Spørgsmål om indhentelse af kreditoplysninger om stillingsansøgere (III)

Publiceret 01-06-2007
Historisk afgørelse Private virksomheder

Journalnummer: 2007-631-0009

1. Gennem medieomtale og en henvendelse fra fagforening (F) blev Datatilsynet i 2003 bekendt med, at virksomhed (V) i vidt omfang indhentede kreditoplysninger fra RKI Kredit Information A/S på ansøgere til jobs i V.

Datatilsynet besluttede på den baggrund at tage sagen op af egen drift og anmodede såvel V som RKI Kredit Information A/S om udtalelser i sagen.

Den 9. februar 2004 afgav Datatilsynet – efter behandling i Datarådet – en udtalelse vedrørende V’s indhentelse af kreditoplysninger om stillingsansøgere.

Datatilsynet anmodede bl.a. V om at foranledige, at der i de enkelte butikker mv. inden for V-koncernen fremover alene indhentes kreditoplysninger på stillingsansøgere til særligt betroede stillinger.

På baggrund af oplysninger fra V og F genoptog Datatilsynet efterfølgende behandlingen af sagen.

Den 15. maj 2006 afgav Datatilsynet – efter behandling i Datarådet – en udtalelse vedrørende en række nærmere angivne stillingsbetegnelser.

Ved brev af 17. juli 2006 bekræftede V, at koncernen ville ændre praksis i overensstemmelse med Datatilsynets tilkendegivelser.

I forlængelse af et møde mellem Datatilsynet og V fremsatte V ved brev af 6. oktober 2006 ønske om at få mulighed for at indhente kreditoplysninger på alle stillingsansøgere, som tilhører ledergruppen.

V har oplyst, at koncernen er indstillet på at efterleve Datatilsynets udtalelser undtagen for så vidt angår stillingsbetegnelserne salgsleder, driftsleder og produktionsleder, da det er V’ opfattelse, at disse stillingsbetegnelser skal henføres til kategorien særligt betroede stillinger.

På baggrund af V’s henvendelse har Datatilsynet på ny genoptaget behandlingen af sagen.

Dansk Handel & Service (nu Dansk Erhverv) har ved brev af 28. december 2006 i det hele tilsluttet sig indholdet af V’s brev af 6. oktober 2006.

F er ved brev af 2. marts 2007 fremkommet med kommentarer til sagen.

2. V’s fornyede henvendelse

V har fremsendt en generel beskrivelse af de omtalte stillingers indhold, herunder det ansvar og den kompetence stillingerne indebærer og har endvidere henvist til en opmandskendelse i en faglig voldgift afsagt den 5. marts 1987.

Om stillingen salgs-/driftleder er det oplyst, at disse har til opgave, i samarbejde med og under ansvar for afdelingschefen, at tilrettelægge, koordinere og gennemføre sit arbejde i forbindelse med alle interne og eksterne salgsaktiviteter i varehuset.

Salgslederen varetager på afdelingschefens vegne den løbende kontakt med såvel medarbejdere i salgsafdelingen som indkøbsafdelinger samt øvrige afdelinger, der berøres af vedkommendes arbejde. Herunder er det salgslederens ansvar at etablere et tæt samarbejde med driftslederen, således at disse supplerer og erstatter hinanden i situationer, hvor den ene er fraværende.

Stillingen omfatter desuden en forpligtelse til at tilrettelægge og udføre arbejdet således, at det sikres, at aftalte tidsterminer overholdes, samt at kvaliteten af det udførte arbejde lever op til firmaets standard. Rapportering af eventuel overskridelse i forhold til tidsplan(er) og accept heraf skal foretages løbende.

V har endvidere oplyst, at salgslederen i samarbejde med og under ansvar for afdelingschefen er ansvarlig for rekruttering, afvikling af afdelingens medarbejdere og gennemførelsen af løn-, anciennitets-, udviklings- og problemsamtaler.

Salgslederen er desuden ansvarlig for at uddelegere afdelingens arbejdsopgaver, således at afdelingens ressourcer til enhver tid udnyttes optimalt samt at følge op på uddelegerede arbejdsopgaver og sikre, at kvaliteten og ressourceforbruget svarer til målet.

Om stillingen som produktionsleder har V oplyst, at produktionslederen i samarbejde med og under ansvar over for afdelingschefen har til opgave at planlægge, koordinere og gennemføre driften af produktionen i afdelingen. Produktionslederen skal endvidere på afdelingschefens vegne varetage den løbende kontakt til leverandører, medarbejdere i salgsafdelingen og indkøbsafdelingen i huset, der berøres af vedkommendes arbejde.

Produktionslederen har desuden til ansvar at etablere et tæt samarbejde med salgslederen, således at disse kan supplere og erstatte hinanden i situationer, hvor den ene er fraværende.

Stillingen omfatter desuden en forpligtelse til at tilrettelægge og udføre arbejdet således, at det sikres, at aftalte tidsterminer overholdes, samt at kvaliteten af det udførte arbejde lever op til firmaets standard. Rapportering af eventuel overskridelse i forhold til tidsplan(er) og accept heraf skal foretages løbende.

V har endvidere oplyst, at produktionslederen i samarbejde med og under ansvar for afdelingschefen er ansvarlig for rekruttering, afvikling af afdelingens medarbejdere og gennemførelsen af løn-, anciennitets-, udviklings- og problemsamtaler.

Produktionslederen er desuden ansvarlig for at uddelegere afdelingens arbejdsopgaver, således at afdelingens ressourcer til enhver tid udnyttes optimalt, at følge op på uddelegerede arbejdsopgaver og sikre, at kvaliteten og ressourceforbruget svarer til målet, samt for at afdelingens medarbejdere til stadighed er uddannelsesmæssigt fuldt ud i stand til at løse deres arbejdsfunktioner.

V har anført, at stillingsbetegnelserne salgs-, drifts- og produktionsleder er tildelt de samme kompetencer.

V har endvidere henvist til, at der i 1987 ved en faglig voldgift mellem F og V blev taget stilling til salgslederens lederstatus.

V har i den forbindelse anført, at landsoverenskomsten mellem F og Dansk Handel & Service indeholder en bestemmelse om, hvilke personer der som ledere ikke er omfattet af overenskomstens bestemmelser.

Af den omhandlede bestemmelse, som findes i den nuværende overenskomsts § 12, stk. 2, litra c, 2. afsnit, fremgår ifølge det oplyste følgende:

”Funktionærer, der indtager ledende stillinger, eller hvis dispositionsret i udstrakt grad forpligter firmaet, eller hvis hverv, fordi det har en særlig fortrolig karakter, gør dem til arbejdsgiverens tillidsmænd, falder dog uden for overenskomstens område.”

V har desuden henvist til, at følgende fremgår af præmisserne til opmandskendelsen fra 1987:

”Det må lægges til grund, at salgslederen fungerer som souschef for afdelingslederen og sammen med og underordnet denne leder afdelingen, og at han i afdelingslederens fravær i princippet har denne kompetence.

Selvom han også deltager i funktioner, som i et vist omfang også varetages af områdeledere, findes hans arbejdsledende funktioner dog så fremtrædende, at hans stilling rettest findes at burde henføres under landsoverenskomstens § 2, stk. 3 b.

Dette bestyrkes også af den betydelige forskel i gennemsnitslønningerne for salgsledere og områdeledere.

Endelig skal fremhæves, at det også i grænsetilfælde som det foreliggende må tillægges vægt, at nedsættelsen af arbejdstiden uden tilsvarende nedsættelse af butikstiden forøger behovet for medarbejdere med en sådan ledelseskompetence, at de mest naturligt henføres under landoverenskomstens § 2, stk. 3 b.”

V har herefter i relation til kendelsen bemærket, at ingen af de i præmissen nævnte argumenter i den forløbne tid er blevet mindre relevante.

Endvidere har V bemærket, at salgsledere i varehus X har samme kompetence som salgsledere i Y.

3. F’s bemærkninger

F har i brev af 2. marts 2007 anført, at den organisatoriske opbygning i varehus Y er forskellig fra strukturen i varehus X, som igen er ganske forskellig, når der sammenlignes med butik Z og stormagasin U.

F har oplyst, at de markante forskelle på virksomhedens butikker, varehuse og stormagasiner er antallet af medarbejdere og varehusets/stormagasinets/butikkens omsætning og dermed den enkelte leders konkrete og individuelle ansvar. F har derudover bemærket, at der eksempelvis i hvert Y-varehus og stormagasinet U er ansat en personalechef til at varetage personaleadministrationen, hvilket eksempelvis ikke er tilfældet i et X-varehus eller i en Z-butik.

F har endvidere anført, at ledergruppen i de enkelte varehuse/butikker inden for V’s kæder er ganske forskellig, idet et X-varehus eksempelvis har følgende struktur: Der er ansat en varehuschef, der under sig har en driftschef. Alt efter varehusets størrelse er der herudover ansat yderligere ca. 10 afdelingschefer, og under disse er der ansat en salgsleder. Alt efter varehusets størrelse er der i hver afdeling ansat en række salgsassistenter og servicemedarbejdere.

I et Y-varehus er strukturen ifølge F en anden: Udover en varehuschef er der ansat en personalechef og en driftschef. Herudover er der ansat ca. 10 afdelingschefer, og under disse er der ansat en salgsleder og en driftsleder i hver afdeling. Herudover er der ansat en række salgsassistenter i hver afdeling.

I en Z-butik udgøres butikkens daglige ledelse af en butikschef og – i nogle få tilfælde – af en souschef.

F påpeger, at når V anfører tre stillingsbetegnelser, som virksomheden dels anser for at være særligt betroede medarbejder, dels anser som ”en enkelt undtagelse”, så er der rent faktisk tale om en anseelig medarbejdergruppe, som hver især er underlagt afdelingschefer, driftschefer og varehuschefer samt – i Y – personalechefer.

F har præciseret, at den af V fremsendte opmandskendelse fra 1987 vedrører de overenskomstmæssige forhold for salgsledere og driftsledere i et Y-varehus. I X er salgsledere omfattet af overenskomsten mellem F og Dansk Erhverv.

Efter F’s opfattelse har Datatilsynet allerede klart og tydeligt fastlagt retningslinierne for, hvilke personalegrupper V kan indhente kreditoplysninger om. F mener ikke, at der er grundlag for at udvide persongruppen yderligere.

4. Datatilsynet skal – efter sagen har været behandlet på et møde i Datarådet – i forlængelse af sine udtalelser af 9. februar 2004 og 15. maj 2006 udtale følgende:

Som tilkendegivet i Datatilsynets udtalelser af 9. februar 2004 og 15. maj 2006 til V sætter persondatalovens § 5, stk. 1-3, efter tilsynets opfattelse grænser for, i hvilke tilfælde der kan indhentes kreditoplysninger på stillingsansøgere.

Datatilsynet finder således, at en virksomhed efter persondatalovens ikrafttræden ikke må indhente kreditoplysninger om stillingsansøgere, medmindre der er tale om ansættelse i en særligt betroet stilling. Der henvises herved også til justitsministerens tilkendegivelse til HK/Handel i brev af 15. marts 2000.

I den nævnte udtalelse af 9. februar 2004 tilkendegav Datatilsynet som sin opfattelse, at i relation til V’ varehuse kan stillingen som varehuschef, butikschef, souschef og afdelingsleder anses som særligt betroede.

I udtalelsen af 15. maj 2006 tilkendegav Datatilsynet, at tilsynet på baggrund af det, som var oplyst til sagen, havde vurderet, at stillingskategorierne salgs-, drifts- og produktionsleder ikke i sig selv indebærer et sådant ansvar, at de kan sidestilles med de stillinger, som Datatilsynet i sin udtalelse af 9. februar 2004 anså for særligt betroede stillinger. Tilsynet lagde således til grund, at stillingerne som salgs-, drifts- og produktionsleder i udgangspunktet er underordnede i forhold til souschef og afdelingsleder/afdelingschef.

Datatilsynet opfatter fortsat forholdene således, at de omhandlede stillinger som udgangspunkt er underordnede i forhold til souschef og afdelingsleder/afdelingschef. Salgs-, drifts- og produktionsledere varetager imidlertid efter det oplyste en række ledelsesmæssige opgaver, ligesom de varetager visse opgaver i samarbejde med eller på vegne af afdelingschefen.

I det omfang det ledelsesmæssige ansvar knyttet til de omhandlede stillinger – dvs. afhængig af de enkelte butikkers/varehuses størrelse og struktur – kan sidestilles med stillingerne som souschef og afdelingsleder/afdelingschef, har Datatilsynet ikke indvendinger mod, at stillingerne anses som særligt betroede med hensyn til spørgsmålet om at indhente kreditoplysninger. Ved vurderingen heraf kan der lægges særlig vægt på, om den pågældende medarbejder er ansat på lederoverenskomst.

Datatilsynet kan i øvrigt henholde sig til sine udtalelser af 9. februar 2004 og 15. maj 2006.

Kopi af dette brev er sendt til F til orientering.

Datatilsynet forventer i løbet af kort tid at offentliggøre dette brev på sin hjemmeside.