Journalnummer: 2020-31-2882

Resume

Datatilsynet har behandlet to klagesager fra samme klager over videregivelse af personoplysninger mellem to selvstændige advokater, Advokat A og Advokat B.

Advokat A repræsenterede klagers tidligere ægtefælle, og Advokat B repræsenterede en veninde til klagers tidligere ægtefælle.

Den ene klage angik det forhold, at Advokat A havde videregivet oplysninger af fortrolig karakter om klager til Advokat B til brug for en injuriesag, som var anlagt af klager mod Advokat B’s klient.

Den anden klage angik Advokat B’s brug af oplysningerne i injuriesagen.

Datatilsynet har til brug for sagen indhentet en udtalelse fra Advokatsamfundet.

Idet Datatilsynet ikke tidligere har taget stilling til lovligheden af at videregive og efterfølgende anvende personoplysninger selvstændige advokater imellem, herunder samspillet mellem databeskyttelsesreglerne og de advokatetiske regler, er afgørelserne i de to sager truffet af Datarådet.

Advokat A’s videregivelse af oplysningerne

For så vidt angår sagen om Advokat A’s videregivelse af oplysninger til Advokat B, vurderede Datarådet bl.a. at behandlingsgrundlaget for videregivelsen i den konkrete sag var interesseafvejningsreglen (artikel 6, stk. 1, litra f). Datarådet fandt samtidig, at klagers interesse i, at oplysningerne om ham ikke blev videregivet, vejede tungere end hensynet til advokat A’s klients interesse i, at oplysningerne blev videregivet.

Herudover fandt Datarådet, at klagers interesse i, at oplysningerne om ham ikke blev videregivet, ligeledes vejede tungere end hensynet til, at Advokat B’s klient kunne varetage sine interesser i forbindelse med den verserende injuriesag - anlagt af klager mod hende. 

Datarådet fandt på den baggrund, at videregivelsen ikke kunne ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen.

Datatilsynet udtalte herefter kritik af Advokat A.

Advokat B’s efterfølgende behandling af oplysningerne

For så vidt angår Advokat B fandt Datarådet, at vedkommendes behandling af oplysninger om klager var sket inden for rammerne af interesseafvejningsreglen (artikel 6, stk. 1, litra f).

Afgørelse

Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor [X] (herefter klager) den 30. januar 2020 har rettet henvendelse til tilsynet.

Datatilsynet har forstået henvendelsen som en klage over, at advokat [A] har videregivet oplysninger om klager, som er indeholdt i Statsforvaltningens afgørelse af […] om samvær og [Y] Kommunes børnefaglige undersøgelse af […], til advokat [B].

Datatilsynet har behandlet klagen over [B’s] behandling af oplysninger om klager særskilt under j.nr.: 2020-31-3066.

1. Afgørelse

Efter en gennemgang af sagen – og efter at sagen har været behandlet i Datarådet – finder Datatilsynet, at der er grundlag for at udtale kritik af, at advokat [A’s] videregivelse af oplysninger om klager ikke er sket inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens^[1] artikel 6, stk. 1.

Nedenfor følger en nærmere gennemgang af sagen og en begrundelse for Datatilsynets afgørelse.

2. Sagsfremstilling

Det fremgår af sagen, at advokat [A], som er advokat for klagers tidligere ægtefælle, [klient C], har videregivet en kopi af Statsforvaltningens afgørelse af [...] om samvær og [Y] Kommunes børnefaglige undersøgelse af [...] til advokat [B].

Advokat [B] har efterfølgende, som advokat for [klient D]  – under Retten i [Y’s] behandling af en injuriesag anlagt af [klager] og [klagers far] mod [klient D] (veninde til klient C) – fremlagt de nævnte dokumenter.

Af Statsforvaltningens afgørelse fremgår det bl.a., at [klager] havde anmodet Statsforvaltningen om ændring af en samværsaftale vedrørende [klager] og [klient C’s] fælles barn, at politiet oplevede, at forældrene gensidigt anmeldte hinanden, og at kommunen var bekymret for det høje konfliktniveau mellem forældrene.

Af [Y] Kommunes børnefaglige undersøgelse fremgår bl.a. oplysninger om diverse konflikter mellem [klager] og [klient C] samt [klagers] forældreevner, adfærd og familieforhold. Endvidere indeholder undersøgelsen en række underretninger og bekymringer vedrørende det fælles barn.

Derudover fremgår der oplysninger om en underretning modtaget fra [klient D]. Af underretningen fremgår bl.a., at [klient D] har mistanke om, at [klager] […..]. Den tidligere nævnte injuriesag vedrører beskyldningerne i denne underretning.

Det fremgår af hjemmesiden […] at både advokat [A] og advokat [B] er partnere med tilknytning til [Z] Advokatfirma, men har hvert sit CVR-nummer. […].

Klager rettede den 30. januar 2020 henvendelse til Datatilsynet med en klage over advokat [A’s] videregivelse af oplysninger om ham.

Advokat [E] fremkom den 12. marts 2020 på vegne af sin klient, advokat [A], med en udtalelse i sagen, som [klager] den 17. marts 2020 kom med sine bemærkninger til.

Datatilsynet anmodede endvidere den 2. juni 2021 Advokatsamfundet om en udtalelse om, hvilke overvejelser hændelsesforløbet i sagen gav anledning til. Advokatsamfundet fremkom med en udtalelse den 17. december 2021. Advokatsamfundets udtalelse vedlægges som bilag.

2.1. Advokat [A’s] bemærkninger

Advokat [E] har bekræftet, at advokat [A] har videregivet oplysninger om klager i form af Statsforvaltningens afgørelse om samvær og [Y] Kommunes børnefaglige undersøgelse til advokat [B].

Formålet med videregivelsen var at anvende oplysningerne som dokumentation i en injuriesag, hvor advokat [B] repræsenterede sagsøgte [klient D]. Videregivelsen skete efter instruks og med samtykke fra [klient C], som advokat [A] repræsenterede i en verserende bopælssag vedrørende [klager] og [klient C’s] fælles barn. [E] har vedlagt kopi af en e-mail, hvor [klient C] tilkendegiver, at hun har givet samtykke til videregivelse af de omtalte dokumenter.

Det fremgår af e-mailen, at [klient C] bekræfter, at hun har ”givet samtykke til [at A] kunne overdrage nedenstående dokumenter til [B] til brug for en injuriesag behandlet ved retten i [Y] […]”.

E-mailen er udfærdiget den 11. marts 2022 i forbindelse med Datatilsynets partshøring af [A].

Advokat [E] har anført, at videregivelsen skete på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c (retlig forpligtelse), idet advokat [A] var forpligtet til at videregive oplysningerne efter instruks fra hendes klient, og artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse), idet videregivelsen af oplysningerne var nødvendig for, at advokat [B’s] klient kunne forfølge sin legitime interesse i at fremlægge dokumentation for sine synspunkter i injuriesagen.

2.2. [klagers] bemærkninger

[klager] har anført, at advokat [A] har videregivet oplysninger om ham i strid med databeskyttelsesreglerne, idet advokat [A] ikke på tidspunktet for videregivelsen af Statsforvaltningens afgørelse og [Y] Kommunes børnefaglige undersøgelse havde indhentet et samtykke fra dem, som oplysningerne vedrørte.

3. Begrundelse for Datatilsynets afgørelse

De i sagen omhandlede oplysninger om klager, som er indeholdt i afgørelsen om samvær og i den børnefaglige undersøgelse, er videregivet fra advokat A, der varetog [klient C’s] bopælssag vedrørende klagers og [klient C’s] fælles barn, til advokat B, der varetog [klient D’s] injuriesag – og ikke direkte fra [klient C] til [klient D].

Datatilsynet lægger til grund, at de omhandlede oplysninger om klager udgør oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.

Der foreligger samtykke fra klient C til videregivelsen, men ikke samtykke fra klager. Videregivelsen kunne derfor ikke ske med hjemmel i behandlingsreglen i artikel 6, stk. 1, litra a.       

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, at behandling, herunder videregivelse, af personoplysninger kan ske, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.

Udtrykket ”retlig forpligtelse” omfatter forpligtelser, der følger af lovgivningen eller af administrative forskrifter, der er fastsat i medfør heraf.

Den retlige forpligtelse skal være tilstrækkelig klar med hensyn til den behandling af personoplysninger, som den kræver, og den retlige forpligtelse skal udtrykkeligt henvise til karakteren og genstanden for databehandlingen. Den dataansvarlige må ikke have unødige skønsbeføjelser med hensyn til, hvordan den retlige forpligtelse skal overholdes.^[2]

Disse betingelser ses ikke, at være opfyldt i nærværende sag, og Datatilsynet finder på den baggrund, at videregivelsen af oplysninger om klager ikke kunne ske med hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra c.

Behandling af personoplysninger, kan endvidere ske, hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser går forud herfor, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Advokatsamfundet har i udtalelsen til Datatilsynet forholdt sig til den situation, hvor en klient beder sin advokat om at videregive bestemte personoplysninger. Advokatsamfundet har herom anført, at advokaten – hvis der alene er tale om oplysninger om klienten – vil være forpligtet til at videregive disse. Hvis der derimod også er tale om oplysninger om tredjemand, er advokaten i medfør af god advokatskik forpligtet til at imødekomme klientens anmodning så langt, det er nødvendigt til berettiget varetagelse af klientens interesser. Det vil ifølge Advokatsamfundet afhænge af en konkret vurdering, om en videregivelse af oplysninger sker til berettiget varetagelse af klientens interesser, herunder om klientens interesser vejer mere end et rimeligt hensyn til modparten.

I nærværende sag, er det Datatilsynets vurdering, at klagers interesse i, at oplysningerne om ham ikke blev videregivet, vejer tungere end hensynet til advokat [A’s] klients interesse i, at oplysningerne blev videregivet

Herudover vurderer Datatilsynet, at klagers interesse i, at oplysningerne om ham ikke blev videregivet, ligeledes vejer tungere end hensynet til, at [klient D] kunne varetage sine interesser i forbindelse med den verserende injuriesag - anlagt af klager mod hende. 

Datatilsynet har herved lagt vægt på, at Statsforvaltningens afgørelse om samvær og den børnefaglige undersøgelse indgik i bopælssagen, og at dokumenterne indeholder detaljerede oplysninger om klagers familiemæssige forhold og andre oplysninger om hans rent private forhold, som han med rimelighed kunne forvente ikke blev videregivet fra advokat [A] til advokat [B] til brug for fremlæggelse i injuriesagen. Det bemærkes herved, at klagers tidligere ægtefælle ikke er part i injuriesagen, og der foreligger ikke oplysninger om, at udfaldet af injuriesagen skulle have betydning for bopælssagen.

Datatilsynet finder på den baggrund, at videregivelsen ikke kunne ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Ingen af de øvrige behandlingsgrundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, giver hjemmel til den skete videregivelse. 

På baggrund af ovenstående finder Datatilsynet, at der er grundlag for at udtale kritik af, at advokat [A’s] videregivelse af oplysninger om klager til advokat [B] ikke er sket inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1.

[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

[2] Se Betænkning om Databeskyttelsesforordningen (2016/679) – og de retlige rammer for dansk lovgivning, del I, bind 1 s. 118

Datarådet lagde vægt på, at advokat B’s behandling af oplysninger om klager var sket i vedkommendes egenskab af advokat for sin klient i den pågældende injuriesag, og at behandlingen af oplysningerne må anses for sket som led i en berettiget varetagelse af klientens interesse i at forsvare sig i den nævnte sag.