Podcast: #10 - Tredjelandsoverførsler - hvornår og hvad gælder?

Dette afsnit handler om overførsel af personoplysninger til tredjelande. Episoden gennemgår begreber som sikre tredjelande, sikre sektorer og usikre tredjelande, ligesom den giver en introduktion til reglerne om tredjelandsoverførsler og et indblik i, hvilke redskaber man kan gøre brug af, når man ønsker at overføre personoplysninger til tredjelande. Her kan du læse mere om overførsler til tredjelande.

Målgruppen for podcasten er små og mellemstore virksomheder. Værterne er jurist Neda Marica og kommunikationskonsulent Anders Due fra Datatilsynet.

NB denne episode er optaget før EU-Domstolen afsagde dom i den såkaldte Schrems II-sag. Sagen vedrørte brugen af EU-Kommissionens standardkontrakter og Privacy Shield. De dele af episoden der omhandler disse emner, beskriver derfor ikke den nyeste praksis.

Du kan læse mere om Schrems II-sagen, og hvad den betyder for overførsler til tredjelande her

Hør episoden her

EU-logo

Denne podcast er støttet af EU-programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab (2014-2020).

Abonnér

Vil du have alle episoder af podcasten automatisk? Klik på ikonerne for at vælge, hvor du vil abonnere på podcasten.