Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Ret til information

Hvad er ret til information?

Persondataloven giver den enkelte borger en række rettigheder over for de myndigheder, virksomheder, foreninger mv., som behandler oplysninger om den pågældende. Retten til information - også kaldet oplysningspligten - er en af disse rettigheder.

Oplysningspligten giver de personer, der behandles oplysninger om, ret til at få information fra den dataansvarlige om, at der indsamles oplysninger om dem. Den dataansvarlige skal på eget initiativ give meddelelse til de personer, om hvem oplysninger indsamles. Reglerne om oplysningspligt findes i lovens kapitel 8, som omfatter § 28, § 29 og § 30. Formålet med oplysningspligten er bl.a. at skabe større gennemsigtighed og overblik vedrørende personregistreringer.

Oplysningspligten er forklaret nærmere i Datatilsynets vejledning om registreredes rettigheder efter reglerne i kapitel 8-10 i lov om behandling af personoplysninger.

Oplysningspligten gælder ved siden af skiltningskravet i tv-overvågningsloven

I persondatalovens § 26 b er det nu præciseret, at persondatalovens regler om oplysningspligt gælder uanset en eventuel skiltning i medfør af tv-overvågningslovens regler. Det betyder, at selv om den dataansvarlige informerer om tv-overvågning ved at opsætte skilte herom, så skal den dataansvarlige også være opmærksom på i fornødent omfang at give oplysninger som krævet i persondatalovens § 29.

Det falder uden for Datatilsynet s kompetenceområde at tage stilling til skiltning, da skiltningskravet følger af tv-overvågningsloven, som ikke henhører under Datatilsynet.

Undtagelser fra oplysningspligten

Både persondatalovens § 28 og § 29 indeholder undtagelser til oplysningspligten, hvis den registrerede allerede er bekendt med de forhold, som den pågældende skal oplyses om.

Der gælder endvidere en undtagelse til oplysningspligten efter § 29, hvis registreringen eller videregivelsen af oplysninger udtrykkeligt er fastsat ved lov, eller hvis underretning af den registrerede viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt vanskelig.

Herudover indeholder § 30 undtagelser til oplysningspligten efter både § 28 og § 29. Oplysningspligten kan efter § 30 begrænses, hvis det er nødvendigt af hensyn til bl.a. statens sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed, forebyggelse og efterforskning af straffesager, beskyttelse af den registreredes interesser eller andres rettigheder og frihedsrettigheder.

Undtagelser i forhold til kunder og lignende

Når der foretages tv-overvågning på steder, som benyttes til almindelig færdsel, skal der normalt ikke gives individuelle meddelelser til alle forbipasserende, der optages billeder af. Her vil den skiltning, som følger af tv-overvågningslovens regler, være tilstrækkelig.

Der skal heller ikke gives individuel oplysning om tv-overvågning til kunderne i et supermarked eller lignende.

Datatilsynet har således udtalt, at det i forhold til områder med almindelig færdsel eller supermarkeders kunder i praksis normalt vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for den dataansvarlige at give en sådan individuel meddelelse – og at undtagelsen i persondatalovens § 29, stk. 3, derfor gælder.

Oplysningspligten i forhold til ansatte

Det vil ikke være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for f.eks. en arbejdsgiver, der foretager tv-overvågning af en arbejdsplads, at opfylde oplysningspligten over for de ansatte.

Ved en sådan overvågning vil det derfor – ud over den skiltningspligt mv., som følger af tv-overvågningslovens regler – som udgangspunkt påhvile den dataansvarlige forud for tv-overvågningens iværksættelse at give meddelelse til den enkelte ansatte om tv-overvågningen.

Besked til alle, der fast kommer i lokalerne eller udfører arbejde i lokalerne

Den dataansvarliges pligt til at give oplysning om tv-overvågning omfatter ud over den dataansvarliges medarbejdere også en pligt til at give oplysning til alle de personer, der fast kommer i lokalerne eller udfører arbejde i lokalerne. Det gælder, uanset om ansættelseskontrakten er indgået med den dataansvarlige eller en anden virksomhed, f.eks. et rengøringsfirma.

Den dataansvarlige vil eventuelt kunne lade den anden virksomhed, som de pågældende er ansat i, give informationen, men det er den dataansvarliges ansvar, at meddelelse gives.

Hvad skal der oplyses om?

Persondataloven indebærer, at der skal oplyses om:

  • den dataansvarliges og dennes eventuelle repræsentants identitet
  • formålene med behandlingen samt
  • alle yderligere oplysninger, der er nødvendige for, at de personer, der behandles oplysninger om, varetage deres interesser.

Datatilsynet har i sin praksis nærmere præciseret, hvilke oplysninger man som dataansvarlig bør give i forbindelse med tv-overvågning:

  • Den dataansvarliges eller dennes repræsentants identitet.
  • Formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt. Kravet indebærer, at der skal gives den registrerede tilstrækkelig information til, at den pågældende bliver klar over, hvad der er baggrunden for, at der indsamles oplysninger om den pågældende.
  • Alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser, herunder f.eks. hvilken type oplysninger det drejer sig om, kategorierne af modtagere og reglerne om indsigt i og om berigtigelse af de oplysninger, der vedrører den registrerede.
  • Oplysning om, at optagelserne vil blive videregivet til politiet, samt om, i hvilke tilfælde dette vil kunne ske.
  • Information om, i hvilke tilfælde optagelser vil blive gennemgået (f.eks. om dette finder sted i form af stikprøvekontrol eller i forbindelse med mistanke om kriminelle aktiviteter el. lign.).
  • Hvor længe oplysningerne bliver opbevaret.
  • I hvilke lokaler overvågningen foregår.

Hvornår skal der informeres?

Oplysningspligten indebærer, at der skal gives meddelelse ved indsamlingen af oplysningerne og i almindelighed inden for 10 dage.

Hvis der er tale om kontrol – f.eks. af en virksomheds medarbejdere – følger det af kravet om god databehandlingsskik i persondatalovens § 5, stk. 1, at der skal gives forudgående information.