Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Samtykke i medlems- og bonusklubber

Interessebank Danmark-sagen

Den 15. marts 2002 afsagde Sø- & Handelsretten dom i den sag, som Forbrugerombudsmanden i foråret 2001 anlagde mod Interessebank Danmark (et samarbejde mellem Post Danmark og TDC Forlag A/S).

Sagen drejede sig hovedsageligt om, hvorvidt det samtykke, som afgives af forbrugerne ved tilmelding til Interessebank Danmark til at modtage adresserede reklamer fra ikke identificerede erhvervsdrivende inden for forbrugerens interesseområder, opfylder kravene til en anmodning i markedsføringslovens § 6 a, stk. 3 [nu § 10, stk. 4], og dermed fritager de erhvervsdrivende datakøbere fra at checke i CPR, om forbrugeren har frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed.

Ved tilmelding til Interessebank Danmark afgiver forbrugeren oplysning om, hvilke interesseområder den pågældende har, og forbrugeren afgiver samtidig følgende samtykke over for Interessebank Danmark:

"Jeg er indforstået med, at Post Danmark til brug for Interessebank Danmark på egne og TDC Forlag A/S' vegne indsamler, behandler, registrerer og opbevarer oplysningerne i dette skema samt videregiver oplysningerne til TDC Forlag A/S, som ligeledes behandler, registrerer og opbevarer oplysningerne.

Jeg er ligeledes indforstået med, at TDC Forlag A/S på egne og Post Danmarks vegne videregiver mit navn og min adresse til virksomheder inden for mit interesseområde til brug for disse virksomheders markedsføring over for mig. Herved får jeg mulighed for at modtage tilbud og informationer fra virksomheder om områder, der interesserer mig og min familie."

Under sagen gjorde Forbrugerombudsmanden bl.a. gældende, at en forbrugers samtykke til modtagelse af adresseret reklamemateriale fra ikke nærmere angivne erhvervsdrivende ikke opfylder kravene til en anmodning i markedsføringslovens § 6 a, stk. 3 [nu § 10, stk. 4], idet samtykket ikke er tilstrækkeligt informeret og konkretiseret, og idet forbrugeren ikke kender rækkevidden af samtykket. Forbrugerombudsmanden gjorde endvidere gældende, at et samtykke efter § 6 a, stk. 3 [nu § 10, stk. 4], skal være givet over for den konkrete erhvervsdrivende, som udsender materialet, og at de erhvervsdrivende kunder derfor ikke på baggrund af det over for Interessebank Danmark afgivne samtykke lovligt kan markedsføre sig over for de forbrugere, der har frabedt sig markedsføringshenvendelser enten ved markering i CPR eller direkte over for den erhvervsdrivende.

Dommen: Sø- & Handelsretten frifandt i det hele Interessebank Danmark. Retten fandt således ikke, at markedsføringslovens § 6 a, stk. 3 [nu § 10, stk. 4], indeholder bestemmelser om, over for hvem anmodningen skal være fremsat, og bestemmelsen udelukker derfor ikke, at Interessebank Danmark indhenter et samtykke til videregivelse af oplysninger om forbrugerne til andre erhvervsdrivende med henblik på direkte markedsføring.

Sø- & Handelsretten fandt endvidere, at forbrugerens samtykke til videregivelse af oplysningerne var tilstrækkelig konkretiseret og informeret, selvom forbrugerne ikke kender navnene på de erhvervsdrivende, der kan sende forbrugeren reklamer.

Hidtidig praksis efter persondataloven

I sagen om Interessebank Danmark har Datatilsynet udtalt, at Interessebank Danmark må betragtes som et adresserings- og kuverteringsbureau omfattet af persondatalovens § 12, og at den behandling af personoplysninger, der foretages i forbindelse med driften af Interessebanken, falder inden for rammerne af § 12.

Tilsynet udtalte endvidere, at det samtykke, der indhentes ved tilmelding til Interessebank Danmark, efter tilsynets opfattelse opfylder kravene i persondatalovens § 12, stk. 1, nr. 3, jf. § 3, nr. 8, selvom de virksomheder, som oplysninger skal videregives til, ikke er specifikt angivet i samtykkeerklæringen. Datatilsynet tog herved hensyn til de særlige omstændigheder, der gør sig gældende for adresserings- og kuverteringsbureauer, idet sådanne bureauer ikke på tidspunktet for indhentelse af et eventuelt samtykke er bekendt med, hvem der i fremtiden ønsker at gøre brug af bureauets serviceydelser (salg af adresser med henblik på markedsføring og kuvertering).

Datatilsynet har imidlertid i en række andre sager, der ikke vedrører adresserings- og kuverteringsbureauer, fundet, at der i forbindelse med et samtykke skal ske en specifik opregning af de virksomheder, der på baggrund af samtykket kan foretage en behandling af personoplysninger. Hvis samtykket således vedrører videregivelse til eller anvendelse på vegne af andre virksomheder, har tilsynet vurderet, at disse andre virksomheder skal oplyses ved navns nævnelse over for den samtykkende person.

Et samtykke skal indhentes i overensstemmelse med persondatalovens § 3, nr. 8, hvorefter et samtykke er enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling.

Ny praksis - medlems- og bonusklubbers brug af kundeoplysninger på andres vegne

På baggrund af Sø- & Handelsrettens dom i Interessebank Danmark-sagen har spørgsmålet om en eventuel revision af tilsynets praksis været behandlet på et møde i Datarådet.

Datatilsynet har i den forbindelse vurderet, at dommen bør have en afsmittende effekt på en række medlems- og bonusklubber o.lign., hvor personer melder sig ind for at opnå rabatter og medlemsfordele hos forskellige virksomheder.

Henset til formålet med medlems- og bonusklubber er det Datatilsynets opfattelse, at et medlem vil kunne give samtykke til, at en medlems- eller bonusklub anvender oplysninger om medlemmet på vegne af de eksterne samarbejdspartnere til udsendelse af markedsføringsmateriale om disses varer eller tjenesteydelser - uden at de fremtidige samarbejdspartnere behøver at være navngivne i samtykkeerklæringen. Det er dog en forudsætning, at der er en naturlig sammenhæng mellem klubkonceptet og de ydelser, der markedsføres over for forbrugerne, således at forbrugerne alene modtager markedsføringsmateriale om varer eller tjenesteydelser med en vis tilknytning til medlems- eller bonusklubbens interesseområde.

Når en medlems- eller bonusklub indhenter samtykke, skal der fortsat gives tilstrækkelig information til, at den samtykkende kan overskue konsekvenserne heraf. Dette betyder, at der skal gives en så præcis information som muligt på det pågældende tidspunkt, således at personen reelt kan overskue, hvad der er, der gives samtykke til. De samarbejdspartnere, der er kendt på tidspunktet for samtykkets afgivelse, skal angives præcist, ligesom der bør gives information om, at der senere kan komme nye samarbejdspartnere til, samt hvis muligt informeres om typen af fremtidige samarbejdspartnere.

Herudover skal der i medfør af princippet om god databehandlingsskik i persondatalovens § 5, stk. 1, gives information til medlemmerne ved optagelse af nye samarbejdspartnere, således at medlemmerne har mulighed for at fremsætte en indsigelse mod den pågældende behandling efter persondatalovens § 35 eller § 36, stk. 1.

Uændret praksis - samtykke til videregivelse

Datatilsynet finder fortsat, at en egentlig videregivelse til nye samarbejdspartnere med henblik på markedsføring baseret på samtykke må forudsætte, at samarbejdspartneren er nævnt i samtykkeerklæringen. Hvis der ikke foreligger et sådant udtrykkeligt samtykke, må virksomheden følge indsigelsesproceduren i lovens § 36, og videregivelsen må kun omfatte generelle kundeoplysninger.

Begrundelsen for Datatilsynets opfattelse er, at en videregivelse indebærer en ikke uvæsentlig risiko for krænkelse af medlemmernes integritet, idet personlige oplysninger herved spredes til en større kreds. Datatilsynet finder på denne baggrund ikke anledning til at lempe praksis, når det drejer sig om samtykke til videregivelse.