Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Lovgivning i Grønland

Efter anmodning fra Grønlands Selvstyre er det fastsat ved anordning, at persondataloven den 1. december 2016 sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Persondataloven for Grønland afløser de tidligere gældende registerlove fra 1978.

Den udgave af persondataloven, som er sat i kraft for Grønland, er i store træk den samme som den danske. De generelle vejledningstekster på Datatilsynets hjemmeside er derfor i vidt omfang også relevante for behandlinger af personoplysninger, der er omfattet af persondataloven for Grønland.

Der er dog foretaget enkelte afvigelser i den grønlandske udgave af loven, som bl.a. skyldes, at der i øvrigt i Grønland gælder andre regler, som har betydning for lovens anvendelse. En væsentlig afvigelse fra de regler, der gælder i Danmark, er, at de særlige regler om tv-overvågning ikke er sat i kraft for Grønland. Det betyder, at behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning skal vurderes efter lovens almindelige regler. En anden afvigelse er, at persondataloven for Grønland i modsætning til den danske lov ikke omfatter domstolenes behandling af personoplysninger.

Som en overgangsordning er det fastsat i persondataloven for Grønland, at anmeldelse og indhentelse af tilladelser for eksisterende behandlinger af personoplysninger efter persondatalovens kapitel 12 og 13 først skal ske inden for en frist af tre år fra lovens ikrafttræden, hvilket vil sige inden den 1. december 2019. Behandlinger, der iværksættes efter lovens ikrafttræden, skal derimod som udgangspunkt anmeldes forud for iværksættelsen.

Kalaallit Nunaannut inunnut paasissutissanik suliarinnittarneq pillugu inatsit

Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat qinnuiginninnerat naapertorlugu peqqussutikkut aalajangersarneqarpoq inunnik paasissutissanik suliarinnittarneq pillugu inatsit, ulloq 1. decembari 2016, Kalaallit Nunaannut atuuttussanngortinneqassasoq, Kalaallit Nunaanni pissutsit immikkut ittut aallaavigalugit immikkooruteqarluni. Kalaallit Nunaanni inunnut paasissutissanik suliarinnittarneq pillugu inatsit uani takuneqarsinnaavoq. Inatsisip nalunaarsuisarnermut inatsisit 1978-imeersut, maannamut atuuttut, taarsissavai.

Inunnik paasissutissanik suliarinnittarneq pillugu inatsit saqqummiunneqartoq taanna, Kalaallit Nunaannut atuttussanngortinneqartoq, danskit inatsisaata annerpaartaa assigivaa. Taamaattumik ilitsersuutit nalinginnaasut Datatilsynip nittartagaaniittut aamma inunnut paasissutissanik suliarinninnermi, Kalaallit Nunaanni inunnut paasissutissanik suliarinnittarneq pillugu inatsimmi ilaatinneqartunut, amerlasuutigut aamma naleqquttuupput.

Taamaattorli inatsimmi Kalaallit Nunaannut atuuttussami immikkoorutinik ataasiakkaanik suliaqartoqarpoq, ilaatigut pissutigalugu Kalaallit Nunaanni malittarisassat allat aamma atuummata, inatsisip atornissaanut pingaarutillit. Danmarkimi malittarisassanut atuuttunut sanilliullugu immikkoorut pingaarutilik tassaavoq tv-kkut nakkutilliinermut immikkut malittarisassat Kalaallit Nunaannut atuuttussanngortineqanngimmata.

Tamatuma kingunerissavaa tv-kkut nakkutilliinermut tunngatillugu inunnik paasissutissanik suliarinninneq inatsisit nalinginnaasut malittarisassaat naapertorlugit nalilerneqartarnissaat. Immikkoorut alla tassaavoq, inunnik paasissutissanik suliarinnittarneq pillugu inatsimmi Kalaallit Nunaannut atuuttumi, danskit inatsisaata akerlianik, eqqartuussiviit inunnik paasissutissanik suliarinnittarnerat ilanngunneqanngimmat.

Ikaarsaarnermi aaqqiissutitut Kalaallit Nunaanni inunnut paasissutissanik suliarinnittarneq pillugu inatsimmi aalajangersarneqarpoq, inunnik paasissutissanik suliarinnittarneq pillugu inatsimmi kapitali 12 aamma 13-i naapertorlugit, inunnik paasissutissanik suliarineqareersunik nalunaruteqarnissaq aamma akuersissutinik pissarsiniarnissaq aatsaat pissasoq inatsisip atuutilersinneqarneraniit ukiut pingasut ingerlaneranni piffissaliinikkut, tassa ulloq. 1. decembari 2019-i tikitsinnagu. Suliarinninnerilli, inatsisip atuuttussanngortinneqareernerata kingorna aallartinneqartut, tunngaviusumik suliat ingerlanneqalernissaat sioqqullugu nalunaarutigineqassapput.

Inunnut paasissutissanik suliarinnittarneq pillugu inatsit pillugu Datatilsyni ilitsersuummik anginerusumik suliaqarpoq, pingaarnertut Kalaallit Nunaanni innuttaasunut, suliffeqarfinnut aamma oqartussaqarfinnut saaffiginnittumik. Tamatuma saniatigut ilitsersuutinik annikinnerusunik arlalilinnik, sammisanik toqqakkanik imalinnik, aamma suliaqartoqarpoq. Ilitsersuutit Datatilsynip nittartagaatigut kalaallisut aamma danskisut tamanut saqqummiunneqarput.

Datatilsynet for Grønland

Datatilsynet er den statslige, uafhængige myndighed, der fører tilsyn med enhver behandling af personoplysninger, der er omfattet af persondataloven. Det er altså Datatilsynets opgave at påse, at behandling af personoplysninger finder sted i overensstemmelse med persondataloven og regler udstedt i medfør af loven. Datatilsynet fører også tilsyn med den udgave af persondataloven, som ved anordning er sat i kraft for Grønland. 

Du kan få hjælp hos Datatilsynet, hvis du har spørgsmål om behandling af personoplysninger. 

Du kan klage til Datatilsynet, hvis du mener, at en behandling af oplysninger om dig – f.eks. ved en myndighed, virksomhed eller organisation – ikke lever op til persondatalovens krav. Hvis du vil klage, kan du henvende dig til Datatilsynet og forklare, hvad du er utilfreds med. Det koster ikke noget at klage. Hvis du mener, at der behandles oplysninger om dig i strid med loven, så tag først kontakt til den ansvarlige (f.eks. myndigheden, virksomheden eller organisationen) og få deres forklaring på sagen. 

Datatilsynet afgiver endvidere udtalelser til myndigheder, f.eks. i forbindelse lovforslag og udkast til bekendtgørelser, som tilsynet får i høring. 

En del af Datatilsynets virksomhed er også at foretage inspektioner hos både offentlige myndigheder og private virksomheder. Datatilsynets medarbejdere foretager inspektioner hos både offentlige myndigheder og private virksomheder. 

Datatilsynets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelserne kan imidlertid indbringes for domstolene. Du har også mulighed for at klage over Datatilsynet til Folketingets Ombudsmand.

Datatilsyni Kalaallit Nunaat sullillugu

Datatilsyni tassaavoq naalagaaffiup ataani oqartussaqarfik arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsoq, paasissutissanik inunnut tunngasunik, inunnut paasissutissanik suliarinnittarneq pillugu inatsimmi ilaatinneqartunik, suliarineqartunik tamanik nakkutilliisuusoq. Tassa Datatilsynip suliassaraa paasissutissanik inunnut tunngasunik suliarinninneq inunnut paasissutissanik suliarinnittarneq pillugu inatsit malillugu, aamma inatsit aallaavigalugu malittarisassat atuutilersinneqarsimasut, naapertorlugit ingerlanneqarnersut nakkutigissallugu. Aammattaaq inunnut paasissutissanik suliarinnittarneq pillugu inatsit Kalaallit Nunaannut peqqussutikkut atuutilersinneqartoq Datatilsynimit nakkutigineqarpoq.

Paasissutissanik inunnut tunngasunik suliarinnittarneq pillugu apeqqutissaqaruit Datatilsynimit ikiorneqarsinnaavutit.

Datatilsynimut maalaaruteqarsinnaavutit, isumaqaruit illit pillutit paasissutissanik suliarinninneq – ass. oqartussaqarfimmi, suliffeqarfimmi imaluunniit suliniaqatigiiffimmi – inunnut paasissutissanik suliarinnittarneq pillugu inatsimmi piumasaqaatit malillugit pinngitsoq. Maalaaruteqarniaruit Datatilsynimut saaffiginnissinnaavutit, nassuiaatigalugulu suna naammaginnginnerlugu. Maalaaruteqarneq akeqanngilaq. Isumaqaruit paasissutissanik ilinnut tunngasunik inatsit unioqqutillugu suliarinnittoqartoq, (ass. oqartussaqarfik, suliffeqarfik imaluunniit suliniaqatigiiffik) pineqartoq attavigiuk, suliarlu pillugu nassuiaateqartillugu.

Datatilsyni aammattaaq oqartussaqarfinnut oqaaseqaateqartarpoq, ass. inatsisissatut siunnersuutit aamma nalunaarutissatut siunnersuutit tilsynimut tusarniaassutigineqartut pillugit.

Datatilsynip suliassaasa aamma ilagivaat pisortat oqartussaqarfiini aamma suliffeqarfinni namminersortuni misissuinermik suliaqarnissaq.

Datatilsynip aalajangiussai allaffissornikkut oqartussaqarfimmut allamut ingerlateqqinneqarsinnaanngillat. Aalajangiussalli eqqartuussivitsigut ingerlateqqinneqarsinnaapput. Aamma Datatilsyni pillugu Folketingip Ombudsmandianut maalaaruteqarnissannik periarfissaqarputit.

Datatilsyni sulinini pillugu nalunaarusiamik ukiut tamaasa tamanut saqqummiussisartussaavoq. Aammattaaq tilsyni oqaaseqaatiminik tamanut saqqummiussinissaminut periarfissaqarpoq.