Vedrørende indeståelseserklæring fra inkassobureau (II)

Publiceret 05-03-2008
Historisk afgørelse Private virksomheder

Journalnummer: 2007-221-0099

Ved brev af 18. september 2007 har De som advokat for Debitor Registret A/S rettet henvendelse til Datatilsynet. De har anmodet om Datatilsynets stillingtagen til muligheden for at tillade visse inkassobureauers indeståelse vedrørende dokumentationen for opfyldelse af betingelserne efter persondatalovens § 23, stk. 3.

Debitor Registret A/S ønsker at iværksætte en uddannelsesordning for inkassobureauer. Sammen med de nye regler i retsplejeloven om rettergangsfuldmægtige skal dette danne grundlag for en afgrænset tilladelsesordning for inkassobureauer, der har gennemgået en af Debitor Registret A/S certificeret uddannelse. Uddannelsen skal ifølge Debitor Registret A/S bestå af et kursus, hvor inkassobureauerne målrettet uddannes om baggrunden for reglerne og de vigtige hensyn, der ligger bagved, at indberetningerne lever op til kravene i persondatalovens kapitel 6.

De har anført, at kursusplanen vil blive fremsendt til Datatilsynets gennemgang/godkendelse, og at Datatilsynets repræsentanter eventuelt vil kunne deltage til sikring af niveauet i undervisningen. Debitor Registret A/S har på et møde udleveret en overordnet kursusplan for de kurser, som bureauet allerede i dag afholder for nogle af sine abonnenter. Debitor Registret A/S har i den forbindelse præciseret, at kurserne varer ca. 1 ½ time (og ikke 1-2 dage som anført i Deres brev til Datatilsy-net).

De har anført, at formålet med de ændrede regler i retsplejeloven er at bløde op for advokaters møderetsmonopol og herved bl.a. imødekomme et væsentligt samfundshensyn ved at sikre en effektiv udnyttelse af samfundets ressourcer til juridisk rådgivning. De har videre anført, at der vedrørende opblødningen kan drages en parallel til et andet hensyn bag persondataloven og databeskyttelsesdirektivet, nemlig at sikre effektiv anvendelse af personoplysninger og at undgå unødige byrder for erhvervslivet. Også højnelse af fagligheden indgår i argumentationen bag lovændringen, ligesom opnåelse af den bedste pris for brugeren har indflydelse.

Der er således ikke længere et møderetsmonopol for advokater i sager om bl.a. inddrivelse af forfaldne fordringer, hvor skyldner har mulighed for at gøre indsigelser. De finder derfor, at det er modstridende hermed fortsat at gøre gældende, at der er grundlag for at gøre forskel. Inkassovirksomheder bør derfor nu gives adgang til at indestå for opfyldelse af betingelserne i persondatalovens § 23, stk. 3, på lige fod med advokater.

De har henvist til, at Datatilsynets hovedargument for ikke at imødekomme den tidligere forespørg-sel vedrørende samme problemstilling var den manglende uddannelsesmæssige baggrund. Tilsynet fandt, at der var risiko for, at denne manglende faglige kompetence ville have betydning ved afgø-relse af, om betingelserne i persondatalovens § 23, stk. 3, er opfyldt.

De har anført, at der i forbindelse med ændringen af retsplejeloven ingen steder i forarbejderne er påpeget, at manglende faglig kompetence var en hindring i relation til retsplejelovens § 260, stk. 5 (møderet for andre end advokater). Man har således ikke fra lovgivers side fundet det problematisk, at der ikke stilles krav i relation til den faglige kompetence ved bevisførelse af sagens genstand for retten, så længe der er tale om sagstyper, der er omfattet af § 260, stk. 5 (mindre pengekrav). Det eneste, der kræves af personer i henhold til retsplejelovens § 260, stk. 5, er, at vedkommende udviser en adfærd, der er i overensstemmelse med god skik for rettergangsfuldmægtige, jf. retsplejelovens § 267 a. De har i den forbindelse bemærket, at der gælder høje standarder for god inkassoskik i Danmark.

Ovennævnte lovændring øger efter Debitor Registret A/S' vurdering incitamentet for på nuværende tidspunkt at åbne mulighed for under forudsætning om gennemgang af en certificeringsordning at muliggøre de pågældende inkassobureauers indeståelse for indberetningsgrundlaget.

De har præciseret, at Debitor Registret A/S naturligvis er klar over, at kreditoplysningsbureauet under alle omstændigheder - ligesom ved advokaters indeståelse - er ansvarlig for overholdelse af reglerne i persondatalovens kapitel 6.

Datatilsynet skal - efter at sagen har været behandlet på et møde i Datarådet - udtale følgende:

På foranledning af en henvendelse fra Dansk InkassoBrancheforening og RKI tog Datatilsynet ved brev af 7. december 2006 stilling til spørgsmålet om inkassobureauers muligheder for at indestå for opfyldelse af betingelserne i persondatalovens § 23, stk. 3.

Som begrundelse for Datatilsynets afgørelse om ikke at give inkassobureauer adgang til at indestå for opfyldelse af betingelserne i persondatalovens § 23, stk. 3, anførte tilsynet følgende:

"Inkassoloven indeholder en række af de samme elementer, som findes i retsplejelovens regler for advokater og deres virke.

Så vidt ses stilles der imidlertid efter inkassoloven ikke krav om en særlig uddannelsesmæssig baggrund for autorisationshaveren eller inkassovirksomhedens personale, således som det er tilfældet efter retsplejelovens regler for advokater. Dette medfører efter Datatilsynets vurdering en risiko for, at personer med autorisation til at drive inkassovirksomhed samt disses ansatte ikke i fuldt samme omfang som advokater kan antages at have de fornødne faglige kompetencer til at afgøre, om betingelserne i persondatalovens § 23, stk. 3, er opfyldt.

Det må endvidere fremhæves, at advokater er underlagt tilsyn fra Advokatsamfundet og kan indklages for Advokatnævnet. Advokater er desuden forpligtet til at tegne en ansvarsforsik-ring.

Under henvisning hertil finder Datatilsynet således, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at give inkassovirksomheder adgang til at indestå for opfyldelse af betingelserne i persondatalovens § 23, stk. 3, ved indberetning til et kreditoplysningsbureau."

Datatilsynet skal henvise til den nævnte afgørelse og begrundelsen herfor, som Datatilsynet kan henholde sig til.

Som det fremgår, har Datatilsynet ved sin vurdering lagt vægt på en række forhold.

Det, som De har anført om de ændrede regler i retsplejeloven og om den påtænkte uddannelsesordning, kan efter Datatilsynets opfattelse ikke føre til andet resultat.

Datatilsynet skal med hensyn til de ændrede regler i retsplejeloven bemærke, at der efter tilsynets opfattelse ikke ses at være nogen sammenhæng mellem disse regler og persondatalovens regler om indberetning til kreditoplysningsbureauer.

Tilsynet skal herved henvise til, at registrering hos et kreditoplysningsbureau kan have umiddelbare negative konsekvenser for den registrerede, og at en sådan registrering ikke forudsætter, at den registrerede på forhånd er orienteret herom.

Afslutningsvis bemærkes, at Datatilsynet forventer at offentliggøre dette brev på sin hjemmeside.