Journalnummer: 2026-423-0075.
Resumé
Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes brug af et AI-baseret monitoreringssystem på et plejehjem. Sagen blev indledt af egen drift i januar 2026 som led i tilsynets fokus på brug af AI til overvågning og kontrol af borgere i pleje.
Kommunen havde ifølge sine oplysninger brugt løsningen over for 18 beboere i en afgrænset prøveperiode på seks måneder. Formålet var at øge beboernes tryghed, forebygge fald og understøtte plejepersonalets faglige vurderinger.
Løsningen består af en sensorenhed i plejeboligen, som ved hjælp af AI og kamerabaseret teknologi analyserer bevægelsesmønstre. Systemet giver indsigt i beboernes søvnkvalitet, uro, vejrtrækning og bevægelsesmønstre. Kommunen har oplyst, at kameraet alene anvendes i kortvarige sekvenser og kun ved potentielle fald.
Risikovurderingen var for generel
Kommunen havde udarbejdet en risikovurdering, men den forholdt sig ikke tilstrækkeligt til de konkrete risici, som behandlingen af personoplysninger i AI-løsningen indebar for beboerne.
Risikovurderingen oplistede alene generelle trusler, og kommunen havde vurderet samtlige trusler til at udgøre en lav risiko uden en nærmere begrundelse. Kommunen havde derfor ikke i tilstrækkeligt omfang påvist, at den havde sikret et sikkerhedsniveau, der passede til risiciene ved behandlingen.
Datatilsynet vurderer, at kommunen skulle have gennemført en konsekvensanalyse, inden løsningen blev taget i brug. Tilsynet har lagt vægt på, at der var tale om brug af ny teknologi og behandling af følsomme personoplysninger om sårbare borgere.
At løsningen kun blev anvendt i en prøveperiode på seks måneder, ændrer ikke på kommunens pligt til at overholde databeskyttelsesreglerne.
Krav til det retlige grundlag
Kommunen havde henvist til servicelovens og ældrelovens generelle bestemmelser om hjælp, støtte og omsorg som det supplerende nationale retsgrundlag for behandlingen af personoplysninger.
Datatilsynet vurderer, at disse bestemmelser ikke alene kan danne grundlag for den konkrete behandling ved brug af AI-løsningen.
Tilsynet peger imidlertid på, at reglerne om tryghedsskabende velfærdsteknologi under nærmere betingelser giver mulighed for at bruge teknologien til at sikre tryghed, værdighed og omsorg for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne som følge af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. Reglerne indeholder bl.a. særlige betingelser for brug af AI.
Kommunen havde efter det oplyste ikke inddraget disse regler i sine overvejelser om retsgrundlaget.
Vurderingerne skal være på plads før brug
Datatilsynet understreger generelt, at kommuners brug af ny teknologi kan indebære en anderledes og mere indgribende behandling af borgernes personoplysninger end behandling uden den pågældende teknologi.
Kommunerne skal derfor, inden behandlingen begynder, foretage fyldestgørende vurderinger af, om databeskyttelsesreglerne er overholdt. Det indebærer bl.a. risikovurderinger, der forholder sig til de konkrete risici for borgerne, og konsekvensanalyser, når reglerne kræver det.
1. Afgørelse
Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, som tilsynet indledte af egen drift den 9. januar 2026 vedrørende Faaborg-Midtfyn Kommunes anvendelse af AI til overvågning og kontrol af borgere i pleje.
Datatilsynet finder, at Faaborg-Midtfyn Kommune – uanset at kommunen har udarbejdet en risikovurdering – ikke har påvist, at kommunen har identificeret og vurderet de væsentligste risici, som kommunens behandling af personoplysninger udgør for de registrerede.
Datatilsynet finder derudover, at kommunen ikke har været i stand til at påvise, hvorfor samtlige identificerede trusler ved kommunens anvendelse af AI til overvågning og kontrol af borgere i pleje udgør en ”lav risiko”.
Det er således Datatilsynets vurdering, at Faaborg-Midtfyn Kommune ikke i fuldt tilstrækkeligt omfang har påvist, at kommunen har sikret et sikkerhedsniveau, der passer til de risici, som behandlingen af personoplysninger i AI-løsningen indebærer.
Derudover er det Datatilsynets vurdering, at Faaborg-Midtfyn Kommune burde have gennemført en konsekvensanalyse, jf. databeskyttelsesforordningens[1] artikel 35, stk. 1.
Datatilsynet skal i øvrigt i relation til kommunens oplysning om, at der har været tale om en prøveperiode på seks måneder, understrege, at uanset om der er tale om en kortere
eller længere prøveperiode, en test eller lignende former for midlertidige/tidsbegrænsede eller afgrænsede behandlingsaktiviteter, finder databeskyttelsesreglerne anvendelse, og det fritager ikke den dataansvarlige for at sikre sig, at databeskyttelsesreglerne overholdes.
På den baggrund finder Datatilsynet samlet set, at der er grundlag for at udtale alvorlig kritik af, at Faaborg-Midtfyn Kommunes behandling af personoplysninger ikke er sket i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 2, jf. stk. 1, litra f, og artikel 24, stk. 1, jf. artikel 32, stk. 1 samt artikel 35, stk. 1.
Endelig er det Datatilsynets vurdering, at Faaborg-Midtfyn Kommune ikke udelukkende inden for rammerne af servicelovens §§ 81 og 82 samt ældrelovens § 10, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, kan bruge en AI-løsning til at behandle personoplysninger, herunder særlige kategorier af personoplysninger, ved hjælp af kamerabaseret teknologi, der analyserer bevægelsesmønstre om borgere på plejehjem med det formål at øge borgernes tryghed samt at understøtte medarbejderne i de faglige vurderinger, der ligger til grund for den hjælp og støtte, der udføres på plejehjemmet. Datatilsynet bemærker imidlertid, at servicelovens § 136 e og bekendtgørelse nr. 1412 af 5. december 2024 fastlægger en ramme for at gøre brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi til at behandle personoplysninger om beboere på plejehjem mv. for at sikre beboernes tryghed, værdighed og omsorg.
Nedenfor følger en nærmere gennemgang af sagen og en begrundelse for Datatilsynets afgørelse.
2. Sagsfremstilling
Faaborg-Midtfyn Kommune er blandt de kommuner, som Datatilsynet i januar 2026 udvalgte til at føre tilsyn med efter databeskyttelsesforordningen[2] og databeskyttelsesloven[3].
Datatilsynets tilsyn er et skriftligt tilsyn med fokus på udvalgte kommuners brug af AI til overvågning og kontrol af borgere i pleje.
Datatilsynet har som led i sine særlige fokusområder for tilsynsaktiviteter i 2026 bl.a. valgt at fokusere på sundhedssektorens brug af beslutningsstøttende AI under behandlingen af patienter og på anvendelsen af AI til overvågning og kontrol af borgere i pleje.
Datatilsynet sendte derfor den 9. januar 2026 en anmodning om udtalelse til bl.a. Faaborg-Midtfyn Kommune med henblik på at få afdækket kommunens anvendelse af AI til overvågning og kontrol af borgere i pleje.
Faaborg-Midtfyn Kommune er den 30. januar 2026 fremkommet med en udtalelse til sagen samt en række bilag, herunder en kopi af kommunens risikovurdering vedrørende dens brug af [virksomhed A’s] AI-baserede monitoreringssystem i plejeboliger.
2.1. Faaborg Midtfyn Kommunes bemærkninger
Faaborg-Midtfyn Kommune har overordnet i sin udtalelse bekræftet følgende forhold:
- at Faaborg-Midtfyn Kommune har anvendt en AI-løsning udviklet af [virksomhed A] til overvågning og kontrol af borgere i pleje,
- at det er virksomheden [virksomhed A], der har stået for udvikling/test af den pågældende AI-løsning, og at kommunen efterfølgende har anvendt løsningen i drift,
- at Faaborg-Midtfyn Kommune alene havde erhvervet AI-løsningen med henblik på brug i en afgrænset prøveperiode på 6 måneder, der udløb ved udgangen af januar 2026,
- at løsningens anvendelse var afgrænset til ét plejehjem og 18 beboere,
- at Faaborg-Midtfyn Kommune har udarbejdet en risikovurdering vedrørende brugen af AI-løsningen,
- at Faaborg-Midtfyn Kommune derimod ikke har fundet anledning til at udarbejde en konsekvensanalyse vedrørende brugen af AI-løsningen.
2.1.1. AI-løsningen
Faaborg-Midtfyn Kommune har beskrevet AI-løsningen på nedenstående måde:
”Kommunen anvender [virksomhed A’s] AI-baserede monitoreringssystem i plejeboliger med det formål at øge beboernes tryghed, forebygge fald og understøtte plejepersonalets faglige vurderinger. Systemet giver indsigt i beboernes søvnkvalitet, uro, vejrtrækning og bevægelsesmønstre, og muliggør hurtigere og mere præcis reaktion på kritiske hændelser, såsom fald. Løsningen består af en sensorenhed monteret i plejeboligen, som via AI og kamerabaseret teknologi analyserer bevægelsesmønstre. Kameraet anvendes alene i kortvarige sekvenser og kun ved potentielle fald.”
Kommunen har endvidere beskrevet, at de ikke har gjort sig ”nævneværdige overvejelser” vedrørende processen for udvælgelsen af de enkelte borgere, der omfattes af løsningen.
2.1.2. Formål og behandlingsgrundlag ved brug af AI-løsningen
Kommunen har anført, at formålet med behandlingen af beboernes personoplysninger er ”at øge beboernes tryghed samt at understøtte medarbejderne i […] de faglige vurderinger, der ligger til grund for den hjælp og støtte, der udføres på plejehjemmet.”
Om behandlingsgrundlaget til ovenstående formål, har Faaborg-Midtfyn Kommune oplyst følgende:
”Det er kommunens vurdering, at kommunen har hjemmel til at behandle personoplysninger i medfør af systemet efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, for så vidt angår almindelige personoplysninger og artikel 9, stk. 2 litra g, for så vidt angår følsomme personoplysninger. Kommunen har lagt til grund, at brugen af systemet sker med henblik på at levere den kontinuerlige hjælp og støtte efter serviceloven §§ 81 og 82 og ældreloven § 10, som borgerne på plejehjemmet er bevilget.”
Ud over det ovenfor anførte, har kommunen oplyst, at kommunen ikke fremover påtænker at benytte kunstig intelligens som led i plejen af borgere.
2.1.3. Risikovurdering
Faaborg-Midtfyn Kommune har fremsendt en kopi af risikovurderingen til Datatilsynet. Det fremgår af denne, at aftalen om brugen af systemet blev indgået den 27. maj 2025, og at risikovurderingen blev godkendt af systemejeren og -forvalteren i kommunen den 13. juni 2025. [virksomhed A] stod for den fulde drift og vedligeholdelse af systemet, og det kunne tilgås via browser, iOS-applikation og androidapplikation. Kommunen havde mulighed for at administrere adgange og generelle opsætninger i systemet.
Det fremgår også, at der blev behandlet personoplysninger om 18 beboere, medarbejdere på plejehjemmet og besøgende, og at der ville være tale om både almindelige personoplysninger og følsomme personoplysninger. Det var vurderet, at systemet ville kunne undværes, og at personalet i tilfælde af utilgængelighed ville kunne gå tilbage til kendte rutiner. Systemet blev derfor ikke betragtet som et kritisk system i kommunen.
Om journalisering og backup fremgår det, at det er leverandøren, der kan foretage begge dele.
I risikovurderingen er en række generelle potentielle trusler oplistet, som er inddelt i henholdsvis ”juridiske dokumenter”, ”administration af systemet”, ”FMK-medarbejders adfærd”, ”uvedkommende adfærd”, ”teknisk opsætninger i systemet og af udstyret” og leverandørens opsætning”. Af risikovurderingen følger det, at konsekvensen og sandsynligheden for en trussel skal opgøres på en skala fra 1-4, hvor ”0” indebærer, at truslen er ”irrelevant”, og ”4” at den er ”ødelæggende/uacceptabel” og ”forventelig”.
Når konsekvensen og sandsynligheden for den specifikke trussel er opgjort, kan den samlede risiko for truslen vurderes til ”lav risiko (grøn)”, ”middel risiko (gul)” eller høj risiko (rød)”. såfremt truslen vurderes til ”middel risiko (gul)” eller ”høj risiko (rød)”, skal kommunen beskrive, hvilke potentielle løsninger, der kan mindske risikoen.
Faaborg-Midtfyn Kommune har i sin risikovurdering vurderet samtlige identificerede trusler som lavrisiko og har derfor ikke gennemført mitigerende foranstaltninger i henhold til implementeringen af løsningen.
2.1.4. Konsekvensanalyse
Faaborg-Midtfyn Kommune har oplyst, at selve risikovurderingen ikke gav kommunen anledning til at foretage en konsekvensanalyse efter databeskyttelsesforordningens artikel 35.
3. Relevante regler mv.
3.1. Databeskyttelsesforordningen
3.1.1. Behandlingsgrundlag og behandling af særlige kategorier af personoplysninger
Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a, skal personoplysninger behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede.
Behandling af personoplysninger er kun lovlig, hvis et af de nævnte forhold i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, er opfyldt.
Ved vurdering af mulige behandlingsgrundlag bør der sondres mellem behandling af personoplysninger i forbindelse med udvikling, træning og test samt den efterfølgende drift af AI-løsningen.
Det skyldes, at der i en databeskyttelsesretlig kontekst er tale om forskellige formål, og behandlingen af personoplysninger kan derfor ikke nødvendigvis baseres på det samme behandlingsgrundlag.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, at behandlingen af personoplysninger er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Behandling af personoplysninger på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, kræver, at der foreligger et såkaldt supplerende retsgrundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at udføre en bestemt myndighedsopgave. Det følger af forordningens artikel 6, stk. 2 og 3.
Datatilsynet har i flere sammenhænge tidligere udtalt sig om kravene til supplerende retsgrundlag i forbindelse med offentlige myndigheders behandling af personoplysninger i forbindelse med udvikling og anvendelse af AI-løsninger.[4]
For det første skal grundlaget for behandlingen fremgå af EU-retten eller national ret, jf. artikel 6, stk. 3, 1. pkt. Det skal således fremgå af lovregler, bekendtgørelser eller andre administrative forskrifter, at en myndighed er forpligtet eller berettiget til at udføre en bestemt myndighedsopgave.
Retsgrundlaget skal derudover være klart og præcist, og anvendelsen af reglerne bør være forudsigelig for de borgere, der omfattes af reglerne.[5]
Behandlingen af personoplysninger skal endvidere være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse.[6]
Kravet til klarheden af det pågældende supplerende retsgrundlag afhænger generelt af, hvor indgribende behandlingen af personoplysninger vil være for borgeren.
I vurderingen af, om retsgrundlaget er tilstrækkelig klart, bør det indgå, hvilke oplysninger der behandles og om hvilke personer, herunder f.eks. sårbare borgere. Derudover skal det indgå i vurderingen, om den pågældende forudsigelse, afgørelse mv., som AI-løsningen genererer, har indvirkning på borgerens økonomiske, uddannelsesmæssige, sociale, sundhedsmæssige eller lignende forhold. Indvirkningen kan være såvel positiv som negativ.
Efter Datatilsynets opfattelse stilles der forskellige krav til klarheden af det relevante retsgrundlag til henholdsvis udvikling og drift af løsningen. Udvikling af en AI-løsning medfører som altovervejende udgangspunkt ikke direkte konsekvenser for borgerne. Derimod vil en AI-løsning i drift forventeligt generere forudsigelser, anbefalinger mv., som f.eks. skal være beslutningsstøtte for myndighedens sagsbehandlere.
Behandlingen af de særlige kategorier af oplysninger, der er oplistet i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er som udgangspunkt forbudt. Det skyldes, at behandlingen af disse typer oplysninger er forbundet med en særlig høj risiko for borgeren. Der kan kun ske undtagelse fra dette forbud i de tilfælde, som fremgår af artikel 9, stk. 2.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, følger det, at forbuddet efter artikel 9, stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det formål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.
Behandling efter artikel 9, stk. 2, litra g, kræver også et supplerende retsgrundlag, hvor den pågældende behandling er forudsat i lovgivningen.
Kravene, der stilles til klarheden af det supplerende retsgrundlag, afhænger af, hvor indgribende den pågældende behandling er. Behandling af særlige kategorier af oplysninger er forbundet med en særlig høj risiko for borgeren, og der stilles derfor i sagens natur større krav til klarheden af det supplerende retsgrundlag.[7]
3.1.2. Risikovurdering
Det fremgår endvidere direkte af bestemmelserne i artiklerne 5, stk. 1, litra f, 24, 25, 32, 33, 34, 35, 36 og 39, at den dataansvarlige skal forholde sig til risikoen for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Herudover følger det af såvel artikel 5, stk. 2 og artikel 24, at en dataansvarlig skal kunne påvise overholdelsen af databeskyttelsesreglerne.
Blandt andet artiklerne 25, 35 og 36 kræver, at overvejelserne om de involverede risici for de registreredes rettigheder skal ske, inden behandlingerne igangsættes.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f, at personoplysninger skal behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger.
Den dataansvarlige skal herudover kunne påvise, at de grundlæggende principper overholdes, hvilket følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 2.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 1, fremgår, at den dataansvarlige skal træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til de risici, der er ved den dataansvarliges behandlinger af personoplysninger.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 24, stk. 1, at en dataansvarlig skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre og for at være i stand til at påvise, at behandlingen er i overensstemmelse med forordningen.
Der påhviler den dataansvarlige en pligt til at identificere de risici, den dataansvarliges behandling udgør for de registrerede og til at sikre, at der indføres passende sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter de registrerede mod disse risici.
Den dataansvarlige skal endvidere kunne påvise, at personoplysninger behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de personer, oplysningerne vedrører. For at tilsynsmyndigheden kan vurdere, om der er sikret et passende sikkerhedsniveau, skal det således kunne dokumenteres og redegøres for, hvilke risici den dataansvarlige har identificeret, og hvilke mitigerende foranstaltninger der er truffet med henblik på at nedbringe disse risici.
Datatilsynet bemærker, at det ikke fremgår af databeskyttelsesforordningen, hvor detaljeret risikovurderingen skal være. Det er Datatilsynets opfattelse, at den dataansvarlige må fastlægge et passende niveau henset til de risici, som er relevante for den dataansvarliges behandling af personoplysninger.
Det fremgår heller ikke eksplicit noget sted i databeskyttelsesforordningen, hvordan dokumentationen for overholdelsen af de databeskyttelsesretlige regler skal se ud, hvad det konkrete indhold skal være, eller hvad hyppigheden for ajourføring og opdatering skal være.
Datatilsynet finder, at dokumentationsforpligtelsen indebærer, at tilsynsmyndigheden – ud af det samlede materiale, som den dataansvarlige kan fremlægge – kan foretage en vurdering af, om behandlingen er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Det bør således fremgå af det fremlagte materiale, hvordan og på hvilket grundlag de databeskyttelsesretlige overvejelser er truffet.
Det er Datatilsynets opfattelse, at en risikovurdering bør indeholde en vurdering af konsekvensen (f.eks. høj, medium, lav) for de registrerede ved tab af fortrolighed, tilgængelighed og integritet.[8] Herefter skal det i risikovurderingen identificeres, hvilke trusler der er for tab af fortrolighed, tilgængelighed og integritet samt sandsynligheden (f.eks. høj, medium, lav) for, at truslen bliver realiseret. Endelig skal der i risikovurderingen ske en kortlægning af de eksisterende sikkerhedsforanstaltninger og deres bidrag til at reducere risikoen. På den baggrund kan de dataansvarlige vurdere risikoen og tage stilling til, om det er en acceptabel risiko, eller om der skal iværksættes yderligere foranstaltninger. Ved at forholde sig til disse elementer i en risikovurdering kan de dataansvarlige således dokumentere, hvordan de har vurderet risikoen for de registrerede ved de pågældende behandlingsaktiviteter, samt på hvilken baggrund de vurderer, at de implementerede foranstaltninger har nedbragt risikoen.
3.1.3. Konsekvensanalyse
Endelig fremgår det af artikel 35, stk. 1, at hvis en type behandling, navnlig ved brug af nye teknologier og i medfør af sin karakter, omfang, sammenhæng og formål, sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, foretager den dataansvarlige forud for behandlingen en analyse af de påtænkte behandlingsaktiviteters konsekvenser for beskyttelse af personoplysninger.
I Artikel 29-gruppens (nu Det Europæiske Databeskyttelsesråd, EDPB) retningslinjer om konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse[9] er der fastsat kriterier, der kan hjælpe til at identificere de behandlinger, der vil kræve en konsekvensanalyse. Det følger af retningslinjerne, at en dataansvarlig i de fleste tilfælde kan antage, at en behandling, der opfylder to af kriterierne, skal gøres til genstand for en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse.
Datatilsynet har den 28. januar 2019 desuden offentliggjort en liste over de typer af behandlingsaktiviteter, der altid er underlagt kravet om en konsekvensanalyse.[10]
I Datatilsynets vejledning om offentlige myndigheders brug af kunstig intelligens[11] følger det, at det er tilsynets opfattelse, at behandling af personoplysninger som led i udvikling og/eller drift af AI-løsninger næsten altid vil udløse flere af de kriterier, der er udslagsgivende for, om der skal gennemføres en konsekvensanalyse. Det skyldes:
- at AI anses som ”ny teknologi”, hvilket udgør et af kriterierne i Datatilsynets liste over behandlingsaktiviteter, der – hvis mindst et yderligere kriterie fra Artikel 29-gruppens retningslinjer om konsekvensanalyse er opfyldt – altid er underlagt kravet om en konsekvensanalyse, og
- at udvikling og/eller drift af AI ofte indebærer (i) behandling af særlige kategorier af oplysninger, (ii) behandling af oplysninger om sårbare personer eller (iii) behandling af personoplysninger i stort omfang, hvilket er tre øvrige kriterier der fremgår af Artikel 29-gruppens retningslinjer om konsekvensanalyse. Sårbare personer kan, udover børn, bl.a. være udsnit af befolkningen med behov for særlig beskyttelse, herunder ældre, syge personer og patienter.[12]
3.2. Serviceloven og ældreloven
I serviceloven[13] er der bl.a. fastsat regler for, hvordan kommunerne skal yde hjælp, omsorg og støtte til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Servicelovens § 1 er en formålsbestemmelse, der har følgende ordlyd:
”§ 1. Formålet med denne lov er til personer, der er fyldt 18 år,
1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,
2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og
3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer”
Den generelle formålsbestemmelse i § 1 skal ses i sammenhæng med bl.a. lovens §§ 81 og 82, der angiver det specifikke formål med indsatsen over for voksne[14]:
”§ 81. Formålet med at yde støtte efter denne lov til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer er at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Støtten skal ydes med det formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte. Desuden er formålet at medvirke til at sikre, at den enkelte kan fastholde sit aktuelle funktionsniveau, og at yde kompensation, omsorg og pleje. Indsatserne til voksne skal således
1) forebygge, at den enkeltes problemer forværres,
2) understøtte den enkeltes muligheder for at fastholde egne ressourcer eller fremme øget selvstændighed samt forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion,
3) forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje,
4) fremme inklusion i samfundet, herunder medvirke til at øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer, og
5) sikre en helhedsorienteret støtte med tilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov.
§ 82. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. § 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede Familieretshuset om at beskikke en værge efter værgemålsloven.”
I lovens kapitel 24 b er der fastsat regler for anvendelsen af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse:
”§ 136 b. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104 i denne lov eller §§ 10, 16 og 17 i ældreloven, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 136 c-136 f. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.”
§ 136 e regulerer nærmere anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse:
§ 136 e. Personalet kan som led i omsorgen anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi, jf. § 128 b, for at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, medmindre den pågældende modsætter sig anvendelsen.
Stk. 2. For personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der omfatter forhold efter stk. 1, og som er sat i kraft, jf. § 7, stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, kan fremtidsfuldmægtigen modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1. For personer, for hvem der er beskikket en værge, eller hvis nære pårørende har adgang til at varetage personlige anliggender m.v. på baggrund af en attest efter værgemålsloven, som omfatter forhold efter stk. 1, kan værgen eller den nære pårørende med attest modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1.
Stk. 3. Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi er ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten, medmindre den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige, dennes nære pårørende med attest eller dennes værge modsætter sig anvendelsen, jf. stk. 1 og 2. Der skal derfor ikke ske registrering og indberetning efter § 135 a.
Stk. 4. Den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige, dennes nære pårørende med attest eller dennes værge skal forud for anvendelsen af teknologierne informeres om brugen af disse.
Stk. 5. Modsætter den pågældende person eller dennes fremtidsfuldmægtige, dennes nære pårørende med attest eller værge sig, kan der træffes afgørelse efter § 128 b. Afgørelsen kan gøres tidsubegrænset. I forbindelse med afgørelsen skal fremtidsfuldmægtigen, den nære pårørende med attest og værgen høres om kommunalbestyrelsens vurdering.
Bekendtgørelse nr. 1412 af 5. december 2024 fastsætter tilladte tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger:
§ 2. Det er tilladt at anvende følgende tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, såfremt betingelserne i § 124 og § 128 b, stk. 2, eller § 136 e, stk. 1, i lov om social service er opfyldt:
1) Teknologier til monitorering af bevægelse og kropslige reaktioner.
2) Teknologier til lydmonitorering.
3) Teknologier til video- og billedmonitorering, som ikke er omfattet af situationsbestemt kamerakig efter § 128 b, stk. 1, i lov om social service.
4) Teknologier til lokalisering og sporing.
Stk. 2. Velfærdsteknologiske løsninger efter stk. 1 skal anvendes på følgende måde
1) som en reaktiv alarm, hvor teknologien ved afsendelse af notifikation, alarm eller anden oplysning gør personalet bekendt med, at der er opstået en konkret risiko for personskade, jf. § 128 b, stk. 2, eller en situation, hvor det er nødvendigt at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, § 136 e, stk. 1, i lov om social service, eller
2) som et tidsafgrænset digitalt tilsyn, hvor teknologien efter konkret forespørgsel om adgang til teknologiens oplysninger gør personalet bekendt med, om der er opstået en konkret risiko for personskade, jf. § 128 b, stk. 2, eller en situation, hvor det er nødvendigt at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, jf. § 136 e, stk. 1, i lov om social service.
Bekendtgørelsens § 7 opstiller betingelser for anvendelse af teknologi, der fungerer helt eller delvist ved brug af kunstig intelligens:
§ 7. Anvendelse af teknologi, som fungerer helt eller delvist ved brug af kunstig intelligens, er tilladt, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Anvendelsen af kunstig intelligens må alene anvendes til de formål og på de betingelser, der fremgår af § 128 b, stk. 2, eller § 136 e, stk. 1, i lov om social service.
2) Kommunalbestyrelsen skal oplyse den person, som teknologien anvendes over for, eller dennes repræsentant, at der anvendes tryghedsskabende velfærdsteknologi, som fungerer helt eller delvist ved brug af kunstig intelligens.
3) Hvis der ved anvendelse af kunstig intelligens i en velfærdsteknologisk løsning forekommer behandling af personoplysninger, skal kommunalbestyrelsen forud for deres afgørelse om brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter § 128 b, stk. 2, i lov om social service vurdere, om der bør foretages en konsekvensanalyse med henblik på at vurdere og håndtere eventuelle risici, som kan være forbundet med brugen af kunstig intelligens i det enkelte tilfælde.
4) Kommunalbestyrelsen skal forud for deres afgørelse om brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter § 128 b, stk. 2, i lov om social service sikre, at der alene indsamles oplysninger, som er nødvendige i den konkrete situation, såfremt teknologien indsamler information ved brug af kunstig intelligens.
5) Det er ikke tilladt at videregive personoplysninger, som er indsamlet ved brug af kunstig intelligens til andre formål.
Stk. 2. Betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, gælder også for personalet, når de anvender tryghedsskabende velfærdsteknologi efter § 136 e, stk. 1, i lov om social service.
I ældreloven[15] er der fastsat regler for ”en ældrepleje, der med udgangspunkt i den enkelte persons aktuelle livssituation og behov understøtter en alderdom, som er præget af mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær.”[16]
Ældrelovens § 10 fastsætter kommunalbestyrelsens forpligtelser ved tildeling af pleje- og omsorgsforløb:
”§ 10. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde personer omfattet af loven, som på grund af nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne har behov for hjælp eller støtte i den daglige livsførelse, et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, som muliggør en løbende tilpasning af indholdet i tilbuddet inden for det tilbudte forløb i takt med udviklingen i den enkelte persons ressourcer og behov.”
4. Begrundelse for Datatilsynets afgørelse
4.1. Hjemmel til behandling af personoplysninger ved brug af AI-løsning
Datatilsynet lægger til grund, at det er Faaborg-Midtfyn Kommunes opfattelse, at kommunen har benyttet AI-løsningen i driftsfasen til at behandle personoplysninger om 18 af kommunens borgere efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra g. Det er[virksomhed A], der har udviklet og testet løsningen forud for idriftsættelsen. Datatilsynet lægger også til grund, at kommunen har gjort sig overvejelser om det supplerende nationale retsgrundlag.
Det er Datatilsynets vurdering, at servicelovens §§ 81 og 82 samt ældrelovens § 10 ikke alene kan udgøre et supplerende nationalt retsgrundlag for Faaborg-Midtfyn Kommunes brug af en AI-løsning til at behandle personoplysninger, herunder særlige kategorier af personoplysninger, ved hjælp af kamerabaseret teknologi, der analyserer bevægelsesmønstre, om borgere på et plejehjem med det formål at øge borgernes tryghed samt at understøtte medarbejderne i de faglige vurderinger, der ligger til grund for den hjælp og støtte, der udføres på plejehjemmet.
Ved vurderingen af klarheden af det supplerende nationale retsgrundlag, har Datatilsynet lagt vægt på, at servicelovens §§ 81 og 82 har karakter af formålsbestemmelser, der alene overordnet forpligter kommunalbestyrelsen til at tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.[17] Ligeledes forpligter ældrelovens § 10 alene overordnet kommunalbestyrelsen til at tilbyde personer omfattet loven, som på grund af nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne har behov for hjælp eller støtte i den daglige livsførelse, et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb. Forarbejderne til bestemmelserne ses derudover ikke nærmere at omtale, hvordan personoplysninger skal behandles som led i kommunernes varetagelse af opgaver efter disse bestemmelser eller forholdet til databeskyttelsesreglerne i øvrigt.
Det er Datatilsynets opfattelse, at der må stilles ikke ubetydelige krav til klarheden til det supplerende nationale retsgrundlag i kommunens tilfælde, da der behandles særlige kategorier af personoplysninger om beboere på et plejehjem, som samtidig udgør en sårbar målgruppe, da løsningens analyse af beboernes bevægelsesmønstre giver indsigt i beboernes søvnkvalitet, uro, vejrtrækning og bevægelsesmønstre, som bruges til at understøtte plejepersonalets faglige vurderinger og dermed har indvirkning på beboernes sundhedsmæssige forhold, og da det ikke nødvendigvis vil være forudsigeligt for borgeren, at pågældende overvåges med henblik på, at bevægelsesmønstre analyseres af en AI-løsning.
Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at servicelovens § 136 e muliggør personalets brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi, herunder teknologier til video- og billedmonitorering, for at sikre tryghed, værdighed og omsorg for personer med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. I den forbindelse fastlægger bekendtgørelse nr. 1412 af 5. december 2024, hvilke tryghedsskabende velfærdsteknologier der er tilladte (§ 2) samt betingelser for tryghedsskabende velfærdsteknologi, som fungerer helt eller delvist ved brug af kunstig intelligens (§ 7).
Faaborg-Midtfyn Kommune ses ikke ud fra det oplyste i sagen at have inddraget servicelovens § 136 e i overvejelserne om det nationale supplerende retsgrundlag.
4.2. Risikovurdering
Datatilsynet lægger på baggrund af det fremsendte materiale til grund, at Faaborg-Midtfyn Kommune har udarbejdet en risikovurdering i forbindelse med kommunens brug af AI-løsningen til overvågning og kontrol af borgere i pleje.
I Faaborg-Midtfyn Kommunes risikovurdering er der alene oplistet generelle trusler. Det er derfor Datatilsynets vurdering, at Faaborg-Midtfyn Kommune i forhold til de beskrevne trusler og risici ikke forholder sig konkret til, hvad risiciene indebærer i forhold til de behandlingsaktiviteter, der foregår ved kommunens brug af [virksomhed A’s] AI-løsning.
I den forbindelse kan det nævnes, at kommunen f.eks. ikke ses at have forholdt sig til risikoen for datalæk, dvs. risikoen for, at beboers oplysninger – såfremt grundmodellen trænes på disse oplysninger – lækkes, når andre benytter den samme model.
Samtidig kan Datatilsynet konstatere, at samtlige trusler – trods variationen i scoren for konsekvens og sandsynlighed – er vurderet til ”lav risiko” uden nogen nærmere begrundelse herfor. Datatilsynet kan derfor ikke udlede af materialet, hvordan Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer de forskellige risici.
På den baggrund finder Datatilsynet, at Faaborg-Midtfyn Kommune ikke har godtgjort, at risikoen ved behandlingen af personoplysninger ved brug af AI-løsningen er nedbragt til at være lav. Det er således Datatilsynets vurdering, at Faaborg-Midtfyn Kommune ikke i fuldt tilstrækkeligt omfang har påvist, at de har sikret et sikkerhedsniveau, der passer til de risici, som behandlingen af personoplysninger i AI-løsningen indebærer.
4.3. Konsekvensanalyse
Datatilsynet lægger til grund, at Faaborg-Midtfyn Kommune ikke har fundet anledning til at udarbejde en konsekvensanalyse.
Det er Datatilsynets vurdering, at behandlingen af personoplysninger ved Faaborg-Midtfyn Kommunes brug af [virksomhed A’s] løsning opfylder flere af de kriterier, der er udslagsgivende for, om der skal gennemføres en konsekvensanalyse. Det skyldes, at der behandles særlige kategorier af oplysninger om sårbare registrerede, som bl.a. omfatter ældre, herunder ældre med særlige plejebehov. Samtidig er det Datatilsynets opfattelse, at Faaborg-Midtfyn Kommunes anvendelse af [virksomhed A’s] AI-løsning kan karakteriseres som brug af ny teknologi.
Datatilsynet bemærker, at Faaborg-Midtfyn Kommune – ved ikke at have udarbejdet en konsekvensanalyse og en fyldestgørende risikovurdering – ikke har taget stilling til en række risici forbundet med behandlingen af personoplysninger ved brug af AI-løsningen. Kommunen ses f.eks. ikke – udover risikoen for datalæk – at have forholdt sig til risikoen for automatiseringsbias, dvs. risikoen for, at ansatte tillægger AI-løsningens vurdering større betydning end deres egen vurdering.
Datatilsynet bemærker desuden, at enhver risiko, der indebærer en høj konsekvens for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder – også ved relativt lave sandsynligheder for, at risikoen realiseres – sandsynligvis vil indebære en høj risiko for de registreredes rettigheder, hvilket udløser pligten til at gennemføre en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse, jf. forordningens artikel 35, stk. 1.
Det er Datatilsynets vurdering, at behandling af personoplysninger i forbindelse med udvikling og drift af den konkrete løsning indebærer en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder. Datatilsynet finder derfor, at behandlingsaktiviteterne, der foretages ved både udvikling og drift af den konkrete løsning, er omfattet af kravet om en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse forud for ibrugtagningen af løsningen.
5. Afsluttende bemærkninger
På ovenstående baggrund finder Datatilsynet, at der er grundlag for at udtale alvorlig kritik af, at Faaborg-Midtfyn Kommunes behandling af personoplysninger ikke er sket i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 2, jf. stk. 1, litra f, og artikel 24, stk. 1, jf. artikel 32, stk. 1 samt forordningens artikel 35, stk. 1.
Påtænker Faaborg-Midtfyn Kommune i fremtiden at anvende AI til overvågning og kontrol af kommunens borgere i pleje, bør kommunen grundigt overveje, om den/de påtænkte behandlingsaktivitet(er) giver anledning til at udarbejde en konsekvensanalyse.
På Datatilsynets hjemmeside kan en skabelon til konsekvensanalyse ved AI findes. Datatilsynet har desuden offentliggjort en podcast om AI og konsekvensanalyser, der giver et overblik over, hvornår en konsekvensanalyse er nødvendig ved brug af AI, og hvordan arbejdet kan tilrettelægges i praksis.
Endelig bemærker Datatilsynet generelt, at kommuners brug af ny teknologi over for borgere kan indebære behandlingsaktiviteter, der er anderledes og mere indgribende for de registreredes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, end hvis borgernes personoplysninger blev behandlet uden den pågældende teknologi. Derfor er det afgørende, at kommunerne, inden behandlingsaktiviteterne finder sted, foretager fyldestgørende compliancevurderinger, herunder ved at foretage risikovurderinger, der forholder sig til de konkrete risici, behandlingsaktiveterne indebærer, og – hvis påkrævet – konsekvensanalyser.
Datatilsynets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. databeskyttelseslovens § 30.
Datatilsynets afgørelse kan dog indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 63.
[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).
[2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).
[3] LBK nr. 289 af 8. marts 2024 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
[4] Der henvises til afsnit 4.1 i Datatilsynets vejledning om offentlige myndigheders brug af kunstig intelligens: Offentlige myndigheders brug af kunstig intelligens: Inden I går i gang, afsnit 3.2 i Datatilsynets udtalelse til Københavns Kommune om behandlingsgrundlag til udvikling og drift af AI-løsning inden for sundheds- og omsorgsområdet: Udtalelse om behandlingsgrundlag til udvikling og drift af AI-løsning inden for sundheds- og omsorgsområdet og afsnit 3.1.-3.3 i slutrapport for sandkasseforløb med Københavns Kommune, Aalborg Kommune, Aarhus Kommune og Systematic A/S: Talt slutrapport (D744614).docx
[5] Præambelbetragtning nr. 41 til databeskyttelsesforordningen.
[6] Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, 2. pkt.
[7] Se afsnit 4.1 og 4.2 i Datatilsynets vejledning om offentlige myndigheders brug af kunstig intelligens: https://www.datatilsynet.dk/Media/638321084132236143/Offentlige%20myndigheders%20brug%20af%20kunstig%20intelligens%20-%20Inden%20I%20g%C3%A5r%20i%20gang.pdf.
[8] Datatilsynets afgørelser i fem tilsynssager vedrørende kommuners brug af AULA. Orientering om Datatilsynets afgørelser vedrørende AULA.
[9] Artikel 29-gruppens retningslinjer for konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse (DPIA) og bestemmelse af, om behandlingen "sandsynligvis indebærer en høj risiko" i henhold til forordning (EU) 2016/679, WP 248 rev.01, 10
[10] Datatilsynets liste over de typer af behandlingsaktiviteter, der er underlagt kravet om en konsekvensanalyse.
[11] Datatilsynets vejledning om offentlige myndigheders brug af kunstig intelligens: Offentlige myndigheders brug af kunstig intelligens: Inden I går i gang.
[12] Artikel 29-gruppens retningslinjer for konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse (DPIA) og bestemmelse af, om behandlingen "sandsynligvis indebærer en høj risiko" i henhold til forordning (EU) 2016/679, WP 248 rev.01, 10, side 12.
[13] Lovbekendtgørelse nr. 1129 af 22. september 2025 om social service.
[14] VEJ nr 9347 af 28/03/2017: Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven, pkt. 1 og 3.
[15] Lov nr. 1651 af 30. december 2024. Ældrelov.
[16] Ældrelovens § 1.
[17] LFF 2017-03-15 nr. 150, bemærkning til § 1, nr. 4.