Afslutning af planlagt tilsyn hos Forsvarsministeriets Auditørkorps

Publiceret 09-07-2019
Afgørelse Offentlige myndigheder

Datatilsynet har netop afsluttet et planlagt tilsyn hos Forsvarsministeriets Auditørkorps i oktober 2018, hvor tilsynet havde særligt fokus på de registreredes rettigheder.

Journalnummer: 2018-813-0002

Resumé

Forsvarsministeriets Auditørkorps har været blandt de myndigheder, som Datatilsynet i 2018 har udvalgt til tilsyn efter retshåndhævelsesloven[1]. Datatilsynets planlagte tilsyn med Forsvarsministeriets Auditørkorps fokuserede navnlig på de registreredes rettigheder, som findes i afsnit 3 i retshåndhævelsesloven.

Efter anmodning fra Datatilsynet har Forsvarsministeriets Auditørkorps i efteråret 2018, i forbindelse med tilsynsbesøget, udfyldt et spørgeskema og indsendt dette sammen med yderligere materiale til tilsynet. Tilsynsbesøget fandt sted den 23. oktober 2018.

Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig, at Forsvarsministeriets Auditørkorps har vurderet, at Auditørkorpset på tidspunktet for tilsynsbesøget endnu ikke har været i en situation, hvor myndigheden har været forpligtet til at give meddelelse efter retshåndhævelseslovens § 13, stk. 2.

Efter tilsynet med Forsvarsministeriets Auditørkorps finder Datatilsynet anledning til sammenfattende at konkludere:

  • At Forsvarsministeriets Auditørkorps har overholdt kravene i retshåndhævelseslovens § 13, stk. 1.
  • At underretning af sigtede i konkrete militære straffesager umiddelbart vil skulle ske i overensstemmelse med den militære retsplejelovs regler og således ikke retshåndhævelseslovens § 13, stk. 2, og at samspillet mellem retshåndhævelsesloven, den militære retsplejelov og retsplejeloven ikke er helt tydeligt, hvorfor Datatilsynet på den baggrund har besluttet at gå i dialog med Justitsministerietherom.
  • At Forsvarsministeriets Auditørkorps ikke har modtaget nogen anmodninger om indsigt efter retshåndhævelseslovens § 15 eller anmodninger om berigtigelse, sletning og begrænsning af behandling efter retshåndhævelseslovens §17.

På denne baggrund anser Datatilsynet tilsynet for afsluttet og foretager sig ikke yderligere i den anledning.

En nærmere gennemgang af Datatilsynets konklusioner følger nedenfor.

1. Oplysningspligt

1.1. Oplysningspligten efter retshåndhævelseslovens § 13, stk. 1

Retshåndhævelseslovens § 13, stk. 1 stiller krav om, at den dataansvarlige skal stille en række oplysninger til rådighed for den registrerede.

Det drejer sig om følgende oplysninger:

  1. Identitet på og kontaktoplysninger for dendataansvarlige.
  2. Kontaktoplysninger for databeskyttelsesrådgiveren og oplysninger om dennes funktion i forhold til de registrerede.
  3. Formålene med den behandling, som personoplysningerne skal bruges til.
  4. Retten til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed og kontaktoplysninger for tilsynsmyndigheden.
  5. Den registreredes rettigheder efter lovens kapitel 5 og 6.
  6. Retten til at lade den kompetente tilsynsmyndighed udøve den registreredes rettigheder i forhold til de kompetente myndigheders afgørelser om undladelse, udsættelse, begrænsning eller nægtelse efter kapitel 4-6, jf. lovens § 40, stk. 1, nr. 10.

Auditørkorpset har som eksempel herpå fremsendt en tekst om behandling af personoplysninger, som var offentlig tilgængelig på Auditørkorpsets hjemmeside på tidspunktet for tilsynsbesøget.

Derudover har Auditørkorpset sendt en kopi af myndighedens autosvar, som sendes automatisk til personer, som sender en mail til myndigheden.

Den offentliggjorte hjemmesidetekst indeholder de oplysninger, som kræves efter lovens § 13, stk. 1, nr. 1-6.

Herudover har Auditørkorpset i teksten opremset nogle af de informationer, som myndigheden er forpligtet til at give ved en anmodning om indsigt, jf. retshåndhævelseslovens § 15, stk. 2. Auditørkorpset har ikke i forbindelse med opremsningen tydeliggjort, at opremsningen ikke omhandler samtlige de informationer, som skal gives efter lovens § 15, stk. 2.

Det er ikke et krav efter retshåndhævelseslovens § 13, stk. 1, at den dataansvarlige oplyser om de informationer, som skal gives ved en anmodning om indsigt, jf. retshåndhævelseslovens § 15, stk. 2.

Vælger den dataansvarlige at opremse de informationer, som skal gives efter retshåndhævelseslovens § 15, stk. 2, bør den dataansvarlige enten give samtlige informationer nævnt i bestemmelsen eller tydeliggøre, at opremsningen alene er et uddrag af de informationer, som skal gives.

Auditørkorpset har oplyst, at myndighedens autosvar gives for at kunne opfylde oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningen, og at Auditørkorpset i den forbindelse har valgt også at give de oplysninger, som kræves efter retshåndhævelsesloven, da myndigheden ser dette som en god service.

Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger[2], at den dataansvarliges forpligtelse til at stille oplysningerne til rådighed kan opfyldes ved at gøre oplysningerne tilgængelige på den kompetente myndigheds hjemmeside eller gennem trykt materiale, som er tilgængeligt for de registrerede.

Det er således ikke et krav, at Auditørkorpset giver de oplysninger, som kræves efter retshåndhævelseslovens § 13, stk. 1, i et autosvar.

En gennemgang af autosvaret viser, at Auditørkorpset ikke heri har givet samtlige de oplysninger, som kræves efter retshåndhævelseslovens § 13, stk. 1 – ligesom formuleringen i autosvaret omkring f.eks. formål (modsat teksten på hjemmesiden) heller ikke ses beskrive alle formålene. Til sidst i autosvaret henvises dog til, at hvis man vil vide mere, kan man læse nærmere om reglerne på Auditørkorpsets hjemmeside www.fauk.dk.

Datatilsynet skal i den forbindelse anbefale, at Auditørkorpset enten udvider autosvaret med de fornødne oplysninger, som kræves efter retshåndhævelsesloven, eller blot henviser til den offentliggjorte tekst på myndighedens hjemmeside i forhold til retshåndhævelsesloven – gerne med et direkte link til teksten. Datatilsynet har ikke vurderet, om autosvaret opfylder kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 13.

1.2. Oplysningspligten efter retshåndhævelseslovens § 13, stk. 2

Retshåndhævelseslovens § 13, stk. 2, stiller krav om, at den dataansvarlige, når det er nødvendigt for, at den registrerede kan varetage sine interesser, som minimum skal give den registrerede meddelelse omfølgende:

  1. Retsgrundlaget for behandlingen.
  2. Det tidsrum, hvori personoplysningerne vil blive opbevaret, eller, hvis dette ikke er muligt, de kriterier, der anvendes til at fastlægge dette tidsrum.
  3. Kategorierne af eventuelle modtagere af personoplysningerne, herunder i tredjelande eller internationale organisationer.
  4. Yderligere oplysninger, hvis det er nødvendigt, navnlig hvis personoplysningerne indsamles uden den registreredes vidende.

Auditørkorpset har oplyst, at Auditørkorpset endnu ikke har været i en situation, hvor der efter myndighedens opfattelse har været en forpligtelse til at give en meddelelse efter § 13, stk. 2.

Auditørkorpset har hertil oplyst, at det er myndighedens vurdering, at det, at en registreret er sigtet for en overtrædelse, ikke i sig selv medfører, at der skal gives meddelelse efter § 13, stk. 2, men at der skal noget mere til.

Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger[3], at lovens § 13, stk. 2 (modsat § 13, stk. 1) kræver, at den dataansvarlige myndighed konkret underretter den registrerede. Det fremgår herudover, at underretning skal ske, når det er nødvendigt under hensyntagen til de specifikke omstændigheder, hvorunder oplysningerne behandles, med henblik på at sikre den registrerede en rimelig behandling af oplysningerne. Det vil derimod ikke være nødvendigt at foretage underretning af den registrerede, hvis der er tale om en sammenhæng, hvor behandlingen af oplysningerne ikke kan føre til negative retsvirkninger for den registrerede, eller hvis det ud fra sammenhængen, hvori oplysningerne er indsamlet, må stå klart for den registrerede, hvad oplysningerne skal anvendes til, f.eks. en person, der til brug for en konkret efterforskning, afgiver forklaring til politiet.

Med retshåndhævelsesdirektivets[4] artikel 18 har medlemsstaterne mulighed for at fastsætte bestemmelser om, at udøvelsen af de rettigheder, der er omhandlet i artikel 13, 14 og 16 – dvs. oplysningspligten, indsigtsretten og ret til berigtigelse, sletning og begrænsning af behandling - skal gennemføres i henhold til medlemsstaternes nationale ret, når personoplysningerne er indeholdt i en retsafgørelse eller et register eller en sagsakt, der behandles i forbindelse med strafferetlige efterforskninger og straffesager.

Af præambelbetragtning 49 fremgår, at hvis personoplysningerne behandles under en strafferetlig efterforskning og straffesag, bør medlemsstaterne kunne fastsætte bestemmelser om, at udøvelsen af retten til oplysninger, indsigt i og berigtigelse eller sletning af personoplysninger og begrænsning af behandling skal udføres i henhold til de nationale retsplejeregler.

I Danmark har lovgiver valgt at regulere spørgsmålet i retshåndhævelseslovens § 18, stk. 3, hvoraf følger, at retsplejelovens og den militære retsplejelovs regler om retten til oplysninger, indsigt i og berigtigelse eller sletning og begrænsning af behandling af personoplysninger i straffesager finder anvendelse i forhold til rettigheder i medfør af lovens afsnit 3.

Det fremgår af lovbemærkningerne til retshåndhævelseslovens § 18, stk. 3[5], at med den foreslåede bestemmelse sikres det således, at oplysningspligten over for den registrerede samt anmodninger om indsigt, berigtigelse, sletning eller begrænsning af behandling af personoplysninger håndteres efter retsplejelovens og den militære retsplejelovs regler i det omfang, at retsplejeloven og den militære retsplejelov indeholder regler herom.

Det fremgår samme sted i bemærkningerne, at retsplejelovens regler suppleres af den militære retsplejelov for så vidt angår militære straffesager. Dette indebærer, at der i sådanne sager tillige vil kunne ske en begrænsning af den regi- streredes rettigheder med henvisning til den militære sikkerhed.

Herudover fremgår det af lovbemærkningerne til retshåndhævelseslovens § 13, stk. 2[6], at når der er tale om personoplysninger, der er indeholdt i en konkret straffesag hos f.eks. politiet eller anklagemyndigheden eller i en retsafgørelse i en straffesag, skal oplysningspligten gennemføres efter reglerne om underretning i retsplejeloven, jf. den foreslåede § 18, stk. 3. Det indebærer, at der i disse tilfælde sker underretning af de pågældende personer i overensstemmelse med retsplejelovens regler. Det kan f.eks. være underretning af den sigtede om sigtelsen, jf. § 752, underretning om indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. § 788, eller underretning om en ransagning, jf. §798.

Det følger af § 1 i den militære retsplejelov[7], at ved behandlingen af militære straffesager finder retsplejelovens regler om behandlingen af straffesager anvendelse, medmindre andet er bestemt.

Det er Datatilsynets vurdering, at retshåndhævelseslovens § 18, stk. 3, og bemærkningerne hertil ikke efterlader et utvetydigt svar på forholdet mellem retshåndhævelsesloven og retsplejeloven og den militære retsplejelov.

Det er dog Datatilsynets umiddelbare vurdering, at Auditørkorpsets underretning af sigtede i konkrete militære straffesager vil skulle ske i overensstemmelse med den militære retsplejelovs regler, som i mangel af særregel henvi- ser til retsplejelovens regler – og således ikke retshåndhævelseslovens.

Henset til at lovens § 18, stk. 3, og lovbemærkningerne ikke er helt tydelige i forhold til samspillet mellem retshåndhævelsesloven på den ene side og retsplejeloven og den militære retsplejelov på den anden, har Datatilsynet på baggrund af tilsynene i efteråret 2018 med retshåndhævelseslovens regler om registreredes rettigheder besluttet at gå i dialog med Justitsministeriet heromkring. 

Datatilsynet skal dog bemærke, at i de tilfælde, hvor Auditørkorpset er forpligtet til at give en underretning efter lovens § 13, stk. 2, skal myndigheden naturligvis sikre sig, at underretningen foretages, og at den opfylder kravene hertil. 

1.3 Udsættelse, begrænsning eller undladelse af meddelelse efter rets- håndhævelseslovens § 14, stk. 1

Det fremgår af retshåndhævelseslovens § 14, stk. 1, at meddelelse efter § 13, stk. 2, kan udsættes, begrænses eller undlades, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for at

  1. undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eller retlige undersøgelser, efterforskninger eller procedurer,
  2. undgå at skade forebyggelsen, afsløringen, efterforskningen eller retsforfølgningen af strafbare handlinger eller fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktioner,
  3. beskytte den offentlige sikkerhed,
  4. beskytte statens sikkerhed eller
  5. beskytte den registreredes eller andres rettigheder.

Forsvarsministeriets Auditørkorps har oplyst, at myndigheden aldrig har anvendt § 14, stk. 1, til at udsætte, begrænse eller undlade meddelelse til registrerede borgere efter § 13, stk. 2.

2. Indsigtsretten

2.1. Meddelelse af indsigt

Reglerne om den registreredes indsigtsret fremgår af retshåndhævelseslovens kapitel 5.

Efter lovens § 15, stk. 1, har den registrerede ret til at få den dataansvarliges bekræftelse på, om personoplysninger om den pågældende behandles.

Behandler den dataansvarlige personoplysninger om den registrerede, skal den dataansvarlige give den registrerede adgang til personoplysningerne og en meddelelse med en række oplysninger, jf. lovens § 15, stk. 2.

Det drejer sig om følgende oplysninger:

  1. Formålene med og retsgrundlaget forbehandlingen.
  2. De berørte kategorier afpersonoplysninger.
  3. De modtagere eller kategorier af modtagere, som personoplysningerne er videregivet til, herunder navnlig modtagere i tredjelande eller internationale organisationer.
  4. Om muligt, det påtænkte tidsrum for opbevaring eller, hvis dette ikke er muligt, de kriterier, der anvendes til at fastlægge dette tidsrum.
  5. Retten til at anmode den dataansvarlige om berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling vedrørende den registrerede. 
  6. Retten til at indgive en klage til tilsynsmyndigheden og tilsynsmyndighedens kontaktoplysninger.
  7. Hvilke personoplysninger der er omfattet af behandlingen, og enhver tilgængelig oplysning om, hvorfra de stammer.

Forsvarsministeriets Auditørkorps har fremsendt to eksempler på besvarelse af en indsigtsanmodning samt en procesbeskrivelse til besvarelse af en indsigtsanmodning inklusive en skabelon.

Auditørkorpset har oplyst, at skabelonen er udarbejdet som en besvarelse af indsigt efter både databeskyttelsesforord-ningen og retshåndhævelsesloven.

Auditørkorpset har endvidere oplyst, at de indsendte eksempler blev besvaret efter databeskyttelsesforordningen, og at Auditørkorpset generelt kun har modtaget indsigtsanmodninger efter databeskyttelsesforordningen.

Da dette tilsyn vedrører retshåndhævelseslovens regler, har Datatilsynet alene vurderet skabelonen ud fra dette regelsæt. Datatilsynet har af samme årsag ikke taget stilling til de fremsendte eksempler.

En gennemgang af skabelonen viser, at skabelonen er skrevet som et svar til en person, som Auditørkorpset alene behandler personoplysninger om på baggrund af selve indsigtsanmodningen og således ikke tilfælde, hvor Auditør-korpset i øvrigt behandler oplysninger om indsigtsanmoder. Auditørkorpset har på tilsynsbesøget oplyst, at der vil blive udarbejdet en skabelon, som passer til flere situationer.

Herudover indeholder skabelonen kun oplysninger om klageadgang til Datatilsynet og kontaktoplysninger for Datatil-synet (§ 15, stk. 2, nr. 6) samt oplysninger om, at Auditørkorpset alene behandler oplysninger om indsigtsanmoder – herunder hvilke – som følge af selve indsigtsanmodningen (§ 15, stk. 2, nr. 7).

Datatilsynet skal anbefale, at Auditørkorpset – i det omfang myndigheden ikke allerede har gjort det – udarbejder en ny skabelon til besvarelse af indsigtsanmodninger efter retshåndhævelsesloven, som passer til de situationer, hvor myndigheden rent faktisk behandler oplysninger om indsigtsanmoder, og ligeledes sørger for, at skabelonen indeholder de oplysninger, som kræves efter retshåndhævelseslovens § 15, stk.2.

Datatilsynet skal i øvrigt henvise til retshåndhævelseslovens § 18, stk. 3, samt lovbemærkningerne hertil, jf. ovenfor. Desuden skal Datatilsynet henvise til lovbemærkningerne til retshåndhævelseslovens § 15[8], hvoraf fremgår, at når der er tale om personoplysninger, der er indeholdt i en konkret straffesag hos f.eks. politiet eller anklagemyndigheden eller i en retsafgørelse i en straffesag, skal indsigtsretten i øvrigt gennemføres efter retsplejelovens regler om adgang til materialet i straffesager og om indsigt i retsafgørelser, jf. den foreslåede § 18, stk. 3. Indsigtsanmodninger skal således afgøres efter retsplejelovens regler i kapitel 3 a om aktindsigt i bl.a. domme og kendelser og dokumenterne i en straffesag samt §§ 729 a – d om den sigtedes adgang til materialet i straffesagen. For så vidt angår registrerede, hvis indsigtsret ikke er reguleret af retsplejelovens regler, f.eks. personer, som optræder som bipersoner i en straffe-sag, vil reglerne i det foreslåede afsnit 3 finde anvendelse. 

2.2. Udsættelse, begrænsning eller nægtelse af indsigt efter retshåndhævelseslovens § 16

Det følger af retshåndhævelseslovens § 16, stk. 1, at den dataansvarlige kan udsætte, begrænse eller nægte at med-dele indsigt, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for de hensyn til offentlige interesser, der er nævnt i lovens § 14, stk. 1.

En afgørelse om, at den registreredes indsigt udsættes, begrænses eller nægtes, skal meddeles den registrerede skriftligt og skal være ledsaget af en begrundelse og en klagevejledning, ligesom afgørelsen skal indeholde oplysnin- ger om den registreredes ret til at lade den kompetente tilsynsmyndighed udøve den registreredes rettigheder efter lovens § 40, stk. 1, nr. 10. Dette følger af retshåndhævelseslovens § 16, stk. 2.

Forsvarsministeriets Auditørkorps har oplyst, at retshåndhævelseslovens § 16, stk. 1, endnu ikke er blevet anvendt til at udsætte, begrænse eller nægte indsigt efter lovens § 15.

3. Ret til berigtigelse, sletning og begrænsning af behandling efter retshåndhævelseslovens §17.

Den registreredes ret til berigtigelse, sletning og begrænsning af behandling fremgår af retshåndhævelseslovens kapitel 6.

Det følger af retshåndhævelseslovens § 17, stk. 1, at den dataansvarlige skal berigtige oplysninger, som viser sig urigtige. Herudover fremgår det af samme bestemmelse, at den dataansvarlige på tilsvarende måde skal foretage fuldstændiggørelse af ufuldstændige oplysninger, hvis dette kan ske uden at bringe formålet med behandlingen i fare. Herudover skal den dataansvarlige meddele berigtigelse af urigtige personoplysninger til den kompetente myndighed, hvorfra oplysningernestammer.

Efter lovens § 17, stk. 2, skal den dataansvarlige efter anmodning fra den registrerede slette oplysninger, der er behandlet i strid med behandlingsreglerne i lovens kapitel 3, eller hvis det er påkrævet for at overholde en retlig forpligtelse, som den dataansvarlige er underlagt.

Det følger af lovens § 17, stk. 3, at den dataansvarlige i stedet for sletning skal begrænse behandlingen af personoplysninger, hvis 1) rigtigheden af personoplysningerne bestrides af den registrerede og deres rigtighed eller urigtighed ikke kan konstateres eller 2) personoplysningerne skal bevares som bevismiddel. I det omfang en behandling er begrænset, underretter den dataansvarlige den registrerede herom, inden begrænsningen ophæves, jf. lovens § 17, stk. 4.

Meddeler den dataansvarlige afslag på en anmodning om berigtigelse, sletning eller begrænsning af behandling skal dette meddeles den registrerede skriftligt og skal være ledsaget af en begrundelse og en klagevejledning, ligesom afgørelsen skal indeholde oplysninger om den registreredes ret til at lade den kompetente tilsynsmyndighed udøve den registreredes rettigheder i overensstemmelse med lovens § 40, stk. 1, nr. 10. Dette følger af lovens § 17, stk. 5.

Auditørkorpset har oplyst, at myndigheden endnu ikke har modtaget anmodninger om berigtigelse eller sletning efter retshåndhævelsesloven, ligesom myndigheden ikke har haft anvendt retshåndhævelseslovens § 17, stk. 3, til i stedet for sletning at begrænse behandlingen af oplysninger. 

Datatilsynet skal – ligesom tidligere - henvise til retsplejelovens § 18, stk. 3, og lovbemærkningerne hertil, jf. ovenfor. Desuden skal Datatilsynet henvise til lovbemærkningerne til lovens § 17[9], hvoraf fremgår, at når der er tale om personoplysninger, der er indeholdt i en konkret straffesag hos f.eks. politiet eller anklagemyndigheden eller i en retsafgørelse i en straffesag, skal berigtigelse mv. af oplysningerne gennemføres efter reglerne i retsplejeloven, jf. forslaget til § 18, stk. 3. Det indebærer, at en anmodning om berigtigelse af en retsafgørelse skal behandles i henhold til retsplejelovens §221. 

4. Frister og procedurer

Det fremgår af retshåndhævelseslovens § 18, stk. 2, at den dataansvarlige snarest og på skrift skal besvare anmodninger som nævnt i dette afsnit. Er an- modningen ikke besvaret inden 4 uger efter modtagelsen, skal den dataansvarlige underrette den pågældende om grunden hertil samt om, hvornår anmodningen forventes besvaret.

Forsvarsministeriets Auditørkorps har oplyst, at myndigheden forventer at kunne besvare alle fremtidige anmodninger inden for fristen.

Auditørkorpset har forud for tilsynsbesøget fremsendt en procesbeskrivelse for anmodninger om indsigt i personoplysninger samt retningslinjer for behandling af personoplysninger både inden for og uden for strafferetsplejen, hvor punkt 6.1-6.4 vedrører de registreredes rettigheder. Skabelonen til besvarelse af indsigtsanmodninger, som er gennemgået under punkt 2.1, er bilag til procesbeskrivelsen for anmodninger om indsigt i personoplysninger.

Både procesbeskrivelsen og beskrivelsen af de registreredes rettigheder i retningslinjerne er meget generelt beskrevet, ligesom de indeholder en generel henvisning til, at medarbejderne kan søge hjælp og rådgivning hos Auditørkorpsets databeskyttelsesrådgiver. 

Herudover har Auditørkorpset valgt at udarbejde retningslinjerne og procesbeskrivelsen efter både databeskyttelsesforordningen og retshåndhævelsesloven. Sammenblandingen har medført, at Auditørkorpset i forhold til oplysningspligten ikke har forklaret forskellen i de to regelsæt, hvilket har medført en forkert gengivelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen. Herudover er Auditørkorpset beskrivelse af retten til berigtigelse, sletning og begrænsning ikke fuldt ud i overensstemmelse med reglerne. 

Datatilsynet anbefaler, at procesbeskrivelsen og retningslinjerne uddybes og – hvor nødvendigt - korrigeres, således at medarbejderne hos myndigheden er klædt på til at foretage de løbende vurderinger heromkring.

5. Konklusion

Efter tilsynet med Forsvarsministeriets Auditørkorps finder Datatilsynet anledning til sammenfattende at konkludere:

  • At Forsvarsministeriets Auditørkorps har overholdt kravene i retshåndhævelseslovens § 13, stk.1.
  • At underretning af sigtede i konkrete militære straffesager umiddelbart vil skulle ske i overensstemmelse med den militære retsplejelovs regler og således ikke retshåndhævelseslovens § 13, stk. 2, og at samspillet mellem retshåndhævelsesloven, den militære retsplejelov og retsplejeloven ikke er helt tydeligt, hvorfor Datatilsynet på den baggrund har besluttet at gå i dialog med Justitsministeriet herom.
  • At Forsvarsministeriets Auditørkorps ikke har modtaget nogen anmodninger om indsigt efter retshåndhævelses-lovens § 15 eller anmodninger om berigtigelse, sletning og begrænsning af behandling efter retshåndhævelses-lovens §17.

På denne baggrund anser Datatilsynet tilsynet for afsluttet og foretager sig ikke yderligere i den anledning.

 

[1] Lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger med senere ændringer.

[2] Lovforslag L 168 fremsat den 28. marts 2017, de specielle bemærkninger til § 13. 

[3] Lovforslag L 168 fremsat den 28. marts 2017, de specielle bemærkninger til § 13.

[4] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA.

[5] Lovforslag nr. L 168 fremsat den 28. marts 2017, de specielle bemærkninger til § 18.

[6] Lovforslag nr. L 168 fremsat den 28. marts 2017, de specielle bemærkninger til § 13.

[7] Lov nr. 531 af 24. juni 2005 Militær retsplejelov med senere ændringer.

[8] Lovforslag nr. L 168 fremsat den 28. marts 2017, de specielle bemærkninger til § 15.

[9] Lovforslag nr. L 168 fremsat den 28. marts 2017, de specielle bemærkninger til § 17.