Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Udsendelse af materiale til studerende

Datatilsynet har på baggrund af en henvendelse fra Civiløkonomerne bl.a. udtalt, at et uddannelsessted ikke må udlevere de studerendes navne og adresser til Civiløkonomerne til brug for udsendelse af informations- eller markedsføringsmateriale uden de studerendes samtykke.

Datatilsynet har endvidere udtalt, at udsendelse af informationsmateriale om diverse studie- og erhvervsrelevante tiltag til de studerende kan ske uden samtykke, hvis udsendelsen varetages af uddannelsesstederne eller et adresserings-/mailbureau på vegne af Civiløkonomerne. Der må dog ikke udsendes egentligt markedsføringsmateriale.