Efter de databeskyttelsesretlige regler forstås ved ”helbredsoplysninger” oplysninger, der vedrører en fysisk persons fysiske eller mentale helbred, herunder oplysning om levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkommendes helbredstilstand. Både den registreredes tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og mentale helbredstilstand er omfattet af begrebet.

I de databeskyttelsesretlige regler nævnes følgende som eksempler på oplysninger om helbredsforhold:

• Oplysninger om den fysiske person indsamlet i løbet af registreringen af denne med henblik på eller under levering af sundhedsydelser til denne.

• Et nummer, symbol eller særligt mærke, der tildeles en fysisk person for entydigt at identificere den fysiske person til sundhedsformål.

• Oplysninger, der hidrører fra prøver eller undersøgelser af en legemsdel eller legemlig substans, herunder fra genetiske data og biologiske prøver.

• Enhver oplysning om f.eks. en sygdom, et handicap, en sygdomsrisiko, en sygehistorie, en sundhedsfaglig behandling eller den registreredes fysiologiske eller biomedicinske tilstand uafhængigt af kilden hertil, f.eks. fra en læge eller anden sundhedsperson, et hospital, medicinsk udstyr eller in vitro-diagnostik.

Omfattet af begrebet er endvidere oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika, alkohol og lignende nydelsesmidler.

Det er et krav, at oplysningen i et vist omfang er konkretiseret. En oplysning om, at en person er syg, uden angivelse af, hvori sygdommen består, kan eksempelvis ikke anses for at udgøre en helbredsoplysning.

Efter de databeskyttelsesretlige regler er der relativt snævre rammer for, hvornår helbredsoplysninger må behandles. Dog er der i sundhedslovgivningen en lang række særregler, der regulerer, hvornår helbredsoplysninger må behandles.

Eksempelvis indeholder sundhedsloven regler om tavshedspligt, sundhedspersoners videregivelse af helbredsoplysninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienter, regler om indhentning af elektroniske helbredsoplysninger mv. i forbindelse med behandling af patienter samt regler om videregivelse af helbredsoplysninger mv. til andre formål.

Som patient har man mulighed for at klage til Styrelsen for Patientklager over en sundhedsfaglig behandling – såsom journalføring, sundhedspersoners tavshedspligt og lægeerklæringer mv. – samt brud på patienters rettigheder, herunder spørgsmål om aktindsigt i en patientjournal.

Læs mere om klage til Styrelsen for Patientklager på styrelsens hjemmeside.

Herudover gælder der særlige regler, når helbredsoplysninger behandles med henblik på udførelse af videnskabelige eller statistiske undersøgelser. Læs mere herom her.

• Lovgivning

 Andre relevante love

• Sundhedsloven
• Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet