Pressemeddelelse fra EDPB-mødet 9/6 2020

Publiceret 10-06-2020
EDPB-nyhed

Pressemeddelelsen fra EDPB-mødet 9/6 2020 er nu offentliggjort.

På mødet, der blev afviklet som et videomøde, besluttede EDPB at oprette en taskforce med henblik på at få et omfattende overblik over det sociale medie TikToks praksis i hele EU. EDPB vedtog endvidere en skrivelse til en række europaparlamentarikere vedrørende de retshåndhævende myndigheders brug af ansigtsgenkendelsesteknologien Clearview AI. EDPB delte i den forbindelse sine bekymringer i forhold til udviklingen af ansigtsgenkendelsesteknologier og understregede, at de retshåndhævende myndigheder, i henhold til EU’s direktiv om retshåndhævelse 2016/680, kun må behandle biometrisk data i overensstemmelse med betingelserne i direktivets artikel 8 og 10.

EDPB vedtog endvidere et svar til den rådgivende ENISA-gruppe og et brev som svar på et åbent brev fra NGO’en NOYB. 

Læs pressemeddelelsen på Det Europæiske Databeskyttelsesråds hjemmeside (engelsk).