Høringssvar over lovforslag om multimedieskat

Publiceret 26-03-2009
Historisk afgørelse Offentlige myndigheder

Journalnummer: 2009-112-0189

Ved e-post af 24. marts 2009 har Skatteministeriet anmodet Datatilsynet om bemærkninger til forslag til ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven (Ændrede regler for beskatning af per-sonalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.)

Datatilsynets udtalelse

I lyset af Datatilsynets anbefaling om, at private pc’er ikke benyttes arbejdsmæssigt, må det efter tilsynets opfattelse være forventeligt, at en virksomhed eller myndighed, der giver medarbejderne mulighed for at arbejde hjemmefra, stiller it-udstyr til rådighed for medarbejderen.

Efter Datatilsynets opfattelse vil det være meget uheldigt, hvis forslaget om multimediebeskatning medfører, at private pc’er fremover i højere grad benyttes arbejdsmæssigt til behandling af personoplysninger. Datatilsynet skal derfor anmode om, at overvejelser om denne mulige konsekvens indgår i forslaget og dets videre behandling.

En nærmere gennemgang af relevante dele af lovforslaget og Datatilsynets bemærkninger følger nedenfor:

Ifølge lovforslagets § 1, nr. 61, foreslås § 16, stk. 12, lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) affattet således:

”Stk. 12. Den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der af en arbejdsgiver m.v. som nævnt i stk. 1, er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grund-beløb på 5.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen.
Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.”

Af de almindelige bemærkninger fremgår, at en række elementer fra Forårspakke 2.0 indgår i lovforslaget, herunder bl.a. følgende:

"Multimediebeskatning

”Efter gældende regler beskattes fri telefon med en årlig standardsats på 3.000 kr. Anden datakommunikation, som fx ADSL er skattefri, hvis der er adgang til arbejdsstedets netværk. Ligeledes er arbejdsgiverbetalt pc med tilbehør i privatboligen skattefri.

Den teknologiske udvikling har efterhånden udvisket grænserne mellem en pc, en telefon og andre elektroniske hjælpemidler. Denne udvikling vil fortsætte fremover. Desuden kan gældende regler opfattes som ukla-re for borgerne, fx med hensyn til, hvordan fri telefon, der er indberettet, men ikke fortrykt på årsopgørelsen, skal selvangives.

Der er derfor behov for at fremtidssikre beskatningen af multimedia og muligheder for kommunikation.

Parterne er på den baggrund enige om at indføre en ny og ensartet multimediebeskatning. Lønmodtagere skal medregne 5.000 kr. årligt til ind-komsten ved tildeling af arbejdsgiverbetalt pc, adgang til og brug af in-ternet eller fri telefon. Det svarer til en skattebetaling på op til 2.600 kr.

Denne ordning er administrativ enkel og sikrer en ensartet beskatning af de arbejdsgiverbetalte goder.

Initiativet træder i kraft 1. januar 2010.”

I afsnit 2.7.2 anføres endvidere bl.a. følgende:

” Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskatningen. Samme rådighedsbegreb kendes blandt andet fra beskatningen af fri bil.

I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt. En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon eller installation af bredbåndsforbindelse på arbejdstagerens bopæl vil altid udløse beskatning. Det forhold, at en arbejdstager har en bærbar computer på arbejdspladsen og har mulighed for at tage computeren med hjem, udløser ikke i sig selv beskatning, men tages computeren med hjem er der - som ovenfor anført - en stærk formodning for, at der er privat rådighed over computeren.

Som eksempel på tilfælde, hvor formodningen for privat rådighed over et multimedie kan afkræftes, selvom det tages med hjem på bopælen, kan nævnes den situation, hvor en person er på tjenesterejse og har et arbejdsbetinget behov for at få stillet et eller flere multimedier til rådighed, som kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og hvor vedkommende ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere multimediet på arbejdspladsen.”

Datatilsynets bemærkninger

Datatilsynet skal henlede opmærksomheden på, at persondatalovens  sikkerhedskrav har betydning for mulighederne for at anvende private pc’er i arbejdsmæssig sammenhæng og ligeledes har betydning, hvis arbejds-pc’er undtagelsesvist tillades anvendt privat.

Ansattes brug af deres egen private pc i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaver kan efter Datatilsynets opfattelse indebære en risiko for, at eventuelle personoplysninger, der behandles, kommer til uvedkommendes kendskab eller behandles i strid med persondataloven.

Datatilsynet har således generelt anbefalet , at arbejdsrelaterede fortrolige og følsomme personoplysninger ikke behandles på medarbejderes private pc'er. Hvis en sådan behandling undtagelsesvist skal ske, bør der foreligge en aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte herom, og arbejdsgiveren skal konkret have sikret sig, at beskyttelsen af personoplysninger er tilstrækkelig.

I lyset af Datatilsynets anbefaling om, at private pc’er ikke benyttes arbejdsmæssigt, må det efter tilsynets opfattelse være forventeligt, at en virksomhed eller myndighed, der giver medarbejderne mulighed for at arbejde hjemmefra, stiller it-udstyr til rådighed for medarbejderen.

Efter Datatilsynets opfattelse vil det være meget uheldigt, hvis forslaget om multimedieskat medfører, at private pc’er fremover i højere grad benyttes arbejdsmæssigt til behandling af personoplysninger. Datatilsynet skal derfor anmode om, at overvejelser om denne mulige konsekvens indgår i forslaget og dets videre behandling.

Datatilsynet skal endvidere henlede opmærksomheden på, at virksomheden eller myndigheden i sine uddybende sikkerhedsregler eller sikkerhedspolitik skal have retningslinier for hjemmearbejdspladser. Dette er således et krav efter § 7, stk. 2, i sikkerhedsbekendtgørelsen , som gælder for offentlige myn-digheder. Heraf fremgår, at hvis behandling af personoplysninger finder sted på en pc-arbejdsplads uden for den dataansvarlige myndigheds lokaliteter, skal myndigheden fastsætte særlige retningslinier herfor, således at det sikres, at bestemmelserne om sikkerhedsforanstaltninger iagttages.

I Datatilsynets vejledning til sikkerhedsbekendtgørelsen  (sikkerhedsvejledningen) omtales en række forhold, som der skal tages stilling til. Af de sikkerhedsmæssige problemområder, som skal vurderes, nævnes bl.a. anden anvendelse af hjemmepc'en. Hvis den dataansvarlige tillader anden anvendelse, f.eks. til privat brug, skal der fastsættes retningslinier for denne anvendelse og etableres de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse dermed.

Datatilsynet forudsætter, at tilsynets høringssvar fremsendes til det relevante Folketingsudvalg og forventer endvidere at offentliggøre brevet på sin hjemmeside.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriet, Lovafdelingen, til orientering.