Journalnummer: 2020-31-3066

Resume

Datatilsynet har behandlet to klagesager fra samme klager over videregivelse af personoplysninger mellem to selvstændige advokater, Advokat A og Advokat B.

Advokat A repræsenterede klagers tidligere ægtefælle, og Advokat B repræsenterede en veninde til klagers tidligere ægtefælle.

Den ene klage angik det forhold, at Advokat A havde videregivet oplysninger af fortrolig karakter om klager til Advokat B til brug for en injuriesag, som var anlagt af klager mod Advokat B’s klient.

Den anden klage angik Advokat B’s brug af oplysningerne i injuriesagen.

Datatilsynet har til brug for sagen indhentet en udtalelse fra Advokatsamfundet.

Idet Datatilsynet ikke tidligere har taget stilling til lovligheden af at videregive og efterfølgende anvende personoplysninger selvstændige advokater imellem, herunder samspillet mellem databeskyttelsesreglerne og de advokatetiske regler, er afgørelserne i de to sager truffet af Datarådet.

Advokat A’s videregivelse af oplysningerne

For så vidt angår sagen om Advokat A’s videregivelse af oplysninger til Advokat B, vurderede Datarådet bl.a. at behandlingsgrundlaget for videregivelsen i den konkrete sag var interesseafvejningsreglen (artikel 6, stk. 1, litra f). Datarådet fandt samtidig, at klagers interesse i, at oplysningerne om ham ikke blev videregivet, vejede tungere end hensynet til advokat A’s klients interesse i, at oplysningerne blev videregivet.

Herudover fandt Datarådet, at klagers interesse i, at oplysningerne om ham ikke blev videregivet, ligeledes vejede tungere end hensynet til, at Advokat B’s klient kunne varetage sine interesser i forbindelse med den verserende injuriesag - anlagt af klager mod hende. 

Datarådet fandt på den baggrund, at videregivelsen ikke kunne ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen.

Datatilsynet udtalte herefter kritik af Advokat A.

Advokat B’s efterfølgende behandling af oplysningerne

For så vidt angår Advokat B fandt Datarådet, at vedkommendes behandling af oplysninger om klager var sket inden for rammerne af interesseafvejningsreglen (artikel 6, stk. 1, litra f).

Datarådet lagde vægt på, at advokat B’s behandling af oplysninger om klager var sket i vedkommendes egenskab af advokat for sin klient i den pågældende injuriesag, og at behandlingen af oplysningerne må anses for sket som led i en berettiget varetagelse af klientens interesse i at forsvare sig i den nævnte sag.

Afgørelse

Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor [X] (herefter klager) den 30. januar 2020 har rettet henvendelse til tilsynet.

Datatilsynet har forstået henvendelsen som en klage over, at advokat [B] har behandlet oplysninger om klager, som er indeholdt i Statsforvaltningens afgørelse af […] om samvær og [Y] Kommunes børnefaglige undersøgelse af […], til brug for bevisførelse i en retssag.

Datatilsynet har behandlet klagen over [A’s] videregivelse oplysninger om klager særskilt under j.nr.: 2020-31-2882.

1. Afgørelse

Efter en gennemgang af sagen – og efter at sagen har været behandlet i Datarådet – finder Datatilsynet, at Advokat [B’s] behandling af oplysninger om klager er sket inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens^[1] artikel 6, stk. 1.

Nedenfor følger en nærmere gennemgang af sagen og en begrundelse for Datatilsynets afgørelse.

2. Sagsfremstilling

Det fremgår af sagen, at advokat [B], som advokat for [klient D], modtog en kopi af Statsforvaltningens afgørelse af […] om samvær og [Y] Kommunes børnefaglige undersøgelse af […] fra advokat [A], som er advokat for klagers tidligere ægtefælle, [klient C].

Advokat [B] har efterfølgende fremlagt dokumenterne under Retten i [Y’s] behandling af en injuriesag anlagt af [klager] og [klagers far] mod [klient D] (veninde til klient C).

Af Statsforvaltningens afgørelse fremgår det bl.a., at [klager] havde anmodet Statsforvaltningen om ændring af en samværsaftale vedrørende [klager] og [klient C’s] fælles barn, at politiet oplevede, at forældrene gensidigt anmeldte hinanden, og at kommunen var bekymret for det høje konfliktniveau mellem forældrene.

Af [Y] Kommunes børnefaglige undersøgelse fremgår bl.a. oplysninger om diverse konflikter mellem [klager] og [klient C] samt [klagers] forældreevner, adfærd og familieforhold. Endvidere indeholder undersøgelsen en række underretninger og bekymringer vedrørende det fælles barn.

Derudover fremgår der oplysninger om en underretning modtaget fra [klient D]. Af underretningen fremgår bl.a., at [klient D] har mistanke om, at [klager] […..]. Den tidligere nævnte injuriesag vedrører beskyldningerne i denne underretning.

Det fremgår af hjemmesiden […] at både advokat [A] og advokat [B] er partnere med tilknytning til [Z] Advokatfirma, men har hvert sit CVR-nummer. […]

Klager rettede den 30. januar 2020 henvendelse til Datatilsynet med en klage over [B’s] behandling af oplysninger om ham, som hun ifølge klager havde modtaget uretmæssigt af advokat [A].

Advokat [E] fremkom den 27. april 2021 på vegne af sin klient, advokat [B], med en udtalelse i sagen, som [klager] den 11. maj 2021 kom med sine bemærkninger til. 

Datatilsynet anmodede endvidere den 2. juni 2021 Advokatsamfundet om en udtalelse om, hvilke overvejelser hændelsesforløbet i sagen gav anledning til. Advokatsamfundet fremkom med en udtalelse den 17. december 2021. Advokatsamfundets udtalelse vedlægges som bilag.

2.1. Advokat [B’s] bemærkninger

Advokat [E] har anført, at formålet med [B’s] behandling af oplysninger om klager var at føre sandhedsbevis for sin klients, [klient D’s], udtalelser i injuriesagen anlagt af [klager]. [B] forsøgte således, via sit hverv som advokat, at forsvare sin klient imod [klagers] påstande om injurierende udtalelser.

Advokat [E] har i den forbindelse gjort gældende, at [B] havde hjemmel til at behandle oplysningerne om klager i henholdsvis databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra d (vitale interesser) og f (legitim interesse).

2.2. [klagers] bemærkninger

[klager] har anført, at [B] – trods hun forsøgte at varetage sin klients interesser – har handlet i strid med databeskyttelsesreglerne ved at fremlægge oplysninger om ham, som hun uretmæssigt havde modtaget af advokat [A], under en retssag.

3. Begrundelse for Datatilsynets afgørelse

Datatilsynet lægger til grund, at de i sagen omhandlede oplysninger om klager, der er behandlet – som indeholdt i afgørelsen om samvær og den børnefaglige undersøgelse – udgør oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.

Det er Datatilsynets opfattelse, at hjemlen til [B’s] behandling af oplysninger om klager i givet fald skal findes i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Ifølge bestemmelsen kan behandling af personoplysninger ske, hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser går forud herfor.

Advokatsamfundet har i udtalelsen til Datatilsynet bl.a. anført følgende:

”En advokat, der modtager oplysninger, som kan være til gavn for klientens sag, kan lovligt anvende disse oplysninger til gav for klienten. Således må det antages, at det vil være i strid med god advokatskik, hvis advokaten ikke anvender sådanne oplysninger, hvis anvendelsen i øvrigt sker som led i en berettiget varetagelse af klientens interesser.”

Det er i lyset heraf Datatilsynets vurdering, at advokat [B’s] behandling af oplysninger om klager er sket inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. 

Datatilsynet har herved lagt vægt på, at advokat [B’s] behandling af oplysninger om klager er sket i hendes egenskab af advokat for [klient D] i den af klager anlagte injuriesag, og at behandlingen af oplysningerne må anses for sket som led i en berettiget varetagelse af hendes klients interesse i at forsvare sig i den nævnte sag.

[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).