagen. Der vil blive udarbejdet et referat af mødet, som deres klient vil få lejlighed til at gennemgå og fremkomme med sine kommentarer til, ligesom deres klient tillige vil have mulighed for at fremkomme med supplerende oplysninger, som han eventuelt først efter mødet er kommet i tanke om.

Jeg skal understrege at Deres klient – idet han ikke er ansat i TV 2 – selvsagt ikke er forpligtet til at deltage i mødet.

Hvis Deres klient imidlertid måtte træffe beslutning om, at han ikke ønsker at deltage i mødet skal jeg dog samtidig understrege, at TV 2 i så fald vil være nødsaget til at vurdere sagen og træffe beslutning på det foreliggende grundlag.

Jeg skal i den forbindelse – for god ordens skyld – præcisere, at min klient ikke agter at orientere det produktionsselskab, Deres klient er ansat i, om den nærmere årsag til en eventuel til produktionsselskabet meddelt beslutning om, at man ikke ønsker, at Deres klient fortsætter som vært på produktioner for TV2…”

Klagers advokat og Norrbom Vinding havde herefter yderligere korrespondance mellem den 21. og 26. november 2020, som bl.a. vedrørte drøftelser om processens tilrettelæggelse og udlevering af (mere detaljerede) oplysninger om de to indberetninger, der vedrørte klager.

Den 27. november 2020 afholdt Norrbom Vinding, repræsentanter fra TV 2, klagers advokat og klager et møde. På mødet gennemgik Norrbom Vinding indledningsvis de to indberetninger, som stammede fra henholdsvis 2001 og 2003, for klager, hvorefter klager og klagers advokat fik mulighed for at kommentere på indberetningerne.

Norrbom Vinding inviterede den 14. december 2020 klager og klagers advokat til at deltage i et (online) møde, hvor Norrbom Vinding ville oplyse resultatet af advokatundersøgelsen, herunder vurderingen af de to indberetninger, som vedrørte klager.

Klagers advokat modtog den 17. december 2020 – efter anmodning herom – en forhåndstilkendegivelse fra Norrbom Vinding. Norrbom Vinding oplyste, at advokatundersøgelsens resultat var, at klagers adfærd under de indberettede episoder fra 2001 og 2003 udgjorde krænkende handlinger, og at TV 2 af den grund havde vurderet, at klager ikke var værdig til at være vært på TV 2’s kanaler længere.

På det efterfølgende møde, som blev afholdt den 18. december 2020, blev resultatet af undersøgelsen og TV 2’s beslutning om, at klager ikke kunne fortsætte som vært på TV 2’s programmer, gennemgået nærmere.

Efterfølgende modtog Datatilsynet den 16. februar 2021 en klage fra klager over TV 2’s og Norrbom Vindings behandling af oplysninger om ham, herunder oplysninger om hans seksuelle forhold.

Datatilsynet sendte den 18. marts 2021 klagen i høring og anmodede TV 2 og Norrbom Vinding om en udtalelse til sagen.

Norrbom Vinding fremkom henholdsvis den 22. og 29. april 2021 med en udtalelser til sagen, hvorefter klager fremsendte sine bemærkninger hertil den 4. maj 2021.

Foranlediget af klagers bemærkninger anmodede Datatilsynet den 26. maj 2021 TV 2 og Norrbom Vinding om en supplerende udtalelse til sagen, hvilket tilsynet modtog den 7. juli 2021.

Den 9. juli 2021 afgav klager bemærkninger til den supplerende udtalelse.

3. Parternes overordnede betragtninger

3.1. TV2’s og Norrbom Vindings overordnede bemærkninger

TV 2 og Norrbom Vinding har overordnet anført, at TV 2 havde et sagligt formål med og hjemmel til at igangsætte og gennemføre undersøgelsen med henblik på at afdække mulig sexisme og krænkelser, og at oplysningerne om klager, som er behandlet i forbindelse hermed, er sket i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og -loven.

Det er TV 2’s og Norrbom Vindings opfattelse, at der var tungvejende grunde, som nødvendiggjorde, at TV 2 iværksatte og gennemførte en undersøgelse om kulturen i TV 2. 

I forbindelse hermed har TV 2 og Norrbom Vinding henvist til (den tidligere) § 9 a i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse og Arbejdstilsynets bekendtgørelse af 26. september 2020 om psykisk arbejdsmiljø, som forpligter arbejdsgiver – herunder TV 2 – til at sikre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

TV 2 og Norrbom Vinding har oplyst, at i lyset af denne forpligtelse og som følge af forhold, der blev afdækket af medierne i efteråret 2020 om en usund kultur i TV 2, mente TV 2, at det var nødvendigt at gennemføre en undersøgelse af kulturen i TV 2, og TV 2 anmodede derfor Norrbom Vinding om at assistere med gennemførelsen af en sådan undersøgelse.

Det var TV 2’s og Norrbom Vindings vurdering, at det var nødvendigt at gennemføre undersøgelsen med inddragelse af personoplysninger, da TV 2 ønskede at opnå et reelt opgør med den usunde kultur, som umiddelbart herskede i TV 2, og det havde derfor ikke været tilstrækkeligt at gennemføre undersøgelsen anonymt – som eksempelvis Kvinfo havde gjort i forhold til en undersøgelse foretaget på vegne af Det Radikale Venstre.

TV 2 og Norrbom Vinding oprettede derfor en indberetningsordning, og der blev hertil udarbejdet en procesbeskrivelse for, hvordan indkomne indberetninger skulle håndteres. Det fremgik bl.a. af procesbeskrivelsen, at der skulle foretages en vurdering af hver enkelt indberetning. Vurderedes det, at en indberetning ikke indeholdt potentielt krænkende handlinger, blev indberetningen anonymiseret og videregivet til TV 2, således at indberetningen (i anonymiseret form) kunne inddrages i arbejdet med kulturen i TV 2. Indberetninger, som potentielt indeholdt arbejdsmiljøretligt krænkende handlinger, blev viderebehandlet og håndteret af Norrbom Vinding og TV 2’s HR afdeling.

Som følge heraf modtog TV 2 og Norrbom Vinding to indberetninger, som vedrørte klager. Indberetningerne omhandlede to episoder fra henholdsvis efteråret 2001 og foråret 2003, hvorved klager skulle have udvist en krænkende adfærd over for de to kvinder, som foretog indberetningerne.

Begge episoder blev derfor screenet, som det fremgik af procesbeskrivelsen, og vurderingen var, at begge episoder muligt udgjorde krænkende handlinger.

TV 2 og Norrbom Vinding besluttede at iværksætte en nærmere undersøgelse af de to indberettede episoder, idet klager på tidspunktet for de to episoder var ansat som vært på TV 2 Nyhederne i Odense, og da klager på tidspunktet for indberetningsordningen og den efterfølgende undersøgelse arbejdede som vært på et af TV 2’s programmer, som er produceret af en ekstern leverandør. Klager samarbejdede derfor også på tidspunktet for undersøgelsen både med medarbejdere ansat af Nordisk Film og medarbejdere ansat i TV 2; og da klager generelt havde en nær tilknytning til TV 2, dets medarbejdere og faciliteter, var TV 2 berettiget og (arbejdsmiljøretligt) forpligtet til at undersøge indberetningerne om klager nærmere.

3.2. Klagers overordnede bemærkninger

Klager har overordnet anført, at TV 2’s og Norrbom Vindings behandling af oplysninger om ham, herunder oplysninger om hans seksuelle forhold, ikke er sket i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, og at han ikke har modtaget tilstrækkelig information om behandlingen.

4. TV2’s og Norrbom Vindings behandling af personoplysninger

TV 2 og Norrbom Vinding har oplyst, at Norrbom Vinding har bistået TV 2 med at iværksætte og gennemføre undersøgelsen, og at Norrbom Vindings behandling af oplysninger om klager derfor udspringer af opdraget fra TV 2.

Norrbom Vinding har anført, at Norrbom Vinding naturligvis selvstændigt skal have et behandlingsgrundlag for de behandlinger, som Norrbom Vinding foretager, men at dette vil udspringe af TV 2’s interesser, herunder at yde klienten TV 2 juridisk bistand. Norrbom Vindings behandlingsgrundlag skal derfor ses i sammenhæng med TV 2’s.

TV 2 og Norrbom Vinding har behandlet oplysninger om klager, herunder oplysninger om klagers seksuelle forhold. Behandlingen af disse oplysninger er for TV 2’s vedkommende sket i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og f, artikel 9, stk. 2, litra b og f, databeskyttelseslovens § 7, stk. 2, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, og databeskyttelseslovens § 12.

Norrbom Vindings behandlingsgrundlag har konkret været databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, og artikel 9, stk. 2, litra f, idet TV 2 har ”overladt” personoplysninger om bl.a. klager til Norrbom Vinding med henblik på undersøgelsens gennemførelse og opnåelse af juridisk rådgivning. Klagers oplysninger har på intet tidspunkt været behandlet på baggrund af klagers samtykke.

For så vidt angår Norrbom Vindings behandlingsgrundlag i artikel 6, stk. 1, litra f, har Norrbom Vinding anført, at den legitime interesse har bestået i at yde TV 2 bistand med at gennemføre undersøgelsen, og at Norrbom Vinding i dette tilfælde således ”adopterer” TV 2’s legitime interesse.

Norrbom Vinding har henvist til bl.a. Advokatsamfundets vejledning[3] og Danske Advokaters guide[4], hvoraf det fremgår, at advokater vil kunne behandle oplysninger på vegne af deres klienter på baggrund af bl.a. forordningens artikel 6, stk. 1, litra f og artikel 9, stk. 2, litra f.

Det er Norrbom Vindings opfattelse, at Norrbom Vinding som advokat for TV 2 har haft et sagligt formål med og hjemmel til at bistå TV 2 med at igangsætte og gennemføre en indberetningsordning og et undersøgelsesforløb med henblik på at afdække mulig sexisme og krænkende handlinger.

Behandling af personoplysningerne, herunder oplysninger om klager, er sket i overensstemmelse med de generelle principper for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5.

Klager har anført, at han ikke er enig i, at medierne i efteråret 2020 dækkede historier om konkrete beskrivelser af kritisable forhold hos TV 2 i fortid og nutid. Klager mener, at mediernes dækning alene gik på studieværten Sofie Lindes udtalelse på TV 2 Zulu om forhold i Danmarks Radio – og dermed ikke TV 2. Derfor var der efter klagers mening ingen konkrete forhold, som retfærdiggjorde, at undersøgelsen inddrog ”gamle sager”. 

TV 2 og Norrbom Vinding havde derfor ikke ved iværksættelsen af undersøgelsen nogen ”mistænkte”. Der var alene en formodning om, at der ville dukke sager op, og man etablerede således en form for ”frit-lejde-ordning” for anmeldere uden at vide, hvad denne ordning ville kaste af sig. 

Undersøgelsen kunne have være gennemført på samme måde, som Kvinfo gjorde for Det Radikale Venstre, hvor alle indberetninger blev anonymiseret.

I forhold til den konkrete behandling af oplysninger om ham har klager anført, at han på intet tidspunkt har givet samtykke til behandling af oplysninger om ham.

Klager har endvidere anført, at ingen af de af TV 2 og Norrbom Vinding anførte behandlingshjemler kan danne grundlag for behandling af oplysninger om ham og hans seksuelle forhold. Klager bemærker i den forbindelse, at ingen af de øvrige behandlingshjemler i databeskyttelsesforordningen – og loven i øvrigt – kan begrunde den behandling af oplysninger om ham, som TV 2 og Norrbom Vinding har foretaget i forbindelse med undersøgelsen.

4.1. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, databeskyttelseslovens § 7, stk. 2, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, og databeskyttelseslovens § 12

4.1.1. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c

4.1.1.1. Parternes bemærkninger

TV 2 og Norrbom Vinding har anført, at TV 2 har haft hjemmel til at behandle personoplysninger om klager, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, da TV 2 er underlagt retlige forpligtelser, hvilket bl.a. pålægger TV 2 at sikre, at der ikke finder krænkende handlinger sted i TV 2’s regi.

De retlige forpligtelser følger af de arbejdsmiljøretlige regler, ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven og ligestillingsloven, og TV 2 var omfattet af disse forpligtelser, da episoderne fandt sted, ligesom TV 2 fortsat er omfattet af disse forpligtelser.

TV 2 var som følge heraf forpligtet og berettiget til at undersøge forhold af betydning for TV 2’s pligt til at sikre, at medarbejdere, samarbejdsparterne mv. ikke udsættes for krænkende handlinger i forbindelse med udøvelse af TV 2’s aktiviteter.

Det var derfor også en nødvendighed, at TV 2 og Norrbom Vinding behandlede oplysninger om klager som led i undersøgelsen.

Efter TV 2’s opfattelse kunne undersøgelsen ikke gennemføres, uden at de pågældende kvinder navngav påståede gerningsmænd. Var undersøgelsen gennemført uden behandling af oplysninger om klager, havde TV 2 ikke været i stand til at vurdere, om en udvist adfærd var uforenelig med en fortsat tilknytning til TV 2.

Til støtte herfor har Norrbom Vinding og TV 2 henvist til databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning nr. 45 og betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, side 130 f, hvoraf det følger, at brugen af artikel 6, stk. 1, litra c, ikke forudsætter en national, implementerende hjemmelslovgivning om selve den konkrete behandling af personoplysninger i forbindelse med fastlæggelsen af en retlig forpligtelse.

TV 2 og Norrbom Vinding har endvidere bemærket, at Arbejdstilsynet i november 2020 oplyste, at tilsynet ville komme på uanmeldt tilsynsbesøg i løbet af 12 måneder.

Arbejdstilsynet kom på tilsyn den 24. februar 2021, hvor psykisk arbejdsmiljø var det primære tema for tilsynet. Arbejdstilsynet bemærkede i den forbindelse, at tilsynet var opmærksom på TV 2’s igangværende arbejde med henblik på at sikre et forsvarligt psykisk arbejdsmiljø, herunder bl.a. ved at gennemføre den pågældende undersøgelse.

Klager har anført, at de arbejds- og ansættelsesretlige forpligtelser, herunder Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 9 a, som TV 2 og Norrbom Vinding har henvist til som behandlingsgrundlag, åbenlyst vedrører det aktuelle arbejdsmiljø.

Klager har i forbindelse hermed bemærket, at der ikke er forlydender om, at Arbejdstilsynets uanmeldte besøg i januar/februar 2021 ligeledes vedrørte det historiske arbejdsmiljø, hvorfor det er en uvæsentlig information, som ikke bør tillægges værdi.

Endvidere har klager anført, at personoplysningerne angik forhold i klagers private hjem og i en sammenhæng, som intet havde med TV 2 at gøre. Hverken ansættelsesretlige eller arbejdsmiljøretlige regler fandt derfor anvendelse, da situationerne ikke havde et arbejdsmæssigt formål. Hertil har klager bemærket, at han ikke indtog nogen chefrolle over for de to involverede kvinder.

Til støtte herfor har klager yderligere anført, at indberetningerne vedrører forhold fra hhv. 2001 og 2003, og alene episodernes alder umuliggør derfor tjenstlige eller andre retlige reaktioner. Undersøgelsens resultat kan derfor umuligt efterprøves hverken strafferetligt eller ansættelsesretligt. Strafferetligt fordi de forhold, som klager – med urette – er anklaget for, ligger 17 og 19,5 år tilbage. Ansættelsesretligt, fordi klager ikke var ansat af TV 2 på undersøgelsestidspunktet. Den pågældende behandling af oplysninger om klager, herunder oplysninger om klagers seksuelle forhold, måtte derfor forudsætte helt særlige grunde, før disse kunne inddrages i undersøgelsen og bringes frem nu.

Det er klagers opfattelse, at der konkret ikke forelå sådanne særlige grunde, hvorfor hverken TV 2 eller Norrbom Vinding var berettiget til eller med rimelighed kunne inddrage oplysninger om ham i undersøgelsen.

TV 2 har således efter klagers opfattelse ikke haft en berettiget interesse i at indhente og behandle oplysningerne. Ej heller havde offentligheden eller TV 2’s seere nogen berettiget interesse heri.

Endvidere har klager bemærket, at han aldrig er blevet konfronteret med de indberettede forhold, og at der i øvrigt på intet tidspunkt er indgivet klager vedrørende ham, mens han var ansat på TV 2. Klager udgjorde derfor ikke en aktuel, konkret eller latent fare for TV 2’s medarbejdere, da undersøgelsen blev iværksat og gennemført.

Det er i den forbindelse ifølge klager bemærkelsesværdigt, at TV 2 og Norrbom Vinding ikke har modtaget en eneste indberetning om ham fra nuværende TV 2-medarbejdere. Indberetningerne om ham er alene indgivet af to tidligere journalistpraktikanter, der for længest har forladt TV 2 – i henholdsvis 2004 og 2005.

Videre har klager anført, at han ikke var ansat på TV 2 – og derfor ikke er en del af medarbejdergruppen på TV 2 – da advokatundersøgelsen blev gennemført. Klager er derfor heller ikke enig i, at han havde et tæt samarbejde med medarbejdere fra TV 2, da der reelt var tale om to separate redaktioner. Han havde heller ikke adgang til TV 2 uden et gæstepas, hvilket forudsatte en aftale med en ansat, ligesom der ikke var et medarbejder-overlap mellem de to arbejdspladser – på nær i forhold til to værter, som i perioder var udlånt til Nordisk Film.

Derudover har klager kun en gang om året deltaget i et arrangement for værter fra produktionsselskaberne, hvor et mindre antal chefer fra TV 2 også deltog, og han har i sine 5 år på Nordisk Film alene besøgt TV 2’s hovedsæde i København to gange, hvor han hver gang bar et synligt gæstepas.

Endelig havde Nordisk Film 2-3 gange om året besøg af en chef fra TV 2, som gav efterkritik. Klager havde derfor ikke tæt kontakt til TV 2 eller TV 2’s medarbejdere under hans ansættelse ved Nordisk Film.

Klager har anført, at TV 2 og Norrbom Vinding alligevel har forsøgt at forbinde klager personligt og arbejdsmæssigt med TV 2, og de har forsøgt at beskrive ham som en aktuel, konkret eller latent fare for de ansatte på TV 2 og for et sikkert og chikanefrit arbejdsmiljø generelt, hvilket på baggrund af ovenstående ikke er korrekt.

4.1.1.2. Datatilsynets vurdering vedrørende anvendelse af artikel 6, stk. 1, litra c

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, at behandling af personoplysninger kan ske, hvis behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.

Af præambelbetragtning nr. 45 til databeskyttelsesforordningen fremgår det, at:

”Hvis behandling foretages i overensstemmelse med en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller hvis behandling er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, bør behandlingen have retsgrundlag i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret. Denne forordning indebærer ikke, at der kræves en specifik lov til hver enkelt behandling. Det kan være tilstrækkeligt med en lov som grundlag for adskillige databehandlingsaktiviteter, som baseres på en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller hvis behandling er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse.”

Af betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, side 117 fremgår følgende om bestemmelsen:

”Registerudvalget har i betænkning nr. 1345 udtalt, at udtrykket retlig forpligtelse efter en ren ordlydsfortolkning dækker over enhver form for retlig forpligtelse. Udvalget anfører endvidere, at uanset dette, kan det næppe antages, at udtrykket skal forstås således, at det omfatter alle former for retlige forpligtelser.

Det følger af bemærkningerne til persondataloven, at udtrykket retlig forpligtelse omfatter forpligtelser, der følger af lovgivningen eller af administrative forskrifter, der er fastsat i medfør heraf. Omfattet af udtrykket er endvidere forpligtelser, der følger af internationale regler, herunder EU-retlige regler. Ligesom forpligtelser, der følger af en domstolsafgørelse eller af en afgørelse, der er truffet af en administrativ myndighed, også er omfattet.”

Endvidere fremgår følgende af betænkningen, side 130:

”Der kan i den forbindelse dog være grund til at overveje, om arbejdsmarkedets parter i kollektive overenskomster kan skabe en ”retlig forpligtelse” i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i forordningens artikel 6, stk. 1, litra c. Som nævnt ovenfor har Datatilsynet udtalt, at bestemmelser i overenskomster ikke kan anses for omfattet af reglen i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3, jf. tilsynets j.nr.: 2011-313-0474.

Det fremgår dog af databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning nr. 41, at når forordningen henviser til et retsgrundlag eller en lovgivningsmæssig foranstaltning, kræver det ikke nødvendigvis en lov, der er vedtaget af et parlament, med forbehold for krav i henhold til den forfatningsmæssige orden i den pågældende medlemsstat. Et sådant retsgrundlag eller en sådan lovgivningsmæssig foranstaltning bør imidlertid, fremgår det af præambelbetragtningen, være klar(t) og præcis(t), og anvendelse heraf bør være forudsigelig for personer, der er omfattet af dets/dens anvendelsesområde, jf. retspraksis fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Kollektive overenskomster og det fagretlige konfliktløsningssystem udgør en helt central, retligt bindende ramme for organiseringen af det danske arbejdsmarked. Kollektive overenskomster er også på europæisk plan anerkendt for sin særlige status. EU’s charter for grundlæggende rettigheder anerkender således i artikel 28 arbejdsmarkedets parters forhandlingsret og ret til kollektive skridt. Samtidigt ligger det fast, at EU-direktiver kan gennemføres via kollektive overenskomster for lønmodtagergrupper, der er omfattet af overenskomsten.

Det synes på den baggrund ikke på forhånd at kunne udelukkes, at kollektive overenskomster muligvis kan statuere en ”retlig forpligtelse” i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, jf. i den forbindelse også Peter Blume og Jens Kristiansen: Persondataret i ansættelsesforhold, 1. udgave, 2011, s. 189.

Det må endelig antages, at artikel 6, stk. 1, litra c, er direkte anvendelig som behandlingsgrundlag, når blot den retlige forpligtelse følger af f.eks. national ret. Brugen af artikel 6, stk. 1, litra c, som behandlingsgrundlag forudsætter således ikke en national, implementerende hjemmelslovgivning om selve den konkrete behandling af personoplysninger i forbindelse med fastlæggelsen af en retlig forpligtelse. Der henvises til afsnit 3.4. om forordningens artikel 6, stk. 2-3.”

Det fremgår således af betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, at en retlig forpligtelse i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, bl.a. bør være klar og præcis, ligesom den bør være forudsigelig for personer, der er omfattet af dens anvendelsesområde.

TV 2 og Norrbom Vinding har anført, at behandling af oplysninger om klager, som er foretaget med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, sker som følge af den retlige forpligtelse, som TV 2 er pålagt i medfør af arbejdsmiljøretlige regler, ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven og ligestillingsloven for at sikre et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø – herunder sikre ansatte mod krænkende handlinger som seksuel chikane.

Det er Datatilsynets opfattelse, at TV 2’s og Norrbom Vindings behandling af oplysninger om klager ikke kunne ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.

Datatilsynet har herved lagt vægt på, at de retlige forpligtelser i de arbejdsmiljøretlige og diskriminationsretlige lovregler, som TV 2 og Norrbom Vinding henviser til, efter tilsynets opfattelse ikke fremstår tilstrækkeligt klare og præcise til i den foreliggende sag at kunne anvendes som behandlingsgrundlag efter artikel 6, stk. 1, litra c.

Datatilsynet er opmærksom på, at Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse[5] § 9 a er ophævet og afløst af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø[6], som trådte i kraft den 1. november 2020. Det er imidlertid Datatilsynets vurdering, at heller ikke denne bekendtgørelse indeholder tilstrækkeligt klare og præcise regler om arbejdsgivers retlige forpligtelser, som kan danne grundlag for behandling af personoplysninger i den foreliggende sag.

Sammenfattende er det således Datatilsynets vurdering, at den foretagne indsamling og behandling af oplysninger om klager ikke kunne ske på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.

4.1.2. Databeskyttelseslovens § 7, stk. 2, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b

4.1.2.1. Parternes bemærkninger

TV 2 og Norrbom Vinding har i forhold til databeskyttelseslovens § 7, stk. 2, jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra b, overvejende gentaget det, som er anført i relation til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.

Det er supplerende tilføjet og uddybet, at TV 2 er pålagt arbejdsretlige forpligtelser til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø fri for seksuel chikane og andre typer af krænkende handlinger. Forpligtelserne gælder også i forhold til samarbejdspartneres medarbejdere, der arbejder med produktion af TV 2’s programmer, og som i perioder arbejder sammen med medarbejdere fra TV 2.

Det var derfor nødvendigt, at der ligeledes blev behandlet oplysninger omfattet af forordningens artikel 9 om klager i forhold til vurderingen af, om adfærden fra klagers side udgjorde krænkende handlinger, som TV 2 efter arbejds- og ansættelsesreglerne er forpligtet til at reagere på.

TV 2 henviser i den forbindelse til ”Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven med kommentarer”[7], hvoraf det om databeskyttelseslovens § 7, stk. 2, fremgår, at udtrykket ”arbejdsretlige forpligtelser eller specifikke rettigheder” må forstås i bred forstand. Omfattet af udtrykket er alle former for forpligtelser og rettigheder, som hviler på et arbejdsretligt grundlag, og dette gælder, uanset om grundlaget er lovgivning eller aftale.

TV 2 og Norrbom Vinding anfører, at det er uden betydning for de ansættelsesretlige diskriminationsreglers eller arbejdsmiljøretlige reglers anvendelse, at episoderne fandt sted i klagers private lejlighed. Til støtte herfor er der henvist til to afgørelser[8], hvorved en medarbejders ageren over for andre medarbejdere til en privat fest berettiget medførte arbejdsretlige sanktioner (hhv. bortvisning og opsigelse).

Endvidere har TV 2 og Norrbom Vinding anført, at i de to konkrete sager var invitationen til de arrangementer, hvor episoderne fandt sted, sket på arbejdspladsen mellem kolleger, hvor erfarne og profilerede medarbejdere inviterede to unge, kvindelige praktikanter til ”fyraftensarrangement” med kolleger efter arbejde.

Klager havde, selv om han ikke havde været ansat af TV 2 i flere år, fortsat en tæt tilknytning til TV 2, idet han agerede vært for TV 2 og i den forbindelse arbejdede sammen og mødtes med medarbejdere fra TV 2.

Det var som følge deraf nødvendigt, at TV 2 og Norrbom Vinding undersøgte de indberettede episoder med henblik på at vurdere, om der potentielt kunne være en risiko forbundet med, at klager fortsat havde en tilknytning til TV 2 og TV 2’s ansatte.

Samlet er det derfor TV 2’s og Norrbom Vindings opfattelse, at der var hjemmel til at behandle oplysninger om klagers seksuelle forhold, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 2, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b.

Klager har bemærket, at afgørelserne, som TV 2 og Norrbom Vinding henviser til, i forhold til at adfærd til private arrangementer kan medføre ansættelsesretlige sanktioner, på ingen måde passer til nærværende situation. Det skyldes, at det tidsmæssige perspektiv og bevisernes fasthed afviger væsentligt fra nærværende sag.

Klager mener derimod, at afgørelserne taler for hans anbringender om, at udgangspunktet må være, at forhold udvist under selskabelig omgang ikke kan medføre ansættelsesretlige sanktioner, hvis de i øvrigt ikke efterfølgende påvirker arbejdets udførelse negativt.

4.1.2.2. Datatilsynets vurdering vedrørende anvendelse af databeskyttelseslovens § 7, stk. 2, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, at behandling af oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering er forbudt.

Af forordningens artikel 9, stk. 2, fremgår det, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis et af forholdene i litra a-j gør sig gældende.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, kan den dataansvarlige behandle oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis behandling er nødvendig for at overholde den dataansvarliges eller den registreredes arbejds-, sundheds- og socialretlige forpligtelser og specifikke rettigheder, for så vidt den har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller en kollektiv overenskomst i medfør af medlemsstaternes nationale ret, som giver fornødne garantier for den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

Endvidere fremgår det af databeskyttelseslovens § 7, stk. 2, at behandling af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, kan ske, hvis behandling er nødvendig for at overholde den dataansvarliges eller den registreredes arbejdsretlige forpligtelser og specifikke rettigheder, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b.

TV 2 og Norrbom Vinding har anført, at behandling af oplysninger om klagers seksuelle forhold, som er foretaget med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, er sket på baggrund af de retlige forpligtelser, som ligeledes er gjort gældende i forhold til artikel 6, stk. 1, litra c.

Det er Datatilsynets opfattelse, at TV 2’s og Norrbom Vindings behandling af oplysninger om klagers seksuelle forhold ikke kunne sket inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 7, stk. 2, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b.

Datatilsynet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at de retlige forpligtelser, som udspringer af henholdsvis databeskyttelseslovens § 7, stk. 2, og arbejdsmiljøretlige regler, som TV 2 og Norrbom Vinding henviser til, efter tilsynets opfattelse ikke er tilstrækkeligt klare og præcise til i den foreliggende sag at kunne danne grundlag for behandling af oplysninger om klagers seksuelle forhold.

Datatilsynet bemærker, at der som følge af beskyttelseshensynet i forhold til de oplysninger, som er oplistet i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, må stilles skærpede krav til nødvendighedsvurderingen og til den retlige forpligtelses klarhed og præcision.

4.1.3. Databeskyttelseslovens § 12

4.1.3.1. Parternes bemærkninger

TV 2 og Norrbom Vinding har yderligere anført, at der i databeskyttelseslovens § 12 er hjemmel til at behandle oplysninger om klagers seksuelle forhold.

I den forbindelse har TV 2 og Norrbom Vinding henvist til databeskyttelsesforordningens artikel 88, stk. 1, som udgør den retlige ramme for databeskyttelseslovens § 12. Endvidere er der henvist til de specielle bemærkninger til § 12[9], hvoraf følgende fremgår:

”Med lovforslagets § 12 er det hensigten at bringe fuldstændig sikkerhed for, at der på det offentlige og private arbejdsmarked lovligt kan behandles personoplysninger før, under og efter ansættelsesforholdet i samme omfang som hidtil.”

Der er endvidere henvist til, at behandling af personoplysninger efter lovens § 12, stk. 2, kan ske på baggrund af en interesseafvejningsregel, når den legitime interesse er i forbindelse med ansættelsesforhold.

TV 2 og Norrbom Vinding har anført, at det ikke er et krav, at ansættelsesforholdet er aktuelt, ligesom det ikke er et krav, at behandlingen vedrører den registreredes eget ansættelsesforhold.

TV 2 var derfor berettiget til at behandle oplysninger om klager, som vedrører både artikel 6 og artikel 9, jf. databeskyttelseslovens § 12. Dette begrundes med, at TV 2 har (og havde) en forpligtelse efter arbejdsmiljøretlige og ansættelsesretlige regler til at sikre et sikkert og forsvarligt psykisk arbejdsmiljø.

Som støtte for dette synspunkt har TV 2 og Norrbom Vinding henvist til en afgørelse fra Østre Landsret[10], hvor landsretten fastslog, at arbejdsgivers forpligtelser efter arbejdsmiljøreglerne ikke alene vedrører sikring mod krænkelser fra andre medarbejdere, men også krænkelser fra andre, f.eks. medarbejdere fra andre firmaer eller borgere.

Afgørelsen understreger videre, at en arbejdsgiver vil være i risiko for at pådrage sig et juridisk og økonomisk ansvar efter ligebehandlingsloven, hvis arbejdsgiveren undlader at agere på viden om, at en tidligere medarbejder, som efterfølgende er blevet ansat hos en samarbejdspartner til arbejdsgiveren, under sin ansættelse udøvede krænkende handlinger over for kolleger, og det senere måtte vise sig, at den tidligere medarbejder (atter) udøver krænkende handlinger over for medarbejdere ansat hos arbejdsgiveren.

Det er på baggrund heraf TV 2’s og Norrbom Vindings opfattelse, at TV 2 havde en legitim interesse i at behandle oplysninger om klager, og at klagers rettigheder og interesser ikke gik forud herfor, hvorfor TV 2 havde hjemmel til at behandle oplysninger om klager efter databeskyttelseslovens § 12, stk. 1 og 2.

Klager har bestridt, at behandling af oplysninger om ham har kunnet ske med hjemmel i databeskyttelseslovens § 12, stk. 1 og 2.

4.1.3.2. Datatilsynets vurdering vedrørende anvendelse af databeskyttelseslovens § 12

Det følger af databeskyttelseslovens § 12, stk. 1, at behandling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforhold omfattet af artikel 6, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde den dataansvarliges eller den registreredes arbejdsretlige forpligtelser eller rettigheder som fastlagt i anden lovgivning eller kollektive overenskomster.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at behandling af oplysninger som nævnt i stk. 1 også må finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, som udspringer af anden lovgivning eller kollektive overenskomster, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder går forud herfor.

Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslag L 68[11], afsnit 2.3.8.3. i forhold til databeskyttelseslovens § 12:

”Kollektive overenskomster og aftaler samt det fagretlige konfliktløsningssystem udgør en helt central, retligt bindende ramme for organiseringen af det danske arbejdsmarked. Kollektive overenskomster er også på europæisk plan anerkendt for sin særlige status i EU’s charter for grundlæggende rettigheder. I chartret anerkender man således i artikel 28 arbejdsmarkedets parters forhandlingsret og ret til kollektive skridt. Samtidigt ligger det fast, at EU-direktiver kan gennemføres via kollektive overenskomster for lønmodtagergrupper, der er omfattet af overenskomsten.

Kollektive overenskomster kan på den baggrund muligvis statuere en ”retlig forpligtelse” i den forstand, hvori udtrykket databeskyttelsesretligt er anvendt i forordningens artikel 6, stk. 1, litra c. Der henvises til betænkningen, side 118, 130 og 971.

Der er dog en vis usikkerhed forbundet med spørgsmålet om, hvorvidt en ”retlig forpligtelse” i en databeskyttelsesretligt sammenhæng kan statueres i en kollektiv overenskomst. Herudover kan arbejdsgivere i det offentlige, i modsætning til i det private, ikke længere efter den 25. maj 2018, hvorfra forordningens skal anvendes, benytte sig af ”interesseafvejningsreglen” i forordningens artikel 6, stk. 1, litra f, der fremover alene gælder for private. Den tilsvarende behandlingshjemmel i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7, har hidtil været anvendt i vidt omfang som behandlingshjemmel af både offentlige og private arbejdsgivere.

I lyset af ovenstående og med henblik på som ”helgardering” at sikre et solidt juridisk grundlag for behandling af personoplysninger på hele det danske arbejdsmarked også fremadrettet, foreslås der med lovforslagets § 12 indført en supplerende hjemmelsbestemmelse, hvorefter der også kan behandles personoplysninger på baggrund af kollektive overenskomster, både hvor overenskomsten foreskriver en pligt til behandlingen – f.eks. en pligt til at underrette tillidsrepræsentanten eller den faglige organisation ved afskedigelser – og hvor overenskomsten giver mulighed for eller forudsætter behandling af personoplysninger, f.eks. hvis overenskomsten giver arbejdsgiveren mulighed for under nærmere omstændigheder at overvåge medarbejderes brug af internettet eller at afkræve dem en urinprøve, eller hvis overenskomsten forudsætter videregivelse af personoplysninger til tillidsrepræsentanten eller den faglige organisation som led i lønforhandlinger eller fagretlig konfliktløsning mv.

Den foreslåede bestemmelse sikrer, at behandling af personoplysninger kan ske uafhængigt af, om den registrerede er medlem af en fagforening, så længe den registreredes ansættelsesforhold er omfattet af den pågældende overenskomst.

Den foreslåede bestemmelse har sin baggrund i forordningens artikel 88, der giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage specifikke bestemmelser om behandling af arbejdstageres personoplysninger i ansættelsesforhold. Artikel 88 er et hjemmelsmæssigt supplement, der sikrer, at der i hvert fald ikke er tvivl om, at der kan fastsættes nationale behandlingsregler i love og kollektive overenskomster på ansættelsesområdet for så vidt angår behandling af alle typer af personoplysninger – under overholdelse af kravene til sådan national lovgivning i f.eks. artikel 9, stk. 2, litra b, og artikel 88, stk. 2. Der henvises til betænkningen side 970-980 om forordningens artikel 88.

Den foreslåede § 12 ændrer naturligvis ikke ved retstilstanden i dag om, at kollektive overenskomster skal ligge inden for den øvrige lovgivnings rammer. De kollektive overenskomster, der danner baggrund for behandling efter lovforslagets § 12, skal i øvrigt leve op til kravene hertil efter artikel 88, stk. 2.

Det bemærkes, at man i regi af Arbejdsretten og den faglige voldgift kan tage stilling til relevante spørgsmål om databeskyttelsesforordningen og dette lovforslag, jf. §§ 10, stk. 2, og 24, stk. 1, i lov om arbejdsretten og faglige voldgifter (lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24. august 2017), hvorefter der kan tages stilling til en sag, selv om stillingtagen til lovgivning er af betydning for afgørelsen af sagen.”

Endvidere fremgår følgende af de specielle bemærkninger til lovforslag L 68 til lovens § 12:

”Ordlyden af stk. 1 lægger sig op ad forordningens artikel 9, stk. 2, litra b, og med bestemmelsen slås det således helt fast, at både oplysninger omfattet af artikel 6, stk. 1, og af artikel 9, stk. 1, kan behandles efter samme bestemmelse, nemlig lovforslagets § 12, stk. 1, når der foreligger en arbejdsretlig forpligtelse eller rettighed.

Med forslaget til stk. 2 foreslås det, at behandling af oplysninger som nævnt i stk. 1 også må finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, som udspringer af anden lovgivning eller kollektive overenskomster, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder går forud herfor.

Der foregår i dag ofte behandling af personoplysninger i ansættelsesforhold lovligt på baggrund af interesseafvejningsreglen i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7, selvom behandlingen ikke er nødvendiggjort af en arbejdsretlig forpligtelse, men som på anden vis har sin baggrund i f.eks. en kollektiv overenskomst. Sådan behandling kan forsætte på baggrund af denne foreslåede interesseafvejningsregel i stk. 2, der svarer til reglen i forordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Med den foreslåede bestemmelse sikres det i øvrigt, at en sådan afvejningsregel kan anvendes også i forbindelse med ansættelsesforhold i det offentlige, selvom det af forordningens artikel 6, stk. 1, litra f, 2. afsnit, fremgår, at interesseafvejningsreglen ikke gælder for behandling, som offentlige myndigheder foretager som led i udførelsen af deres opgaver.”

Det er Datatilsynets opfattelse, at TV 2´s og Norrbom Vindings behandling af oplysninger om klager, herunder oplysninger om klagers seksuelle forhold, ikke kunne ske inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 12.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslag L 68 og af de specielle bemærkninger til databeskyttelseslovens § 12, at bestemmelsen overvejende er tænkt som en supplerende bestemmelse i forhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, og artikel 9, stk. 2, litra b.

Endvidere fremgår det, at § 12 overvejende tager sigte på behandling af personoplysninger, som følger af kollektive overenskomster og aftaler, og at bestemmelsen har karakter af en ”helgardering”, da der er usikkerhed omkring, hvorvidt forpligtelser, der udpringer af kollektive overenskomster og aftaler, udgør en retlig forpligtelse i forhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, og artikel 9, stk. 2, litra b.

Det er på baggrund heraf Datatilsynets vurdering, at bestemmelsen ikke er tiltænkt en selvstændig eller bredere betydning i forhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, og artikel 9, stk. 2, litra b, og at det er en forudsætning for anvendelsen, at arbejdsretlige forpligtelser, som er fastsat i anden lovgivning eller kollektiv overenskomst, skal være klare og præcise.

Datatilsynet henviser i den forbindelse til begrundelserne under pkt. 4.1.1.2. og 4.1.2.2. ovenfor i forhold til artikel 6, stk. 1, litra c og artikel 9, stk. 2, litra b, vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt de retlige forpligtelser efter arbejdsmiljøretlige og diskriminationsretlige regler kan anses for at være tilstrækkeligt klare eller præcise til at kunne danne grundlag for behandling af oplysninger om klager.

På baggrund heraf finder Datatilsynet, at TV 2 og Norrbom Vindings behandling af oplysninger om klager, herunder oplysninger om klagers seksuelle forhold, ikke kunne ske på grundlag af databeskyttelseslovens § 12, stk. 1.

For så vidt angår databeskyttelseslovens § 12, stk. 2, fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at denne svarer til interesseafvejningsreglen i forordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Dette indebærer, at en sådan afvejningsregel også kan anvendes i forbindelse med ansættelsesforhold i det offentlige.

Under henvisning hertil og til det ovenfor anførte om bestemmelsens karakter af en ”helgardering” er det Datatilsynets vurdering, at databeskyttelseslovens § 12, stk. 2, ikke kan udgøre den retlige hjemmel for behandling af oplysninger om klager, herunder oplysninger om klagers seksuelle forhold.

4.1.4. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, og artikel 9, stk. 2, litra f

4.1.4.1. Parternes bemærkninger

TV 2 og Norrbom Vinding har i forhold til artikel 6, stk. 1, litra f, gjort gældende, at TV 2 – som følge af TV 2’s arbejdsmiljøretlige forpligtelser og forpligtelser efter ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven samt ligestillingsloven – har en legitim interesse i at foretage en undersøgelse af eventuelle krænkende handlinger i TV 2´s regi, og at der i den forbindelse kan behandles personoplysninger.

Det er TV 2’s og Norrbom Vindings opfattelse, at den legitime interesse både gælder i forhold til eventuelle aktuelle situationer og i relation til tidligere forhold/episoder, hvor den person, der er foretaget indberetning om, fortsat er ansat i TV 2 eller via en samarbejdspartner er tilknyttet til eller optræder for TV 2. 

Til støtte for TV 2’s legitime interesse har TV 2 og Norrbom Vinding anført, at TV 2 iværksatte undersøgelsen på baggrund af alvorlig kritik i medierne fra både nuværende og tidligere medarbejdere; at medarbejderne i TV 2 på et møde den 21. september 2020 stillede krav om en undersøgelse; at inddragelsen af ”gamle sager” skyldtes mistanke om en tidligere ”usund” kultur med mulige krænkende handlinger; at det var nødvendigt at inddrage ”gamle sager” for at få et reelt opgør med den ”usunde” kultur; og at TV 2 var opmærksom på at begrænse undersøgelsen, hvorfor indberetninger om tidligere medarbejdere, der ikke længere var ansat i TV 2 eller på anden måde knyttet til TV 2, ikke skulle udgøre en del af undersøgelsen.

Endvidere var TV 2’s legitime interesse understøttet af en bredere offentlig interesse eller samfundsinteresse i at komme krænkende handlinger til livs, hvilket ifølge Artikel 29-gruppens udtalelse 6/2014, side 37 f., skal tillægges vægt.

Norrbom Vinding og TV 2 har tillige henvist til Justitsministeriets fælles vejledning for whistleblowerordninger på statens område, hvorefter det er Justitsministeriets opfattelse, at indberetningsordninger/whistleblowerordninger bl.a. skal kunne håndtere og behandle oplysninger relateret til seksuel chikane.

Det er i den forbindelse TV 2’s og Norrbom Vindings opfattelse, at vejledningen (og den nu vedtagne lov om beskyttelse af whistleblowere) ikke giver ”carte blanche” til at undersøge muligt krænkende handlinger og derved behandle personoplysninger. Det viser imidlertid, at både Justitsministeriet og Folketinget har en opfattelse af, at undersøgelser om krænkende handlinger udgør et centralt og legitimt formål – også når undersøgelserne vedrører forhold, som ligger langt tilbage i tid.

TV 2 og Norrbom Vinding er af den opfattelse, at klagers interesser og grundlæggende rettigheder ikke går forud for TV 2’s legitime interesse i at behandle oplysninger om ham i relation til undersøgelsen. Dette skyldes endvidere, at hensynet til de to kvinder, som har indberettet episoderne, også bør tillægges vægt i afvejningen heraf.

Klager var på tidspunktet for undersøgelsen vært på Go’ Aften Live, og der var derfor et hensyn at tage til TV 2 og til TV 2’s medarbejdere, ligesom TV 2 var berettiget til at vurdere, om klager skulle fortsætte som vært – en beslutning som TV 2 vurderede var nødvendig.

TV 2 bemærker i den forbindelse, at det var klager selv, som offentliggjorde TV 2’s beslutning, og at det var klager, som valgte at dele sagens detaljer. Det var derfor også klager selv – og ikke TV 2 eller Norrbom Vinding – som var skyld i den skade, klagers karriere har taget af, at offentligheden blev bekendt med grunden til, at klager ikke længere var vært for TV 2’s programmer.

I øvrigt mener TV 2 og Norrbom Vinding, at undersøgelsens forløb har været gennemsigtigt, da klager fra starten blev opfordret til at antage en advokat – hvilket han gjorde – ligesom undersøgelsens forløb var beskrevet i procesbeskrivelsen, som klager fik udleveret i forbindelse med den indledende skriftudveksling.

Samlet set er det TV 2’s og Norrbom Vindings opfattelse, at klagers interesser og rettigheder ikke gik forud for TV 2’s legitime og berettigede interesse i at undersøge to alvorlige indberetninger om påståede krænkende handlinger med henblik på at sikre, at der ikke finder krænkende handlinger sted, og TV 2 finder derfor, der var hjemmel til at behandle almindelige personoplysninger om klager, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Klager har i forhold til TV 2’s og Norrbom Vindings betragtninger om whistleblowervejledningen bemærket, at bl.a. oplysninger om seksuel chikane efter en konkret vurdering kan indebære alvorlige forhold, der kan være genstand for en whistleblowerordning. Af vejledningen fremgår det imidlertid endvidere, at det er de almindelige databeskyttelsesregler, som finder anvendelse, når oplysninger om seksuel chikane skal håndteres i en whistleblowerordning.

Klager har endvidere anført samme synspunkter, som fremgår af pkt. 4.1.1.1.

I forhold til databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, har TV 2 og Norrbom Vinding anført, at TV 2 kunne behandle oplysninger om klagers seksuelle forhold, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, da TV 2 i forbindelse med undersøgelsen har skullet vurdere, om et retskrav kunne fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

I den forbindelse har TV 2 og Norrbom Vinding henvist til databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning nr. 52, hvoraf det fremgår, at: ”En fravigelse bør desuden gøre det muligt at behandle sådanne personoplysninger, hvis det er nødvendigt, for at retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares, uanset om det er i forbindelse med en retssag eller en administrativ eller udenretlig procedure.”

TV 2 og Norrbom Vinding har oplyst, at TV 2 i henhold til kontraktgrundlaget med Nordisk Film – som klager var ansat af – skulle godkende studieværterne, og at TV 2 havde ret til at kræve ændringer i de programmer, som Nordisk Film producerede for TV 2. Det gjaldt – efter TV 2’s opfattelse – eventuelle udskiftninger af værter på TV 2’s programmer.

I den forbindelse blev konklusionen på Norrbom Vindings undersøgelse, at TV 2 ikke ønskede, at klager skulle fortsætte som vært på Go’ Aften Live, og at TV 2 dermed ønskede at aktivere sin ret til at bede Nordisk Film om at stille en anden vært til rådighed for programmet.

Endvidere fremgik det af kontrakten med Nordisk Film, at hvis ændringer foranlediget af TV 2 medførte meromkostninger for Nordisk Film, kunne Nordisk Film kræve ekstrabetaling for den meromkostning, TV 2 havde forårsaget.

Nordisk Film havde således et potentielt retskrav på, at TV 2 dækkede eventuelle (mer)omkostninger, f.eks. opsigelsesvarsel og godtgørelse for en usaglig opsigelse af klager, som følge af TV 2’s krav om, at klager ikke skulle være vært på TV 2’s programmer længere.

TV 2 og Norrbom Vinding har endvidere anført, at man var bevidst om, at der på grund af undersøgelsens forløb og resultat kunne opstå en tvist mellem klager og TV 2, og at det i den forbindelse ikke kunne udelukkes, at klager ville forsøge at rejse et erstatningskrav over for TV 2.

Det bemærkes, at klager i forbindelse med sin klage til Datatilsynet har taget forbehold for at rejse krav om erstatning over for TV 2 og Norrbom Vinding.

Endelig anfører TV 2 og Norrbom Vinding, at behandling af oplysninger om klagers seksuelle forhold havde til formål at indhente juridisk rådgivning fra Norrbom Vinding med henblik på at vurdere, om de indberettede episoder udgjorde en krænkelse efter gældende lovgivning, og om der juridisk var grundlag for ansættelsesretlige/kontraktuelle reaktioner/sanktioner.

TV 2 og Norrbom Vinding har i øvrigt henvist til, at databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, ifølge ICO[12] også gælder ved potentielle, men endnu ikke aktualiserede retskrav, idet følgende fremgår af ICO’s vejledninger om behandling af særlige kategorier af oplysninger:

”You must show that the purpose of the processing is to establish exercise or defend legal claims. ‘Legal claims’ in this context is not limited to current legal proceedings. It includes processing necessary for:

• actual or prospective court proceedings;
• obtaining legal advice; or
• establishing, exercising or defending legal rights in any other way.”

Klager har i forhold til databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f bemærket, at der på tidspunktet for Norrbom Vindings etablering af indberetningsordning – og derved indsamling af oplysninger om bl.a. klagers seksuelle forhold – ingen sag fandtes. Der var blot et ønske fra TV 2’s side om at afklare, om der var problemer med ”kulturen” på TV 2.

Ved undersøgelsens start havde TV 2 og Norrbom Vinding således ingen ”mistænkte” og ingen anmeldere at skulle forholde sig til, rådgive om eller forsvare sig imod. TV 2 og Norrbom Vinding havde alene en formodning om, at der gennem anmeldelsesordningen muligvis ville dukke sager op, som kunne behandles. Men TV 2 og Norrbom Vinding kendte intet til dem på forhånd, og der blev derfor reelt lavet en form for ”frit-lejde-ordning” for anmeldere uden at vide, hvad indberetningsordningen ville kaste af sig.

I forhold hertil har klager endvidere bemærket, at anbringenderne i forhold til forsvar af retskrav fra henholdsvis Nordisk Film og klager selv vil føre helt uantagelige konsekvenser med sig, idet dataansvarlige, som begår et brud, i så fald vil kunne behandle oplysninger omfattet af et brud, og dermed sætte sig ud over forordningens almindelige regler.

Endvidere har klager med hensyn til det af Norrbom Vinding anførte vedrørende advokatkontorets selvstændige hjemmel i forordningens artikel 9, stk. 2, litra f, anført, at følger man disse antagelser, vil advokater få en helt enestående mulighed for at gennemføre lignende undersøgelser uden at skulle iagttage databeskyttelsesreglerne. En sådan antagelse ville endvidere give advokater en konkurrencemæssig fordel, som der ikke er støtte til, og som ikke synes at være i tråd med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport fra 14. januar 2021, hvorefter der er et ønske om at sidestille advokater med andre rådgivere i konkurrencen.

4.1.4.2. Datatilsynets vurdering af anvendelse af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, og artikel 9, stk. 2, litra f.

4.1.4.2.1.

Datatilsynet bemærker indledningsvis, at det efter Datatilsynets opfattelse – i nærværende sag og i lignende advokatundersøgelsessager – er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, og artikel 9, stk. 2, litra f, som efter omstændighederne vil kunne udgøre det databeskyttelsesretlige behandlingsgrundlag, såfremt en dataansvarlig ønsker at iværksætte og gennemføre en undersøgelse af, hvorvidt der er begået eller har været begået (seksuelt) krænkende handlinger på arbejdspladsen m.v.

Af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, fremgår det, at behandling af personoplysninger kan foretages, hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor.

Bestemmelsen opstiller således tre betingelser, som alle skal være opfyldt, for at bestemmelsen finder anvendelse:

• Behandlingen skal forfølge den dataansvarliges eller en tredjemands legitime interesse.
• Behandlingen skal være nødvendig i forhold til formålet.
• Den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som kræver beskyttelse af personoplysninger, skal afvejes over for den dataansvarliges legitime interesse, og må ikke gå forud for denne interesse.

Det har i forhold til bestemmelsens anvendelse efter Datatilsynets opfattelse betydning, hvorvidt undersøgelsen iværksættes på baggrund af en formodning om krænkelser, eller om der er tale om en mere ”åben” undersøgelse, som igangsættes uden en sådan formodning.

Interesseafvejningen i artikel 6, stk. 1, litra f, vil efter Datatilsynets opfattelse oftest falde ud til den dataansvarliges side, når der forud for indsamlingen af personoplysninger foreligger oplysninger, som skaber en formodning om, at der er begået krænkende handlinger.

Iværksættes en undersøgelse uden, at der foreligger sådanne formodninger, vil der på baggrund af en konkret vurdering ud fra de foreliggende omstændigheder kunne være hjemmel til at behandle personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Det vil i den forbindelse være en forudsætning, at den dataansvarlige kan påvise, at tretrinsprøvelsen, som artikel 6, stk. 1, litra f, indeholder, er opfyldt.

Kan der ikke findes et behandlingsgrundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, vil den dataansvarlige alene kunne gennemføre en undersøgelse anonymt.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, at oplysninger omfattet af artikel 9, stk. 1 – f.eks. oplysninger om seksuelle forhold – kan behandles, når behandling er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Retskravet vil eksempelvis kunne udspringe af de eventuelle ansættelsesretlige krav eller sanktioner, som registrerede kan mødes med i et ansættelsesforhold.

Det bemærkes, at oplysninger om seksuelt krænkende adfærd ikke nødvendigvis udgør oplysninger omfattet af artikel 9, og at behandling af oplysninger om krænkelser i en lang række tilfælde vil kunne foretages alene på baggrund af artikel 6.

Det er i forhold til databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, Datatilsynets opfattelse, at der som følge af den særlige beskyttelse, som oplysninger omfattet af artikel 9, stk. 1, nyder, må stilles skærpede krav til nødvendigheden af at inddrage sådanne personoplysninger, herunder i forhold til, hvilken personkreds der behandles oplysninger om.

Hvis den dataansvarlige vurderer at have fornøden hjemmel til at indsamle personoplysninger efter artikel 6, stk. 1, litra f, men ikke har det fornødne grundlag for at behandle oplysninger omfattet af artikel 9, er det Datatilsynets opfattelse, at den dataansvarlige må tilrettelægge indsamlingen således, at der ikke indsamles personoplysninger omfattet af artikel 9, jf. også princippet i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f.

Datatilsynet bemærker, at der i forbindelse med en sådan undersøgelse kan fremkomme oplysninger, som nødvendiggør yderligere undersøgelse, og hvor efterfølgende indsamling af oplysninger omfattet af artikel 9 vil kunne foretages på baggrund af forordningens artikel 9, stk. 2, litra f, jf. ovenfor.

4.1.4.2.2

I nærværende sag etablerede TV 2 i samarbejde med Norrbom Vinding en indberetningsordning, hvorved nuværende og tidligere medarbejdere i TV 2 fik mulighed for at indberette både krænkende handlinger og mere generelle forhold relateret til kulturen og samarbejdet i TV 2, således at indberetningerne kunne inddrages i gennemførelsen af en undersøgelse af kulturen i TV 2 – herunder i undersøgelsen af sager om mulig sexisme og krænkende handlinger.

Det fremgår endvidere, at der ikke var fastsat nogen grænse for, hvor langt undersøgelsen kunne gå tilbage i tid.

TV 2 og Norrbom Vinding udarbejdede en procesbeskrivelse, hvoraf det fremgik, hvordan indberettede hændelser ville blive behandlet. Heraf fremgik det, som anført tidligere, at alle modtagne indberetninger blev screenet og inddelt i to forskellige typer.

Den ene type var indberetninger, som handlede om krænkende handlinger, der kunne være i strid med lovgivningen, mens den anden type var indberetninger, som åbenlyst ikke var i strid med lovgivningen, men som kunne vedrøre den usunde kultur på TV 2, som TV 2 ønskede at gøre op med.

Indberetninger inddelt i den første type blev undersøgt nærmere, mens indberetninger i den anden type blev anonymiseret og videregivet til TV 2’s ledelse.

TV 2 og Norrbom Vinding har til sagen oplyst, at der alene blev iværksat undersøgelse af indberetninger om ”gamle sager”, i det omfang den person, der blev indberettet om, fortsat var ansat i TV 2 eller på anden måde stadig var en del af/knyttet til TV 2’s aktiviteter – eksempelvis gennem en samarbejdspartner.

4.1.4.2.3.

Datatilsynet bemærker indledningsvis, at det er Datatilsynets opfattelse, at TV 2 forfulgte en legitim interesse, da TV 2 forsøgte at gøre op med en ”usund kultur”, og da TV 2 ønskede at beskytte TV 2’s ansatte mod krænkende handlinger.

Endvidere finder Datatilsynet ikke grundlag for at tilsidesætte TV 2’s og Norrbom Vindings vurdering, hvorefter det var nødvendigt at indsamle oplysninger om en bred personkreds for at undersøge (udviklingen af) kulturen på TV 2, og at TV 2’s legitime interesse heri gik forud for de registreredes, herunder klagers, interesser.

Det er på den baggrund Datatilsynets vurdering, at TV 2 og Norrbom Vinding kunne indsamle oplysninger med hjemmel i artikel 6, stk. 1, litra f.

Det er imidlertid Datatilsynets vurdering, at TV 2 og Norrbom Vinding ved indsamlingen af personoplysninger – herunder indsamlingen af oplysninger om seksuelle forhold – til brug for den pågældende undersøgelse ikke havde den fornødne sikkerhed for at have hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 9 til at behandle de indsamlede personoplysninger.

Datatilsynet må således på baggrund af sagens oplysninger lægge til grund, at TV 2 og Norrbom Vinding ikke har forsøgt at begrænse indsamlingen, således at indsamlingen af oplysninger omfattet af artikel 9 alene vedrørte personer, som TV 2 og Norrbom Vinding havde grundlaf for at behandle oplysninger om, fordi de pågældende (stadig) havde en sådan tilknytning til TV 2, at et retskrav (i form af en ansættelses- eller kontraktretlig sanktion) kunne blive aktuelt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.

TV 2 og Norrbom Vinding har i den sammenhæng inviteret TV 2’s nuværende og tidligere medarbejdere til at fremkomme med oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9 om en større personkreds, end TV 2 og Norrbom Vinding nødvendigvis ville have det fornødne grundlag for at behandle sådanne oplysninger om.

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at det fremgår, at der kunne indberettes oplysninger, herunder oplysninger omfattet af artikel 9, om personer, der ikke længere var ansat i eller havde tilknytning til TV 2.

Datatilsynet finder på den baggrund, at TV 2’s og Norrbom Vindings fremgangsmåde ved indsamlingen af personoplysninger ikke var i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 25, jf. også forordningens artikel 5.

Under hensyn til, at klager fortsat havde tilknytning til TV 2, finder Datatilsynet ikke grundlag for at tilsidesætte TV 2’s og Norrbom Vindings vurdering af nødvendigheden af at behandle oplysninger om klagers seksuelle forhold for at kunne fastlægge et retskrav, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.

Uanset at Datatilsynet generelt finder tilrettelæggelsen af undersøgelsen – og den deraf følgende indsamling af personoplysninger – kritisabel, finder Datatilsynet herefter ikke grundlag for at kritisere TV 2’s og Norrbom Vindings behandling af oplysninger om klagers seksuelle forhold.

5. TV 2’s og Norrbom Vindings opfyldelse af oplysningspligten

5.1. Parternes bemærkninger

TV 2 og Norrbom Vinding har anført, at det er både TV 2’s og Norrbom Vindings opfattelse, at oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 14 er iagttaget i forhold til klager, og at klager (og klagers advokat) har fået tilstrækkelig information om, at der blev behandlet oplysninger om klager; hvilke oplysninger der blev behandlet; og hvordan oplysningerne blev behandlet.

I den forbindelse har TV 2 og Norrbom Vinding oplyst, at der i relation til undersøgelsen blev oprettet en mailpostkasse, hvortil indberetninger kunne sendes. Mailpostkassen blev monitoreret af Norrbom Vinding, og Norrbom Vinding stod derfor for kontakten med klager og klagers advokat. Det er TV 2’s og Norrbom Vindings opfattelse, at det henset til måden, som undersøgelsen var tilrettelagt på, var naturligt, at Norrbom Vinding opfyldte oplysningspligten for både TV 2 og Norrbom Vinding. Det ville forekomme unaturligt og unødigt formalistisk, hvis både Norrbom Vinding og TV 2 selvstændigt skulle opfylde oplysningspligten.

Klager blev første gang kontaktet af Norrbom Vinding den 18. november 2020 via sms, hvorved klager blev bedt om at oplyse sin mailadresse.

Klager oplyste sin mailadresse og modtog samme dag (18. november 2020) en e-mail med et brev fra Norrbom Vinding og en kopi af den procesbeskrivelse, som TV 2 og Norrbom Vinding havde udarbejdet til brug ved undersøgelsen. Af procesbeskrivelsen fremgik, hvordan personoplysninger blev behandlet som følge af undersøgelsen. Af e-mailens autosignatur fremgik endvidere følgende:

”Norrbom Vinding behandler personoplysninger i forbindelse med vores rådgivning og øvrige juridiske bistand. Yderligere informationer om databeskyttelse og vores behandling af personoplysninger er tilgængelig her.”

I ovenstående autosignatur fremgik et link, som førte til Norrbom Vindings databeskyttelsespolitik, som fremgår af Norrbom Vindings hjemmeside. Databeskyttelsespolitikken er som følge af nærværende sag fremlagt for Datatilsynet.

Databeskyttelsespolitikken indeholder ifølge Norrbom Vinding de oplysninger, som forordningens artikel 14 kræver, at den registrerede – herunder klager – skal have, når oplysninger om den pågældende behandles. Norrbom Vinding bemærker i den forbindelse, at linket i øvrigt fremgik af samtlige mails, som Norrbom Vinding sendte til henholdsvis klager og klagers advokat.

TV 2 og Norrbom Vinding har endvidere anført, at det er normalt, at oplysningspligten opfyldes ved, at eksempelvis en e-mail indeholder et link til, hvor oplysningerne efter artikel 14 kan findes på en hjemmeside. Følgende fremgår af Danske Advokaters ”Guide om håndtering af personoplysninger i advokaters sagsbehandling”, side 14, herom:

”Oplysningspligten kan opfyldes ved, at advokaten i sin autosignatur indsætter et link til en tekst på advokatvirksomhedens hjemmeside, der beskriver de generelle forhold, som omfatter alle behandlinger (kontaktoplysninger, slettepolitik, rettigheder mv.).”

TV 2 og Norrbom Vinding har anført, at databeskyttelsespolitikken tillige skal ses i sammenhæng med de informationer, som klager og klagers advokat modtog i forbindelse med korrespondancen op til det indledende møde den 27. november 2020.

Norrbom Vinding og TV 2 har oplyst, at klagers advokat den 20. november 2020 pr. e-mail modtog en uddybning af undersøgelsens formål, hvoraf det bl.a. fremgik:

”Med henvisning til Deres brev af 19. november 2020 skal jeg herved præcisere, at den undersøgelse, min klient har iværksat, som udgangspunkt har til formål at give tidligere og nuværende medarbejdere i TV 2 Danmark A/S (herefter TV 2) mulighed for at foretage indberetning af adfærd (udøvet af medarbejdere i eller samarbejdspartnere til TV 2), der efter lovgivningen må anses for en krænkende handling (i arbejdsmiljøretten primært defineret som chikane, sexchikane eller mobning).

Undersøgelsen har, som det fremgår af den udarbejdede procesbeskrivelse, således det formål at afklare, om det bevismæssigt kan lægges til grund, at der er udøvet en adfærd, der efter lovgivningen på det pågældende tidspunkt, må anses for krænkende.”

Klager og klagers advokat fik endvidere udleveret en overordnet beskrivelse af indholdet af de to indberettede episoder forud for mødet den 27. november 2020.

På mødet den 27. november 2020 blev undersøgelsens formål, proces og indhold endvidere drøftet og forklaret mundtligt. TV 2 og Norrbom Vinding har i den forbindelse fremlagt (dele af) referatet fra det pågældende møde.

TV 2 og Norrbom Vinding har i forbindelse hermed henvist til databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning nr. 39 og nr. 60 samt Artikel 29-gruppens ”Retningslinjer for gennemsigtighed i henhold til forordning 2016/679”, hvoraf det fremgår, at gennemsigtighed er en veletableret del af EU-retten, og at det handler om at skabe tillid til de processer, der påvirker borgerne, ved at give dem mulighed for at forstå og om nødvendigt anfægte disse processer.

Der er endvidere henvist til Datatilsynets ”Vejledning om de registreredes rettigheder”, side 5, hvoraf følgende fremgår:

”Formålet med de registreredes rettigheder er bl.a., 1) at skabe åbenhed om, hvem der behandler oplysninger om de registrerede, 2) at give de registrerede mulighed for at få indsigt i hvilke oplysninger, der behandles om dem samt 3) at give de registrerede mulighed for at kræve, at urigtige oplysninger slettes, berigtiges mv.”

De primære formål med oplysningspligten må således efter TV 2’s og Norrbom Vindings opfattelse være, at den registrerede skal kunne forstå, at der behandles personoplysninger om vedkommende; hvorfor der behandles personoplysninger om vedkommende; og hvordan der behandles personoplysninger om vedkommende.

Det er TV 2’s og Norrbom Vindings opfattelse, at klager (og klagers advokat) har modtaget oplysninger om behandlingen af oplysninger om klager, som gjorde ham i stand til fuldt ud at forstå, hvad der blev undersøgt, herunder hvordan oplysninger om ham blev behandlet.

Det er endelig TV 2’s og Norrbom Vindings opfattelse, at TV 2 i alle tilfælde kunne undlade at opfylde oplysningspligten, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra a, da klager – via Norrbom Vinding – var bekendt med de oplysninger, som klager skulle have i medfør af artikel 14, stk. 1-4.

Afslutningsvis bemærker TV 2 og Norrbom Vinding, at det i ansættelsesretlige sager – både på det private og offentlige område – er sædvanlig praksis, at medarbejderen ved indkaldelse til tjenstlig samtale alene får oplyst de overordnede temaer forud for samtalen, men først under mødet præsenteres for det nærmere indhold af de forhold, der danner grundlag for indkaldelsen.

Klager har i forhold til oplysningspligten anført, at klager på intet tidspunkt – hverken ved hans indkaldelse eller under det senere møde den 27. november 2020 – blev gjort bekendt med de behandlingshjemler og det lovgrundlag, som TV 2 og Norrbom Vinding har anført som baggrund for undersøgelsens udførelse.

Klager har i forhold hertil uddybet, at han aldrig har modtaget oplysninger eller information om, at det var forpligtelser i henhold til arbejdsmiljøretlige regler, ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven, som TV 2 og Norrbom Vinding henviser til, der var behandlingsgrundlaget for behandlingen af oplysninger om ham. Heller ikke klagers advokat blev på noget tidspunkt gjort bekendt med lovgrundlaget for undersøgelsen.

Klager har endvidere anført, at han på intet tidspunkt har modtaget fuldkomne informationer om undersøgelsens forløb, og at han derfor ikke var klar over, hvad han deltog i/indgik til, da han indvilligede i at deltage på mødet med TV 2 og Norrbom Vinding den 27. november 2020.

Endelig har klager anført, at han og hans advokat alene modtog information, der vedrørte ham, herunder særligt information om de indberettede episoder, fordi klagers advokat insisterede herpå.

5.2. Datatilsynets vurdering af TV 2’s og Norrbom Vindings opfyldelse af oplysningspligten

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1, at hvis personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede, skal den dataansvarlige give den registrerede følgende oplysninger:

1. identitet på og kontaktoplysninger for den dataansvarlige og dennes eventuelle repræsentant
2. kontaktoplysninger for en eventuel databeskyttelsesrådgiver
3. formålene med den behandling, som personoplysningerne skal bruges til, samt retsgrundlaget for behandlingen
4. de berørte kategorier af personoplysninger
5. eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af personoplysningerne
6. hvor det er relevant, at den dataansvarlige agter at overføre personoplysninger til en modtager i et tredjeland eller en international organisation, og om hvorvidt Kommissionen har truffet afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, eller i tilfælde af overførsler i henhold til artikel 46 eller 47 eller artikel 49, stk. 1, andet afsnit, litra h), henvisning til de fornødne eller passende garantier, og hvordan der kan fås en kopi heraf, eller hvor de er blevet gjort tilgængelige.

Ifølge forordningens artikel 14, stk. 2, skal den dataansvarlige ud over de oplysninger, som fremgår af stk. 1, give følgende oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling for så vidt angår den registrerede:

1. det tidsrum, hvor personoplysningerne vil blive opbevaret, eller hvis dette ikke er muligt, de kriterier, der anvendes til at fastlægge dette tidsrum
2. de legitime interesser, som forfølges af den dataansvarlige eller en tredjemand, hvis behandlingen er baseret på artikel 6, stk. 1, litra f)
3. retten til at anmode den dataansvarlige om indsigt i og berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling vedrørende den registrerede og til at gøre indsigelse mod behandling samt retten til dataportabilitet
4. når behandling er baseret på artikel 6, stk. 1, litra a), eller artikel 9, stk. 2, litra a), retten til at trække samtykke tilbage på ethvert tidspunkt, uden at dette berører lovligheden af behandling, der er baseret på samtykke, inden tilbagetrækning heraf
5. retten til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed
6. hvilken kilde personoplysningerne hidrører fra, og eventuelt hvorvidt de stammer fra offentligt tilgængelige kilder
7. forekomsten af automatiske afgørelser, herunder profilering, som omhandlet i artikel 22, stk. 1 og 4, og i disse tilfælde som minimum meningsfulde oplysninger om logikken heri samt betydningen og de forventede konsekvenser af en sådan behandling for den registrerede.

Af forordningens artikel 14, stk. 3, følger det endvidere, at den dataansvarlige skal give oplysningerne efter stk. 1 og 2:

1. inden for en rimelig frist efter indsamlingen af personoplysningerne, men senest inden for en måned under hensyn til de specifikke forhold, som personoplysningerne er behandlet under,
2. hvis personoplysningerne skal bruges til at kommunikere med den registrerede, senest på tidspunktet for den første kommunikation med den registrerede, eller
3. hvis personoplysningerne er bestemt til videregivelse til en anden modtager, senest når personoplysningerne videregives første gang.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 1, træffer den dataansvarlige passende foranstaltninger til at give enhver oplysning som omhandlet i bl.a. forordningens artikel 14 om behandling til den registrerede i en kortfattet, gennemsigtig, letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog. Oplysningerne skal endvidere gives skriftligt eller med andre midler, herunder, hvis det er hensigtsmæssigt, elektronisk. Når den registrerede anmoder om det, kan oplysningerne gives mundligt, forudsat at den registreredes identitet godtgøres med andre midler.

Det er Datatilsynets opfattelse, at TV 2 og Norrbom Vinding i det konkrete tilfælde kunne indrette samarbejdet således, at Norrbom Vinding kunne opfylde oplysningspligten efter forordningens artikel 14 på vegne af TV 2 og Norrbom Vinding selv.

Det stiller efter Datatilsynets vurdering imidlertid yderligere krav til særligt oplysningspligtens gennemsigtighed og forståelighed at indrette et samarbejde således.

Det er Datatilsynets vurdering, at TV 2 og Norrbom Vinding ikke har iagttaget oplysningspligten over for klager i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 1, og artikel 14.

Datatilsynet har i forhold til forordningens artikel 14 lagt vægt på, at klager ikke modtog tilstrækkelige oplysninger til, at TV 2’s og Norrbom Vindings forpligtelser efter artikel 14, stk. 1-4, kan anses for opfyldt.

I den forbindelse har Datatilsynet lagt vægt på, at procesbeskrivelsen, som klager modtog via e-mail den 18. november 2020, ikke henvendte sig til klager, men derimod til de personer, som indberettede oplysninger til Norrbom Vinding og TV 2. Dette ses bl.a. ved, at procesbeskrivelsen indledes med sætningen: ”Hvad er den videre proces, når du har sendt en indberetning eller henvendelse til Norrbom Vinding og TV 2?”

Procesbeskrivelsen indeholdt således alene oplysninger om, hvordan modtagne indberetninger og oplysninger om de pågældende indberettere skulle håndteres, ligesom processen for, hvordan Norrbom Vinding og TV 2 ville undersøge indberettede forhold, var skitseret.

Uagtet at procesbeskrivelsen indeholdt generelle oplysninger om undersøgelsens proces, indeholdt den ikke oplysninger, som vedrørte eller henvendte sig til klager specifikt, eller som i øvrigt nærmere over for klager kunne klarlægge formålet med undersøgelsen, herunder hvorfor der var indsamlet oplysninger om ham som led i undersøgelsen.

Procesbeskrivelsen indeholdt således ikke oplysninger, der kunne udgøre en underretning efter databeskyttelsesforordningens artikel 14 i forhold til klager – eller i forhold til andre, som var genstand for undersøgelsen.

Datatilsynet har endvidere lagt vægt på, at Norrbom Vindings databeskyttelsespolitik, som man blev henvist til via et link i Norrbom Vindings mail-autosignatur, efter Datatilsynets vurdering hverken selvstændigt eller i sammenhæng med procesbeskrivelsen kunne anses for at udgøre en artikel 14-underretning i forhold til klager.

Ved vurderingen heraf er det tillagt vægt, at databeskyttelsespolitikken er udfærdiget generelt og overordnet, og at politikken kun i korte, overordnede vendinger berører de(t) behandlingsgrundlag, som ligger til grund for Norrbom Vindings behandling af personoplysninger i almindelighed – og derved hverken TV 2’s eller Norrbom Vindings behandling af oplysninger om klager, herunder oplysninger om klagers seksuelle forhold.

Som følge heraf modtog klager bl.a. ikke tilstrækkelig information om retsgrundlaget for behandlingen, jf. artikel 14, stk. 1, litra c, da Norrbom Vinding i de indledende henvendelser til klager alene refererede til det, som efter ”lovgivningen” kan anses for krænkende handlinger.

Det er efter Datatilsynets opfattelse i den forbindelse uden betydning, at klagers advokat den 20. november 2020 modtog en (delvist) uddybende mail i forhold til retsgrundlaget, hvoraf det fremgik, at ”… der efter lovgivningen må anses for en krænkende handling (i arbejdsmiljøretten primært defineret som chikane, sexchikane og mobning)”. Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at oplysningen blev givet efter anmodning fra klagers advokat –  og dermed ikke aktivt af hverken Norrbom Vinding eller TV 2 – ligesom retsgrundlaget kun i et mindre omfang blev nærmere præciseret.

Behandlingens omfang, indgribende karakter og personoplysningernes alder stiller efter Datatilsynets opfattelse skærpede krav til oplysningernes klarhed og gennemsigtighed.

Dette indebærer efter Datatilsynets opfattelse bl.a., at klager burde have modtaget detaljerede oplysninger i medfør af artikel 14, stk. 2, litra b, således at klager fik mulighed for at gøre sig bekendt med, hvilke(n) legitime interesser TV 2 og Norrbom Vinding baserede behandlingen af oplysninger om ham på, ligesom klager burde have modtaget oplysninger om den interesseafvejning, som TV 2 og Norrbom Vinding havde foretaget i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Datatilsynet bemærker, at en følgevirkning af de manglende og/eller mangelfulde oplysninger om retsgrundlaget og den dertilhørende interesseafvejning bl.a. var, at klager blev afskåret fra at gøre brug af sin ret til at gøre indsigelse efter databeskyttelsesforordningens artikel 21, stk. 1.

Endelig har Datatilsynet lagt vægt på, at den efterfølgende mailkorrespondance med klagers advokat alene indeholdt en (mindre) uddybning af retsgrundlaget. Mailkorrespondancen, som overvejende vedrørte praktiske overvejelser i forhold til mødet den 27. november 2020, gav ikke klager yderligere information om, hvordan oplysninger om ham blev behandlet, og hvilke legitime interesser m.v. der lå til grund for undersøgelsen.

Sammenfattende er det således Datatilsynets vurdering, at procesbeskrivelsen, Norrbom Vindings databeskyttelsespolitik og de efterfølgende e-mails til klagers advokat, hverken samlet eller enkeltvis opfylder kravene til oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 14.

Datatilsynet har i forhold til databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 1, lagt vægt på, at oplysningerne ikke var givet i et klart og enkelt sprog, idet det bl.a. var uklart, hvad det præcise formål med undersøgelsen var, og at det derfor heller ikke stod klart, hvilket eventuelle konsekvenser undersøgelsen kunne have.

Samlet er det Datatilsynets vurdering, at Norrbom Vindings fremgangsmåde ikke kan anses for at være i overensstemmelse med kravet i databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 1, om, at enhver oplysning efter artikel 14 skal gives i en kortfattet, gennemsigtig, letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog.

Afslutningsvis bemærkes det, at da hverken klager eller klagers advokat modtog oplysninger som påkrævet efter forordningens artikel 14, kunne TV 2 ikke undlade at opfylde oplysningspligten i medfør af artikel 14, stk. 5, litra a.

6. Datatilsynets samlede vurdering

Sammenfattende er det Datatilsynets opfattelse, at TV 2 forfulgte en legitim interesse i forbindelse med den iværksatte undersøgelse.

Datatilsynet finder ikke grundlag for at tilsidesætte TV 2’s og Norrbom Vindings vurdering, hvorefter det var nødvendigt at indsamle oplysninger om en bred personkreds for at undersøge (udviklingen af) kulturen på TV 2, og at TV 2’s legitime interesse heri gik forud for de registreredes, herunder klagers, interesser.

Det er på den baggrund Datatilsynets vurdering, at TV 2 og Norrbom Vinding kunne indsamle oplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Det er imidlertid Datatilsynets vurdering, at TV 2 og Norrbom Vinding ved indsamlingen af personoplysninger – herunder indsamlingen af oplysninger om seksuelle forhold – til brug for den pågældende undersøgelse ikke havde den fornødne sikkerhed for at have hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 9 til at behandle de indsamlede personoplysninger.

Datatilsynet finder på den baggrund, at TV 2’s og Norrbom Vindings fremgangsmåde ved indsamlingen af personoplysninger ikke var i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 25, jf. også forordningens artikel 5.

Det er Datatilsynets vurdering, at behandling af oplysninger om klager, herunder oplysninger om klagers seksuelle forhold, ikke – som påberåbt af TV 2 og Norrbom Vinding – kunne foretages inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, databeskyttelseslovens § 7, stk. 2, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, eller databeskyttelseslovens § 12.

Under hensyn til, at klager fortsat havde tilknytning til TV 2, finder Datatilsynet derimod ikke grundlag for at tilsidesætte TV 2’s og Norrbom Vindings vurdering af nødvendigheden af at behandle oplysninger om klagers seksuelle forhold for at kunne fastlægge et retskrav, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.

Uanset at Datatilsynet generelt finder tilrettelæggelsen af undersøgelsen – og den deraf følgende indsamling af personoplysninger – kritisabel, finder Datatilsynet herefter ikke grundlag for at kritisere TV 2’s og Norrbom Vindings behandling af oplysninger om klagers seksuelle forhold.

Det er endelig Datatilsynets opfattelse, at TV 2 og Norrbom Vinding ikke har underrettet klager i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 12 og artikel 14.

Samlet giver TV 2’s og Norrbom Vindings indsamling af personoplysninger og manglende iagttagelse af oplysningspligten Datatilsynet grundlag for at udtale alvorlig kritik.  

 

[1]   Artiklen Sexisme-undersøgelse på TV 2vil også kunne omfatte gamle sager, som blev bragt på journalisten.dk den 24. september 2020.

[2]   TV2’s og Norrbom Vindings udtalelse af 22. april 2021 til Datatilsynet, side 5 f.

[3]   Advokatsamfundets vejledning ”Advokatens behandling af personoplysninger”, revideret februar 2019, side 16.

[4]   Danske Advokaters ”Guide om håndtering af personoplysninger i advokaters sagsbehandling”, side 5.

[5]   Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse med senere ændringer.

[6]   Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 af 26. september 2020 om psykisk arbejdsmiljø.

[7]   Korfits Nielsen og Lotterup, 2020, side 1019

[8]   U.2016.3097V og Vestre Landsrets dom af 12. maj 2009 i sag 2528-08.

[9]   LFF nr. 68 af 25. oktober 2017.

[10] U.2019.3302Ø

[11] Lovforslag nr. L 68, Forslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

[12] Det britiske datatilsyn.