Kontrollér for skjulte baggrundsdata

Dato: 27-09-2024

Datatilsynet modtager jævnligt anmeldelser af brud på persondatasikkerheden, hvor afsendere af e-mails med vedhæftede filer – f.eks. Excel-ark – ikke undersøger, om den vedhæftede fil indeholder ”skjulte baggrundsdata”, som derved bliver delt utilsigtet. Det kan f.eks. være vedhæftede filer med ledelsesinformation og andet aggregeret data, der er lavet på baggrund af en masse personoplysninger, som afsenderen glemmer at fjerne fra filen, før den sendes.

Husk derfor altid at kontrollere, om der er ”skjult baggrundsdata” i de filer eller lignende, som du vil dele med andre, før du sender dem.