Spørgsmål om adgangen til at offentliggøre afgørelser fra Patientklagenævnet

Publiceret 05-01-2006
Historisk afgørelse

Journalnummer: 2005-216-0250

I e-post af 14. maj 2005 rettede Patientforeningen Danmark henvendelse til Datatilsynet med forespørgsel om lovligheden af en påtænkt offentliggørelse på foreningens hjemmeside. Efter et afklarende møde med tilsynet har foreningen i brev af 7. juni 2005 beskrevet fire forskellige modeller, som foreningen udbeder sig Datatilsynets kommentarer til.

Ifølge foreningens henvendelse er motivet for offentliggørelsen i alle fire modeller ønsket om et åbent og gennemsigtigt sundhedsvæsen, hvor borgerne kan vælge behandling og behandler på et informeret grundlag. Patientforeningen Danmark ønsker frit tilgængelige oplysninger om en række forhold, heriblandt lægelovsovertrædelser og tilsynssager mv.

Ifølge foreningens henvendelse skal baggrunden for Patientforeningen Danmarks ønske om at offentliggøre navne på lægelovsovertrædere findes i indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens revision af sit oprindelige forslag om at lade samtlige lægelovsovertrædelser offentliggøre på internettet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Foreningen anfører bl.a.: ”Sandsynligvis efter et dygtigt udført lobbyarbejde fra lægernes fagforeninger er lovforslaget blevet indskrænket til nu kun at give hjemmel til offentliggørelse af ca. en fjerdedel af lægelovsovertrædelserne. Patientforeningen Danmark ønsker sundhedsministerens oprindelige forslag implementeret, da f.eks. en overtrædelse af lægelovens § 6, stk. 1, manglende omhu og samvittighedsfuldhed, (som ifølge ministerens forslag vil være undtaget offentliggørelse), kan have alvorlige konsekvenser for en patient – i visse tilfælde invaliditet eller død – hvorfor en sådan oplysning i høj grad er relevant for den borger, der har et højt sikkerheds- og informationsbehov.”

Foreningens 4 modeller er over for Datatilsynet beskrevet således:

”MODEL 1

Patientforeningen Danmark er dataansvarlig og modtager, bearbejder og lægger medlemmernes historier (inklusiv navne på læger, der har overtrådt lægeloven) ud på vores hjemmeside www.patientforeningen-danmark.dk.

Regler for at få sin historie offentliggjort på hjemmesiden er følgende: 1) man skal være medlem af Patientforeningen Danmark 2) der skal medsendes kopi af afgørelse fra Patientklagenævnet, således at kun navne på de personer, som nævnet har udtalt kritik af, nævnes (f.eks. kritik i form af lægelovens § 6, stk. 1, om omhu og samvittighedsfuldhed) 3) fristen for at rejse sag mod patientklagenævnet af lægernes faglige organisation skal være udløbet 4) teksten må ikke være injurierende, men skal faktuelt nævne de begåede fejl og svigt samt beskrive behandlingsforløbet ud fra patientens synsvinkel 5) den beskrivelse af forløbet, som lægen har givet til Patientklagenævnet, vil også blive gengivet 6) den personlige beretning vil ligge på hjemmesiden i 2 år.

MODEL 2

Patientforeningen Danmark er ikke dataansvarlig, og foreningen hverken modtager, bearbejder eller lægger medlemmernes historier ud på hjemmesiden. Dette gør medlemmet selv ved at benytte et chat-room, der bliver oprettet på hjemmesiden til formålet.

Patientforeningen kan i en tekst på siden opfordre til, at reglerne i MODEL 1 overholdes, men da de personlige beretninger ikke går igennem vores hænder, kan dette ikke garanteres.

MODEL 3

Den svenske model: telefonmodellen. Her kan borgerne ringe til en hotline og få oplyst, om læger de overvejer at opsøge og lade sig behandle af, har overtrådt lægeloven. Navnene på lægelovsovertræderne oplyses således kun over telefonen og offentliggøres ikke på internettet.

Patientforeningen er dataansvarlig i den forstand, at der i foreningen forefindes et arkiv fra A-Å, hvor kopierne af Patientklagenævnets afgørelser (med navne på lægerne) opbevares. Sagerne lægges i arkivet i alfabetisk orden efter lægens efternavn.

MODEL 4

I erkendelse af, at patientforeningens kapacitet er begrænset, og at det derfor skal overvejes at undgå det bureaukrati, der følger med f.eks. overholdelse af persondatalovens mange bestemmelser samt de store sagsmængder, overvejes en mindre og begrænset telefonmodel, der har til formål at oplyse (i begrænset omfang), men især har en symbolsk og politisk signalværdi.

Den mindre, begrænsede telefonmodel skal minde om, hvordan sundhedsministeren og folketingsflertallet kom på tilbagetog, hvad angår fuld offentlighed om lægelovsovertrædelser.

Patientforeningen Danmark opfordrer hvert år - i januar - medlemmer til at indsende kopier af afgørelser fra Patientklagenævnet, men der lukkes for tilgang, når 25 sager er modtaget. Eventuelt overskydende sager returneres.

Patientklagenævnet opbevarer disse sager i sagsmapper, der ikke ordnes i alfabetisk orden, men i tilfældig orden, populært sagt i en bunke på kontoret. I telefontiden på vores rådgivningstelefonlinje kan borgere - blandt mange andre spørgsmål - spørge, om vi kender til klagesager om en bestemt læge. Vi vil derefter notere navnet på den læge, der spørges til, og bede borgeren om at ringe senere, så vi får tid til at kigge sagsbunken med de 25 sager igennem. Hvis lægens navn kan genfindes i en af sagerne i sagsbunken med de 25 sager, vil dette blive oplyst over for borgeren.”

Patientforeningen Danmark har endvidere oplyst, at der i forbindelse med model 4 kunne offentliggøres en tekst, hvori der blev orienteret om foreningens rådgivningstelefonlinjen: ”hør også om lægelovsovertrædelser (begrænset service)”. Herudover har foreningen beskrevet en retspolitisk tekst om det forslag til lovgivning om et åbent og gennemsigtigt sundhedsvæsen, som har været i høring, og som Patientforeningen Danmark var glad for, fordi det ville give danskerne samme mulighed som svenskerne for at få at vide, om den læge, de tænkte på at lade sig behandle af, havde overtrådt lægeloven…”

Datatilsynet skal – efter sagen er blevet behandlet på et møde i Datarådet –udtale følgende:

Persondatalovens anvendelsesområde

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger(persondataloven) gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk databehandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Loven gælder ifølge § 1, stk. 2, tillige for anden ikke-elektronisk systematisk behandling, som udføres for private, og som omfatter oplysninger om personers private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden. Dette gælder dog ikke reglerne i lovens kapitel 8 og 9.

Efter Datatilsynets opfattelse vil Patientforeningen Danmarks model 1 og 2 medføre elektronisk databehandling omfattet af persondatalovens § 1, stk. 1, mens model 3 (telefonmodellen) - afhængigt af indretningen af det omtalte arkiv - vil medføre opbygning af et manuelt register omfattet af persondatalovens § 1, stk. 1.

Såfremt de i model 3 omtalte afgørelserne alene indgår i manuelle sager hos Patientforeningen Danmark, vil der dog ikke være tale om et manuelt register, men derimod om manuel systematisk behandling omfattet af loven i medfør af § 1, stk. 2.

I model 4 (begrænset telefonmodel) vil Patientforeningen Danmark efter det oplyste opbevare 25 sager modtaget fra medlemmerne. Disse vil ikke blive ordnet i alfabetisk orden, men vil ligge i tilfældig orden – i en bunke på kontoret.

Selv om der ikke anvendes alfabetisk orden, er det Datatilsynets opfattelse, at der foreligger systematisk behandling i den forstand, at de nævnte sager vil have det til fælles, at der er tale om sager fra medlemmerne med afgørelser fra Patientklagenævnet, og at der gives telefoniske oplysninger på forespørgsel.

På dette grundlag finder Datatilsynet, at der må siges at være tale om systematisk behandling, der som følge af persondatalovens § 1, stk. 2, er omfattet af loven.

Det er endvidere Datatilsynets opfattelse, at de telefoniske videregivelser, der er tale om i model 3 og 4, udgør behandlinger omfattet af persondataloven. Datatilsynet lægger hermed vægt på, at videregivelserne omfatter oplysninger, der opbevares (er registreret) inden for lovens anvendelsesområde.

Model 1, 3 og 4

For så vidt angår de tre modeller, hvor Patientforeningen Danmark er dataansvarlig for videregivelse af oplysningerne, har Datatilsynet overvejet, om videregivelse efter persondatalovens § 6, stk. 1, kan ske uden udtrykkeligt samtykke fra den sundhedsperson, som oplysningerne vedrører.

Ved vurderingen af, hvorvidt § 6, stk. 1, nr. 1, 5 eller 7, kan danne grundlag for den ønskede offentliggørelse/videregivelse, har Datatilsynet lagt vægt på, at de personer, der berøres af en videregivelse som den ønskede, må antages at have en interesse i, at oplysninger om deres forhold ikke offentliggøres eller videregives. Oplysningernes karakter må her tillægges særlig vægt, idet oplysninger om disciplinærsager og om udtalt kritik i forhold til konkrete, navngivne enkeltpersoner efter tilsynets opfattelse - og hidtidige praksis - er af en sådan karakter, at de som udgangspunkt ikke kan offentliggøres uden videre.

Hertil kommer, at offentlighedens interesse i oplysninger om udfaldet af de omhandlede klagesager er varetaget ved den netop vedtagne lovgivning, hvor der er foretaget en præcis afvejning og dermed en politisk vurdering af, i hvilke tilfælde der er en sådan samfundsinteresse i, at sagerne offentliggøres, at hensynet til den enkelte person må vige herfor.

Hertil kommer, at lægerne i hvert fald i nogle tilfælde må antages at optræde ikke som selvstændigt erhvervsdrivende, men som ansatte på f.eks. et sygehus.

Det kan i den forbindelse også indgå i vurderingen af spørgsmålet, om hvorvidt oplysninger kan offentliggøres, at oplysningerne om disciplinære sanktioner som udgangspunkt ikke kan fås udleveret fra ansættelsesmyndigheden efter reglerne om aktindsigt. Det er dog i medfør af offentlighedslovens § 2, stk. 3, 2. pkt., muligt at få aktindsigt i disciplinære reaktioner af advarsel eller derover, såfremt den ansatte er ansat i en chefstilling.

Uanset denne adgang for så vidt angår chefer - der også er en lovreguleret undtagelse - er det imidlertid Datatilsynets opfattelse, at det ikke vil være berettiget efter persondataloven, at en privat forening offentliggør de sager, som ikke er omfattet af den vedtagne lov.

Sammenfattende er det således Datatilsynets opfattelse, at videregivelse inden for rammerne af persondatalovens § 6, stk. 1, alene kan ske efter § 6, stk. 1, nr. 1, hvorefter behandling kan ske, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke hertil.

Model 2

I model 2 er det hensigten, at foreningen hverken modtager, bearbejder eller lægger medlemmernes historier ud på hjemmesiden. Dette gør medlemmet selv ved at benytte et chat-room, der bliver oprettet på hjemmesiden til formålet. Foreningen vil således ikke stå som dataansvarlig.

Efter Datatilsynets opfattelse vil konsekvensen af model 2 være, at de enkelte medlemmer selv er ansvarlige for de oplysninger, der bliver lagt ud på Patientforeningen Danmarks hjemmeside.

Grænserne for, hvad medlemmerne må skrive, findes primært i anden lovgivning end persondataloven, herunder i bestemmelserne i straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser, og tilsynet finder ikke at burde udtale sig nærmere herom. Tilsynet kan herved tillige henvise til, at det følger af persondatalovens § 2, stk. 2, at loven ikke finder anvendelse, hvis det vil være i strid med informations- og ytringsfriheden, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.

Datatilsynet har endvidere lægt vægt på, at indlæg i chat-rooms i vidt omfang må antages at have karakter af meningstilkendegivelser. Datatilsynet forudsætter herved, at model 2 ikke anvendes til at omgå kravet om, at foreningens offentliggørelse kun må ske med samtykke, jf. det om de andre modeller anførte. Tilsynet skal derfor anbefale, at der som forslået af foreningen alene gives medlemmerne mulighed for at skrive i et chat-room, og at der ikke stilles en facilitet til rådighed, hvor medlemmerne kan offentliggøre egentlige afgørelser, idet der derved vil kunne opstå behandling i strid med persondataloven.

Datatilsynet skal desuden for en god ordens skyld henlede opmærksomheden på reglerne om ansvar for medvirken til strafbare forhold, som foreningen, selv om den ikke er dataansvarlig, vil kunne blive omfattet af og derfor bør være opmærksom på. Herudover kan Datatilsynet oplyse, at tilsynet efter persondatalovens § 59, stk. 4, har mulighed for at meddele databehandlere påbud eller forbud.

Til orientering kan det oplyses, at Datatilsynet forventer at offentliggøre dette brev på sin hjemmeside.