Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Her finder du de centrale regler på databeskyttelsesområdet

Den officielle titel på databeskyttelsesforordningen er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EØS-relevant tekst).

Du kan finde forordningen her på dansk og engelsk.

Forordningen omtales i øvrigt ofte også som persondataforordningen eller blot GDPR, som er den engelske forkortelse for forordningen (General Data Protection Regulation).

Om forordningen:

Databeskyttelsesforordningen afløser direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesdirektivet), som i dansk ret er gennemført ved persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger, som senest ændret ved lov nr. 410 af 27. april 2017.

En forordning er ifølge EUs regler almengyldig, ligesom den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. En forordning virker således som en lov i medlemsstaterne, og den gælder i den form, som den er vedtaget, og den må som udgangspunkt ikke gennemføres i national ret. Der må endvidere som udgangspunkt ikke være anden dansk lovgivning, der regulerer behandling af personoplysninger, i det omfang dette er reguleret i forordningen. 

Danmark er således forpligtet til at indrette dansk lovgivning i overensstemmelse med forordningens bestemmelser med virkning fra den 25. maj 2018.

Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)

Om loven:

Databeskyttelsesforordningen vil have direkte virkning i Danmark, hvilket betyder, at der som udgangspunkt ikke må være anden dansk lovgivning, der regulerer behandling af personoplysninger, i det omfang dette er reguleret i forordningen.

Danmark er således forpligtet til at indrette dansk lovgivning i overensstemmelse med forordningens bestemmelser med virkning fra den 25. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningen giver inden for en lang række områder imidlertid mulighed for, at der i national ret kan fastsættes bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningen.

Justitsministeriet har derfor vurderet, at det er nødvendigt, at der fastsættes en generel lov, som supplerer reglerne i databeskyttelsesforordningen. Dette er bl.a. nødvendigt for, at den gældende retstilstand så vidt muligt kan opretholdes, eksempelvis muligheden for at undtage oplysninger fra oplysningspligten og indsigtsretten samt muligheden for efter en række nærmere betingelser at behandle følsomme oplysninger.

Som opfølgning herpå blev der den 25. oktober 2017 fremsat lovforslag til en ny databeskyttelseslov (L 68 forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Formålet med lovforslaget er i en generel lov først og fremmest at supplere reglerne i databeskyttelsesforordningen. Forslaget fastsætter således supplerende nationale bestemmelser om behandling af personoplysninger inden for det nationale råderum, som databeskyttelsesforordningen giver mulighed for samtidig med, at den nugældende persondatalov ophæves.

Læs mere om lovforslagets behandling i Folketinget.

 

 

Den officielle titel på retshåndhævelsesdirektivet er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA.

Du kan finde direktivet her på dansk og engelsk.

Lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

Loven er senest ændret ved lov nr. 506 af 23. maj 2018 om ændring af lov om tv-overvågning og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

Om loven:

Loven gennemfører retshåndhævelsesdirektivet i dansk ret og omtales også ofte som retshåndhævelsesloven. En række af reglerne i loven er til dels sammenfaldende med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det er derfor muligt i et vist omfang skele til vejledningerne til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven ved fortolkning af reglerne i retshåndhævelsesloven. Dog skal man være opmærksom på forskellene i ordlyden af bestemmelserne og baggrunden for reglerne.

I tv-overvågningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007) finder du reglerne om, i hvilke tilfælde og på hvilken måde private virksomheder og private borgere må tv-overvåge. Tv-overvågningsloven indeholder også specifikke regler om videregivelse af personoplysninger fra tv-overvågning. Tv-overvågningsloven regulerer derimod ikke, hvor og i hvilke tilfælde offentlige myndigheder kan iværksætte tv-overvågning. Offentlige myndigheders adgang til at iværksætte tv-overvågning er først og fremmest reguleret af databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens regler.

OBS: Datatilsynet er ikke tilsynsmyndighed i forhold til tv-overvågningsloven. Hvis du mener, at der er tale om overtrædelse af tv-overvågningslovens regler, kan henvendelse ske til politiet.

Den behandling af personoplysninger, som en tv-overvågning indebærer, er omfattet af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Tv-overvågningsloven er senest ændret ved lov nr. 506 af 23. maj 2018 om ændring af lov om tv-overvågning og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

Om ændringsloven:

Den 21. marts 2018 blev der som følge af de nye regler på databeskyttelsesområdet fremsat lovforslag om ændring af tv-overvågningsloven og retshåndhævelsesloven (L205).

Formålet med lovforslaget er at videreføre regler i persondataloven om behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Endvidere er formålet med lovforslaget at videreføre en bemyndigelse i persondataloven for vedkommende minister til i særlige tilfælde at fastsætte nærmere regler for retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger. Herudover ønsker regeringen, at erhvervsdrivende og ansatte i detailhandlen trygt skal kunne drive virksomhed og gå på arbejde. Tyveri er en alvorlig krænkelse af den private ejendomsret, og et røveri kan have store personlige konsekvenser for den enkelte. Mange erhvervsdrivende benytter sig af mulighederne for at foretage tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed og har gode erfaringer hermed. Regeringen finder, at erhvervsdrivende skal have mulighed for at advare hinanden om f.eks. omrejsende kriminelle ved bl.a. at videregive billeder af gerningsmændene optaget med tv-overvågning, så de erhvervsdrivende effektivt kan beskytte sig selv, sine ansatte og værdier mod de kriminelles aktiviteter. Formålet med lovforslaget er derfor også at give erhvervsdrivende mulighed for efter visse nærmere betingelser at dele billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning med andre erhvervsdrivende i kriminalitetsforebyggende øjemed.

Læs mere om lovforslagets behandling i Folketinget.