EDPB's bidrag til evalueringen af GDPR

Publiceret 27-02-2020
EDPB-nyhed

Det Europæiske Databeskyttelsesråd har offentliggjort sit bidrag til den igangværende evaluering af databeskyttelsesforordningen.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) har offentliggjort de europæiske datatilsyns fælles bidrag til den igangværende evaluering af databeskyttelsesforordningen.

EDPB konstaterer, at anvendelsen af ​​forordningen i de første 20 måneder har været en succes, selvom behovet for tilstrækkelige ressourcer til mange af datatilsynene stadig er et problem, og selvom der stadig er nogle udfordringer, der bl.a. skyldes forskelle i nationale sagsbehandlingsprocedurer. EDPB undersøger mulige løsninger med henblik på at overvinde disse udfordringer og forbedre eksisterende samarbejdsprocedurer og er overbevist om, at samarbejdet mellem tilsynene vil resultere i en harmoniseret og konsekvent praksis for databeskyttelse i Europa. Afslutningsvis konkluderer EDPB, at det er for tidligt at revidere forordningen på nuværende tidspunkt.