Myter om GDPR

Databeskyttelsesforordningen har givet anledning til en række myter om, hvad reglerne betyder i praksis - her har vi samlet en del af dem og givet dem et par ord med på vejen.

Nej - samtykke er et af flere retlige grundlag for at behandle personoplysninger. Grundlaget kan fx også været at opfylde en kontrakt eller en retlig forpligtelse. Læs mere om retlige grundlag her.

Nej, det vil normalt være helt i orden at have en liste over folks fødselsdage - Datatilsynet har faktisk selv sådan en liste på intranettet! Men hvis en kollega ikke ønsker fx sin fødselsdato delt med andre, skal man lave en ny vurdering ift. delingen af denne persons oplysninger.

Nej, ikke altid - man kan fx ikke bare bede Skattestyrelsen om at slette, hvad de har registreret om en. Dataansvarlige skal ifølge GDPR slette personoplysninger, når ét af disse forhold gør sig gældende:

  1. Det er ikke længere nødvendigt for dig at have oplysningerne om den registrerede af hensyn til de formål, hvormed du indsamlede oplysningerne.
  2. Du har baseret din behandling på et samtykke, og den registrerede trækker nu sit samtykke tilbage, og du har samtidig ikke en anden hjemmel for behandlingen.
  3. Du behandler oplysningerne ulovligt (uden hjemmel i databeskyttelsesforordningens kapitel II)
  4. Du er forpligtet til at slette oplysningerne som følge af EU-lovgivning eller national lovgivning i en medlemsstat.
  5. Du er forpligtet til at slette oplysningerne som konsekvens af, at den registrerede udøver sin ret til indsigelse (for mere om denne rettighed se afsnit 9).
  6. Du er udbyder af en informationssamfundstjeneste (f.eks. et socialt netværk), og du har baseret din behandling af personoplysninger om en registreret på et samtykke givet af den registreredes forældremyndighedsindehavere, og den registrerede tilbagekalder nu selv samtykket efter at være fyldt 13 år.

Læs mere om retten til sletning her.

Nej, i udgangspunktet bliver man ikke godkendt eller får tilladelse af os. I nogle meget få tilfælde skal man indhente Datatilsynets tilladelse til behandling af personoplysninger, men normalt er det den enkelte dataansvarliges opgave at sørge for at leve op til reglerne i GDPR.

Det er ganske rigtigt en dårlig idé at registrere, hvilke medarbejdere der er muslimer eller ikke kan tåle skaldyr. Men der er intet galt i at spørge, om der er noget, folk ikke spiser - så kan det dække over både tro, helbred og det, at man virkelig bare ikke bryder sig om sild. 

Nej, som udgangspunkt er det helt fint at dele deltagerlister ud til deltagerne. Man skal bare huske oplysningspligten og fx fortælle deltagerne ved tilmeldingen, at man vil dele deres oplysninger med de andre deltagere - så har man også mulighed for at sige fra, hvis man ikke ønsker at optræde på sådan en liste.

Nej, GDPR bliver håndhævet på flere måder. Fysiske tilsynsbesøg er en af dem, men en klage til Datatilsynet eller et brud på persondatasikkerheden kan også i nogle tilfælde udløse en sanktion - fx forbud, påbud eller indstilling til bøde.

Nej, man skal lave en databehandleraftale, når aftalen mellem de to parter først og fremmest drejer sig om behandling (indsamling, opbevaring, sletning mv.) af personoplysninger. Men hvis der bliver behandlet personoplysninger i forbindelse med fx en håndværksydelse, er det normalt ikke nødvendigt med en databehandleraftale. Læs mere og se flere eksempler her.

Nej, det er ikke tilstrækkeligt bare at henvise til sin privatlivspolitik. Ifølge GDPR skal du nemlig give kunden en gratis kopi af de personoplysninger, som du måtte behandle om hende, samt en række oplysninger om behandlingen, bl.a. hvordan og hvorfor du behandler dem. Læs mere om dine forpligtelser som dataansvarlig her.

Nej, i mange tilfælde bør man som dataansvarlig også orientere de registrerede - dvs. fx de kunder eller borgere, hvis oplysninger kan være kommet i de forkerte hænder. Læs mere om underretning af de registrerede her.

Nej, databeskyttelsesforordningen indeholder ingen facitlister for, hvornår man skal slette personoplysninger - slettefrister afhænger altid af en konkret vurdering. Der kan dog være anden lovgivning (fx forvaltningsloven eller bogføringsloven), der angiver, hvor længe en bestemt type oplysning som minimum skal gemmes. Du kan læse mere om sletning og slettefrister her. 

Nej, Datatilsynet i Danmark kan ikke selv udstede bøder. I de tilfælde, hvor vi vurderer, at en bøde er en passende sanktion for overtrædelse af reglerne om databeskyttelse, kommer vi med en politianmeldelse og en indstilling til bøde. Herefter går politiet videre med sagen, som normalt vil blive afgjort ved en domstol.

Nej, for selvom ovenstående overvejelser kan være gode at gøre sig, er formålet med GDPR at beskytte borgernes oplysninger. Det betyder, at en risikovurdering primært skal tage sig af den registreredes (altså borgerens, kundens mv.) sikkerhed – ikke virksomhedens. Det kunne fx være risikoen for, at personoplysninger bliver delt med uvedkommende. Det kan du lære mere om på denne emneside og i denne podcastepisode

Ikke som det første, nej. Når du gerne vil bruge dine rettigheder og fx bede en virksomhed slette nogle oplysninger om dig, bør du nemlig som udgangspunkt først kontakte virksomheden og anmode om, at oplysningerne bliver slettet. Imødekommer virksomheden ikke din anmodning, kan du klage til os - læs mere om at klage her.

Nej, det er ikke helt rigtigt. Generelt bør følsomme oplysninger om fx helbred ikke sendes pr. sms, fordi det ikke er en sikker kommunikationsform. Men hensynet til databeskyttelse kan i en helt konkret sag veje mindre end hensynet til fx den udsatte borgers liv og helbred. I nogle særlige tilfælde må kravene til databeskyttelse i GDPR derfor vige for mere tungtvejende hensyn til borgeren, fx baseret på socialfaglige eller lægelige skøn. Afvigelsen fra reglerne i GDPR skal dog ske på baggrund af en konkret vurdering, og overvejelserne skal være dokumenteret. Læs mere i denne artikel, hvor jurist og it-sikkerhedsspecialist i Datatilsynet Allan Frank forklarer om afvejningen af hensynet til borgerens samlede rettigheder.

Jo, det vil normalt være helt i orden at have en vagtplan hængende i frokoststuen, hvor det kun er virksomhedens egne medarbejdere, der færdes.

Nej, Datatilsynet har hverken adgang til al data om borgere i Danmark eller til alle databehandleraftaler. Datatilsynets opgave er at rådgive og vejlede om reglerne for databeskyttelse, at behandle klager over overtrædelse af reglerne, og at gennemføre tilsyn hos myndigheder og virksomheder. Med andre ord er det Datatilsynets opgave at føre tilsyn med, at dem, der behandler personoplysninger, gør det i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler.

Nej, Datatilsynet udformer ikke nogen love – heller ikke angående databeskyttelse. Datatilsynets opgave er at rådgive og vejlede om de vedtagne regler for databeskyttelse, at behandle klager fra borgere om brud på reglerne og at gennemføre tilsyn med, at reglerne overholdes – ikke at lave reglerne. Reglerne for databeskyttelse i Danmark udgøres bl.a. af GDPR, som er vedtaget i EU af Parlamentet og Rådet, og af den danske databeskyttelseslov, der er vedtaget af Folketinget og supplerer GDPR.

Nej, når en virksomhed indhenter dit samtykke til at behandle dine oplysninger til et bestemt formål, må de kun bruge dine oplysninger til det formål. Hvis virksomheden senere ønsker at behandle dine oplysninger til et andet formål, kan de ikke bare genbruge dit tidligere samtykke - det gælder nemlig kun til det først angivne formål, og derfor skal de indhente dit samtykke på ny til det nye formål. Læs mere om samtykke og de andre behandlingsgrundlag her.

Jo, GDPR gælder for behandling af alle typer personoplysninger – både almindelige personoplysninger, som fx navn, adresse og tlf.nr, og følsomme personoplysninger, som fx helbredsoplysninger, etnisk oprindelse og politisk overbevisning. Begrebet personoplysning er ret bredt defineret og omfatter enhver form for information, der kan henføres til en bestemt person, også selvom personen kun kan identificeres, hvis oplysningen kombineres med andre oplysninger. Hvis man som organisation behandler sådanne typer af oplysninger, skal man sikre sig, at man gør det i overensstemmelse med GDPR.

Læs mere om, hvornår du behandler personoplysninger her og giv vores podcastafsnit om personoplysninger et (gen)lyt her.  

Jo, det må man som udgangspunkt gerne. En afgørende overvejelse i en sådan situation er, om formålet med at behandle oplysningerne til at sende jubilæumsinvitationer ud falder inden for foreningens ”almindelige aktiviteter”. Det betyder, at de er i overensstemmelse med det oprindelige og ikke mindst legitime formål, som oplysningerne blev indsamlet under, da de pågældende medlemmerne meldte sig ind i foreningen. Det vil som udgangspunkt heller ikke være i de tidligere medlemmers interesse, hvis foreningen undlod at behandle deres oplysninger og ikke sendte dem en invitation.

Nej, reglerne for databeskyttelse stiller ikke specifikt krav om, at man skal have en persondatapolitik. Men en persondatapolitik kan være nyttig at have alligevel, fordi den kan hjælpe den dataansvarlige med at leve op til nogle af de principper og krav, som GDPR stiller. Fx kan en god persondatapolitik bidrage til at øge den generelle gennemsigtighed af, hvordan brugerenes oplysninger behandles.

Du kan høre meget mere om, hvordan man laver en god persondatapolitik i denne episode af Datatilsynets podcast om GDPR.

 

Du kan løbende følge med i myterne om GDPR på Datatilsynets side på LinkedIn, hvor vi under navnet MANDAGSMYTEN hver uge tager en myte op.