Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Udveksling af oplysninger i portaler

Datatilsynet modtager en del henvendelser om videregivelse af oplysninger mellem offentlige myndigheder i forbindelse med digitale løsninger, portaler og lign.

Det vil ofte være muligt at udveksle oplysninger elektronisk, men persondataloven sætter dog visse grænser. Oplysningerne må - kort fortalt - kun videregives, i det omfang videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

På en række områder er det præciseret i særlovgivningen, hvilke oplysninger der kan udveksles.

Hertil kommer, at oplysninger kan være indsamlet og registreret med henblik på varetagelse af et specifikt formål, som er af en sådan art, at anden brug af oplysningerne ikke vil kunne forenes hermed.

Det er de dataansvarlige myndigheder, der i første række må tage stilling til, om videregivelse må og skal finde sted. Myndighederne har ud fra reglerne i loven og inden for rammerne af den anmeldelse, der er foretaget til Datatilsynet, ansvaret for, om bestemte oplysninger må registreres og videregives.

Det er også myndigheden selv, der i det daglige skal sørge for, at der er den fornødne sikkerhed omkring databehandlingen.

Dette var også situationen under registerlovgivningen, se evt. nærmere i Registertilsynets årsberetning for 1997 s. 14.

Datatilsynet vejleder gerne om lovens regler og er i øvrigt kontrol- og tilsynsmyndighed.

Når en myndighed modtager oplysninger om en borger i elektronisk form, f.eks. ved terminaladgang eller via en portal, har myndigheden som hovedregel pligt til at meddele borgeren, at der er modtaget oplysninger om ham eller hende.

Når myndigheder udveksler oplysninger, er det ofte hensigtsmæssigt at undersøge, om en myndighed, der alligevel skriver til borgeren, samtidig kan give information om de behandlinger af oplysninger, der vil ske hos myndigheder, der senere modtager oplysningerne.

Selv om oplysningspligten påhviler modtageren af oplysningerne, kan den afgivende myndighed evt. hjælpe den senere modtager af oplysningerne med opfyldelsen oplysningspligten. Afsenderen kan f.eks. tage højde for oplysningspligten ved at skrive et ekstra afsnit i et brev, der alligevel sendes til borgeren, eller ved at inkludere specifik tekst i en blanket, som borgeren ser og udfylder.

Den nærmere udformning af et sådant samarbejde afhænger selvfølgelig af de konkrete omstændigheder på det pågældende område.

Persondatalovens regler om oplysningspligt er nærmere beskrevet i rettighedsvejledningen. (Datatilsynets vejledning af 10. juli 2000 om registreredes rettigheder efter reglerne i kapitel 8-10 i lov om behandling af personoplysninger).

Tjekliste for myndigheder, der vil etablere digital videregivelse:

  • Analysér, hvilke oplysninger der er behov for at videregive - kun de nødvendige oplysninger må stilles til rådighed!
  • Vær opmærksom på, om oplysningerne er indsamlet og registreret til ét bestemt formål, som taler imod videregivelsen - hvis videregivelsen er uforenelig med det oprindelige formål, må oplysningerne ikke videregives!
  • Tjek, at videregivelsen kan rummes inden for myndighedernes anmeldelser til Datatilsynet - hvis ikke indsend ændringsanmeldelse!
  • Husk datasikkerheden!
  • Tag højde for oplysningspligten - tilrettelæg evt. et samarbejde, hvor den afgivende myndighed løfter oplysningspligten for modtagerne!