Anmeldelse af behandlingen "Videoovervågning i S-tog"

Publiceret 01-07-2003
Historisk afgørelse Private virksomheder

Journalnummer: 2003-42-0523

I henhold til lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) § 48 har DSB S-tog A/S anmeldt behandlingen “Videoovervågning i S-tog” til Datatilsynet samt søgt om tilladelse i henhold til lovens § 50, stk. 1, nr. 1, til at behandle oplysninger om strafbare forhold.

Anmeldelsen er den 20. maj 2003 blevet behandlet på et møde i Datarådet.

Datatilsynet har desuden den 2. juni 2003 afholdt møde med DSB S-tog A/S i anledning af anmeldelsen.

Ifølge anmeldelsen har DSB S-tog besluttet at indføre videoovervågning i Stogene med henblik på at forbedre trygheden blandt passagererne. Videoovervågningen skal primært være et præventivt middel imod kriminalitet begået i Stog. I tilfælde af kriminelle handlinger i S-tog vil optagelser blive brugt til efterforskning og som bevismateriale i eventuelle retssager.

Det fremgår af sagen, at der i første omgang er tale om et pilotprojekt, hvor der kun skal ske kameraovervågning i ét S-togssæt.

Af den generelle beskrivelse af behandlingen fremgår, at videoovervågningssystemerne er CCTV systemer, der optager og gemmer alle hændelser i toget 24 timer i døgnet. Disse optagelser lagres på harddiske.

Der behandles oplysninger om S-togs passagerer og S-togs personale. Oplysningerne består af optagelser af aktiviteter i S-toget. Alene oplysninger om strafbare handlinger vil blive anvendt - og eventuelt udleveret til politiet - for videre efterforskning.

Optagelser vil normalt blive overskrevet efter ca. 7 dage. Sletningen sker automatisk som en funktionalitet under systemerne installeret i S-togene. I forbindelse med straffesager (vold, overfald, hærværk osv.) kan det komme på tale, at DSB S-tog vil gemme optagelser i mere end 7 dage på stærkt krypterede medier til brug ved eventuelle retssager.

Der vil kun ske gennemgang af optagelserne, hvis politiet henvender sig i anledning af en straffesag, eller hvis der kommer en vogn ind, som har været udsat for hærværk.

Der vil kunne ske videregivelse af oplysningerne til politiet og domstolene. Videregivelse til politiet vil ske, hvis der i et S-tog f.eks. er foretaget hærværk. DSB S-tog vil i givet fald anmelde episoden til politiet og videregive optagelsen af den konkrete hændelse.

Derudover vil der kunne ske videregivelse til politiet, hvis politiet selv henvender sig til DSB S-tog i anledning af en straffesag. I så fald vil politiet få lov til at se optagelserne igennem hos DSB S-tog, men kun få lov at tage den lille del af optagelserne med, som vedrører den konkrete straffesag. Desuden vil politiet skulle underskrive en erklæring, hvoraf det bl.a. fremgår, at billedmaterialet er til låns og skal tilbageleveres til destruktion hos DSB S-tog, samt at billedmateriale kun må benyttes til efterforskning i straffesager, og ikke må offentliggøres uden tilladelse fra DSB S-tog.

Politiet vil ikke få adgang til at gennemse optagelser med henblik på at finde vidner, ligesom optagelserne ikke vil blive brugt til at finde bortkomne personer eller i øvrigt blive brugt i forbindelse med civile sager.

Om sikkerheden er det supplerende oplyst, at videooptagelser bliver lagret på krypterede og aflåste harddiske, som kun kan afspilles på specifikke computere (dokinstation med afkrypteringssoftware), der vil være beskyttet med adgangskode/ password. Der vil kun være adgang til disse computere for - af DSB S-tog - godkendte system- og dataansvarlige personer i DSB S-tog.

På mødet den 2. juni 2003 oplyste DSB S-tog bl.a., at en undersøgelse har vist, at i Göteborg er 80 % af al hærværk i tog og sporvogne forsvundet, efter at der er blevet indført kameraovervågning. DSB S-tog forventer således, at hærværk i S-togene vil blive reduceret med 50 % ved indførelsen af kameraovervågning. DSB S-tog forventer samtidig, at mindre hærværk vil medføre, at folk føler sig mere trygge i toget, idet man føler sig mere tryg ved at komme ind i et pænt og rent tog.

DSB S-tog oplyste desuden, at passagererne vil blive informeret om kameraovervågningen i henhold til lov om forbud mod tv-overvågning. Der vil således blive opsat skilte i togene om, at der sker kameraovervågning. For så vidt angår information af DSB S-togs ansatte har DSB S-tog lavet et sæt “Etiske regler for videosystem i DSB S-tog”, som udleveres til de ansatte. Det fremgår bl.a. heraf, hvornår der sker sletning af optagelserne, hvem der har ret til at gennemse optagelserne, samt hvem der har ret til at få udleveret optagelserne.

Endelig oplyste DSB S-tog, at der løbende vil blive målt effekt af kameraovervågningen i relation til hærværk, ligesom der også vil blive samlet op på, om kameraovervågningen i øvrigt har en kriminalitetsforebyggende effekt.

1. Persondatalovens behandlingsregler

1.1. Behandling af ikke-følsomme oplysninger

Persondatalovens § 6, stk. 1, indeholder forskellige regler for, hvornår registrering, videregivelse og anden behandling af almindelige oplysninger må ske.

Efter persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7, må registrering, videregivelse og anden behandling af personoplysninger ske, hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.

Det er Datatilsynets umiddelbare vurdering, at de oplysninger af ikke-følsom karakter, som DSB S-tog via kameraovervågningen af passagerer og ansatte behandler om disses færden i S-togene, normalt kan ske i medfør af § 6, stk. 1, nr. 7.

Datatilsynet lægger herved vægt på, at DSB S-tog har en berettiget interesse i at forbedre passagerernes tryghed, herunder ved at forsøge at forhindre kriminalitet. Datatilsynet lægger endvidere vægt på, at det ifølge lov om jernbanevirksomhed m.v. må anses som en del af DSB S-togs opgaver at sørge for sikkerhed og orden på jernbaneområdet, herunder i S-togene.

Datatilsynet lægger ligeledes vægt på, at kameraovervågning af tog og sporvogne i bl.a. Sverige har haft betydelig præventiv effekt i forhold til hærværkskriminaliteten.

1.2. Behandling af oplysninger om strafbare forhold

Det følger af persondatalovens § 8, stk. 4, at private må behandle oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Herudover kan behandling ske, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse, og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede. Behandling kan i øvrigt finde sted, hvis betingelserne i lovens § 7 er opfyldt, jf. § 8, stk. 6.

De i stk. 4 nævnte oplysninger kan ifølge § 8, stk. 5, 2. pkt., videregives uden samtykke, når det sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger hensynet til interesser, der begrunder hemmeligholdelse.

Det er Datatilsynets opfattelse, at DSB S-tog med hjemmel i § 8, stk. 4, kan foretage optagelse af de kriminelle handlinger, der sker i S-togene, samt gennemgang af disse optagelser. Datatilsynet lægger i den forbindelse vægt på, at DSB S-tog har en berettiget interesse i forbedre passagerernes tryghed, herunder ved at forsøge at forhindre kriminalitet.

Datatilsynet lægger endvidere vægt på, at det ifølge lov om jernbanevirksomhed m.v. må anses som en del af DSB S-togs opgaver at sørge for sikkerhed og orden på jernbaneområdet, herunder i S-togene. Endelig lægger Datatilsynet vægt på, at DSB S-tog har en berettiget interesse i, at oplysningerne fra overvågningen kan anvendes som dokumentation ved en strafferetlig efterforskning.

Det er ligeledes tilsynets opfattelse, at DSB S-tog uden samtykke vil kunne videregive oplysninger fra optagelser af konkrete hændelser, der afslører oplysninger om strafbare forhold, til politiet, jf. § 8, stk. 5, 2. pkt. Datatilsynet forudsætter dog, at der alene sker videregivelse af oplysninger om strafbare forhold, når det er til brug for en strafferetlig efterforskning af forhold over en vis bagatelgrænse.

 Datatilsynet anmodede på mødet den 2. juni 2003 DSB S-tog om at opstille nærmere retningslinier for, i hvilke tilfælde der vil ske gennemgang af optagelserne og videregivelse til politiet. DSB S-tog har i den forbindelse efterfølgende oplyst, at de gerne vil vente med at lave sådanne retningslinier, indtil der er overblik over omfanget af ønsker om udleveringer under pilotprojektet.

Datatilsynet skal imidlertid henstille, at retningslinierne bliver lavet snarest muligt. Datatilsynet skal samtidig anmode om at modtage en kopi af de pågældende retningslinier, når disse foreligger.

Efter § 8, stk. 6, jf. § 7, stk. 2, nr. 4, må behandling af oplysninger om strafbare forhold desuden ske, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Efter Datatilsynets opfattelse kan DSB S-togs behandling af oplysninger om strafbare forhold endvidere ske inden for rammerne af § 7, stk. 2, nr. 4, hvis der i forbindelse med f.eks. hærværk eller en ulykke opstår et erstatningskrav for DSB S-tog, den registrerede eller tredjemand.

2. Oplysningspligt

2.1. Skiltningskrav ifølge lov om forbud mod tv-overvågning

Efter § 3, stk. 1, i lov om forbud mod tv-overvågning skal private, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning herom.

Datatilsynet lægger til grund, at DSB S-tog A/S opfylder kravet om skiltning i § 3, stk. 1, i lov om forbud mod tv-overvågning.

2.2. Oplysningspligt ifølge persondataloven

Ifølge persondatalovens § 29, stk. 1, påhviler det den dataansvarlige at give den registrerede meddelelse om dennes og dennes repræsentants identitet, formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt, samt alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de særlige omstændigheder, hvor-under oplysningerne er indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser.

Efter bestemmelsen i § 29, stk. 3, gælder bestemmelsen i stk. 1 ikke, hvis underretning af den registrerede viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig. Med udtrykket uforholdsmæssig vanskelig fastsættes det, at der gælder et proportionalitetsprincip ved vurderingen af, om meddelelse som foreskrevet i lovens § 29, stk. 1, skal gives.

For så vidt angår DSB S-togs videoovervågning af passagererne er det Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at underretning af disse efter § 29, stk. 1, må anses for uforholdsmæssig vanskelig, jf. § 29, stk. 3. Datatilsynet lægger i den forbindelse vægt på, at passagererne allerede via skiltningen efter lov om forbud mod tv-overvågning er blevet informeret om, at der finder tv-overvågning sted.

Desuden lægger Datatilsynet vægt på, at det vil være praktisk umuligt og i hvert fald yderst ressourcekrævende at give hver enkelt rejsende en standardmeddelelse indeholdende de påkrævede oplysninger efter § 29, stk. 1. Hertil kommer, at en uddybende tekst indeholdende disse oplysninger i sammenhæng med skiltningen ikke nødvendigvis vil blive bemærket og læst af passagererne.

Imidlertid finder Datatilsynet, at DSB S-tog i det mindste bør foretage kompensatoriske foranstaltninger ud over skiltningen, f.eks. i form af annoncer i dagblade, pjecer eller lignende, og på den måde informere de rejsende på anden vis end via en individuel meddelelse til hver enkelt.

Datatilsynet har noteret sig, at DSB S-tog vil udforme en pjece om kameraovervågningen, som passagererne kan få udleveret på billetkontorerne. Datatilsynet skal henstille, at det af denne pjece også fremgår - i overensstemmelse med de oven for nævnte retningslinier - hvornår der vil ske gennemgang af optagelserne og videregivelse til politiet.

For så vidt angår underretning af DSB S-togs personale, herunder kontrollører og lokomotivførere, finder Datatilsynet, at underretning ikke kan siges være uforholdsmæssig vanskelig efter § 29, stk. 3. Datatilsynet lægger herved vægt på, at det vil være relativt enkelt at give hver enkelt ansat underretning om de i § 29, stk. 1, nævnte oplysninger. Dette vil f.eks. kunne ske i forbindelse med ansættelsen af den enkelte eller på anden vis gennem den daglige kommunikation med de ansatte, f.eks. via “kontormeddelelser”, medarbejderrepræsentanter eller lignende.

I den forbindelse har Datatilsynet noteret sig, at DSB S-tog har udformet et sæt “Etiske regler for videosystem i DSB S-tog”, som det er planen at udlevere til de ansatte. Datatilsynet skal henstille, at det af disse etiske regler også fremgår - i overensstemmelse med de oven for nævnte retningslinier - hvornår der vil ske gennemgang af optagelserne og videregivelse til politiet.

3. Datasikkerhed

Persondatalovens kapitel 11 indeholder regler om behandlingssikkerhed. I § 41, stk. 1, er det fastsat, at personer, virksomheder m.v., der udfører arbejde under den dataansvarlige eller databehandleren, og som får adgang til oplysninger, kun må behandle disse efter instruks fra den dataansvarlige, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

Det følger desuden af § 41, stk. 3, at den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske eller organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.

Datatilsynet skal anbefale, at DSB S-tog i videst muligt omgang tilrettelægger sine sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning. Bekendtgørelsen kan læses/hentes på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk under punktet “Lovgivning”.

Datatilsynet har noteret sig, at DSB S-tog vil træffe sikkerhedsforanstaltninger som beskrevet i indledningen af dette brev.

4. Konklusion

Idet Datatilsynet forudsætter, at DSB S-tog vil iagttage persondatalovens regler samt reglerne om skiltning i lov om forbud mod tv-overvågning, er tilsynet herefter indstillet på foreløbigt at meddele tilladelse til pilotprojektet “Videoovervågning i S-tog”. Tilladelsen vil gælde indtil 31. december 2003.

Datatilsynet skal anmode om at blive orienteret om pilotprojektets forløb, herunder om kameraovervågningen har haft den ønskede effekt.

Som nævnt under pkt. 1.2. afventer Datatilsynet i øvrigt herefter DSB S-togs regningslinier vedrørende gennemgang af optagelserne og videregivelse til politiet.

Eventuelle ændringer i de forhold, der er omfattet af anmeldelsen, skal meddeles til Datatilsynet i overensstemmelse med persondatalovens §§ 46 og 51.

Datatilsynet skal henlede opmærksomheden på, at gebyr for tilladelsen udgør 1.000 kr., jf. persondatalovens § 63, stk. 2, nr. 2. Beløbet bedes fremsendt i form af en check. Såfremt dette ikke er muligt, kan Datatilsynet kontaktes med henblik på, at et girokort fremsendes fra Justitsministeriets departement.

Tilladelsen vil blive udstedt, når Datatilsynet har modtaget betaling.