Journalnummer: 2021-41-0135
Jyske Bank A/S (herefter Jyske Bank) var blandt de virksomheder, som Datatilsynet i efteråret 2021 havde udvalgt at føre tilsyn med efter databeskyttelsesforordningen[1] og databeskyttelsesloven[2].
Datatilsynets tilsyn var et skriftligt tilsyn, som fokuserede på, om Jyske Bank foretager anmeldelse af og dokumenterer brud på persondatasikkerheden i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 1, og artikel 33, stk. 5, herunder bankens processer for håndtering og registrering af brud på persondatasikkerheden. Tilsynet var baseret på vurdering af stikprøver blandt ikke anmeldte brud samt oplysninger om retningslinjer, procedurer og uddannelsesaktiviteter mv.
Tilsynet blev ved brev af 24. november 2021 varslet over for Jyske Bank, og banken blev ved samme lejlighed anmodet om at besvare en række spørgsmål. Datatilsynet oplyste om baggrunden for tilsynet, at det ved en gennemgang af tilsynets sager vedrørende anmeldelser af brud på persondatasikkerheden kunne konstateres, at Jyske Bank havde anmeldt væsentlig færre brud på persondatasikkerheden pr. ansat i pengeinstituttet end øvrige pengeinstitutter.
Ved brev af 6. januar 2022 sendte Jyske Bank en udtalelse, hvor banken svarede på Datatilsynets spørgsmål. Bankens svar var endvidere vedlagt procesbeskrivelser og retningslinjer, som banken anvender for at efterleve databeskyttelsesforordningens artikel 33.
1. Afgørelse
Efter en gennemgang af det fremsendte materiale finder Datatilsynet anledning til sammenfattende at konkludere, at Jyske Bank overordnet set har vedtaget passende procedurer og retningslinjer og har gennemført passende uddannelsesaktiviteter for at opfange og behandle brud på persondatasikkerheden korrekt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 33.
Nedenfor følger en nærmere gennemgang af de oplysninger, der er kommet frem i forbindelse med tilsynet, og en begrundelse for Datatilsynets afgørelse.
2. Begrundelse for Datatilsynets afgørelse
2.1. Relevante retsregler
Et brud på persondatasikkerheden er i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 12, defineret som et brud på sikkerheden, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang til personoplysninger, der er transmitteret, opbevaret eller på anden måde behandlet.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 1, at ved brud på persondatasikkerheden skal den dataansvarlige uden unødig forsinkelse og om muligt senest 72 timer, efter at den dataansvarlige er blevet bekendt med bruddet på persondatasikkerheden, anmelde dette til den tilsynsmyndighed, som er kompetent i overensstemmelse med artikel 55 (Datatilsynet), medmindre at det er usandsynligt, at bruddet på persondatasikkerheden indebærer en risiko for fysiske personers rettigheder eller frihedsrettigheder. Foretages anmeldelsen til tilsynsmyndigheden ikke inden for 72 timer, skal den ledsages af en begrundelse for forsinkelsen.
Det er Datatilsynets opfattelse, at kravet i artikel 33 om, at brud på persondatasikkerheden som udgangspunkt skal anmeldes til Datatilsynet inden for 72 timer, indebærer, at den dataansvarlige skal etablere passende procedurer og retningslinjer, som skal sikre, at brud bliver opdaget og behandlet korrekt. Den dataansvarlige skal i den forbindelse sikre sig, at alle medarbejdere i organisationen i nødvendigt omfang er bekendt med interne procedurer for håndtering af brud på persondatasikkerheden, og at relevante medarbejdere kan identificere, håndtere og vurdere brud på persondatasikkerheden.
Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 5, at den dataansvarlige skal dokumentere alle brud på persondatasikkerheden, herunder de faktiske omstændigheder ved bruddet på persondatasikkerheden, dets virkninger og de trufne afhjælpende foranstaltninger. Denne dokumentation skal kunne sætte tilsynsmyndigheden (Datatilsynet) i stand til at kontrollere, at bestemmelsen er overholdt.
I Datatilsynets vejledning fra februar 2018 om håndtering af brud på persondatasikkerheden er det på side 27 anført, at kravene til dokumentation kan opstilles således:
- Dato og tidspunkt for bruddet.
- Hvad skete der i forbindelse med bruddet?
- Hvad er årsagen til bruddet?
- Hvilke (typer) personoplysninger er omfattet af bruddet?
- Hvilke konsekvenser har bruddet for de berørte personer?
- Hvilke afhjælpende foranstaltninger er truffet?
- Hvorvidt – og i givet fald hvordan – der er sket anmeldelse til Datatilsynet? Hvorfor/hvorfor ikke?
Den dataansvarlige bør således dokumentere sine begrundelser for alle væsentlige beslutninger, der træffes som følge af bruddet. Dette gælder ikke mindst, hvis den dataansvarlige efter at have vurderet bruddet er nået frem til, at det ikke skal anmeldes til Datatilsynet. Dokumentationen bør i relation til denne beslutning omfatte en nærmere redegørelse for, hvorfor den dataansvarlige mener, at bruddet sandsynligvis ikke vil medføre en risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder.
2.2. Vurdering af ikke-anmeldte brud
Jyske Bank har på Datatilsynets anmodning redegjort for de tre første brud på persondatasikkerheden, som er sket i 2021, og som pengeinstituttet har undladt at anmelde til Datatilsynet.
Den første hændelse angik, at en rådgiver ved en fejl havde sendt et dokument indeholdende personoplysninger i form af navn, adresse samt oplysninger om bruttoindkomst og eventuelle skattefradrag (oplysninger til brug for årsopgørelsen) vedrørende én kunde og navn på to øvrige kunder til 10 andre kunder. Jyske Bank kunne herefter konstatere, at den registrerede havde beskyttet adresse, men ved kontakt til den registrerede blev det oplyst, at årsagen til adressebeskyttelsen udelukkede relaterede sig til den registreredes job. Den uberettigede videregivelse gav ikke anledning til bekymring hos den registrerede. Ved vurdering af hændelsen lagde banken vægt på oplysningernes karakter og omfang og det af den registrerede oplyste. Den anden hændelse angik, at en rådgiver ved en fejl havde sendt en e-mail vedrørende en kundes inkassosag, herunder cpr-nummer, navn, kontaktoplysninger, oplysninger om økonomiske forhold samt domsafsigelse angående misligholdt leasingaftale til en anden advokat end kundens. Umiddelbart herefter tog banken kontakt til modtageren, der bekræftede, at e-mailen, der ikke var blevet læst, var slettet. Ved vurdering af hændelsen lagde banken vægt på oplysningernes karakter og omfang samt advokatens lovbestemte tavshedspligt. Den tredje hændelse angik, at banken sendte en amortiseringsskrivelse for lånet i den registreredes udlejningsejendom til en anden kunde end den registrerede. Bruddet opstod fordi der var en historisk tilkobling, der ikke var blevet slettet, mellem den registrerede og modtageren, hvorved sidstnævnte uberettiget kunne tilgå oplysninger om den registrerede i form af navn samt en oversigt over økonomiske forhold vedrørende en udlejningsejendom. Ved vurdering af hændelsen lagde banken vægt på oplysningernes karakter og omfang og at oplysningerne var offentligt tilgængelige på tinglysning.dk.
Datatilsynet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Jyske Banks vurdering af, at de tre hændelser kan karakteriseres som brud på persondatasikkerheden, jf. databeskyttelsesordningens artikel 4, nr. 12, men at disse ikke er omfattet af pligten til at foretage anmeldelse.
Datatilsynet finder således ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen af, at det må betegnes som usandsynligt, at de pågældende brud indebærer en risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, jf. artikel 33, stk. 1. I forhold til den første hændelse har Datatilsynet særligt lagt vægt på de indhentede oplysninger fra den registrerede om, at den uberettigede videregivelse af oplysningerne (oplysninger om økonomiske forhold og vedkommendes adresse, som var underlagt adressebeskyttelse) ikke gav anledning til bekymring hos vedkommende.
2.3. Dokumentation, procedurer og uddannelse af medarbejderne
Jyske Bank har i bankens udtalelse af 6. januar 2022 oplyst, at der siden den 25. maj 2018 og frem til den 31. december 2021 er konstateret i alt 593 brud på persondatasikkerheden i Jyske Bank-koncernen, hvoraf 401 brud er sket i Jyske Bank.
Det fremgår derudover af udtalelsen af 6. januar 2021 og de vedlagte bilag, at Jyske Bank bl.a. har fastlagt procedurer for, hvortil og hvordan brud på persondatasikkerheden skal indberettes internt i organisationen, hvem medarbejderne kan rette henvendelse til med spørgsmål om brud, hvem der har ansvaret for at varetage opgaverne med at modtage, håndtere og vurdere brud samt at foretage anmeldelse til Datatilsynet. Det fremgår endvidere, at der foretages intern dokumentation af brud, herunder bl.a. begrundelsen herfor, hvis bruddene ikke er anmeldt til Datatilsynet.
Det fremgår endvidere, at Jyske Bank har udarbejdet vejledninger og gennemført en række aktiviteter for at uddanne medarbejderne i databeskyttelse, herunder med henblik på at de vil kunne identificere og håndtere eventuelle brud på persondatasikkerheden.
Jyske Bank har derudover redegjort for, hvilke kriterier der indgår i kommunens vurdering af, om et brud på persondatasikkerheden skal anmeldes til Datatilsynet.
Det er på baggrund af det fremsendte materiale, herunder oplysningerne om de ikke anmeldte brud fra 2021, Datatilsynets umiddelbare vurdering, at Jyske Bank overordnet set har vedtaget passende procedurer og retningslinjer mv. og har gennemført passende uddannelsesaktiviteter, som kan understøtte overholdelsen af kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 33, og som dermed kan sikre, at brud på persondatasikkerheden opfanges i organisationen, sådan at disse kan blive vurderet med henblik på, om bruddet skal anmeldes til Datatilsynet, ligesom der kan foretages dokumentation af bruddene, herunder bl.a. begrundelsen herfor hvis de ikke anmeldes til Datatilsynet.
Det bemærkes, at Datatilsynet ikke som led i tilsynet har haft lejlighed til at tage konkret stilling til, om alle relevante medarbejdere har gennemført de pågældende uddannelsesaktiviteter, og at tilsynet ikke er bekendt med det fulde indhold af uddannelsesmaterialet, herunder indholdet af f.eks. løbende awarenessindsatser.
[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)
[2] Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. (Databeskyttelsesloven)