Vedrørende Deres klage over registrering hos RKI Kredit Information A/S (tvangsakkord)

Publiceret 22-02-2007
Historisk afgørelse Private virksomheder

Journalnummer: 2006-2211-0431

Ved brev af 24. august 2006 klagede De som advokat for B til Datatilsynet over registrering hos RKI Kredit Information A/S (RKI). Grundlaget for registreringen var en bekendtgørelse i Statstidende om åbning af forhandling om tvangsakkord. Tvangsakkorden blev senere stadfæstet.

Ved brev af 29. august 2006 fremkom RKI med en udtalelse, som De kommenterede ved brev af 8. september 2006.

Datatilsynet traf den 13. september 2006 afgørelse i sagen. Tilsynet fandt ikke anledning til at udtale kritik af RKI’s fortsatte registrering af tvangsakkorden.

Ved brev af 8. januar 2007 fremsendte De kopi af Deres ansøgning til Civilstyrelsen om fri proces samt kopi af stævning med bilag.

Det fremgår af stævningen, at De bl.a. gør gældende, at en registrering på baggrund af en stadfæstet tvangsakkord ikke må ske, såfremt skyldneren på tidspunktet for stadfæstelsen har overholdt akkorden, jf. Registertilsynets Årsberetning 1993, s. 113.

Ved brev af 16. januar 2007 meddelte Datatilsynet Dem, at tilsynet havde besluttet at genoptage behandlingen af sagen. Tilsynet vedlagde i den forbindelse en anonymiseret kopi af den afgørelse, der har dannet grundlag for omtalen i Registertilsynets årsberetning for 1993.

Tilsynet anmodede samtidig om Deres og RKI's eventuelle yderligere bemærkninger til sagen.

RKI er ved brev af 17. januar 2007 fremkommet med en supplerende udtalelse. Brevet vedlægges i kopi til orientering. De ses ikke at have afgivet yderligere bemærkninger til sagen.

Datatilsynet har nu afsluttet den fornyede behandling af sagen. De kan læse Datatilsynets afgørelse nedenfor.

Sagsfremstilling:

Det fremgår af sagen, at Deres klient B den [dato udeladt] blev registreret hos RKI på baggrund af bekendtgørelse i Statstidende af samme dato om åbning af forhandling om tvangsakkord ved Retten i Nykøbing Falster.

Det fremgår endvidere af sagen, at akkordforslaget blev stadfæstet ved Retten i Nykøbing Falster den [dato udeladt]. RKI har derfor markeret registreringen som stadfæstet/betalt pr. [dato udeladt].

Registreringen har været tilgængelig for RKI’s abonnenter fra registreringstidspunktet, og der vil ske automatisk sletning af registreringen 2 år efter stadfæstelsen af tvangsakkorden, det vil sige den [dato udeladt].

Til støtte for at der skal ske sletning, har De anført, at der ved stadfæstelse af akkorden og efter kærefristens udløb, ikke længere er et skyldforhold, som kan danne grundlag for registreringen hos RKI. De har gjort gældende, at den gennemførte akkord ikke har betydning for bedømmelsen af Deres klients økonomiske soliditet og kreditværdighed.

De har endvidere, bl.a. under henvisning til Datatilsynets vejledning om persondataloven, anført, at oplysninger om endeligt godkendt gældssanering ikke kan videregives. De finder, at betingelser, fremgangsmåde og retsvirkninger af en gældssanering, jf. konkurslovens kap. 25-29, i det væsentligste svarer til konkurslovens regler om tvangsakkord i kap. 19-24. På baggrund heraf anfører De, at den mindre forskel, der er i reglerne om henholdsvis gældssanering og tvangsakkord, ikke kan begrunde, at der for så vidt angår sletning er så betydelig og væsentlig forskel.

De har endeligt anført, at det bl.a. i overensstemmelse med persondatalovens formål og på baggrund af en formålsfortolkning af lovens § 23, stk. 3, bør medføre, at en stadfæstet tvangsakkord efter kærefristens udløb skal medføre sletning.

I stævningen har De desuden gjort gældende, at registreringer på baggrund af oplysning om endelig godkendte gældssaneringer ikke må ske, jf. persondatalovens § 23, stk. 3, 2. pkt., og at en registrering på baggrund af en stadfæstet tvangsakkord ej heller må ske, såfremt skyldneren på tidspunktet for stadfæstelsen har overholdt akkorden, jf. Registertilsynets årsberetning for 1993, s. 113.

De har endvidere anført, at Deres klient som privatperson bør nyde samme beskyttelse mod registreringer af hans økonomiske forhold som personer, der får endelig godkendt en gældssanering.

De finder, at retningslinjerne for sletning af registreringer foretaget på baggrund af annoncering om indledning af gældssaneringer derfor også bør gælde for sletning af registreringer foretaget på baggrund af annoncering om åbning af forhandling om tvangsakkorder.

RKI har i sin udtalelse af 17. januar 2007 anført, at en oplysning om tvangsakkord er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed og dermed har betydning for vurderingen af den registreredes betalingsevne i andre fremtidige skyldforhold.

Datatilsynet skal – efter at sagen har været behandlet på et møde i Datarådet – udtale følgende:

Efter persondatalovens § 20, stk. 1, må kreditoplysningsbureauer kun behandle oplysninger, som efter deres art er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed.

Grundlaget for RKI’s virksomhed er dels registrering af bekendtgørelser i Statstidende, dels et abonnementssystem, hvor abonnenterne (kreditorerne) forpligter sig til at give RKI oplysninger om de debitorer, mod hvem der er foretaget retslige skridt, og som ikke har gjort indsigelse eller ikke har betalt den pågældende fordring.

Det følger endvidere af persondatalovens § 23, stk. 3, at summariske oplysninger om skyldforhold kun må videregives, hvis oplysningerne hidrører fra Statstidende, er indberettet af en offentlig myndighed efter reglerne i kapitel 5 i persondataloven, eller hvis oplysningerne vedrører skyldforhold til samme kreditor på mere end 1.000 kr., og kreditor enten har erhvervet den registreredes skriftlige erkendelse af en forfalden gæld, eller hvis der er foretaget retslige skridt mod den pågældende. Oplysninger om endeligt godkendt gældssanering må dog ikke videregives.

Oplysninger om tvangsakkord registreres på baggrund af lovpligtige bekendtgørelser i Statstidende. Oplysningerne er således offentlige tilgængelige, og RKI kan derfor lovligt registrere og videregive disse oplysninger i henhold til persondatalovens § 23, stk. 3.

Praksis vedrørende tvangsakkord

Siden 1985 har det været tilsynets opfattelse, at en oplysning om tvangsakkord indicerer, at der foreligger sådanne økonomiske vanskeligheder for den pågældende, at oplysningerne har betydning for bedømmelsen af den registreredes kreditværdighed, jf. lov om private registre m.v. § 9, stk. 1 (nu persondatalovens § 20, stk. 1). Denne opfattelse har tilsynet bl.a. tilkendegivet i sin årsberetning 1985, side 48-49, samt i cirkulæreskrivelse af 24. maj 1985 til Foreningen af Kreditoplysningsbureauer i Danmark. Kopi af cirkulæreskrivelsen vedlægges til Deres orientering.

Tilsynet har i sin praksis fundet, at oplysninger om en betalt tvangsakkord skal slettes fra et kreditoplysningsbureaus ”negativregister” senest to år efter gennemførelsen af tvangsakkorden, såfremt der i øvrigt ikke er andre negative registreringer om vedkommende. Der er herved foretaget en vurdering af, hvornår sådanne oplysninger ikke længere er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed., jf. persondatalovens § 20. Oplysning om betalingen skal dog noteres i kreditoplysningsbureauets register. Der kan desuden henvises til Registertilsynets cirkulæreskrivelse af 17. marts 1989 til samtlige kreditoplysningsbureauer i Danmark, som De tidligere har modtaget i kopi.

Registertilsynets årsberetning for 1993

For så vidt angår Deres henvisning til sagen omtalt i Registertilsynets årsberetning for 1993 bemærkes, at der i sagen var sket registrering hos RKI for to forhold, dels selve tvangsakkorden som bekendtgjort i Statstidende, dels en forsinket betaling af den første udlodning fra tvangsakkorden indberettet af en kreditor.

Registertilsynet fastslog, at RKI i medfør af registerlovens § 9, stk. 1, og § 12, stk. 3 (nu persondatalovens § 20, stk. 1, og § 23, stk. 3) lovligt kan registrere og videregive oplysningen om selve tvangsakkorden, hidrørende fra Statstidende.

Videre fastslog tilsynet, at registrering og videregivelse af oplysninger om fordringer omfattet af en tvangsakkord efter skifterettens stadfæstelse heraf ikke kan finde sted, hvis skyldneren på tidspunktet for registreringen har overholdt akkorden, jf. registerlovens § 9, stk. 1, (nu persondatalovens § 20, stk. 1). Registertilsynet lagde herved bl.a. vægt på, at skyldneren i sådanne tilfælde ikke kan antages at mangle betalingsvilje [skal rettelig være betalingsevne].

Det er alene den del af afgørelsen, som handler om fordringer omfattet af tvangsakkorden, der er omtalt i Registertilsynets årsberetning for 1993. Nærværende sag drejer sig imidlertid om registrering og videregivelse af oplysning om selve tvangsakkorden. For så vidt angår oplysninger om selve tvangsakkorden er der i sagen fra 1993 truffet afgørelse i overensstemmelse med den praksis, som tilsynet har fulgt siden 1985.

Ligestilling af tvangsakkord og gældssanering

For så vidt angår Deres anbringende om, at reglerne om sletning og videregivelse af oplysninger om gældssanering også skal gælde for tvangsakkorder, således at oplysninger om stadfæstede tvangsakkorder skal slettes, bemærkes indledningsvis, at den særlige regel om gældssanering i persondatalovens § 23, stk. 3, samt den i praksis fastsatte to års-regel vedrørende tvangsakkorder alene regulerer spørgsmålet om videregivelse.

Persondatalovens § 23, stk. 3, fastslår således, at oplysninger om endeligt godkendt gældssanering ikke må videregives. Sletningsfristen for oplysninger om stadfæstede tvangsakkorder på to år tager ligeledes sigte på videregivelse (negativregistre), idet det af de ovennævnte cirkulæreskrivelser fra 1985 og 1989 fremgår, at det for så vidt angår registrering af de omhandlede oplysningstyper i egentlige bedømmelsesregistre er Registertilsynets opfattelse, at konkrete oplysninger herom vil kunne stå registreret i op til 5 år, jf. lov om private registre m.v. § 9, stk. 3, (nu persondatalovens § 20, stk. 3).

RKI har imidlertid oplyst telefonisk, at registrering af oplysninger om tvangsakkord slettes helt efter to år fra stadfæstelsen, og at sådanne oplysninger således ikke herefter indgår i bredere bedømmelser.

Om forholdet mellem tvangsakkord og gældssanering er i ”Kreditorforfølgning”, s. 372, anført følgende:

”Gældssanering er en særlig form for akkord, hvor skyldnerens gæld efter skifterettens bestemmelse nedsættes eller eventuelt helt bortfalder. Akkorden kan være forbundet med et moratorium, jf. § 198, men gældssanering kan ikke bestå udelukkende i et moratorium. Gældssanering kan heller ikke bestå i en likvidationsakkord. … Det er […] ved gældssanering ikke meningen, at akkorden skal opfyldes ved hjælp af skyldnerens formue; meningen er i stedet, at den skal opfyldes ved hjælp af skyldnerens fremtidige indtægter.

Disse forskelle mellem det mulige indhold af en gældssanering og en tvangsakkord beror på, at reglerne retter sig mod forskellige kategorier af skyldnere. Tvangsakkordsystemet er primært indrettet med henblik på skyldnere, som aktuelt udøver selvstændig virksomhed, og hvor en akkord og et moratorium forventes at kunne bringe virksomheden på fode, således at et økonomisk sammenbrud og heraf følgende konkurs undgås. Gældssanering er derimod navnlig møntet på skyldnere, som har været ude for et økonomisk sammenbrud, f.eks. i forbindelse med en tidligere erhvervsvirksomhed, som har efterladt dem med en gæld, de ikke har nogen mulighed for at komme ud af. …”

Datatilsynet finder, at der ud fra formålene og den typiske anvendelse af de to typer økonomisk sanering ikke er grundlag for at ligestille tvangsakkord med gældssanering.

Der henvises endvidere til Vestre Landsrets dom af 21. december 1998 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, s. 484, (som De tidligere har fået tilsendt), hvor landsretten udtalte, at bestemmelsen i lov om private registre, § 12, stk. 3, 2. punktum, (nu persondatalovens § 23, stk. 3, 2. pkt.) efter sin ordlyd og efter forarbejderne til bestemmelsen alene omfatter forbud mod videregivelse af oplysninger om endeligt godkendt gældssanering.

På denne baggrund fastholder Datatilsynet afgørelsen af 13. september 2006. Tilsynet finder således fortsat ikke anledning til at kræve, at videregivelse af oplysningen om tvangsakkord bringes til ophør, eller at oplysningen slettes.

Datatilsynet har noteret sig, at RKI har markeret tvangsakkorden som stadfæstet/betalt, samt at RKI sletter registreringen senest 2 år efter stadfæstelsen, det vil sige den [dato udeladt].

Datatilsynet foretager herefter ikke yderligere i sagen.

Kopi af dette brev er sendt til RKI.

Afslutningsvis kan det oplyses, at Datatilsynet forventer at omtale sagen på sin hjemmeside. I så fald vil offentliggørelse ske under anonymisering i forhold til Dem og Deres klient.