Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Datatilsynet afholder et webinar om offentlig forskning og statistik

09.12.16

Datatilsynet afholder den 6. januar 2017, kl. 9.30-12.30, et webinar om offentlig forskning og statistik, som relevante medarbejdere i regioner, kommuner, universiteter og andre statslige myndigheder hermed inviteres til at deltage i.

På webinaret vil Datatilsynet bl.a. gennemgå anmeldelsesordningen, reglerne om tilladelse til videregivelse af personoplysninger til og fra statistiske og videnskabelige undersøgelser samt reglerne om overladelse af behandling af oplysninger til databehandlere.

Det er gratis at deltage i webinaret.

Tilmelding kan ske ved at sende en e-mail til dt@remove-this.datatilsynet.dk og anføre ”Tilmelding til webinar den 6. januar 2017” i emnefeltet. Tilmeldingen skal være modtaget i Datatilsynet senest den 5. januar 2017, kl. 12.00.

Datatilsynet vil den 6. januar 2017 fremsende et link til de tilmeldte, hvorfra webinaret kan tilgås.

Bemærk, at Java skal være installeret og aktiveret i din browser, før du kan deltage i webinaret. For nærmere om aktivering af Java kan Datatilsynet henvise til supporten vedrørende Campus: info-campus.dk/Support/Campus-Online/Java