Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Tjek af dårlige betalere

Hvornår må virksomheder tjekke, om du er registreret som dårlig betaler?

En virksomhed må tjekke, om du er registreret som dårlig betaler, hvis det er nødvendigt for virksomheden at kende din kreditværdighed. Du kan f.eks. blive tjekket:

  • Hvis du skal have et lån i banken

  • Hvis du skal købe en vare på afbetaling

  • Hvis du skal have udstedt et kreditkort eller betalingskort (f.eks. et dankort)

  • Hvis du har et løbende mellemværende med virksomheden, og du først betaler efter du har modtaget eller brugt ydelsen (f.eks. et telefonabonnement)

  • Hvis du skal ansættes i en særligt betroet stilling (se faktaboks)

Hvornår må en virksomhed ikke tjekke, om du er registreret som dårlig betaler?

En virksomhed må ikke tjekke, om du er registreret som dårlig betaler, hvis det ikke er nødvendigt for virksomheden at kende din kreditværdighed.

Personer, der har adgang til opslag i kreditoplysningsbureauer må altså ikke bare slå op på venner og familie m.v. Der må heller ikke slås op, hvis formålet ikke er kreditgivning, men f.eks. markedsføring.

Skal virksomheden fortælle mig det?

Ifølge persondatalovens regler om oplysningspligt skal virksomheden selv fortælle dig, at den har tjekket, om du er dårlig betaler. Du har altså ret til at få meddelelse om det.

Faktaboks

En særligt betroet stilling kan f.eks. være varehuschef, butikschef, souschef, afdelings-leder, økonomichef og bog-holder, men ikke flaskedreng, servicemedarbejder og butiks- eller salgsassistent (kasse-dame).

Faktaboks

Et kreditoplysningsbureau er en virksomhed, der registrerer og videregiver oplysninger om dårlige betalere.

Eksempler på kreditoplysningsbureauer er RKI (Experian) og Debitor Registret.