Behandling af personoplysninger i forbindelse med mulige krænkelser af ophavsrettigheder

Publiceret 17-05-2006
Historisk afgørelse Private virksomheder

Journalnummer: 2001-42-0310

1. I brev af 13. maj 2002 har Datatilsynet i henhold til persondataloven § 50, stk. 1, nr. 1, givet tilladelse til behandling af personoplysninger i ovennævnte behandling ”Database vedrørende personers krænkelse af den dataansvarliges rettigheder i henhold til ophavsretsloven”.

Ved indsendelse af ændret anmeldelsesblanket, modtaget i Datatilsynet den 26. november 2004, har AntiPiratGruppen foretaget ændringer i anmeldelsen.

Det fremgår af ændringsanmeldelsen, at AntiPiratGruppen ønsker at ændre/ tilføje følgende:

1. Tilladelsen ønskes udvidet til også at omfatte krænkelser konstateret i forbindelse med indførsel over landegrænser af krænkende materiale.

2. AntiPiratGruppen ønsker endvidere at registrere anmeldelser, der på grund af bevismangel ikke kan retsforfølges, men som kan give anledning til yderligere efterforskning, herunder politianmeldelse, såfremt gentagne anmeldelser finder sted.

3. AntiPiratGruppen anmoder endeligt om tilladelse til at opbevare oplysningerne nævnt i pkt. 1 og 2 i op til 1 år, såfremt registreringen ikke inden dette tidspunkt er overgivet til retsforfølgning.

I brev af 16. februar 2005 fremsendte AntiPiratGruppen en redegørelse for baggrunden for de påtænkte ændringer.

Efter anmodning fra Datatilsynet er ToldSkat i brev af 29. juli 2005 fremkommet med en udtalelse til brug for sagens behandling.

Datatilsynet har endvidere indhentet en udtalelse fra Kulturministeriet om påtalebestemmelserne i ophavsretsloven.

2. I brev af 5. januar 2006 udtalte Datatilsynet sig om ændringen vedrørende behandling af oplysninger om indførsel over landegrænser af krænkende materiale, når oplysningerne umiddelbart giver grundlag for retsforfølgning.

Det fremgår af udtalelsen, at AntiPiratGruppen i medfør af Rådets forordning nr. 1383/2002 af 22. juli 2003 har anmodet om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke organisationens medlemmers ophavsrettigheder. ToldSkat underretter herefter AntiPiratGruppen om navne og adresser på modtageren, afsenderen, klarereren eller ihændehaveren af varerne, hvis disse er kendte, hvorefter AntiPiratGruppen normalt inden for en frist på 10 arbejdsdage skal tage stilling til, om der skal indledes en procedure, der tager sigte på at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale bestemmelser.

Datatilsynet tilkendegav som sin opfattelse, at oplysninger om navn og adresse som udgangspunkt må karakteriseres som ikke følsomme oplysninger og dermed omfattet af persondatalovens § 6. Datatilsynet fandt imidlertid, at når disse oplysninger kædes sammen med ToldSkat’s oplysning om, at der er tale om indførsel af varer, der er under mistanke for at krænke intellektuelle rettigheder, fører dette til, at oplysningerne må henføres under kategorien følsomme oplysninger i persondatalovens § 8.

Datatilsynet fandt, at AntiPiratGruppen uden samtykke kan behandle oplysninger, modtaget fra ToldSkat, om personer, der er under mistanke for at have krænket organisationens medlemmers ophavsrettigheder, når dette sker med henblik på at fremsætte erstatningskrav og/eller indgive politianmeldelse. Dvs. når de ophandlede oplysninger umiddelbart danner grundlag for at indlede retsforfølgning.

Det var således Datatilsynets vurdering, at AntiPiratGruppens behandling af de omhandlede oplysninger må anses nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, da ophavsretskrænkelser er undergivet privat påtale. Datatilsynet lagde herved vægt på, at hvis AntiPiratGruppen ikke kan behandle oplysningerne vil det i praksis være umuligt for indehaverne af de pågældende ophavsrettigheder at håndhæve disse. Det må endvidere tages i betragtning, at det - som oplyst af Kulturministeriet - er forudsat i ophavsretsloven, at den forurettede selv eller dennes repræsentant efterforsker krænkelsen og fremskaffer bevis for krænkelsen til brug for en eventuel retssag mod krænkeren.

Det var endvidere Datatilsynets opfattelse, at AntiPiratGruppen tillige med hjemmel i § 8, stk. 4, kan behandle oplysninger om strafbare forhold. Herved lagde Datatilsynet vægt på, at AntiPiratGruppens behandling sker for at fastlægge, hvorvidt rettighedshaverne har et krav mod de pågældende personer. Det var Datatilsynets vurdering, at denne interesse er berettiget, og hensynet til denne klart overstiger hensynet til den registrerede.

For god ordens skyld understregede Datatilsynet, at AntiPiratGruppen alene må behandle oplysninger om personer, der krænker organisationens medlemmers rettigheder. Hvis AntiPiratGruppen ved en fejl kommer i besiddelse af oplysninger om personer, der mistænkes for at krænke andre rettighedshavere end medlemmer af AntiPiratGruppen, må organisationen således straks slette oplysningerne.

Datatilsynet kan henholde sig til tilsynets udtalelse af 5. januar 2006 for så vidt angår AntiPiratGruppens behandling af oplysninger om indførsel over landegrænser af krænkende materiale, når oplysningerne umiddelbart giver grundlag for retsforfølgning.

3. I udtalelsen af 5. januar 2006 anmodede Datatilsynet endvidere AntiPirat-Gruppen om en uddybende udtalelse til brug for den endelige vurdering af spørgsmålet om AntiPiratGruppens behandling af oplysninger, der ikke umiddelbart kan danne grundlag for retsforfølgning, samt spørgsmålet om fristen for opbevaring af oplysninger, herunder om AntiPiratGruppen kan undlade at give den registrerede meddelelse.

Ved breve af 8. februar og 2. marts 2006 er AntiPiratGruppen fremkommet med supplerende oplysninger.

Sagen er endvidere blevet drøftet på et møde den 20. februar 2006.

Datatilsynet skal – efter at sagen har været behandlet på et møde i Datarådet – udtale følgende:

Idet Datatilsynet forudsætter, at AntiPiratGruppen iagttager persondatalovens regler, skal tilsynet herved meddele midlertidig tilladelse til de behandlinger, der er omfattet af den ændrede anmeldelse af ”Database vedrørende personers krænkelse af den dataansvarliges rettigheder i henhold til ophavsretsloven”.

Med hensyn til registrering af oplysninger, der ikke umiddelbart kan danne grundlag for retsforfølgning, gives tilladelsen på følgende vilkår:

  •  Tilladelsen er tidsbegrænset og udløber 2 år fra dags dato.

     

  •  AntiPiratGruppen skal senest 6 måneder inden tilladelsens udløb indsende en redegørelse til Datatilsynet om effekten af tilladelsen, herunder oplyse hvor mange personer der er/har været registreret, og i hvor mange tilfælde registreringerne har givet anledning til, at der indledes retsforfølgning.

     

  •  AntiPiratGruppen skal senest 6 måneder inden tilladelsens udløb tillige redegøre for, hvordan oplysningspligten er blevet administreret, herunder oplyse hvor mange registreringer der er/har været omfattet af persondatalovens § 29, stk. 2, og i hvor mange tilfælde AntiPiratGruppen konkret har vurderet, at den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne fandtes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, jf. lovens § 30, stk. 1.

     

  •  Oplysningerne må ikke opbevares i et længere tidsrum end 6 måneder fra modtagelse af anmeldelse/underretning fra SKAT eller andre personer, hvis der ikke indledes retsforfølgning.

     

Nedenfor følger en gennemgang af oplysningerne i sagen og Datatilsynets vurdering heraf.

3.1. Det fremgår af sagen, at AntiPiratGruppen er organiseret som en forening, hvor medlemmerne udgør den internationale pladebranche (IFPI), Foreningen af Danske Videogramdistributører (FDV) samt en række kunstnerorganisationer, herunder KODA (komponister, sangskrivere og musikforlæggere i Danmark), Nordisk Copyright Bureau (NCB), Dansk Musiker Forbund (DMF), Dansk Artist Forbund (DAF) og en række underliggende artistforbund som f.eks. Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer (DJBFA). Sammenlignet med tilsvarende organisationer i udlandet er AntiPiratGruppen ifølge det oplyste unik i sin sammensætning, idet både kunstnere, producenter og distributører fra henholdsvis film- og musikbranchen er repræsenteret og har samlet kræfterne i én forening.

AntiPiratGruppen modtager ifølge det oplyste et stort antal henvendelser fra forskellige kilder vedrørende krænkelse af medlemmernes rettigheder.

AntiPiratGruppen modtager således henvendelser om ulovlig import af piratkopieret materiale fra SKATs Task-Force for varemærkeforfalskning, der bekæmper trafikken over landegrænser af ulovligt materiale, herunder piratkopierede cd- og dvd-film. I forbindelse med den underretning AntiPiratGruppen modtager fra ToldSkat på baggrund af Rådets forordning nr. 1383/2002 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke intellektuelle rettigheder, har AntiPiratGruppen oplyst, at en del af disse henvendelser ikke forfølges. AntiPiratGruppen har i den forbindelse anført, at organisationen også ønsker at opbevare disse oplysninger, ligeledes med henblik på at samle bevis til brug for håndhævelse af medlemmernes rettigheder.

Langt den største del af henvendelserne til organisationen modtages ifølge det oplyste fra privatpersoner eller virksomheder, der konstaterer ulovlig aktivitet i strid med AntiPiratGruppens medlemmers rettigheder. Henvendelserne angår typisk det såkaldte ”nabopirateri”, hvorved forstås distribution af ulovligt kopierede materiale mellem privatpersoner. Disse personer har typisk en privat social relation eller en arbejdsmæssig social relation til hinanden. Ifølge det oplyste er der imidlertid også talrige eksempler på reel salgsvirksomhed, hvorved en person via salgslister – distribueret til en stor kreds af personer – forestår et salg af typisk ulovligt kopierede dvd-film til alle interesserede, herunder også personer, sælger ikke tidligere har haft kontakt til.

Det er AntiPiratGruppens opfattelse, at denne type pirateri (nabopirateri) næst efter internetpirateri er den største og mest skadelige form for pirateri for AntiPiratGruppens medlemmer. Der distribueres meget store mængder af ulovligt materiale mellem venner, bekendte og tillige mellem personer helt uden forudgående bekendtskab.

AntiPiratGruppen har i den forbindelse bl.a. anført, at denne type pirateri indskrænker f.eks. filmselskabernes muligheder på især dvd-markedet, idet indkomsten for dvd-salg – der er en nødvendig del af filmfinansieringen – således helt udebliver, og rettighedshaverne ikke modtager betaling for den distribution, der foregår på det ”sorte marked”. Ifølge AntiPiratGruppen er der talrige eksempler på, at ellers succesrige film ikke kan genere et overskud til skaberne af filmene, idet filmene bliver piratkopierede i et omfang, der ikke muliggør overskud fra dvd-salg. Dette medfører en betydelig nedgang i indtægter for skaberne af filmen, som derved ikke har mulighed for at finansiere et lignende produkt i fremtiden.

Med hensyn til nødvendigheden af AntiPiratGruppens registrering af oplysninger, der ikke umiddelbart kan danne grundlag for retsforfølgning, har organisationen anført, at nabopirateri udgør et meget alvorligt problem, der er yderst skadeligt for både AntiPiratGruppens medlemmer og yderligere interessenter i distributionen af cd’er og dvd’er, som f.eks. detailhandlen.

Der er som udgangspunkt mulighed for at henvise til retsforfølgning af krænkelser til politiet, der også af egen drift har mulighed for at tage sager op på dette område. Ifølge AntiPiratGruppen er det imidlertid desværre en tilbagevendende forhindring, at politiet ikke råder over ressourcer til at efterforske disse typer sager. AntiPiratGruppen har således anmeldt flere meget alvorlige sager til politiet, der desværre ikke har haft mulighed for at efterforske disse, hvorefter sagerne er blevet forældet og henlagt som uafsluttede sager. Dette efterlader reelt rettighedshaverne i et håndhævelsesmæssigt tomrum, medmindre rettighedshaverne selv udnytter de muligheder, der ligger i civil retsforfølgelse af deres ophavsretlige rettigheder.

AntiPiratGruppen har i den forbindelse anført, at det er på denne baggrund, at organisationen er oprettet og reelt fremstår som eneste værn mod krænkelser af organisationens medlemmers ophavsret, hvilket nødvendiggør efterforskningslignende skridt, som f.eks. registrering af henvendelser vedrørende ophavsretlige krænkelser.

AntiPiratGruppen har endvidere anført, at det dog kan være meget problematisk at forfølge alle henvendelser, idet mange henvendelser udelukkende anfører, at en navngiven person foretager f.eks. salg af piratkopierede dvd-film. En sådan henvendelse kan ikke føre til meget, idet der i henvendelsen ikke føres bevis for krænkelsen. Hvis anmelderen ikke er i stand til at levere yderligere dokumentation, kan henvendelsen ikke føre til retsskridt, uanset at krænkelserne foregår som beskrevet i henvendelsen.

Da AntiPiratGruppen ofte modtager flere henvendelser vedrørende samme person, vil det være et yderst fordelagtigt værktøj at kunne sammenholde disse anmeldelser for at danne et billede af krænkelsernes omfang og mulige skridt, der kan tages mod disse krænkelser. Det kan f.eks. være, at en henvendelse identificerer, hvor krænkelserne foretages, en anden henvendelse medfølges af en salgsliste, og en helt tredje henvendelse indeholder identiteten på en krænker. Ud fra disse henvendelser er det ifølge AntiPiratGruppen muligt at håndhæve medlemmernes rettigheder ved at indlede retsskridt mod vedkommende.

Besiddes alle tre henvendelser ikke, vil det ikke være muligt at reagere retsligt overfor krænkelserne, idet AntiPiratGruppen vil være henvist til at anmelde situationen til politiet, der efter al sandsynlighed desværre ikke vil have ressourcer til at forfølge sagen. Sagen vil henligge uforfulgt og krænkelserne fortsætte.

Det er AntiPiratGruppens indtryk, at en registrering af henvendelser, der ikke umiddelbart kan føre til retsforfølgning, samlet kan danne et markant bedre værn for rettighedshavere til film- og musikværker imod krænkelser af deres ophavsretlige enerettigheder.

AntiPiratGruppen har oplyst, at det er vanskeligt at fremkomme med et estimat over det antal personer, der forventes registreret, idet AntiPiratGruppen ikke på nuværende tidspunkt registrerer henvendelser, men blot har en ganske udtalt formodning om, at der er et højt antal gengangere i de henvendelser, der modtages.

Med hensyn til sletning af oplysninger har AntiPiratGruppen oplyst, at oplysningerne ønskes opbevaret i 1 år efter registreringen. Baggrunden herfor er, at det inden for denne periode vil være muligt at konstatere, om der er gengangere blandt både anmeldere og anmeldte.

AntiPiratGruppen har anført, at det er nødvendigt, at den registrerede ikke modtager oplysning om registreringen, idet den registrerede i så fald vil have mulighed for at slette beviser.

3.2. ToldSkat har bl.a. oplyst, at ToldSkat i november 2004 nedsatte en projektgruppe – Projekt Task Force vedrørende varemærkeforfalskning – som bl.a. skulle se på, hvordan sagsbehandlingen bliver håndteret i de enkelte områder. I den forbindelse har Task Forcen uarbejdet udkast til projektbeskrivelser inkl. vejledning samt paradigmer til brug i sagsbehandlingen. ToldSkat forventer, at disse implementeres hos samtlige told- og skatteområder i løbet af efteråret 2005, således at en ensartet sagsbehandling på området sikres. Ifølge ToldSkat forefindes der ingen vejledninger eller lignende til udmøntning af Rådets forordning nr. 1383/2002.

ToldSkat har endvidere oplyst, at såfremt et vareparti tilbageholdes med mistanke om varemærkeforfalskning eller piratkopiering, bliver der oprettet en sag i ToldSkat’s journalsystem. I sagen registreres varemodtager som sagspart, og alle relevante oplysninger omkring det pågældende vareparti vil blive journaliseret på sagen.

For så vidt angår rettighedshavers adgang til oplysninger vedrørende varemodtager m.fl. følger ToldSkat følgende procedure: Når en rettighedshaver, efter at have modtaget oplysninger om varernes art og mængde, ønsker at føre en sag, kontakter rettighedshaver ToldSkat med anmodning om udlevering af oplysninger vedrørende varemodtager, afsender, klarerer eller ihændehaveren af varerne samt oprindelsen og herkomsten af varerne. ToldSkat bekræfter herefter suspensionen over for rettighedshaver og oplyser de relevante data om varemodtageren.

Herefter indgås der enten et forlig mellem rettighedshaver og varemodtager, eller der indgives stævning mod varemodtager. Sagen afsluttes ved, at ToldSkat modtager en kopi af henholdsvis det underskrevne forlig eller en kopi af stævningen. Såfremt rettighedshaver afviser eller opgiver at føre sagen videre, kontakter ToldSkat varemodtager og oplyse denne om, at varerne er frigivet, og om evt. formalia, der skal opfyldes, før varerne kan udleveres.

ToldSkat har ifølge det oplyste ikke tidligere haft en ensartet praksis for underretning af personer, der mistænkes for at krænke en intellektuel rettighed. I visse told- og skatteområder har der været givet meddelelse til varemodtager en eller flere gange undervejs i sagsbehandlingen, mens der andre steder slet ikke er sket underretning af varemodtager.

Task Forcen har som nævnt bl.a. haft til opgave at udarbejde vejledninger m.v. I den forbindelse har Task Forcen udarbejdet et sæt paradigmer til brug for alle sagsbehandlere i landet. Efter de nye retningslinier skal varemodtager løbende holdes orienteret om sagens udvikling hos ToldSkat.

Når rettighedshaver orienteres om sagen første gang, vil der samtidig ske underretning af varemodtager. Når ToldSkat senere imødekommer en evt. suspension af frigivelse overfor rettighedshaver, vil varemodtager på ny blive underrettet.

3.3. Det fremgår bl.a. af Kulturministeriets udtalelse, at sager, der efter ophavsretsloven er undergivet privat påtale, forudsætter, at den forurettede selv efterforsker krænkelsen og skaffer bevis for krænkelsen til brug for en eventuel retssag. Denne retstilstand er bl.a. beskrevet i betænkning nr. 944 fra 1982 om båndafgifter, sanktioner og påtale side 80 ff. Ministeriet henviser tillige til betænkning nr. 1385 af maj 2000 om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder m.v., som afstedkom indførelse af reglerne om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder i retsplejelovens kapitel 57 a. Disse regler, der gælder i civilretlige sager, forudsætter, at det er den forurettede selv, der efterforsker sagen og i den forbindelse med fogedrettens hjælp kan sikre bevis for krænkelsen.

For så vidt angår kredsen af påtaleberettigede henviser Kulturministeriet til direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Det fremgår af direktivets artikel 4 og direktivets betragtning nr. 18, at det ikke kun er rettighedshaveren selv, men også f.eks. organisationer til kollektiv forvaltning af immaterialerettigheder og faglige interesseorganisationer, der er berettiget til at repræsentere indehavere af immaterialrettigheder, som også er berettiget til at påtale krænkelser, i det omfang det er muligt efter og i overensstemmelse med national ret. Kulturministeriet udtaler i den forbindelse, at denne retstilstand er forudsat i gældende dansk ret, selv om der ikke er eksplicitte bestemmelser herom i ophavsretsloven eller øvrige love.

4. Datatilsynets vurdering af behandlingen af oplysninger, der ikke umiddelbart kan danne grundlag for retsforfølgning

Oplysninger om påståede ulovligheder og oplysninger modtaget fra ToldSkat og fra privatpersoner mv., som ikke umiddelbart kan danne grundlag for retsforfølgning, må efter Datatilsynets opfattelse skulle henføres til kategorien følsomme oplysninger og er dermed omfattet af persondatalovens § 8.

Hvorvidt AntiPiratGruppen kan behandle sådanne typer oplysninger afhænger af, om behandlingen er nødvendig til varetagelse af en berettiget interesse, og om denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede, jf. persondatalovens § 8, stk. 4, eller om behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. § 8, stk. 6, jf. § 7, stk. 2, nr. 4.

Håndhævelse af intellektuelle rettigheder er i et vist omfang overladt til rettighedshaveren selv, hvilket reglerne i retsplejelovens kapitel 57 a – og ophavsretsloven – er udtryk for. I forbindelse med anvendelsen af foreløbige retsmidler må rettighedshaveren nødvendigvis foretage en form for efterforskning/informationsindsamling, idet han skal sandsynliggøre, at der foreligger en krænkelse. Retsplejeloven forudsætter i øvrigt, at andre end rettighedshaveren kan påtale en krænkelse.

Det er Datatilsynets opfattelse, at den særlige retstilstand på immaterialretsområdet gør det nødvendigt at acceptere, at oplysninger om formodede krænkelser/overtrædelser behandles af private i større omfang end på andre retsområder, hvor krænkelser er undergivet offentlig påtale og sagsbehandling.

Under henvisning hertil er det Datatilsynets opfattelse, at AntiPiratGruppens behandling af oplysninger om påståede ulovligheder og oplysninger fra SKAT, der ikke umiddelbart kan danne grundlag for retsforfølgning, må anses for nødvendig – i hvert fald i en kortere periode. Datatilsynet finder derfor umiddelbart, at betingelserne i § 8, stk. 6, jf. § 7, stk. 2, nr. 4 og § 8, stk. 4, for behandling af de omhandlede oplysninger – i hvert fald i en kortere periode – er opfyldt.

5. Opbevaring af oplysninger

Ifølge persondatalovens § 5, stk. 5, må indsamlede oplysninger ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

I sin udtalelse af 23. april 2003 til AntiPiratGruppen fandt Datatilsynet, at oplysningerne om strafbare forhold skal slettes snarest muligt, det vil sige senest, når sagen afsluttes hos politiet eller domstolene. Hvis retsforfølgning opgives eller ikke indledes inden rimelig tid, skal oplysningerne slettes umiddelbart. AntiPiratGruppen skal i hvert enkelt tilfælde konkret vurdere, hvornår en oplysning skal slettes.

Intentionen i persondataloven er, at adgangen for private til at behandle oplysninger om strafbare forhold skal være meget snæver. Heroverfor står imidlertid, at rettighedshavere på ophavsretsområdet er henvist til privat påtale i langt de fleste sager. Endvidere har Datatilsynet umiddelbart forståelse for, at der kan være behov for opbevaring af oplysninger i visse sager, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt der er det fornødne grundlag for at gå videre med sagen.

På denne baggrund er det Datatilsynets opfattelse, at det af hensyn til AntiPiratGruppens håndhævelse af medlemmernes rettigheder er nødvendigt at tillade opbevaring af oplysningerne i op til 6 måneder, idet det ellers ikke vil være muligt at konstatere, hvorvidt samme person optræder gentagne gange blandt anmeldelserne.

Datatilsynet skal dog understrege, at oplysningerne skal slettes snarest muligt, og senest når det står AntiPiratGruppen klart, at der ikke er grundlag for at indlede retsforfølgning. AntiPiratGruppen har således fortsat pligt til i hvert enkelt tilfælde konkret at vurdere, hvornår en oplysning skal slettes. Oplysningerne må dog ikke opbevares i et længere tidsrum end 6 måneder fra modtagelse af anmeldelsen/underretningen fra SKAT eller fra andre personer.

6. Oplysningspligt

I tilfælde, hvor oplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede, følger det af lovens § 29, stk. 1, at det påhviler den dataansvarlige eller dennes repræsentant ved registreringen, eller hvor de indsamlede oplysninger er bestemt til videregivelse til tredjemand, senest når videregivelsen finder sted, at give den registrerede meddelelse om den dataansvarliges eller dennes repræsentants identitet samt formålet med behandlingen. Den dataansvarlige skal endvidere give meddelelse om alle yderligere oplysninger, der efter forholdets særlige omstændigheder er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser, herunder f.eks. indsamlede oplysningstyper og kategorier af eventuelle modtagere af oplysningerne.

Bestemmelsen i § 29, stk. 1, gælder dog ikke, hvis den registrerede allerede er bekendt med de i nr. 1-3, nævnte oplysninger, jf. bestemmelsens stk. 2.

Det fremgår endvidere af lovens § 30, stk. 1, at den dataansvarlige kan gøre undtagelse fra oplysningspligten, såfremt den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv.

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at indskrænkningen i den dataansvarliges oplysningspligt, kun kan ske på baggrund af en konkret afvejning af de modstående interesser, som er nævnt i bestemmelsen. Det følger videre, at afvejningen må foretages for hver enkelt oplysning for sig med den virkning, at der, såfremt sådanne hensyn kun gør sig gældende for en del af de § 28, stk. 1, og § 29, stk. 1, nævnte oplysninger, skal gives den registrerede meddelelse om de øvrige oplysninger.

Det fremgår af rettighedsvejledningen, at undtagelse på grund af afgørende hensyn til private interesser efter omstændighederne kan gøres af hensyn til forretningshemmeligheder eller af hensyn til beskyttelse af andre personer, som indgår i behandlingen.

Indskrænkning i den dataansvarliges oplysningspligt kræver efter lovens § 30 en konkret afvejning af de modstående interesser, som er anført. Afvejningen må foretages for hver enkelt oplysning for sig med den virkning, at der, såfremt sådanne hensyn kun gør sig gældende for en del af de i lovens § 29, stk. 1, nævnte oplysninger, skal gives den registrerede meddelelse om de øvrige oplysninger. I visse tilfælde kan selve det forhold, at der er indsamlet oplysninger om den registrerede, dog være af en sådan fortrolig karakter, at der ikke påhviler den dataansvarlige en pligt til at give underretning om nogen af de i § 29, stk. 1, nævnte oplysninger, idet den registrerede i givet fald vil få kendskab til, at der er indsamlet oplysninger om den pågældende hos tredjemand.

I afvejningen efter bestemmelserne i lovens § 30 indgår på den ene side den registreredes interesse i at få kendskab til de i lovens § 29, stk. 1, nævnte oplysninger. Heroverfor står hensynet til offentlige og private interesser, herunder hensynet til den registrerede selv. De interesser, der kan beskyttes, er både den dataansvarliges og tredjemands interesser, herunder bl.a. private forretningshemmeligheder, den professionelle tavshedspligt, som læger og advokater skal iagttage, retten til at forberede sit eget forsvar i retssager samt beskyttelse af menneskerettighederne.

Med udtrykket ”afgørende hensyn” er det tilkendegivet, at undtagelse fra oplysningspligten kun kan gøres, hvor der er nærliggende fare for, at privates eller offentliges interesser vil lide skade af væsentlig betydning. Bevisbyrden herfor påhviler den dataansvarlige.

Datatilsynet skal understrege, at oplysningspligten er en central rettighed for de registrerede. Undtagelse herfra efter lovens § 30, stk. 1, forudsætter som nævnt, at der er nærliggende fare for, at private vil lide skade af væsentlig betydning. Det påhviler derfor AntiPiratGruppen som dataansvarlig konkret at vurdere hver enkelt oplysning eller sag for sig, hvis det overvejes at undlade at give den registrerede meddelelse om behandlingen.

7. Afslutning

Datatilsynet skal henlede opmærksomheden på, at eventuelle ændringer i de forhold, der er omfattet af anmeldelsen, skal meddeles Datatilsynet i overensstemmelse med persondatalovens § 51.

Der vedlægges kopi af den tilrettede anmeldelse.

Den ændrede anmeldelse vil snarest blive offentliggjort i fortegnelsen på Datatilsynets hjemmeside. Datatilsynet forventer endvidere at offentliggøre dette brev på sin hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til Datatilsynets breve af 13. maj 2002, 23. april 2003, 20. november 2003 og 5. januar 2006.