Journalnummer: 2021-423-0245.
Hjørring Kommune var blandt de offentlige myndigheder, som Datatilsynet i foråret 2021 havde udvalgt at føre tilsyn med efter databeskyttelsesforordningen[1] og databeskyttelsesloven[2].
Datatilsynets tilsyn var et skriftligt tilsyn, som fokuserede på, om Hjørring Kommune foretager anmeldelse af og dokumenterer brud på persondatasikkerheden i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 1, og artikel 33, stk. 5, herunder kommunens processer for håndtering og registrering af brud på persondatasikkerheden. Tilsynet var baseret på vurdering af stikprøver blandt ikke anmeldte brud samt oplysninger om retningslinjer, procedurer og uddannelsesaktiviteter mv.
Tilsynet blev ved brev af 21. juni 2021 varslet over for Hjørring Kommune, og kommunen blev ved samme lejlighed anmodet om at besvare en række spørgsmål. Datatilsynet oplyste om baggrunden for tilsynet, at det ved en gennemgang af tilsynets sager vedrørende anmeldelser af brud på persondatasikkerheden kunne konstateres, at Hjørring Kommune havde anmeldt væsentlig færre brud på persondatasikkerheden pr. indbygger i kommunen end Danmarks øvrige kommuner.
Ved brev af 20. juli 2021 sendte Hjørring Kommune en udtalelse, hvor kommunen svarede på Datatilsynets spørgsmål. Hjørring Kommunes svar var endvidere vedlagt en række dokumenter, herunder vejledninger, procesbeskrivelser og undervisningsmateriale, som kommunen anvender for at efterleve databeskyttelsesforordningens artikel 33.
1. Afgørelse
Efter en gennemgang af det fremsendte materiale finder Datatilsynet anledning til sammenfattende at konkludere, at Hjørring Kommune overordnet set har vedtaget passende procedurer og retningslinjer og har gennemført passende uddannelsesaktiviteter for at opfange og behandle brud på persondatasikkerheden korrekt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 33.
Nedenfor følger en nærmere gennemgang af de oplysninger, der er kommet frem i forbindelse med tilsynet, og en begrundelse for Datatilsynets afgørelse.
2. Begrundelse for Datatilsynets afgørelse
2.1. Relevante retsregler
Et brud på persondatasikkerheden er i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 12, defineret som et brud på sikkerheden, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang til personoplysninger, der er transmitteret, opbevaret eller på anden måde behandlet.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 1, at ved brud på persondatasikkerheden skal den dataansvarlige uden unødig forsinkelse og om muligt senest 72 timer, efter at den dataansvarlige er blevet bekendt med bruddet på persondatasikkerheden, anmelde dette til den tilsynsmyndighed, som er kompetent i overensstemmelse med artikel 55 (Datatilsynet), medmindre at det er usandsynligt, at bruddet på persondatasikkerheden indebærer en risiko for fysiske personers rettigheder eller frihedsrettigheder. Foretages anmeldelsen til tilsynsmyndigheden ikke inden for 72 timer, skal den ledsages af en begrundelse for forsinkelsen.
Det er Datatilsynets opfattelse, at kravet i artikel 33 om, at brud på persondatasikkerheden som udgangspunkt skal anmeldes til Datatilsynet inden for 72 timer, indebærer, at den dataansvarlige skal etablere passende procedurer og retningslinjer, som skal sikre, at brud bliver opdaget og behandlet korrekt. Den dataansvarlige skal i den forbindelse sikre sig, at alle medarbejdere i organisationen i nødvendigt omfang er bekendt med interne procedurer for håndtering af brud på persondatasikkerheden, og at relevante medarbejdere kan identificere, håndtere og vurdere brud på persondatasikkerheden.
Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 5, at den dataansvarlige skal dokumentere alle brud på persondatasikkerheden, herunder de faktiske omstændigheder ved bruddet på persondatasikkerheden, dets virkninger og de trufne afhjælpende foranstaltninger. Denne dokumentation skal kunne sætte tilsynsmyndigheden (Datatilsynet) i stand til at kontrollere, at bestemmelsen er overholdt.
I Datatilsynets vejledning fra februar 2018 om håndtering af brud på persondatasikkerheden er det på side 27 anført, at kravene til dokumentation kan opstilles således:
- Dato og tidspunkt for bruddet.
- Hvad skete der i forbindelse med bruddet?
- Hvad er årsagen til bruddet?
- Hvilke (typer) personoplysninger er omfattet af bruddet?
- Hvilke konsekvenser har bruddet for de berørte personer?
- Hvilke afhjælpende foranstaltninger er truffet?
- Hvorvidt – og i givet fald hvordan – der er sket anmeldelse til Datatilsynet? Hvorfor/hvorfor ikke?
Den dataansvarlige bør således dokumentere sine begrundelser for alle væsentlige beslutninger, der træffes som følge af bruddet. Dette gælder ikke mindst, hvis den dataansvarlige efter at have vurderet bruddet er nået frem til, at det ikke skal anmeldes til Datatilsynet. Dokumentationen bør i relation til denne beslutning omfatte en nærmere redegørelse for, hvorfor den dataansvarlige mener, at bruddet sandsynligvis ikke vil medføre en risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder.
2.2. Vurdering af ikke-anmeldte brud
Hjørring Kommune har på Datatilsynets anmodning redegjort for de tre første brud på persondatasikkerheden, som er sket i 2021, og som kommunen har undladt at anmelde til Datatilsynet.
Den første hændelse angik, at en intern mail vedrørende hjælpemidler indeholdende navne på en mor og et barn ved en fejl blev sendt til hele afdelingen i stedet for blot til den medarbejder, der skulle modtage mailen. Medarbejderne blev instrueret i at slette mailen fra sin indbakke og slettet post. Den anden hændelse angik, at der var sendt en ukrypteret mail til en forkert ekstern modtager. Mailen indeholdt dog kun personoplysninger i form af navnet på afsenderen. Den tredje hændelse angik, at en printløsning i et enkelt tilfælde havde tilknyttet vedhæftede filer til en forkert bruger. Der var tale om et dialoghjul indeholdende navn på et barn, som blev sendt til en medarbejder i en anden institution i kommunen. Modtageren gav tilsagn om, at materialet var slettet og makuleret.
Datatilsynet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at de tre hændelser kan karakteriseres som brud på persondatasikkerheden, jf. databeskyttelsesordningens artikel 4, nr. 12, men at disse ikke er omfattet af pligten til at foretage anmeldelse.
Datatilsynet finder således ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen af, at det må betegnes som usandsynligt, at de pågældende brud indebærer en risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, jf. artikel 33, stk. 1.
2.3. Dokumentation, procedurer og uddannelse af medarbejderne
Hjørring Kommune har i udtalelsen af 20. juli 2021 oplyst, at der siden 25. maj 2018 er registreret i alt 113 brud på persondatasikkerheden i kommunen.
Det fremgår derudover af udtalelsen af 20. juni 2021 og de vedlagte bilag, at Hjørring Kommune bl.a. har fastlagt procedurer for, hvortil og hvordan brud på persondatasikkerheden skal indberettes internt i kommunen, hvem medarbejderne kan rette henvendelse til med spørgsmål om brud, hvem der har ansvaret for at varetage opgaverne med at modtage, håndtere og vurdere brud samt at foretage anmeldelse til Datatilsynet. Det fremgår endvidere, at der foretages intern dokumentation af brud, herunder bl.a. begrundelsen herfor, hvis bruddene ikke er anmeldt til Datatilsynet.
Det fremgår endvidere, at Hjørring Kommune har udarbejdet vejledninger og gennemført en række aktiviteter med henblik på at uddanne medarbejderne i databeskyttelse, herunder med henblik på at de vil kunne identificere og eventuelt håndtere brud på persondatasikkerheden.
Hjørring Kommune har derudover redegjort for, hvilke kriterier der indgår i kommunens vurdering af, om et brud på persondatasikkerheden skal anmeldes til Datatilsynet.
Det er på baggrund af det fremsendte materiale, herunder oplysningerne om de ikke-anmeldte brud fra 2021, Datatilsynets umiddelbare vurdering, at Hjørring Kommune overordnet set har vedtaget passende procedurer og retningslinjer mv. og har gennemført passende uddannelsesaktiviteter, som kan understøtte overholdelsen af kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 33, og som dermed kan sikre, at brud på persondatasikkerheden opfanges i organisationen, sådan at disse kan blive vurderet med henblik på, om bruddet skal anmeldes til Datatilsynet, ligesom der kan foretages dokumentation af bruddene, herunder bl.a. begrundelsen herfor hvis de ikke anmeldes til Datatilsynet.
Det bemærkes, at Datatilsynet ikke som led i tilsynet har haft lejlighed til at tage konkret stilling til, om alle relevante medarbejdere har gennemført de pågældende uddannelsesaktiviteter, og at tilsynet ikke er bekendt med det fulde indhold af uddannelsesmaterialet, herunder indholdet af f.eks. løbende awarenessindsatser.
[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)
[2] Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. (Databeskyttelsesloven)