Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Opbevaring, sletning og videregivelse

I Datatilsynets praksis vedrørende tv-overvågning er billeder af både personale, kunder og andre tilstedeværende blevet anset for at være personoplysninger omfattet af loven.

Grundlæggende krav til databehandling

Når en offentlig myndighed eller en privat dataansvarlig behandler personoplysninger, er der nogle generelle og grundlæggende krav, som altid skal være opfyldt. Disse regler giver ikke i sig selv nogen ret til at behandle personoplysninger, men hvis en behandling kan finde sted på grundlag af en af de øvrige regler i loven, skal de grundlæggende krav altid være opfyldt.

De grundlæggende krav går ud på følgende:

  • Når man behandler personoplysninger, skal det ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik (persondatalovens § 5, stk. 1). Dette indebærer, at den dataansvarlige nøje skal overholde reglerne i loven, såvel i ånd som bogstav, og ikke må forsøge at omgå reglerne.

    Efter Datatilsynets opfattelse medfører princippet om god databehandlingsskik bl.a., at en behandling der er i strid med anden lovgivning end persondataloven, heller ikke lovligt vil kunne foretages efter persondataloven. Hvis f.eks. en virksomheds eller myndigheds lydoptagelse i tilknytning til tv-overvågning må antages at være i strid med straffelovens regler, vil behandlingen heller ikke kunne ske inden for rammerne af persondataloven.

    Datatilsynet har også udtalt, at princippet om god databehandlingsskik medfører, at der i forbindelse med tv-overvågning i kontroløjemed som den absolutte hovedregel skal gives forudgående information til de ansatte.

  • Når en dataansvarlig samler personoplysninger ind, skal det stå klart, hvilket formål oplysningerne skal bruges til, og formålet skal være sagligt (persondatalovens § 5, stk. 2). Det er ikke tilladt at indsamle oplysninger, hvis man ikke aktuelt har noget at bruge dem til, men blot forventer, at der senere viser sig et formål.

    Datatilsynet har udtalt, at indsamling af oplysninger via tv-overvågning, som foretages med henblik på at forebygge kriminalitet, sikre tryghed for medarbejderne samt for at sikre bevismateriale og dermed oplysninger til brug for politiets efterforskning i tilfælde af kriminalitet har et udtrykkeligt angivet og sagligt formål.

  • En senere behandling må ikke være uforenelig med det formål, som oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til (persondatalovens § 5, stk. 2). Indsamlede oplysninger kan efterfølgende principielt godt anvendes til et andet end det oprindelige formål, blot den senere anvendelse ikke er uforenelig med det formål, som oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til. Hvis den senere behandling direkte modarbejder eller skader det oprindelige formål, er det klart, at behandlingen ikke kan finde sted. Herudover må det vurderes konkret, om en senere behandling må anses for så uvedkommende i forhold til det oprindelige formål, at den ikke kan accepteres.

    Gennemsyn og lagring af billeder fra en tv-overvågning kan derfor kun ske, hvis det har et sagligt formål. En tilsidesættelse af dette krav om saglighed kan straffes, jf. persondatalovens § 70, stk. 1, stk. 1. I overensstemmelse med det anførte vil det være i strid med reglerne, hvis eksempelvis en direktør uden noget sagligt formål sidder hjemme og kigger med på en tv-overvågning i sin forretning for at belure en ansat, jf. justitsministerens svar på spørgsmål nr. 30 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger (L 162).

    Kravet om saglighed indebærer også, at der i forbindelse med tv-overvågning i f.eks. et storcenter i kriminalitetsbekæmpende øjemed ikke kan zoomes ind med henblik på iagttagelse af personer, hvis det vil være i strid med det saglige formål (kriminalitetsbekæmpelse), der begrunder tv-overvågningen, jf. justitsministerens svar på spørgsmål nr. 29 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger (L 162).

    For tv-overvågning med kriminalitetsforebyggende formål gælder der en udtrykkelig begrænsning med hensyn til videregivelse.

  • Indsamlede oplysninger må ikke – formålet taget i betragtning - omfatte mere end nødvendigt (persondatalovens § 5, stk. 3). Denne regel skal bidrage til at sikre mod en unødvendig ophobning af personoplysninger. Loven bygger altså på det princip, at offentlige myndigheder og private virksomheder m.v. ikke må indsamle og registrere flere oplysninger om den enkelte borger, end hvad der er nødvendigt.

    Datatilsynet har i sin hidtidige praksis bl.a. tilkendegivet, at dette proportionalitetsprincip fører til:
    - at det i første omgang må overvejes, om det ønskede formål kan nås med mindre indgribende midler end tv-overvågning og registrering,
    - at tv-overvågning kun bør finde sted, hvis der foreligger tungtvejende grunde for at iværksætte overvågning,
    - at overvågning skal gennemføres på en sådan måde, at den virker mindst muligt integritetskrænkende for den almindelige borger,
    - at den tidsmæssige udstrækning af tv-overvågning normalt bør begrænses mest muligt, så der f.eks. ikke sker overvågning hele døgnet, hvis ikke det er nødvendigt,
    - at tv-optagelser slettes inden for en vis kortere periode, og
    særligt for så vidt angår optagelser, som indeholder oplysninger om strafbare forhold, må der alene være tale om en kortvarig opbevaring med henblik på politianmeldelse, og politianmeldelse skal foretages snarest muligt, ligesom optagelserne skal afleveres til politiet i forbindelse med anmeldelsen og slettes fra den dataansvarliges egne systemer umiddelbart derefter.

  • Indsamlede oplysninger skal slettes eller anonymiseres, når det ikke længere er nødvendigt for den dataansvarlige at være i besiddelse af oplysningerne i en form, der gør det muligt at identificere den enkelte person (persondatalovens § 5, stk. 5). Også denne regel skal sikre mod dataophobning.

    For tv-overvågning med kriminalitetsforebyggende formål gælder der en udtrykkelig sletteregel på 30 dage.

    Er der tale om billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der ikke er optaget i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed (f.eks. i tilfælde, hvor tv-overvågningen er sket som led i overvågningen af maskiner eller andre tekniske installationer), vil grundreglen i persondatalovens § 5, stk. 5, som hidtil regulere, hvor længe de pågældende optagelser kan opbevares.

Behandlingsbetingelserne

Persondataloven indeholder en række regler om, hvornår man må indsamle og registrere personoplysninger, videregive oplysningerne osv.

Hvilke regler man skal følge i den enkelte situation, afhænger af oplysningernes karakter og formålet med databehandlingen. Også andre love end persondataloven kan indeholde regler om, at en behandling af personoplysninger kan eller skal finde sted.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at begrebet "behandling" dækker over en række forskellige måder at håndtere personoplysninger på. Har man ret til at foretage én bestemt form for databehandling, medfører det ikke automatisk, at man også har ret til at foretage andre former for behandling af de samme oplysninger.

Kort fortalt må der i forbindelse med tv-overvågning kun ske behandling af personoplysninger, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke, eller hvis behandlingen er nødvendig af visse grunde, herunder med henblik på at beskytte den registreredes vitale interesser, for at udføre en opgave i samfundets interesse eller for at varetage en berettiget interesse, som overstiger hensynet til den registreredes interesser. For så vidt angår offentlige myndigheder kan oplysninger endvidere behandles, når det er et nødvendigt led i myndighedsudøvelsen.

Det er den dataansvarlige, der skal vurdere, om en af betingelserne for at behandle oplysningerne er til stede, herunder om hensynet til de interesser, der skal begrunde behandlingen, konkret overstiger den berørte persons interesse i, at oplysningerne ikke behandles. Vurderingen vil bl.a. afhænge af oplysningernes karakter og formålet med behandlingen. Vurderingen vil altid kunne efterprøves af Datatilsynet.

Der er tilfælde, hvor tv-overvågning kun må ske, hvis der foreligger udtrykkeligt samtykke fra den eller de personer, der overvåges. Hvis f.eks. et kamera skal afprøves, og der i den forbindelse tages billeder af f.eks. myndighedens medarbejdere, skal medarbejderne give samtykke til, at myndigheden må indsamle og lagre oplysninger i form af optagelserne. Et andet eksempel er, at hvis et kamera (web-cam) er koblet til internet, således at billederne offentliggøres, kræver det samtykke fra alle personer, der kan genkendes.

Hvis formålet med tv-overvågningen er kriminalitetsforebyggelse, og overvågningen i øvrigt ligger inden for rammerne af gældende lovgivning for tv-overvågning, kræves der ikke samtykke. Når den dataansvarlige har en berettiget interesse i behandlingen af personoplysninger, som overstiger hensynet til de registrerede, kan behandlingen af personoplysninger således ske uden samtykke.

Særregel om videregivelse fra tv-overvågning med kriminalitetsforebyggende formål

Fra 1. juli 2007 indeholder persondataloven et selvstændigt kapitel om tv-overvågning - persondatalovens kapitel 6 a.

Af hensyn til de berørte personers retssikkerhed er adgangen til at videregive personoplysninger, der hidrører fra tv-overvågning med kriminalitetsforebyggende formål, nu udtrykkeligt begrænset i persondataloven.

Efter den nye bestemmelse i persondatalovens § 26 a, stk 1, må billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, kun videregives, hvis

  1. den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke,
  2. videregivelsen følger af lov eller
  3. videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.

Særregel om sletning af optagelser fra tv-overvågning med kriminalitetsforebyggende formål

Der er endvidere indført en særlig regel om slettefrister i persondatalovens § 26 a , stk. 2 og stk. 3.

Reglen om sletning indebærer, at optagelser med personoplysninger optaget i kriminalitetsforebyggende øjemed skal slettes senest 30 dage efter optagelsen.

Reglen giver i alle tilfælde ret til opbevaring af optagelser i 30 dage, idet almindelige databeskyttelseshensyn naturligvis tilsiger, at der sker sletning på et tidligere tidspunkt, hvis vedkommende dataansvarlige mener, at der ikke er behov for yderligere opbevaring.

Fristen på 30 dage vil efter persondatalovens § 26 a, stk. 3, ikke gælde, hvis opbevaring af en optagelse i et længere tidsrum er nødvendig af hensyn til den dataansvarliges behandling af en konkret tvist (f.eks. en sag om bortvisning af en ansat). Bestemmelsen giver adgang til at opbevare oplysninger om den, som tvisten vedrører, men derimod ikke til opbevaring af optagelser af andre personer, som ikke har relation til den pågældende tvist. Opbevaring af såkaldt »overskudsinformation« skal den dataansvarlige undgå ved i videst muligt omfang at anonymisere de pågældende oplysninger.

I tilfælde, hvor opbevaring af optagelser er nødvendig i et længere tidsrum end 30 dage af hensyn til den dataansvarliges behandling af en konkret tvist, skal den dataansvarlige hurtigst muligt og inden 30 dages fristens udløb underrette den, som tvisten vedrører, og efter anmodning udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende. Den kopi, som udleveres, forudsættes forinden anonymiseret i det ovenfor nævnte omfang.

Det er forudsat, at de øvrige bestemmelser i persondataloven, herunder § 5, stk. 1 og 2, om god databehandlingsskik og saglighed overholdes.