Helsingør Kommunes behandling af ulovligt tilvejebragte oplysninger var i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne

Dato: 13-09-2024

Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag vedrørende Helsingør Kommunes behandling af ulovligt tilvejebragte oplysninger.

Journalnummer: 2024-32-0482.

Resumé

Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag, hvor en borger klagede over, at Helsingør Kommune i forbindelse med behandlingen af en modtaget underretning havde besluttet at inddrage oplysninger, som var ulovligt tilvejebragt af tredjemand.

Det fremgik af sagen, at faren til klagers barn havde foretaget aflytninger i form af skjulte mikrofoner. Det fremgik ligeledes af sagen, at de pågældende aflytninger havde resulteret i en dom for ulovlig aflytning.

Helsingør Kommune havde tidligere, på baggrund af en indsigelse fra klageren, besluttet at udelukke de omhandlede aflytninger og transskriberinger fra kommunens sagsbehandling, da kommunen formodede, at de var tilvejebragt gennem en strafbar handling. Helsingør Kommune ændrede senere denne beslutning og valgte at anvende oplysningerne.

Det følger af Datatilsynets praksis, at offentlige myndigheders behandling af oplysninger, som er tilvejebragt i strid med andre regler, under visse omstændigheder kan anses som urimelig, selvom oplysningerne har relevans for en konkret sag.  

I den konkrete sag fandt Datatilsynet imidlertid – efter at sagen har været behandlet på et møde i Datarådet – at Helsingør Kommunes behandling af personoplysninger er i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen.

Afgørelse 

Datatilsynet modtog […] en klage over, at Helsingør Kommune behandler – og har afvist at slette – en række oplysninger, der (af tredjemand) er tilvejebragt i strid med straffelovens regler om (hemmelig) aflytning.

1. Afgørelse

Datatilsynet finder – efter at sagen har været behandlet på et møde i Datarådet – at Helsingør Kommunes behandling af personoplysninger er i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 5, stk. 1.

2. Sagens omstændigheder

Datatilsynet modtog […] en klage over, at Helsingør Kommune i forbindelse med kommunens behandling af en modtaget underretning har truffet beslutning om at inddrage oplysninger, som (af tredjemand) er ulovligt tilvejebragt.

Det fremgår af sagen, at faren til klagers barn – under en verserende sag om […] – har foretaget aflytninger i form af mikrofoner, […]. Det er i den forbindelse oplyst, at de pågældende aflytninger, har ført til en dom for ulovlig aflytning i henhold til straffelovens § 263, stk. 2.

Det er endvidere oplyst i klagen, at de (ulovlige) optagelser i […] – sammen med en underretning om […] – blev fremsendt til Helsingør Kommune, ligesom klager i øvrigt blev anmeldt for […].

På baggrund af en indsigelse fra klager besluttede Helsingør Kommune […], at de omhandlede aflytninger og transskriberinger heraf ikke skulle indgå i kommunens sagsbehandling af underretningssagen, da kommunen formodede, at de var tilvejebragt ved hjælp af en strafbar handling. Helsingør Kommune slettede samtidig oplysningerne.

Det er i den forbindelse oplyst i klagen, at faren til klagers barn efterfølgende valgte på ny at fremsende aflytninger til Helsingør Kommune, herunder de oprindelige (ulovlige) aflytninger

[…] oplyste Helsingør Kommune til klager, at kommunen havde besluttet at omgøre sin beslutning om ikke at gøre brug af oplysninger, som måtte være ulovligt tilvejebragt. Dette med henvisning til, hvad der er til barnets bedste, og på baggrund af en henvendelse fra Familieretshuset, hvori Familieretshuset udtrykker bekymring for Helsingør Kommunes lukning af sagen og samtidig anmoder kommunen om at se på sagen igen, herunder med inddragelse af de pågældende oplysninger uanset om disse måtte være ulovligt tilvejebragt.

Det er således Helsingør Kommunes vurdering, at kommunens behandling af oplysningerne tjener et sagligt og nødvendig formål, uagtet om de er tilvejebragt ved en strafbar handling. Dette med henblik på afdækning af sagen i forhold til at kunne træffe en materiel korrekt afdækning af – og afgørelse om – eventuelle støttebehov.

3. Datatilsynets begrundelse

3.1. Relevante regler  

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at behandling kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af forholdene i bestemmelsen gør sig gældende. Behandling er eksempelvis lovlig, hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. 

Foruden at have et lovligt grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, skal personoplysninger behandles i overensstemmelse med principperne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1. Blandt andet skal personoplysninger – i henhold til bestemmelsens litra a – behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Herudover skal behandlingen af personoplysninger være saglig og proportional, jf. bestemmelsens litra b og c.  

3.2. Datatilsynets praksis

Det følger af Datatilsynets praksis, at behandling af oplysninger, som er ulovligt tilvejebragt, kan være i strid med princippet om rimelighed i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a.

Som eksempel herpå kan nævnes sagen med j.nr 2018-32-0065, som vedrørte SKATs behandling af en række oplysninger om klager, som af Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (tidligere kendt som SØIK) var indsamlet i strid med retsplejeloven og efterfølgende delt med SKAT. Datatilsynet fandt – efter at sagen havde været behandlet i Datarådet – at SKAT havde behandlet oplysninger i strid med den tidligere persondatalovs § 5, stk. 1, om god databehandlingsskik (som svarer til databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a), og at SKAT skulle slette de omhandlede oplysninger.

4. Datatilsynets vurdering

Datatilsynet lægger til grund, at de personoplysninger, som Helsingør Kommune behandler, indgår i en underretningssag i kommunen. Personoplysningerne er tilvejebragt i forbindelse med en sag om […], og det lægges endvidere til grund, at oplysningerne hidrører fra aflytning, som den anden forælder til det pågældende barn har foretaget i klagers hjem i strid med straffelovens § 263, stk. 2.

Datatilsynet lægger herudover til grund, at der er tale om personoplysninger, som er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, og at Helsingør Kommunes behandling af personoplysningerne sker på grundlag af artikel 6, stk. 1, litra e, som fastsætter, at behandling af personoplysninger kan ske bl.a., hvis det er nødvendigt af hensyn til offentlig myndighedsudøvelse.

Datatilsynet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det er nødvendigt at behandle personoplysningerne som led i kommunens løsning af sine myndighedsopgaver (underretningssagen), og det lægges således til grund, at kommunen har hjemmel i artikel 6, stk. 1, litra e, til at behandle personoplysningerne.

Spørgsmålet er herefter, om behandling af de ulovligt tilvejebragte personoplysninger er i strid med principperne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, særligt bestemmelsen i litra a om, at behandling af personoplysninger skal være rimelig.

Om anvendelse og anden behandling af personoplysninger, som er ulovligt tilvejebragt, er rimelig, må efter Datatilsynets opfattelse bero på en konkret vurdering i den enkelte sag. Der kan herved bl.a. henvises til databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning 4, hvoraf det fremgår, at retten til beskyttelse af personoplysninger ikke er en absolut ret, men skal afvejes i forhold til andre grundlæggende rettigheder. 

I rimelighedsvurderingen efter artikel 5, stk. 1, må navnlig indgå hvordan (og af hvem) oplysningerne er tilvejebragt, og hvilke modsatrettede interesser der er i (fortsat) behandling af oplysningerne.

I den foreliggende sag er der som nævnt tale om personoplysninger, som er tilvejebragt i forbindelse med en sag om […]. Oplysningerne hidrører fra aflytning, som faren til det pågældende barn har foretaget i strid med straffelovens § 263, stk. 2. Oplysningerne indgår i en underretningssag i Helsingør Kommune, og formålet med kommunens behandling af oplysningerne er således at afdække, om der er behov for at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre barnets trav.

Datatilsynet finder, at Helsingør Kommunes behandling af de ulovligt tilvejebragte oplysninger er rimelig og ligeledes er i overensstemmelse med de øvrige principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1.

Sammenfattende, er det således Datatilsynets opfattelse, at Helsingør Kommunes (fortsatte) behandling af personoplysningerne er i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 5, stk. 1. Datatilsynet finder derfor samtidig, at Helsingør Kommune ikke skal slette oplysningerne.