Journalnummer: 2024-41-2022.
Resumé
Datatilsynet har som led i tilsynsplanen for 2024 ført tilsyn med fem boligforeningers behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Formålet var at undersøge, om boligforeningernes tv-overvågning skete inden for rammerne af de databeskyttelsesretlige regler.
Tilsynene blev gennemført skriftligt. Datatilsynet indhentede en række oplysninger om tv-overvågningens omfang og formål - herunder kameraernes placering, vinkler og funktioner. Det blev b.la. undersøgt, om der blev optaget lyd, anvendt zoom eller var adgang til livevisning.
Datatilsynet gennemgik også boligforeningernes håndtering af de registreredes rettigheder, herunder oplysningspligten og retten til indsigt i tv-overvågningsoptagelser.
Opmærksomhedspunkter ved tv-overvågning
Tilsynene har givet anledning til en række bemærkninger og opmærksomhedspunkter. Datatilsynet har bl.a. understreget, at tv-overvågning kun bør iværksættes, når der er tungtvejende grunde, som gør overvågningen nødvendig, og at mindre indgribende midler skal overvejes.
Kameraer bør endvidere så vidt muligt placeres og indstilles, så overvågningen ikke gør det muligt at følge beboernes færden til og fra deres boliger. Datatilsynet har også gjort opmærksom på, at optagelser ikke nødvendigvis må opbevares i 30 dage, men skal slettes tidligere, hvis der ikke er et reelt behov for at opbevare dem så længe.
Tilsynene er afsluttet
På baggrund af tilsynene har Datatilsynet ikke fundet behov for at iværksætte yderligere tilsynsmæssige aktiviteter over for de fem boligforeninger. Tilsynene er derfor afsluttet med et særskilt brev til hver boligforening.
De fem boligforeninger, der var udvalgt til tilsyn, var Arbejdernes Andels Boligforening, Boligselskabet AKB-København, Fyns Almennyttige Boligselskab, fsb og Boligforeningen AAB.
Afsluttende brev
1. Indledende om tilsynet
1.1. Som en del af Datatilsynets planlagte tilsynsaktiviteter i 2024[1] besluttede Datatilsynet at føre tilsyn med boligforeningers (herunder boligselskaber, boligorganisationer mv.) behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
Formålet med tilsynet var at undersøge, om den tv-overvågning af registrerede, som foretages af boligforeninger, sker inden for rammerne af de databeskyttelsesretlige regler.
Følgende boligforeninger var udvalgt til tilsynet:
- Arbejdernes Andels Boligforening
- Boligselskabet AKB-København
- Fyns Almennyttige Boligselskab
- Fsb
- Boligforeningen AAB
Tilsynet blev gennemført som et skriftligt tilsyn, som kunne følges op af en fysisk besigtigelse af kameraernes placering mv., hvis Datatilsynet på baggrund af de modtagne oplysninger fandt grundlag herfor.
1.2. Datatilsynet varslede ved brev af 10. december 2024 tilsynet over for fsb, og fsb blev i den forbindelse anmodet om at besvare en række generelle spørgsmål om fsbs brug af tv-overvågning, herunder i relation til formål(ene) med tv-overvågningen, tv-overvågningens omfang, opbevaring af optagelser, placeringen af kameraer, iagttagelse af de registreredes rettigheder mv.
Datatilsynet anmodede samtidig om at modtage følgende dokumenter:
- en oversigt over de boligafdelinger/lokaliteter, hvor fsb foretager tv-overvågning, samt
- et eksempel på fsbs iagttagelse af oplysningspligten i forhold til behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 14.
Fsb fremsendte en udtalelse samt ovennævnte dokumenter til Datatilsynet den 10. januar 2025.
Fsb har herudover fremsendt dokumenterne ”procedure for indsigtsanmodninger” (bilag 3) og ”retningslinjer for tv-overvågning” (bilag 1) til Datatilsynet.
Det fremsendte materiale gav Datatilsynet anledning til ved høring af 15. oktober 2025 at stille fsb en række supplerende spørgsmål vedrørende fsb’s tv-overvågning i en række opgange i fsb’s boligafdelinger.
Fsb fremsendte den 11. november 2025 en supplerende udtalelse i sagen.
2. Formål, omfang, placering af kameraer mv.
2.1. Fsb har i sin udtalelse oplyst, at fsb foretager tv-overvågning i otte af fsb’s boligafdelinger, og at denne tv-overvågning er tændt hele døgnet.
Formålet med tv-overvågningen er at bekæmpe og forebygge kriminalitet.
Fsb har oplyst, at det kræver en grundig vurdering samt opbakning fra beboerne, når en boligafdeling vil opsætte tv-overvågning. Bliver det vurderet, at der er tungtvejende grunde til at iværksætte tv-overvågning i den pågældende boligafdeling, skal beslutningen om opsætning af tv-overvågning herefter godkendes af beboerne på et afdelingsmøde. Dermed har beboerne indflydelse på beslutningen om, hvorvidt der skal opsættes tv-overvågning i deres boligafdeling.
Fsb har redegjort nærmere for omfanget af tv-overvågningen, herunder antallet og placeringen af kameraer, i den fremsendte oversigt over boligafdelinger med tv-overvågning (bilag 2).
Af oversigten fremgår det, at fsb foretager tv-overvågning både udendørs og indendørs.
Fsb foretager udendørs tv-overvågning i seks af boligafdelingerne, herunder ved indgange, bagdøre og langs facader. I den forbindelse fremgår det, at fsb har indhentet politiets tilladelse til tv-overvågning af områder med almindelig færdsel, ligesom det fremgår, hvornår tilladelsen skal fornyes.
Indendørs foretager fsb tv-overvågning af bl.a. et ejendomskontor, en række kælderrum og cykelkældre, tre vaskerum samt af opgangene i tre af fsb boligafdelinger.
Datatilsynet skal hertil generelt bemærke, at det er en forudsætning for, at tv-overvågning kan finde sted, at overvågningen er nødvendig for at kunne forfølge den dataansvarliges eller tredjemands interesse. Da tv-overvågning anses som en meget indgribende form for behandling af personoplysninger, bør tv-overvågning kun iværksættes, når der er tungtvejende grunde (f.eks. kriminalitetsbekæmpelse og -forebyggelse), som nødvendiggør overvågningen. Er der tale om enkeltstående tilfælde af simpelt tyveri eller hærværk, vil det som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt til at kunne begrunde en etablering af tv-overvågning. At tv-overvågningen skal være nødvendig betyder endvidere, at man som boligorganisation skal have overvejet mindre indgribende midler, før man iværksætter tv-overvågning.
Tv-overvågningen bør desuden standses, hvis de problemer, der var årsagen til etableringen, forsvinder, da formålet med etableringen af tv-overvågning i så fald ikke længere eksisterer.
Det betyder også, at man som dataansvarlig løbende skal overveje, om der fortsat er grundlag for at foretage tv-overvågning af de pågældende områder.
2.2. Fsb har i sin udtalelse oplyst, at boligselskabet ifølge sine interne retningslinjer for tv-overvågning (bilag 1) ikke må have kameraer, som peger ind ad private døre, vinduer, haver mm.
På den baggrund stillede Datatilsynet ved høring af 15. oktober 2025 en række supplerende spørgsmål i forhold til, at fsb havde oplyst, at fsb foretager tv-overvågning i opgangene i tre af fsb’s boligafdelinger.
Fsb har som svar på Datatilsynets henvendelse bekræftet over tilsynet, at ingen af kameraerne er placeret sådan, at de optager ind mod private boliger.
Fsb har uddybende oplyst, at de pågældende kameraer er placeret i stueetagen og er rettet mod indgangsdøren, så der alene filmes mod et areal lige inden for indgangen, og man derfor ikke kan se, hvor en given person derefter bevæger sig hen i opgangen.
Oversigten over boligafdelinger med tv-overvågning (bilag 2) giver herefter ikke anledning til bemærkninger fra Datatilsynet.
2.3. Endelig har fsb oplyst, at fsb’s tv-overvågning ifølge fsb’s retningslinjer for tv-overvågning (bilag 1) ikke må indebære optagelse af lyd, og at der ikke må foretages fjernstyring af tv-overvågningen.
Der er endvidere ikke adgang til live-visning fra tv-overvågningen, og optagelser fra tv-overvågningen må alene tilgås af en udpeget tv-overvågningsansvarlig eller dennes stedfortræder.
Fsb’s retningslinjer for tv-overvågning giver herefter ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger.
3. Opbevaring og videregivelse af optagelser
Fsb har oplyst, at optagelser fra tv-overvågning opbevares i maksimalt 30 dage efter, at de er blevet optaget. Optagelser slettes dog ikke, hvis en optagelse skal bruges i en konkret sag, herunder som dokumentation i en politisag.
Datatilsynet skal for god ordens skyld bemærke, at det ikke er et krav, at optagelser fra tv-overvågning opbevares i 30 dage, og at optagelser derfor skal slettes tidligere, hvis der ikke er et reelt behov for at opbevare optagelserne i hele perioden på 30 dage, som tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, muliggør. I overensstemmelse med princippet om opbevaringsbegrænsning i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, skal den dataansvarlige således sikre sig, at optagelserne ikke opbevares i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt i forhold til de formål, som tv-overvågningen forfølger.
Fsb har oplyst, at optagelser fra tv-overvågning kun videregives til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed. Dog har enhver person, der fremgår af optagelserne, som hovedregel ret til at få udleveret en kopi af optagelserne som led i retten til indsigt.
Det oplyste om fsb’s retningslinjer for opbevaring og videregivelse af optagelser fra tv-overvågning giver ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger.
4. De registreredes rettigheder
4.1. Oplysningspligt
I forbindelse med varslingen af tilsynet i december 2024 stillede Datatilsynet spørgsmål om bl.a. boligforeningernes iagttagelse af oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 14.
Baggrunden herfor var, at det følger af § 3 b i tv-overvågningsloven, at forordningens artikel 14 gælder for den behandling af personoplysninger, der sker i forbindelse med tv-overvågning.
Imidlertid har EU-Domstolen den 18. december 2025 truffet afgørelse i en sag om den dataansvarliges oplysningspligt ved indsamling af personoplysninger via et kropsbåret kamera (bodycam), der bæres af billetkontrollører i offentlig transport. Ved afgørelsen fastslog Domstolen, at indsamling af personoplysninger ved hjælp af kropsbårne kameraer udgør en indsamling direkte fra den registrerede. Oplysningspligten skal derfor opfyldes på tidspunktet for indsamlingen, jf. artikel 13 i databeskyttelsesforordningen. Oplysningspligten kan opfyldes i flere niveauer, hvor den væsentligste information eksempelvis fremgår af et advarselsskilt, mens de øvrige oplysninger kan gives på en anden hensigtsmæssig (og lettilgængelig) måde.
Det må forventes, at dommen vil føre til en ændring af tv-overvågningsloven og få betydning for Datatilsynets praksis på området fremover.
Datatilsynet har imidlertid i det følgende – på baggrund af tilsynets oprindelige fokus – forholdt sig til det oplyste om boligforeningens iagttagelse af oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 14.
4.1.1. Fsb har oplyst, at beboerne oplyses om, at der foretages tv-overvågning via hjemmesiden tilhørende de boligafdelinger, som har opsat tv-overvågning. Der oplyses endvidere om udendørs tv-overvågning gennem fysiske opslag i opgangene i de respektive boligafdelinger. Desuden er alle områder med tv-overvågning markeret med skiltning.
Fsb har fremsendt et eksempel på fsb’s iagttagelse af oplysningspligten over for beboere (bilag 4), herunder et link til boligafdelingens hjemmeside[2], kopi af opslag fra opgangene samt bevis for fornøden skiltning.
Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at databeskyttelsesforordningens artikel 14 konkret oplister, hvilke oplysninger man som dataansvarlig har pligt til at give den registrerede. Man skal således bl.a. oplyse om identitet og kontaktoplysninger på den dataansvarlige, formålene med behandlingen, kategorier af personoplysninger, der behandles, eventuelle modtagere af oplysningerne, hvor længe oplysningerne opbevares mv.
Efter en gennemgang af det fremsendte materiale skal Datatilsynet bemærke, at hjemmesiden med oplysning om tv-overvågning til beboere ikke ses at indeholde alle de informationer, man som dataansvarlig har pligt til at give den registrerede. Hjemmesiden ses således bl.a. at mangle oplysninger om identiteten på den dataansvarlige og klageadgang for den registrerede.
Datatilsynet skal videre oplyse, at en dataansvarlig har pligt til at give de oplysninger, som den registrerede har krav på at modtage efter databeskyttelsesforordningens artikel 14. Som dataansvarlig har man således pligt til at tage aktive skridt til at give oplysningerne, og det er som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt f.eks. at have oplysningerne liggende på en hjemmeside, som den registrerede selv skal finde. En dataansvarlig bør iagttage oplysningspligten ved skriftligt at give den registrerede de oplysninger, som den registrerede har krav på at modtage. På den måde vil man som dataansvarlig også bedst kunne dokumentere, at man har iagttaget sin oplysningspligt.
4.1.2. Hvad angår oplysningspligten i forhold til medarbejdere hos fsb, har fsb oplyst, at ansatte oplyses om tv-overvågningen via HR, når de ansættes eller flyttes til en boligafdeling med tv-overvågning. Medarbejderen modtager i den forbindelse en oplysningsskrivelse (bilag 4).
Datatilsynet bemærker hertil, at oplysningsskrivelsen bl.a. ses at mangle oplysninger om opbevaringsperioden for optagelser og eventuelle modtagere mv.
Fsb’s opfyldelse af oplysningspligten i forbindelse med tv-overvågning giver herudover ikke anledning til bemærkninger fra Datatilsynet.
4.2. Retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15
Fsb har i sit høringssvar oplyst, at anmodninger om indsigt i tv-overvågningsoptagelser behandles i overensstemmelse med fsb’s interne retningslinjer for indsigtsanmodninger (bilag 3) og retningslinjer for tv-overvågning (bilag 1).
Af fsb’s retningslinjer for indsigtsanmodninger fremgår det bl.a., hvem der håndterer indsigtsanmodninger hos fsb, hvilke oplysninger den registrerede har ret til, hvilke frister der gælder for besvarelsen, og hvilke systemer der skal gennemgås i forbindelse med en anmodning om indsigt.
Nærmere om tv-overvågning fremgår det af retningslinjerne, at retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15 omfatter indsigt i optagelser fra tv-overvågning, og at det er den videoansvarlige på ejendomskontoret – typisk driftslederen eller dennes stedfortræder – der er ansvarlig for at fremsøge relevante tv-overvågningsoptagelser i det pågældende ejendomskontors system.
Det fremgår videre, at fsb som dataansvarlig generelt skal sikre, at materialet til besvarelsen af en indsigtsanmodning ikke må krænke andres rettigheder ved udleveringen til den registrerede. Hvis der i kopierne indgår oplysninger om andre personer, skal disse sløres eller fjernes.
Af fsb’s retningslinjer for tv-overvågning fremgår, at enhver person, der indgår i optagelserne, som hovedregel har ret til at se og få udleveret en kopi af optagelserne af vedkommende selv.
Inden forevisning af optagelserne – eller udlevering af en kopi – sikres det via teknisk sløring, at der ikke optræder andre genkendelige personer på optagelserne. Stillbilleder fra tv-overvågningen kan undtagelsesvis benyttes, hvis alternativet er at måtte afvise en indsigtsanmodning.
Datatilsynet finder det positivt, at fsb har udarbejdet retningslinjer for besvarelse af indsigtsanmodninger og retningslinjerne giver ikke anledning til bemærkninger fra tilsynet.