Datatilsynet har hen over sommeren modtaget et meget stort antal anmeldelser af brud på persondatasikkerheden, som alle handler om en kompromitteret SMS-tjeneste. Det medførte, at rigtig mange personer blev udsat for forsøg på SMS-svindel i den efterfølgende periode.
Langt de fleste borgere benytter muligheden for at få påmindelser fra f.eks. virksomheder og myndigheder på SMS. Derfor er mængden af svindelforsøg via SMS desværre stadig stigende. Som borger kan du læse mere om, hvordan du spotter svindel – herunder falske SMS-beskeder – her på sikkerdigital.dk.