Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Mulighed for tv-overvågning

Offentlige myndigheders mulighed for tv-overvågning

Persondataloven gælder enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Det indebærer bl.a., at behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning kun kan ske i det omfang, lovens betingelser er opfyldt.

Regler for offentlige myndigheders tv-overvågning

Tv-overvågningsloven regulerer ikke, hvor og i hvilke tilfælde offentlige myndigheder kan iværksætte tv-overvågning.

Offentlige myndigheders adgang til at iværksætte tv-overvågning er først og fremmest reguleret af persondatalovens regler. De relevante regler i persondataloven er navnlig de grundlæggende principper om god databehandlingsskik, saglighed og proportionalitet i § 5, stk. 1-3, og behandlingsreglerne i §§ 6-8.

Hertil kommer forvaltningsrettens almindelige sagsbehandlingsregler og normer for god forvaltningsskik mv. Det betyder, at bl.a. princippet om god forvaltningsskik og pligten til kun at varetage saglige hensyn i forbindelse med myndighedsudøvelse også gælder i forhold til tv-overvågning.

Endelig gælder det selvsagt også for offentlige myndigheder, at tv-overvågning ikke må iværksættes, hvis den vil stride mod anden lovgivning eller retsgrundlag. Her kan nævnes eksempelvis straffeloven og arbejdsretlige regler – og for kommunerne de særlige kommunalfuldmagtsregler.

Gældende praksis med hensyn til offentlige myndigheders tv-overvågning

Datatilsynet har behandlet en lang række konkrete sager vedrørende offentlige myndigheders tv-overvågning og har i den forbindelse fastlagt, hvilke rammer persondataloven sætter herfor.

Offentlige myndigheder, herunder kommuner, kan i overensstemmelse med denne praksis foretage tv-overvågning af eksempelvis skoler, daginstitutioner, rådhuse, busser, servicekasser, uddannelsescentre, museer, kunsthaller, fritids- og ungdomsklubber, biblioteker, væresteder, plejecentre, ældrecentre, fritidscentre, idrætshaller, sports- og træningscentre, svømmehaller, idrætsparker og stadioner samt kommunale arbejdsområder bl.a. materielgårde, med henblik på at forebygge tyveri, hærværk og graffiti. Formålet vil her typisk være at beskytte myndighedens ejendom og værdier. Et sagligt formål med tv-overvågningen kan også være at øge sikkerheden for personalet.

I forbindelse med tv-overvågning af de nævnte lokaliteter kan overvågningen også omfatte bygningernes facader og indgange.

Hvis en offentlig myndighed etablerer tv-overvågning i overensstemmelse med den ovennævnte praksis, skal persondatalovens øvrige regler selvsagt også overholdes, f.eks. reglerne om datasikkerhed, registreredes rettigheder og reglerne om videregivelse og sletning. Der henvises til teksten på Datatilsynets hjemmeside om opbevaring, sletning og videregivelse.

Myndigheden skal også leve op til persondatalovens regler om de registreredes rettigheder. Se mere om oplysningspligt i forbindelse med tv-overvågning og om rettten til indsigt.

I forhold til tv-overvågning af skoler og daginstitutioner har persondataloven også betydning. Der henvises til retningslinjerne på Datatilsynets hjemmeside.

Generelt om tv-overvågning af frit tilgængelige områder med almindelig færdsel

Tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed af trafikknudepunkter, f.eks. større vejkryds, rundkørsler, trafikpladser eller lignende områder, som er frit tilgængelige steder med almindelig færdsel, kan som hovedregel ikke iværksættes i kommunalt regi inden for rammerne af persondataloven. Det samme gælder gå-gadearealer, pladser og parkområder, der ligeledes er frit tilgængelige steder med almindelig færdsel. Se dog nedenfor om undtagelserne for værdifulde skulpturer og tryghedsfremmende tv-overvågning i tilknytning til et boligområde, der overvåges.

Spørgsmålet om offentlige myndigheders tv-overvågning af områder med almindelig færdsel har i en konkret sag været indbragt for Indenrigs- og Sundhedsministeriet i medfør af persondatalovens § 47, stk. 2.

En kommune ønskede at tv-overvåge udvalgte offentlige arealer på to torveområder for at nedbringe omfanget af hærværk på offentlige toiletter og øvrigt by-inventar.

Datatilsynet udtalte, at det var tilsynets vurdering, at tv-overvågningen af de to torveområder ville omfatte ganske store frit tilgængelige områder med almindelig færdsel.

Under henvisning hertil fandt Datatilsynet, at tv-overvågning i det omfang, som fremgik af det tilsendte materiale, ikke var i overensstemmelse med persondataloven og tilsynets praksis.
Datatilsynet lagde herved navnlig vægt på, at den påtænkte overvågning forekom at have karakter af en mere generel overvågning af gå-gadearealer.

Læs Datatilsynets udtalelse af 22. februar 2007.

Sagen blev forelagt Indenrigs- og Sundhedsministeriet i medfør af persondatalovens § 47, stk. 2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet var enig med Datatilsynet i, at den ønskede tv-overvågning af torveområderne ville være for vidtgående i forhold til de rammer, der er angivet i persondataloven og Datatilsynets praksis.

Ministeriet lagde herved navnlig vægt på, at det af det fremsendte materiale fremgik, at kommunen ved at etablere den ønskede tv-overvågning af by-inventaret også ville komme til at overvåge frit tilgængelige steder med almindelig færdsel i et ikke ubetydeligt omfang.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtrykte forståelse for kommunens ønske om at forsøge at nedbringe hærværket mod kommunens inventar, men det var ministeriets opfattelse, at dette hensyn ikke i sig selv kunne bære, at ministeriet godkendte en så omfattende overvågning, som kommunen ønskede at foretage.

Ministeriet fandt således ikke, at den påtænkte tv-overvågning var i overensstemmelse med persondataloven.

Læs Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 15. juni 2007.

Værdifulde skulpturer

I forhold til værdifulde (f.eks. kommunalt ejede) genstande, eksempelvis en skulptur i et frit tilgængeligt område, kan det imidlertid være nødvendigt at foretage tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed. En sådan overvågning accepterer Datatilsynet under forudsætning af, at andre mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og at overvågning af arealer i direkte tilknytning til den værdifulde genstand så vidt muligt undgås eller i hvert fald begrænses mest muligt. Heri ligger, at antallet af kameraer begrænses, og at kameraerne fokuseres på genstanden.

Inden for rammerne af de gældende regler, herunder persondataloven og almindelige forvaltningsretlige principper, har politiet mulighed for at tv-overvåge på frit tilgængelige steder med henblik på at forebygge og opklare kriminalitet, herunder med henblik på terrorbekæmpelse. Det samme må antages at gælde for enkelte andre offentlige myndigheder, der varetager samfundsmæssige opgaver af f.eks. sikkerhedsmæssig karakter.

Tryghedsskabende tv-overvågning i tilknytning til et boligområde, der overvåges

Med en ændring af tv-overvågningsloven har kommunerne fra den 1. juli 2011 fået en vis adgang til at foretage tv-overvågning i det offentlige rum. Kommunerne kan tv-overvåge som led i en generel tryghedsskabende indsats i nær tilknytning til boligområder, som i henhold til en polititilladelse bliver tv-overvåget af en almen boligorganisation eller andre organisationer eller foreninger, der repræsenterer husstandene i boligområdet.

Det er en betingelse, at tv-overvågningen efter kommunens nærmere vurdering fremmer trygheden for borgerne, som færdes i området, f.eks. fordi området bliver præget af uro og hærværk.

Det er også en betingelse, at den utryghed, som overvågningen skal bekæmpe, skyldes kriminalitet eller andre utryghedsskabende former for adfærd, der udspringer af de samme forhold, som har ført til, at politiet har givet boligorganisationen tilladelse til tv-overvågning.

Kommunerne skal inden iværksættelse at tv-overvågningen drøfte behovet for overvågningen med politiet, som kan bidrage med synspunkter, f.eks. med hensyn til, hvor der især kan være behov for en særlig tryghedsskabende indsats.

Kommunerne må ikke anvende eller gennemse tv-optagelser med personoplysninger fra en sådan tv-overvågning til andre formål end at fremme trygheden for personer, der færdes i det tv-overvågede område.

I persondatalovens § 26 d er der fastsat særlige retningslinjer for kommunens behandling af optagelser fra tv-overvågning i medfør af den nye bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 a.

Reglerne siger:

§ 26 d. En kommune må kun behandle billedoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning omfattet af § 2 a i lov om tv-overvågning, hvis

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til behandlingen eller

2) behandlingen sker med henblik på at fremme trygheden for personer, som færdes i det tv-overvågede område

Stk. 2 Optagelser som nævnt i stk. 1 må videregives i de tilfælde, der er nævnt i § 26 a, stk. 1.

Stk. 3 Optagelser som nævnt i stk. 1 skal slettes, senest 30 dage efter optagelserne er foretaget.