Kreditoplysninger

Kreditoplysninger

Kreditoplysningsområdet er ikke nærmere reguleret i databeskyttelsesforordningen. Det er derfor forordningens almindelige regler, der finder anvendelse på behandling af oplysninger inden for dette område - ligesom vi i Danmark har benyttet os af det såkaldte nationale råderum til i visse tilfælde at fastsætte regler på området i databeskyttelsesloven.

Et kreditoplysningsbureau er en virksomhed, der behandler oplysninger til brug for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed. Det er fx oplysninger om ubetalte regninger, der indsamles med henblik på videregivelse, og oplysninger om virksomheder m.v. med henblik på en ”rating” af virksomheden.

Et kreditoplysningsbureau skal ifølge databeskyttelsesloven have tilladelse fra Datatilsynet, før bureauet må begynde sin virksomhed.

Kreditoplysningsbureauernes virksomhed bygger normalt på et abonnementssystem, der forudsætter en gensidig udveksling af oplysninger mellem kreditorer (abonnenterne) og bureauet. Abonnenterne får adgang til bureauets registreringssystem mod indgåelse af en abonnementsaftale. En sådan aftale indeholder endvidere i almindelighed en række vilkår for levering og anvendelse af oplysningerne.

Herudover registrerer bureauerne typisk af egen drift oplysninger indhentet fra Statstidende.

Hvad må kreditoplysningsbureauer behandle af oplysninger?

Kun oplysninger, der har betydning for vurderingen af en persons betalingsevne, må behandles. Det er fx oplysninger om ubetalte regninger, lån m.v.

Kreditoplysningsbureauer må også registrere og videregive gældsoplysninger, der modtages fra offentlige myndigheder. 

Hvad må kreditoplysninger ikke behandle af oplysninger?

Et kreditoplysningsbureau må ikke behandle følsomme oplysninger om en person, som for eksempel helbredsoplysninger.

Gældsoplysninger, som skyldneren ikke er enig i, og hvor kravet ikke er fastslået af en domstol, må kreditoplysningsbureauer som altovervejende hovedregel ikke registrere.

Videregivelse af oplysninger fra et kreditoplysningsbureau

Et kreditoplysningsbureau kan videregive kreditoplysninger under nærmere omstændigheder afhængig af, hvilke typer af oplysninger der er tale om.

 

Kreditoplysningsbureauet skal sende en meddelelse til dig inden for en rimelig frist, og senest inden for en måned, efter du er blevet registreret som dårlig betaler.

Hvis du beder om det, skal kreditoplysningsbureauet fortælle dig, hvilke oplysninger der er registreret, og hvilke oplysninger, som kreditoplysningsbureauet har videregivet om dig. Bureauet har 4 uger til at svare dig.

Hvis kreditoplysningsbureauet har registreret forkerte oplysninger om dig, har du krav på at få dem rettet eller slettet. Hvis de forkerte oplysninger er blevet videregivet, skal kreditoplysningsbureauet sende en skriftlig rettelse (dementi) til dem, som har modtaget de forkerte oplysninger.
 
Hvis du har meddelt kreditor, at du ikke er enig i, at du skylder penge, må kreditor ikke indberette dig til et registrer over dårlige betalere (kreditoplysningsbureau), før sagen er afgjort af en domstol. Hvis kreditor er en offentlig myndighed, fx SKAT, så gælder dette dog ikke.

Hvis kreditor alligevel har indberettet dig, så kan du kræve at blive slettet. Du skal kontakte kreditoplysningsbureauet om dette.

Sletning

Når du har betalt din gæld, inkl. renter og gebyrer, så bliver du som udgangspunkt slettet som dårlig betaler. Gæld, der ikke betales, kan være registreret i op til 5 år.

På nogle områder gælder dog særlige frister, som er kortere end 5 år. Kreditoplysningsbureauer skal overholde slettefristerne, men kan selvfølgelig slette før fristen er gået. 

Tjek af dårlige betalere

En virksomhed må kun tjekke, om du er registreret som dårlig betaler, hvis det er nødvendigt for virksomheden at kende din kreditværdighed.