Datatilsynet udtaler alvorlig kritik af Metro Service

Dato: 27-10-2026

Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag, hvor Metro Service afviste at give en borger indsigt i optagelser fra tv-overvågning. Afgørelsen er relevant for alle dataansvarlige som eksempel på, hvordan indsigtsretten skal iagttages ved brug af tv-overvågning.

Journalnummer: 2025-31-2353.

Resumé

Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag, hvor en borger klagede over, at Metro Service havde afvist at give indsigt i tv-overvågningsmateriale fra Kongens Nytorv station i forbindelse med en konkret hændelse, borgeren havde oplevet.

Klager havde i sin anmodning om indsigt givet en generisk beskrivelse af sit udseende og oplysninger om nogle konkrete forhold vedrørende hændelsen. Hændelsen kunne dog ikke – på grund af sociale forhold hos klager – tidsbestemmes nærmere end et tidsrum på 10 givne dage mellem kl. 00.00 og 06.00. 

Metro Service havde afvist at imødekomme anmodningen om indsigt med henvisning til, at det ikke var muligt at identificere klager, at en besvarelse af anmodningen ville være forbundet med et overdrevent tidsforbrug, og at der var hensyn til den offentlige sikkerhed, som gjorde, at optagelser fra tv-overvågningen i visse tilfælde ikke kunne udleveres. 

Metro Service oplyste endvidere, at virksomheden er forbeholden med at give indsigt i optagelser fra tv-overvågningen, da det kan lede til afsløring af blinde vinkler.

I perioden efter Metro Service havde meddelt klager afslag på indsigtsanmodningen, blev det relevante tv-overvågningsmateriale slettet.

Datatilsynet udtaler alvorlig kritik

Datatilsynet fandt, at Metro Service ikke kunne afvise at give klager indsigt i optagelser fra tv-overvågningen med henvisning til manglende identifikation, overdrevent tidsforbrug og hensynet til den offentlige sikkerhed.

I afgørelsen bemærkede Datatilsynet, at retten til indsigt er hovedreglen, og undtagelser fra denne kræver dokumenterede og konkrete afvejninger. Tilsynet vurderede, at Metro Service ikke tilstrækkeligt havde påvist, at de havde foretaget en konkret afvejning af de særskilte interesser til, at en undtagelse kunne gøre sig gældende i det konkrete tilfælde.

Endvidere fandt Datatilsynet, at Metro Services efterfølgende sletning af materialet, var sket i uoverensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler. Tilsynet lagde bl.a. vægt på, at Metro Service uretmæssigt afskar klager fra muligheden for at få efterprøvet sin ret til indsigt i oplysningerne ved Datatilsynet og domstolene.

I afgørelsen fastslog Datatilsynet, at oplysninger – der efter de fastsatte frister skulle have været slettet – kan opbevares til det isolerede formål at opfylde en konkret og allerede indgivet indsigtsanmodning. Datatilsynet påpegede i den forbindelse forholdet til eventuelt andre registrerede på optagelserne, da den registrerede kun har ret til at få udleveret oplysninger om sig selv. 

I sådanne tilfælde er det op til den dataansvarlige selv at implementere tekniske foranstaltninger, fx lyd- og billedredigeringsværktøj, for at kunne imødekomme en indsigtsanmodning og samtidig sikre, at der kun behandles personoplysninger om andre i det tidsrum, der er relevant og begrænset til det oprindelige formål.

Datatilsynet vurderede samlet set, at der var grundlag for at udtale alvorlig kritik af Metro Services behandling af klagers indsigtsanmodning og Metro Services efterfølgende sletning af optagelserne.

Dataansvarliges iagttagelse af retten til indsigt ved tv-overvågning

Det følger af databeskyttelsesforordningen (GDPR), at de personer, du behandler oplysninger om, har ret til at få indsigt i de oplysninger, du behandler om dem. Registrerede, som anmoder om indsigt, skal således modtage en kopi af de oplysninger, der behandles om pågældende selv. Det gælder også, når behandling af personoplysninger finder sted i forbindelse med tv-overvågning.

En dataansvarlig for behandling af personoplysninger ved tv-overvågning kan ikke konstatere, at der hersker rimelig tvivl om den registreredes identitet, hvis den samlede mængde af informationer, der gives om en specifik fysisk person, individualiserer personen tilstrækkeligt. 

At der er et højt tidsforbrug forbundet med en besvarelse af en indsigtsanmodning, kan ikke alene udgøre vurderingen af, om den registrerede misbruger udøvelsen af sine rettigheder.

Hvis man som dataansvarlig ønsker at gøre brug af teknologier, som fx tv-overvågning, til at understøtte virksomhedens behandling af personoplysninger, må teknologien ikke stå i vejen for iagttagelse af de registreredes rettigheder. Det vil generelt ikke være tilladt at benytte en teknologisk understøttelse af en behandling af personoplysninger, der i sig selv gør det umuligt at fremsøge disse til varetagelse af de registreredes rettigheder.

Hvis en anmodning om indsigt ikke kan imødekommes, er det den dataansvarlige, der skal kunne dokumentere, hvorfor indsigtsanmodningen afvises.

Afgørelse

Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor [klagers repræsentant] den [dato]2025 – på vegne af [klager] – har klaget til tilsynet over, at Metro Service A/S’ (herefter Metro Service) har afvist at give indsigt i tv-overvågningsoptagelser af klager.

1. Afgørelse

Datatilsynet udtaler alvorlig kritik af, at Metro Services behandling af indsigtsanmodningen ikke er sket i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningens[1] artikel 5, stk. 1, litra a, artikel 12, stk. 2, artikel 12, stk. 5, litra b, og artikel 15, samt, at Metro Services efterfølgende sletning af materialet, ikke er sket i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1 litra a og artikel 15, jf. databeskyttelseslovens[2]  § 39 og databeskyttelsesforordningens artikel 79.

Nedenfor følger en nærmere gennemgang af sagen og en begrundelse for Datatilsynets afgørelse.

2. Sagsfremstilling

Det fremgår af sagen, at klager den [27 dage efter den første dag omfattet af anmodningen] anmodede Metro Service om indsigt i tv-overvågning foretaget på Kongens Nytorv Metrostation.

Det fremgår af klagers indsigtsanmodning, at:

”[…] De ønskede videooptagelser, stammer fra en konkret hændelse, som skulle have fundet sted mellem den [et tidsrum på 10 dage]. Den specifikke dato kendes ikke, men vores klient oplyser, at episoden har fundet sted i de sene nattetimer/tidlige morgentimer mellem kl.00:00 og kl.06:00.

Under den nævnte hændelse, har vores klient [konkrete hændelsesforløb beskrives]. Til brug for at identificere optagelserne/billederne, er vores klient [beskrivelse af klagers udseende].

Vi ønsker at få udleveret de omtalte videooptagelser og/eller billeder fra metroselskabets videoovervågning, i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 3.

[Klager] blev som nævnt ovenfor [beskrivelse af hændelsesforløb]. Vi er interesserede i overvågningsoptagelser og/eller billeder fra videoovervågningen, fra det øjeblik [beskrivelse af tidspunkt i hændelsesforløb, som der søges indsigt i].

I bedes ligeledes sikre, at videoovervågningen fra ovennævnte hændelse bliver gemt, så de er tilgængelige for en eventuel efterforskning. […]”

Metro Service afviste den [32 dage efter den første dag omfattet af anmodningen] at imødekomme anmodningen om indsigt i tv-overvågningen med følgende begrundelse:

” […] Vi i Metro Service har fået jeres forespørgsel oversendt fra MetroSelskabet. Forespørgslen du kommer med er ikke tilstrækkelig til at kunne identificere din klient i vores CCTV footage. Der er rigtig mange, der tager metroen hver dag, og der er rigtig mange der opfylder [beskrivelsen af klager], dette er ikke nogen hjælp [...].”

Klager henvendte sig til Metro Service på ny [senere samme måned] og henviste til de øvrige oplysninger vedrørende episoden.

Metro Service fastholdte sit afslag på indsigtsanmodningen den [dagen efter] med følgende begrundelse:

” […] Vi vurderer, at det ikke er muligt at identificere pågældende på baggrund af de fremsendte oplysninger, det er simpelthen for generisk en beskrivelse, derudover, så er vi også påpasselige med at udlevere videomateriale til andre end politiet, af hensynet til at sikre den offentlige sikkerhed og orden, da det ikke skal være muligt at afsløre blinde vikler. […]”

2.1. Metro Services bemærkninger

Metro Service har overordnet anført, at de sletter tv-overvågningsmateriale efter en måned, hvorfor materialet var slettet på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen.

Metro Service betragter herudover den fysiske beskrivelse af klager som værende utilstrækkelig til at identificere vedkommende.

Hertil anfører Metro Service, at de sammenlagt har [X] kameraer på Kongens Nytorv Station, hvor der i alt skulle gennemgås [Y] timers optagelser. Dette vil sammenlagt udgøre [XxY] timers arbejde for Metro Service.

Metro Service har derudover anført, at det ikke er muligt at spole i optagelserne med mere end 4 gange den almindelige hastighed, idet videoen vil begynde at klippe.

Metro Service bestrider ikke, at forholdet har været af særlig betydning for den registrerede, men fastholder at afslaget på indsigtsanmodningen dels er begrundet i, at tv-overvågningsmaterialet var blevet slettet, dels muligheden for at tidsbestemme hændelsen.

Metro Service er den [dato] 2025 fremkommet med nedenstående udtalelse i sagen:

”… Metro Service forestår driften af Københavns Metro. Der gøres opmærksom på at Metro Service sletter video materiale efter en måned, hvorfor det var slettet på det tidspunkt hvor vi modtager begæringen. Derudover, så kan anføres at beskrivelsen er ikke tilstrækkelig til at identificere vedkommende ”[beskrivelse af klagers udseende gengives]” indenfor en periode på [Y] timer.  Metro service har brug for at få begæringen indenfor relativt kort tid, så vi kan gemme det før det slettes samt at vide det præcise tidspunkt for [hændelsen] så vi kan gennemgå vores CCTV bibliotek for footage for at kunne identificere pågældende. En periode på [Y]timers overvågningsmateriale er for meget til at Metro Service kan gennemgå det.  

Metro Service bemærker at videomaterialet vedrørende hændelsen er blevet slettet, da Videomateriale fra stationer kun gemmes i 30 dage.

Metro Service fastholder derudover afslaget på indsigtsanmodningen, hvilket er lidt irrelevant da videomaterialet allerede var slettet.

Metro Service bestrider ikke at [hændelsen som klager var udsat for] er et forhold af særlig betydning for klager. Årsagen til der blev givet afslag er grundet manglende overvågningsmateriale samt derudover mulighed for at tidsbestemme hændelsen.”

Metro Service er den [dato] 2025 fremkommet med nedenstående udtalelse i sagen:

”Hændelsen er sket mellem [perioden på 10 dage] i tidsrummet mellem kl. 00:00 – 06:00.

Henvendelsen er fremsendt til Metroselskabet, som modtager den [27 dage efter den første dag omfattet af anmodningen], som videresender den til os i MetroService den [30 dage efter den første dag omfattet af anmodningen].

”Kunden” besvares den [32 dage efter den første dag omfattet af anmodningen], hvor der gives afslag, med begrundelsen at informationerne er ufuldstændige i forhold at kunne finde pågældende person. Der kunne i afslaget have blevet gjort opmærksom på at optagelserne på dette tidspunkt er slettet, da der er gået mere end 30 dage siden optagelserne [første dag omfattet af anmodningen] og modtagelsen af indsigtsanmodningen [datoen anmodningen bliver videresendt til Metro Service].

Den [senere på måneden] vender ”kunden” tilbage. Denne henvendelse besvares dagen efter (med et nyt afslag) – i afslaget skulle det nok have fremgået, at sagen var så gammel, at overvågningen ikke længere var tilgængelig, dette kunne måske have lukket sagen allerede på dette tidspunkt.

De [Y] timers overvågningsmateriale vil skulle gennemgås for [X] kameraer der sidder i midtergangen, det vil sige, at der var tale om [XxY] timer timers overvågningsmateriale. Det er dog alt sammen slettet på tidspunktet for modtagelsen af forespørgslen.

Det er korrekt at man kan sætte en smule op i hastighed, men ligeså snart der kommer op på 4 gange hastighed vil den klippe i videon, hvorfor det ikke ville være muligt at identificere hændelsen. Såfremt vedkommende [var udsat for hændelsen], må vedkommende [have dokumentation] hvor [opklarende oplysninger] fremgår. Det undrer hvorfor dette ikke er fremsendt indenfor et par dage i stedet for en så løs beskrivelse efter over en måned.

Optagelserne var allerede slettet på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen den [30 dage efter den første dag omfattet af anmodningen]. Derfor var det umuligt at tage skridt for at sikre optagelserne.”

2.2. Klagers bemærkninger

Klager har overordnet anført, at de har afgrænset hændelsen i et sådant omfang, at det er muligt at identificere den registrerede, og at forløbet var iøjnefaldende og usædvanligt i en sådan grad, at hændelsen vil kunne identificeres ved en målrettet gennemgang af få centrale kameravinkler, uden behov for systematisk gennemgang af samtlige optagelser i den angivne periode.

Klager har den [dato]2026 fremkommet med nedenstående udtalelse i sagen:

”I nærværende sag blev hændelsen afgrænset ved:

  • et præcist sted (den lange, åbne midtergang på Kongens Nytorv Metrostation),
  • et snævert tidsrum (nattetimerne 00:00–06:00), og
  • et usædvanligt og markant hændelsesforløb, hvor [beskrivelse af hændelsesforløb].

Disse oplysninger gjorde det muligt at identificere hændelsen ved en begrænset og målrettet gennemgang af overvågningsmaterialet. […]”

[…] Metro Service har anført, at identifikation ville kræve gennemgang af et meget omfattende materiale og derfor være uforholdsmæssigt byrdefuldt. 

Denne vurdering bygger imidlertid på en fejlagtig forudsætning. Hændelsen fandt sted i en lang, åben gang uden visuelle barrierer, og det oplyste forløb – [beskrivelse af hændelsesforløb] – ville fremtræde tydeligt ved gennemgang af et begrænset antal kameravinkler.

Det bemærkes i den forbindelse, at hændelsen ikke alene må forventes at være opfanget af ét enkelt kamera. Da klager netop også [beskrivelse af hændelsesforløb], må hændelsesforløbet nødvendigvis have været registreret successivt på flere kameravinkler langs ruten gennem stationen. […]”

Klager har herudover oplyst, at selve formålet med indsigtsanmodningen var at få belyst hændelsen, herunder med henblik på at [formål med anmodning var at dokumentere hændelsen for at kunne varetage en rettighed].

Det har derfor ikke været muligt for klager at indhente [anden dokumentation af hændelsen] og derigennem nærmere præcisere tidsrammen for anmodningen.

Klager har påpeget, at Metro Service selv har henvist til en intern praksis om sletning af tv-overvågningsoptagelser, som tilsiger, at der foretages sletning efter 30 dage.

Klager har hertil anført, at samtlige af de relevante optagelser derfor ikke bør være slettet på tidspunktet for anmodningen, da optagelserne fra den [9 af dagene i perioden] ikke var 30 dage gamle, og at Metro Service var oplyst den [30 dage efter den første dag omfattet af hændelsen] og [senere næste måned] om, at optagelserne skulle gemmes med henblik på en eventuel efterforskning.

På intet tidspunkt i klagers korrespondance med Metro Service blev det oplyst, at optagelserne var slettet. Klager blev først bekendt med, at optagelserne faktisk var slettet, i forbindelse med Datatilsynets høringsbrev af [dato]2025.

Klager oplyser afslutningsvis, at afvisningen af en indsigtsanmodning af hensyn til den offentlige sikkerhed forudsætter en konkret og dokumenteret interesseafvejning, at Metro Service ikke har godtgjort, at der foreligger en nærliggende risiko for skade af væsentlig betydning, og at Metro Service selv har anerkendt, at hændelsen er af særlig betydning for klager.

3. Begrundelse for Datatilsynets afgørelse

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1, at der ved en personoplysning forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (»den registrerede«); ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet.

Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a, skal personoplysninger behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, at den registrerede har ret til at få den dataansvarliges bekræftelse på, om personoplysninger vedrørende den pågældende behandles, og i givet fald adgang til personoplysningerne og øvrig information, som fremgår af bestemmelsens litra a-h. Herudover har den registrerede ret til at modtage en kopi af de personoplysninger, som behandles af den dataansvarlige, jf. artikel 15, stk. 3.

Registrerede, som anmoder om indsigt, skal derfor – som udgangspunkt – modtage en kopi af de oplysninger, der behandles om den pågældende selv. Behandles personoplysninger som led i tv-overvågning, vil registrerede derfor – i forbindelse med besvarelsen af en indsigtsanmodning – som udgangspunkt skulle modtage en kopi af de videooptagelser (inkl. evt. optagelse af lyd), hvoraf den registrerede fremgår.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 2, at den dataansvarlige er ansvarlige for at lette udøvelsen af den registreredes rettigheder. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, må den dataansvarlige ikke afvise at efterkomme den registreredes anmodning om at udøve sine rettigheder i henhold til artikel 15-22, medmindre den dataansvarlige påviser, at vedkommende ikke er i stand til at identificere den registrerede.

Når en registreret udøver sine rettigheder følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 3, at en anmodning skal besvares uden unødig forsinkelse og senest en måned efter modtagelsen.

Hvis der hersker rimelig tvivl om identiteten af den fysiske person, der fremsætter en anmodning, så kan den dataansvarlige anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for at bekræfte den registreredes identitet, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 6.

Det følger af databeskyttelseslovens § 22, stk. 1, at databeskyttelsesforordningens artikel 15 ikke gælder, hvis den registreredes interesse i oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv.

Der kan således være tilfælde, hvor en dataansvarlig ikke er forpligtet til at udlevere en kopi af de oplysninger, som behandles om en registreret, eller give information om, hvorfra personoplysningerne stammer. 

Af de specielle bemærkninger[3] til databeskyttelseslovens § 22, stk. 1, fremgår bl.a. følgende:

”Med anvendelsen af udtrykket »afgørende« i bestemmelsen er det tilkendegivet, at undtagelse fra oplysningspligten og indsigtsretten kun kan gøres, hvor der er nærliggende fare for, at privates interesser vil lide skade af væsentlig betydning.”

Anvendelsen af bl.a. databeskyttelseslovens § 22, stk. 1, hvorefter den registreredes ret til indsigt begrænses, forudsætter, at den dataansvarlige foretager en konkret vurdering.

3.1 Manglende identifikation af den registrerede

Hvis den registrerede ønsker at udøve sine rettigheder og i den forbindelse giver den dataansvarlige de oplysninger, der gør det muligt at identificere vedkommende, må den dataansvarlige ikke afvise at besvare den registreredes anmodning, medmindre det kan påvises, at den dataansvarlige fortsat ikke er i stand til at identificere vedkommende.

Det er Datatilsynets opfattelse, at retten til indsigt i personoplysninger for en registreret efter databeskyttelseslovens artikel 15, skal ses i lyset af, hvad der er defineret som en personoplysning i artikel 4, nr. 1, og som kan henføres til den fysiske person som fremsætter anmodningen. Det er derfor – også ved video- og billedmateriale – nødvendigt at forholde sig til samtlige relevante beskrivelsesmæssige elementer, der oplyses om de omstændigheder hvorunder oplysninger er skabt, for reelt at kunne vurdere, om oplysningerne vedrører den registrerede, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 6.

Det er herudover Datatilsynets opfattelse, at det for indsigtsanmodninger, der ikke kan godtgøres at være åbenbart grundløse, normalt ikke vil være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens art 5, stk. 1, litra a, alene at afvise anmodningen på baggrund af beskrivelsen af registreredes udseende, når der foreligger yderligere momenter der kvalificerer personoplysningen i forhold til indsigtsanmodningen. Tilstedeværelsen af flere andre oplysninger vil normalt skulle give anledning til yderligere undersøgelser og eventuelt henvendelse til den registrerede sådan som det fremgår af artikel 12, stk. 6.

Efter en gennemgang af sagens oplysninger, herunder beskrivelsen af klagers udseende og beskrivelsen af omstændighederne under hvilke de pågældende personoplysninger skulle være indsamlet, finder Datatilsynet, at Metro Service ikke i tilstrækkeligt omfang har påvist, at klagers beskrivelse ikke muliggjorde identifikationen af klager.

Datatilsynet har særligt lagt vægt på, at det ikke kun er den registreredes udseende som bliver beskrevet, men hele den episode som har fundet sted, herunder, [beskrivelse af hændelsen].  Yderligere er episoden sket på et tidspunkt hvor der i almindelighed formodes at der er mindre travlhed på stationen. Dette sammenholdt med den øvrige beskrivelse fra den registrerede, bør være individualiseret, som unikt i et sådant omfang, at det – efter Datatilsynets opfattelse – er muligt at identificere episoden og den involverede registrerede.

Datatilsynet finder på denne baggrund, at Metro Service, ved at afvise indsigtsanmodningen allerede på baggrund af manglende identifikation af klager, ikke har levet op til kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 15 og artikel 12, stk. 2.

3.2 Vedrørende overdrevent tidsforbrug

Den dataansvarlige kan i særlige tilfælde enten afvise en anmodning fra en registreret eller opkræve et rimeligt gebyr for besvarelse af anmodningen, hvis anmodningen er åbenbart grundløs eller overdreven. Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 5.

Det er den dataansvarlige som har bevisbyrden for, at en anmodning er åbenbart grundløs eller overdreven, og muligheden for at afvise at behandle en anmodning skal fortolkes strengt.[4]

Vurderingen af, om en (første) anmodning om indsigt kan anses som overdreven og dermed udgør et misbrug, kræver, dels nogle objektive omstændigheder, der skal godtgøre, at indsigtsanmodningens formål, strider mod formålet med retten til at opnå indsigt, og dels et subjektivt element, hvor den dataansvarlige på baggrund af sagens konkrete omstændigheder kan godtgøre, at der foreligger en hensigt, der er udtryk for misbrug.[5]

Retten til indsigt skal som udgangspunkt ikke begrænses, udelukkende med forbehold for den arbejdsbyrde, som imødekommelsen kan pålægge den dataansvarlige.[6]

Den dataansvarlige kan imidlertid godt, hvis den dataansvarlige behandler en stor mængde oplysninger, anmode om, at den registrerede, inden informationen gives, præciserer den information eller de behandlingsaktiviteter, som anmodningen vedrører.[7]

Det fremgår af mailkorrespondancen imellem Metro Service og klager, at Metro Service har anmodet om en yderligere præcisering af indsigtsanmodningen, hvilket klager har besvaret med en præcisering af de oplysninger om hændelsen klager har haft til rådighed.

I den forbindelse fremgår det, at klager kun har haft begrænsede oplysninger til rådighed, [dokumentation af hændelsen], og klager netop på denne baggrund ønskede at anvende optagelserne i forbindelse med [formål med anmodningen].

Det fremgår i øvrigt af sagen, af klager er en særlig udsat borger, der ikke har været i stand til at erindre hvilket dato [beskrivelse af hændelsen] har fundet sted, hvorfor at anmodningen har været bred.

Metro Service har i begge deres svar til klager og udtalelser til Datatilsynet, på trods af beskrivelsen, fastholdt, at en identifikation af hændelsen som indsigten omhandler, vil kræve et overdrevent tidsforbrug, og derfor vil udgøre et misbrug.

Metro Service har hertil bemærket, at det ikke er muligt at øge videoafspilningshastigheden mere end 4 gange, forinden der vil komme klip i videoen, og at det ville være nødvendigt at gennemgå [X] kameraer i midtergangen for at imødekomme anmodningen.

Datatilsynet finder det ikke tilstrækkeligt godtgjort, hvorfor, at klip i videoen vil gøre det umuligt at identificere [hændelsen]. Herudover skal Datatilsynet indskærpe, at en datatansvarlig der ønsker at benytte en given type teknologi, her videoovervågning, har en forpligtelse til at de behandlingsaktiviteter som teknologien medfører, ikke står i vejen for at reglerne om de registreredes rettigheder kan iagttages. Det vil således, generelt ikke være tilladt at benytte en teknologisk understøttelse af en behandling, der i sig selv ikke muliggjorde fremsøgning af givne personoplysninger.

Datatilsynet har i den forbindelse lagt vægt på, at klip i videoen eller manglende frames, ikke vil gøre det umuligt at identificere en person, der [beskrivelse af hændelsesforløb].

Tilsvarende finder Datatilsynet ikke, at Metro Service har godtgjort, at det har været nødvendigt at skulle gennemgå [X] forskellige kameraer, for at identificere hændelsen. Tilsynet er af den opfattelse, at der kunne screenes med en kameravinkel der dækkede det område klager har peget på, såfremt hændelsen der kunne tidsfæstes nærmere, ville denne tidsfæstelse kunne appliceres på de yderligere kameravinkler.

Datatilsynet har i den forbindelse lagt vægt på, at midtergangen på Kongens Nytorv Metrostation er lang og åben, hvor der med få eller en enkelt kameravinkel, vil være mulighed for at kunne præcisere tidspunktet af hændelsen og derigennem identificere personen.

Det kan derfor ikke fastslås, ud fra hverken de objektive eller subjektive kriterier, at klagers indsigtsanmodning vil udgøre et misbrug som omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 5. Tidsforbrugeret alene kan ikke udgøre et misbrug, og Metro Service har ikke på anden vis har godtgjort, at anmodningen om indsigt har været indgivet uden for formålene i EU-lovgivningen, eller godtgjort, at der foreligger en hensigt fra klager, som skulle stride mod disse formål.

Henset hertil finder Datatilsynet ikke at, Metro Service har godtgjort, at der skulle være grundlag for at afvise anmodningen, med henvisning til, at den er åbenbar grundløs eller overdreven, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 5, litra b.

3.3 Vedrørende Metro Services henvisning til den offentlige sikkerhed.

Datatilsynet skal understrege, at begrænsningen i databeskyttelseslovens § 22, stk. 2 kræver en konkret afvejning af de modstående interesser, og at denne som udgangspunkt skal foretages for hver enkelt oplysning for sig med den virkning, at den dataansvarlige kun må undlade at give den eller de oplysninger om behandlingen, som omfattes af de modstående offentlige eller private interesser.

Denne undtagelseshjemmel kan således ikke anvendes generelt, og bør kun anvendes hvor en interesseafvejning konkret har ført til det resultat, at hensynet til afgørende offentlige interesser, overstiger den registreredes interesse i at få indsigt i sine personoplysninger.

Datatilsynet skal derfor indskærpe, at tilsynets afgørelse af 18. juni 2019[8], ikke kan påberåbes som en generel undtagelse til at give indsigt, men alene skal ses som udtryk for en konkret vurderet undtagelse til hovedreglen om at indsigt skal gives.

Datatilsynet har i denne sag lagt vægt på, at Metro Service henviser til hensynet til den offentlige sikkerhed og orden, som en del af mailkorrespondancen med klager. Den primære omstændighed, der tillægges vægt er, at det ikke skal være muligt at afsløre blinde vinkler. Denne sag vedrører dog ikke en konstatering af blinde vinkler, men nærmere det modsatte, nemlig optagelsen en nærmere beskrevet aktiv situation på et givet areal, der efter det oplyste, kunne være dækket af flere kameraer.

Datatilsynet har endvidere lagt vægt på, at der i den konkrete sag, end ikke er fremfundet noget materiale om situationen, hvorfor den konkrete vurdering i forhold til den givne kameraposition og de hensyn til den offentlige sikkerhed den konkrete kameravinkel og position måtte betinge, vurderet op mod den registreredes rettigheder, ikke er foretaget. Afslutningsvist finder Datatilsynet, at klager konkret har anført omstændigheder omkring en [hændelsesforløbet og formålet med indsigtsanmodningen]. På denne baggrund finder Datatilsynet, at Metro Service ikke har godtgjort forhold, der skulle indikere at der er sket den nødvendige konkrete afvejning af de særskilte interesser, som er tilstrækkelige til at muliggøre, at undtagelserne i databeskyttelseslovens § 22, stk. 2 vil kunne påberåbes.

3.4. Vedrørende sletning af tv-overvågningsmateriale

Det er Datatilsynets opfattelse, at princippet om gennemsigtighed i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a, sammenholdt med den dataansvarliges evne til at iagttage den registreredes rettigheder, medfører at en dataansvarlig bør implementere foranstaltninger som muliggør, at personoplysninger – også midlertidigt – kan fremfindes og opbevares i forbindelse med rettighedsanmodninger. Dette er særligt vigtigt i tilfælde hvor personoplysningerne, grundet en fastsat slettefrist, ellers ville skulle slettes inden indsigtsanmodningen er færdigbehandlet, fordi sletningen i sådanne tilfælde – reelt – vil umuliggøre indsigt i personoplysningerne.[9]

Når en registreret har anmodet om indsigt i oplysninger om sig selv og dermed aktiveret udøvelsen af sine rettigheder efter artikel 15, og den dataansvarlige ikke efterkommer anmodningen, så er den dataansvarlige – efter Datatilsynets opfattelse – som udgangspunkt forpligtet til at sikre, at den registrerede stadigvæk kan udøve sine rettigheder efter databeskyttelseslovens § 39 og databeskyttelsesforordningens artikel 79.Den registrerede skal som udgangspunkt have muligheden for at udøve sin ret til at klage over den manglende imødekommelse af anmodningen til Datatilsynet, jf. databeskyttelseslovens § 39, eller indbringe sagen for en retsinstans, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 79, med henblik på at give den dataansvarlige påbud om at imødekomme den registreredes anmodning.

Det er Datatilsynets opfattelse, at det er i strid med princippet om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a, hvis den dataansvarlige sletter oplysninger om den registrerede umiddelbart eller i nær tilknytning til, at den registreredes anmodning om indsigt afslås, idet den dataansvarlige derved reelt afskærer den registrerede muligheden for at få efterprøvet, om den denne har ret til at få indsigt i oplysningerne, ved Datatilsynet og domstolene.

Datatilsynet lægger – i overensstemmelse med det af Metro Services forklarede – til grund, at tv-overvågning foretaget af Metro Service slettes efter 30 dage:

Når materialet slettes efter 30 dage, bør der, på tidspunktet for klagers indsigtsanmodning, alene være slettet tv-overvågningsmateriale fra [før perioden hvor der ønskes indsigt], og således ikke for de dage, som indsigtsanmodningen omhandlede.

Datatilsynet finder derfor, at Metro Service – efter henvendelsen fra klager – burde have identificeret det relevante tv-overvågningsmateriale, fra perioden imellem den [den givne periode på 10 dage] og herefter opbevaret det, i overensstemmelse med Metro Services egne udtalelser vedrørende deres interne retningslinjer om sletning af tv-overvågningsmateriale.

Datatilsynet bemærker at sådanne oplysninger, efter den ellers fastsatte slettefrist er indtrådt, kan opbevares til det isolerede formål, at opfylde en konkret indsigtsanmodning.

Datatilsynet skal dog understrege, at hvis der fremgår andre registrerede af optagelserne, så skal der tages hensyn til disse, bl.a. fordi klager, der anmoder om indsigt, kun har ret til at få udleveret oplysninger om sig selv. Det er op til Metro Service selv at implementere tekniske foranstaltninger – som f.eks. lyd- og/eller billederedigeringsværktøjer, der muliggør eksempelvis ”masking” og/eller scrambling – for at kunne imødekomme en indsigtsanmodning, og for at sikre, at der kun behandles personoplysninger vedrørende andre, i et tidsrum, der er relevant og begrænset til det oprindelige formål.[10]

Datatilsynet finder, at Metro Service A/S ved at slette tv-overvågningsoptagelserne – efter modtagelsen af indsigtsanmodningen – uretmæssigt har afskåret klager muligheden for at få efterprøvet, om denne havde ret til at få indsigt i oplysningerne ved Datatilsynet eller domstolene.

Datatilsynet skal derfor – samlet set – i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 58, stk. 2, litra b, udtale alvorlig kritik af Metro Service, for ikke at have besvaret klagers anmodning om indsigt i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a, artikel 12, stk. 2, artikel 12, stk. 5, litra b, og artikel 15, samt, at Metro Services efterfølgende sletning af materialet, ikke er sket i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1 litra a og artikel 15, jf. databeskyttelseslovens § 39 og databeskyttelsesforordningens artikel 79.

 

[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

[2] Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

[3] Lovforslag nr. 68, FT 2017/18, de specielle bemærkninger til lovforslagets § 22

[4]   C-526/24 - Brillen Rottler, Præmis 35.

[5]   C-526/24 - Brillen Rottler, Præmis 35, 36 og 40 og C-416/23 - Österreichische Datenschutzbehörde præmis 59.

[6]   EDPB’s retningslinjer 01/2022 om de registreredes rettigheder – retten til indsigt, version 2.1., vedtaget den 28. marts 2023, afsnit 6.1.

[7]   Databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning 63

[8]   Datatilsynets afgørelse af 18. juni 2019, i Journalnummer 2018-832-0009

[9]   EDPB’s retningslinjer 01/2022 om de registreredes rettigheder – retten til indsigt, version 2.1., vedtaget den 28. marts 2023, afsnit 2.3.3.

[10] EDPB’s Retningslinjer 3/2019 om brug af videoudstyr til behandling af personoplysninger, version 2.0., vedtaget den 29. januar 2020, pkt. 94