Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Pligter i forhold til den registrerede

Persondataloven indeholder i kapitel 8-10 nogle regler, som giver den registrerede en række rettigheder over for de dataansvarlige myndigheder, virksomheder, foreninger m.v., som behandler oplysninger om vedkommende.

Rettighederne bidrager til åbenhed, og gør den registrerede i stand til at varetage sine interesser.

Den registreredes rettigheder medfører en række pligter for den dataansvarlige. Pligterne omfatter kort fortalt følgende:

  • Oplysningspligt - den dataansvarlige har pligt til at oplyse den registrerede om, at der indsamles oplysninger om vedkommende,
  • pligt til at give indsigt i de oplysninger, der behandles om den registrerede, hvis vedkommende ønsker det
  • pligt til at tage stilling til en indsigelse mod, at behandling af oplysninger finder sted,
  • pligt til i CPR at undersøge om en kunde har frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed, og
  • pligt til at rette eller slette oplysninger, der er urigtige eller vildledende, samt i den forbindelse at orientere andre, der har modtaget oplysningerne, om rettelserne.