Spørgsmål om persondatalovens anvendelse på faglitteratur

Publiceret 26-03-2004
Historisk afgørelse Private virksomheder

Journalnummer: 2002-082-0075

Ved brev af 21. januar 2002 har Jurist- og Økonomforbundets Forlag A/S (DJØF Forlag A/S) rettet henvendelse til Datatilsynet med spørgsmål vedrørende forlagets udgivelser og persondataloven.

Den 12. marts 2003 blev der afholdt møde mellem Datatilsynet og DJØF Forlag A/S.

Ved brev af 20. juni 2003 har DJØF Forlag A/S oplyst, at DJØF Forlag A/S med tilhørende datterselskaber udgiver en lang række bøger og tidsskrifter. I vidt omfang indgår der personhenførbare oplysninger i disse publikationer. Der anvendes altid edb ved produktionen, uanset om slutproduktet udgives papirbaseret, elektronisk eller begge dele. DJØF Forlags A/S’ udgivelser kan deles op i elektroniske afgørelsessamlinger, elektroniske bøger med links til afgørelsessamlinger, papirbøger og papirbaserede afgørelsessamlinger.

DJØF Forlag A/S er bekendt med, at persondataloven bl.a. stiller en række krav til behandlingen af personoplysninger, især fortrolige oplysninger, og forlaget er bekendt med muligheden for at opnå godkendelse af retsinformationssystemer på vilkår fastsat af Datatilsynet, jf. persondatalovens § 9 og § 50, stk. 1, nr. 5.

Datatilsynet har den 29. januar 2004 telefonisk meddelt DJØF Forlag A/S, at der skal ske anmeldelse af afgørelsessamlingerne som et retsinformationssystem, jf. persondatalovens § 9.

For så vidt angående forlagets udgivelser af de papirbaserede og elektroniske bøger kan Datatilsynet – efter at sagen har været behandlet på et møde i Datarådet – udtale følgende:

Persondataloven gælder ifølge § 1, stk. 1, for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Loven gælder tillige for anden ikke-elektronisk systematisk behandling, som udføres for private, og som omfatter oplysninger om personers private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2. Ved anden ikke-elektronisk systematisk behandling gælder lovens kapitel 8 og 9 dog ikke.

DJØF Forlag A/S har oplyst, at der altid anvendes edb ved produktionen af de faglitterære bøger, uanset om slutproduktet udgives papirbaseret, elektronisk eller begge dele.

Datatilsynet må endvidere lægge til grund, at der sker behandling af personoplysninger, jf. persondatalovens § 3, nr. 1.

I de juridiske faglitterære bøger vil der således ofte være henvisninger til illustrative domme og/eller administrative afgørelser. Domme er typisk gengivet med henvisning til sidenummeret i Ugeskrift for Retsvæsen, mens der ved de administrative afgørelser er henvist til den enkelte myndigheds sagsnummer/ journalnummer eller dato for afgørelsen.

Persondataloven vil derfor som udgangspunkt finde anvendelse på fremstilling af faglitterære bøger, uanset om der er tale om papirbaseret bog eller bog i elektronisk udgave, jf. persondatalovens § 1, stk. 1.

I persondatalovens § 2 er der fastsat en række undtagelser til loven.

Det følger således af persondatalovens § 2, stk. 10, at for behandlinger af oplysninger, som i øvrigt udelukkende finder sted i journalistisk øjemed, gælder alene bestemmelserne i lovens § 41, 42 og 69. Det samme gælder for behandling af oplysninger, som udelukkende sker med henblik på kunstneriske eller litterær virksomhed.

I lovforslaget L 147 (side 89, 1. spalte) er vedrørende § 2, stk. 10, anført:

”Af bestemmelsens 2. pkt. følger, at lovens regler ligeledes kun i begrænset omfang finder anvendelse på behandling, som udelukkende sker med henblik på kunstnerisk eller litterær virksomhed. Med udtrykket litterær virksomhed sigtes til ”skønlitterær virksomhed”, f.eks. udarbejdelse af nøgleromaner, se hertil betænkningen, side 207. For sådan behandling gælder således kun bestemmelserne i lovens §§ 41- 42 og 69.”

Af Registerudvalgets betænkning 1345/1997 side 206ff fremgår følgende:

”Den bestemmelse om behandling af personoplysninger og ytringsfrihed, som er indeholdt i direktivets artikel 9, åbner – foruden med hensyn til behandling i journalistisk øjemed - mulighed for, at medlemsstaterne med hensyn til behandling af personoplysninger, der udelukkende sker med henblik på kunstnerisk eller litterær virksomhed, kan fastsætte fritagelser efter undtagelsen fra bestemmelsen i direktivets kapitel 2, 4 og 6, for så vidt som de er nødvendige for at forene retten til privatlivets fred ned reglerne om ytringsfrihed.

Udvalget har derfor overvejet om – og i givet fald i hvilken udstrækning - muligheden for at gøre undtagelse på dette område bør udnyttes.

Som anført ovenfor under pkt. 3.2.2. indebærer direktivets artikel 3, stk. 1, at registerlovgivningens anvendelsesområde må udvides, således at den fremtidige lovgivning på området kommer til at omfatte elektronisk behandling som sådan samt manuelle registre.

Denne udvidelse af lovgivningens område fører - medmindre særegne undtagelse gøres – til, at behandling af oplysninger i forbindelse med litterær eller kunstnerisk virksomhed umiddelbart omfattes af lovgivningens regulering, hvis virksomheden udøves under anvendelse af bl.a. edb.

Det forhold, at behandlingen af oplysninger, som har karakter af litterær eller kunstnerisk virksomhed, falder uden for lovudkastets område, hvis behandlingen foretages af en fysisk person med henblik på udførelse af aktiviteter af rent privat karakter, jf. lovudkastets § 2, stk. 1, ændrer ikke herved. Behandling af oplysninger i de nævnte øjemed har nemlig ofte et bredere sigte, såsom kommerciel udbredelse. Dette er bl.a. tilfældet ved udarbejdelsen af bøger m.v. (nøgleromaner), hvilket indebærer, at den behandling af oplysninger, som sker til sådanne formål, vil være omfattet af lovgivningen, hvis udarbejdelsen sker ved hjælp af elektronisk tekstbehandling.

Under hensyn hertil finder udvalget – ligesom med hensyn til behandling af oplysningerne som udelukkende sker i journalistisk øjemed – at der bør ske en tillempning af lovudkastets regulering på sådanne aktiviteter. Det bemærkes herved, at der efter udvalgets opfattelse i hvert fald ikke bør stilles strengere krav til den behandling af oplysninger, som udelukkende sker med henblik på kunstnerisk eller litterær virksomhed, end hvad der bør gælde for den behandling af oplysninger, som foretages i mediernes regi, jf. ovenfor. Det foreslås derfor, at den behandling, som udelukkende foretages med henblik på kunstnerisk eller litterær virksomhed, og som efter udvalgets opfattelse er en helt særlig form for behandling af oplysninger, kun i begrænset omfang omfattes af det udarbejdede lovudkasts regler…..”

Datatilsynet finder, at faglitterær virksomhed efter en sædvanlig sproglig forståelse må anses for omfattet af ”litterær virksomhed”. De hensyn vedrørende kunstnerisk og litterær virksomhed, som omtales i betænkning 1345/1997, jf. ovenfor, og som begrunder undtagelsesbestemmelsen i persondatalovens § 2, stk. 10, 2. pkt., gør sig efter Datatilsynets opfattelse gældende med hensyn til DJØF Forlag A/S’ faglitterære bøger. Datatilsynet finder således, uanset de foran gengivne bemærkninger i lovforslaget til § 2, stk. 10, at DJØF Forlag A/S’ faglitterære bøger må anses for omfattet af persondatalovens § 2, stk. 10, 2. pkt.

Datatilsynet skal i den forbindelse særligt henlede opmærksomheden på, at persondatalovens §§ 41 og 42 om behandlingssikkerhed fortsat finder anvendelse.

Som tidligere meddelt skal Datatilsynet anmode DJØF Forlag A/S om at anmelde afgørelsessamlingerne som et retsinformationssystem, jf. persondatalovens § 9 og § 50, stk. 1, nr. 5.

Til orientering kan oplyses, at Datatilsynet forventer at offentliggøre denne udtalelse på tilsynets hjemmeside og/eller i tilsynets årsberetning.